Dagsprogram
november 2018 til marts 2019
Dag 1. Flyrejse til Lima.
Vi flyver til Perus hovedstad Lima, hvor vi bor to nætter på et centralt beliggende hotel. Efter indregistrering på hotellet er resten af dagen fri til egne aktiviteter.
Dag 2. Stadstur i Lima med Casa de Aliaga.
Om formiddagen tager vi på byrundtur i det centrale Lima, som er meget præget af kolonitiden.
Under udflugten får vi et godt billede af denne sydamerikanske storby, og vi besøger nogle af byens mest spændende steder. Blandt andet ser vi Huaca Pucllana, som er et stort arkeologisk område midt i byen, som daterer sig til den såkaldte Limakultur, som kronologisk var tidligere end Inkakulturen. I Limas centrum besøger vi Casa Aliaga paladset, som tilhørte Limas grundlægger Jeronimo de Aliaga y Ramirez.
Byrundturen afsluttes med en opfriskende cocktail på et smukt kunstgalleri.
Eftermiddagen er fri til egne aktiviteter.
Om aftenen nyder vi en fælles velkomstmiddag med udsigt over Stillehavet.
Dag 3. Inkaernes hellige dal.
Efter circa en times flyrejse lander vi i smukke og grønne Cusco, inkarigets tidligere hovedstad ