Siciliens vestlige hemmelighedergræske ruiner, sandstrande og olivenlunde

Følg med på en helt fantastisk rejse til Sicilien, Middelhavets største ø. Vi rejser fra Cefalu via Palermo, til de vestlige dele med Favignana i den Ægadæiske øgruppe, vinbyen Marsala, Trapani og afslutter ved østkystens Siracusa.

Middelhavets største ø Sicilien byder på den skønneste natur, vinmarker og middelalderlige bjergbyer. Rejsen giver dig det bedste af øen, fra storbyen Palermo til Trapanis kosmopolitiske havn, øen Favignana, vinbyen Marsala og Lucias hjemby Siracusa. En oplevelsesrejse, som er krydret godt med kulinariske indslag af den arabiske og italienske slags. 

REJSEFAKTA

Lande: Italien

Rejselængde : 8 dage

Gruppens størrelse: 20-25 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • vandretur ved Vucciria med streetfood
  • Bådtur til den Ægadæiske ø-gruppe
  • Vingårdsfrokost
  • Unescotemplet i Agrigento
  • Santa Lucias fødeby Siracusa

Dagsprogram
maj-okt

Dag 1 - Afrejse til Sicilien
Ankomst til Italien, Sicilien og Catania. Efter at vi i lufthavnen har fået udleveret vores bagage, går vi til nærmeste udgang. Her venter TEMAs rejseleder eller en lokal repræsentant fra vores samarbejdspartner. Nu kører vi så med bussen direkte til vores hotel i Catania centrum. 
Da vores rejsende ankommer med flere fly fra skandinaviske lufthaven over dagen, vil der ikke være noget fælles program denne dag. Så efter at du har tjekket ind på hotellet, er der fri tid til egne oplevelser. Catania er Siciliens 2. største by og der er masser af seværdigheder. Vi kan anbefale en gåtur på hovedgaden Via Etnea, så kommer du forbi både domkirken, Teatro Bellini, markedspladser og byparker. Via Etnea er ca 4 km lang og byder også på et hyggeligt cafeliv og gode shoppingmuligheder. Vi sover en nat på hotel i Catania.

 

Dag 2 - Cefalù og Vucciria
I dag forlader vi Catania og rejser tværs over øen, gennem et smukt landskab, til vi når Cefalù på Siciliens nordkyst. Byen blev grundlagt allerede i antikken og bærer præg af alle de folkeslag som har været her gennem tiderne.
Vi tager en lille promenade gennem byens middeladercentrum og vi ser flere smukke fontæner, facader, gotiske hvælvinger, bymure og forsvarsbygninger. På Piazza Duomo beundrer vi den smukke katedral i bysantisk stil. Vi går rundt gennem de små brostensgader fra den arabiske epoke og oplever stemningen mellem knallerter, vasketøj og biler. Nede ved vandet nyder vi dagens frokost på en hyggelig restaurant. 

Efterfølgende fortsætter vi med bussen til regionshovedstaden Palermo, hvor vi skal bo de kommende to nætter. 
Efter incheckning på hotellet, går vi en tur frem til Piazza Domenico og ser den smukt dekorerede barokkirke. Lige ved siden af kirken, finder vi markedskvarteret Vucciria. Her føles det som om at tiden har stået stille. Ved boderne kan købes grøntsager, frugt, fisk, kød og krydderier i massevis. Vucciria er småt og lidt kaotisk, men meget stemningsfuldt. Der føles som om man er landet i en helt anden tidsæra, midt i en pulserende storby, Denne gåtur slutter ved en trattoria med traditionel palermitansk streetfood


Dag 3 - Palermo og Monreale
I løbet af formiddagen tager vi en tur med bussen op til byen bag centrum, nemlig Monreale. Her finder vi Kong Vilhelm II:s katedral fra 1170-tallet, et pragteksempel på kongernes magt i middelalderen, hvor guldmosaikker og bibelske motiver prydede Italiens vigtigste bygninger. Otte ton guld hugget i små mosaikstykker! Vi går ind i katedralen og ser mesterværket.
I middelalderen var Palermo en af Europas mest betydningsfulde kulturbyer. Med sin beliggenhed midt i Middelhavet, fungerede byen som en naturlig holdeplads mellem nord, syd, øst og vest. Her holdt Frederik II af Hohenstaufen hof på 1200-tallet og lod, til pavens vrede, arabisk videnskab og kunst udvikle sig i stor stil. Det var også her i Palermo at Garibaldis tropper sammen med de bourbonske styrker oplevede et forenet Italien på 1800-tallet.

Under 2. Verdenskrig faldt de allieredes bomber over byen og efterkrigstiden førte til overbefolkning, mangel på boliger og fattigdom. I dag har byen rejst sig op igen. Stolt, moderne og dynamisk møder Palermo fremtiden med gammelt og nyt, side om side, netop som traditionen her byder til.

Vores byrundtur i Palermo starter ved Teatro Massimo, Palermos operahus som stod færdigt i år 1897. Mange filmelskere, kan nok genkende teatret fra filmen "The Godfather III" hvis sidste scener blandt andet blev optaget i teatret og på trappen til teatret. 

Fontana Pretoria er en rigt udsmykket fontæne, med skulpturer i form af mytologiske figurer. Fontænen kaldes også "skammens fontæne" da den er udsmykket med nøgne statuer. Vi besøger også den smukke kirke San Giovanni degli Eremiti med sin lille citrushave og den funklende kirke Chiesa della Maratorana. 

Quattro Canti, er stedet hvor Palermos to vigtigste hovedgader, Corso Vittorio Emanuele og Via Maqueda krydser hinanden. Hvert af de fire hjørner har også rigt dekorerede fontæner i tre niveauer.
I løbet af turen, skal vi naturligvis også ind i katedralen, hvor de normanniske konger Henrik den VI og Frederik den II ligger begravet. Vi afslutter vores tur ved det livlige marked Il Capo. Her venter os en dejlig frokost på en lokal, velkendt restaurant. Efter frokosten er resten af dagen fri til egne oplevelser. TEMAs guide har flere tips! 


Dag 4 - Sicilianske delikatesser
Efter morgenmaden er det blevet tid til at forlade Palermo. Vi skal idag til den lille bjergby Erice oppe i 800 meters højde. Her er en fantastisk middelalderstemning. Flere af byens snævre gader består af brosten, som går meget fint i harmoni med det materiale som husene er opført i. Husk at det her i højderne kan være en smule køligere, så en lille trøje er god at have med. På et af byens mest berømte konditorier skal vi smage på Maria Grammaticos gode nybagte mandelkager og dertil nyder vi også mandelvin. 
Halvvejs mellem  Erice og byen Marsala, stopper vi ved en vingård, hvor vi smager på den ædle drue og nyder en dejlig frokost. Vingården producerer udover vin, også en fantastisk olivenolie. Den smager vi også på.
Tidlig eftermiddag er vi fremme i Marsala hvor vi skal bo de kommende to nætter. En sympatisk mindre by, med en smuk historisk bymidte. I løbet af en kort gåtur gennem centrum, får vi en aperitivo "en drink som stimulerer appettiten og forbedre livskvaliteten", inden aftensmaden som i dag er på egen hånd. 


Dag 5 - Trapani og Favignana

I dag rejser vi med bus til nabobyen Trapani, provinshovedstaden i Trapaniprovinsen. Byen blev grundlagt af en befolkningsgruppe som kaldtes elymerne. De opførte byen, som en havneby, hvorfra man let kunne komme til deres sæde i Erice. Stadig den dag i dag, er Trapani en meget vigtig havneby og fiskeriet er enormt vigtigt for byens økonomi. Fra Trapani sejler vi ud til den Ægadæiske øgruppe, som ligger ud for Siciliens vestkyst. Vi skal til øen Favignana. Det var her det sidste slag i de puniske krige gik for sig i år 241 f.Kr. Øgruppen besøges  mest af alt på grund af klimaet, solen og den afslappende atmosfære. Men der er også seværdigheder, såsom antikke romerske bade og en livlig fiskefabrik fra det 19. århundrede. Øerne har en meget interessant flora og fauna. Mange arter som er uddøde på Sicilien, lever stadig her. Hvis vejret tillader det, holder vi et badestop i løbet af dagen. 

Tilbage i Trapani får vi tid til at besøge gågaden, som byder på flere hyggelige cafeer, isbarer og butikker. 

Syd for Trapani er der store saltsbassiner, som lokker flamingoer og hejrer til. Vi tager et lille stop på vejen og nyder udsigten over saltsøerne og de gamle saltmøller, inden vi er tilbage i Marsala. Aftenen er nu fri til egne oplevelser i Marsala. 

Dag 6 - Selinunte og Agrigento
Selinunte var en antik græsk by ved kysten på det sydvestlige Sicilien. Her er enormt mange historiske levn og vi besøger den arkæologiske park. Akropolen her har blandt andet resterne fra af et retvinklet vejnet fra 500-tallet f.Kr.. Dvs at det er et af de ældste vi kender til! Her lå flere templer i antikken, både i centrum af Selinunte, men også ud på sletterne rundt om. Et af templerne havde en dimension af 110 x 50 meter og hører dermed til, blandt verdens største græske templer! 

Vores rejse fortsætter videre til den italienske meget velkendte kurby Sciacca, ca 60 km nord for Agrigento. I Sciacca holder vi dagens frokostpause og direkte efter, fortsætter bussen mod Agrigentos berømte Valle dei Templi. 
Agrigento blev også grundlagt i antikken af grækere fra Gela. Dengang hed byen Akragas år 580 f.Kr. Allerede dengang var byen kendt for sin rigdom og flotte bygninger. Det er helt utrolige velbevarede tempelbygningner vi oplever i dag. Blandt andet Himera og Concordia templerne. Efter en vandring gennem "tempeldalen" fortsætter vi med bussen til Marina di Ragusa, hvor vi har en enkelt overnatning. Middag på hotellet.


Dag 7 - Montalbano og Santa Lucia
Dagen starter med et besøg i barokbyen Ragusas bydel - Ragusa Ibla, hvor vi går rundt i de charmerende kvarterer. Hvis du har set den italienske tv-serie Kommissær Montalbano, vil du genkende bygningerne i centrum. Serien er optaget i netop Ragusa og omegn. Op ad formiddagen kører vi videre til selveste Santa Lucias fødeby Siracusa. Den er i dag Siciliens 4. største by og har 120.000 indbyggere. Byen er opdelt i 5 antikke bydele, hvor et af de mere interessante er bydelen Neapolis, som afspejler byens antikke vigtighed. Der er offeralter, anfiteater, græsk teater og stenbruddet, som også kaldes "Paradisdalen". 

Rundrejsens sidste fælles måltid nyder vi på den hyggelige bydel Ortygia, som ligger på en lille ø. Vi går gennem de hyggelige stræder forbi Apollontemplet og domkirken tilegnet Santa Lucia, frem til vores frokostrestaurant. Efter frokosten er det tid til at køre mod Catania, hvor vi har rejsens sidste overnatning. Aftenen er fri til egne oplevelser.
Måske skal der handles lidt Etna-specialiteter med hjem?

Dag 8 - Hjemrejse
Efter morgenmaden kører vi mod Catanias lufthavn for videre hjemrejse til København. Vi håber du har haft en uforglemmelig rejse og vi på TEMA ser frem til at byde dig velkommen igen.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Flyrejse København- Catania T/R
• Samtlige overnatninger
• TEMA-rejseleder
• Udflugter og entreer ifølge program 
• 7 morgenmad
• 6 frokost
• 2 middage
• Vin og vand indgår ved alle fælles måltider 
• 1 vinsmagning
• Alle fælles drikkepenge indgår
• Gratis wifi ombord på bussen

REJSEFAKTA

Italien

Befolkning 61,1 mil. Landets areal 301.230 km² Valuta Euro Sprog Italiensk samt minoritetssprogene sardisk, tysk, fransk, albansk, slovensk og græsk. Religion Ca 85 % af italienerne er romerske katoliker. Øvrige er blandt andet muslimer, protestanter, Jehovas vidner, buddhister og jøder.

Mere om rejsen

I grundprisen indgår

Flyrejse Danmark – Catania t/r, TEMAs danske eller svenske rejseleder, del i dobbeltværelse, måltider, udflugter, entreer og rejsens transporter ifølge dagsprogrammet.

Valuta:

Euro (EUR).
De mest almindelige kreditkort accepteres i de fleste butikker. Her findes hæveautomater.
For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Drikkepenge:

I denne rejse indgår fælles drikkepenge, eksempelvis til bagagebærere, chauffører, eventuelle lokale guider samt til serveringspersonale ved fælles måltider.


Klima og beklædning:

Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser finder du nemt på de forskellige vejrsider, f.eks. www.cnn.com, www.bbc.com eller ved at downloade apps.


Påklædning og udstyr:

Medbring gerne en varm trøje samt en regnjakke. Generelt kan du forvente behageligt vejr. Det vigtigste er et par bekvemme sko til gåture i naturen, byerne og på museer.

Hotelinformation

I vores rejser indgår altid

  • Fly & hotel
  • Serviceafgifter
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • TEMAs rejseleder
  • Se dagsprogrammet
 
XClose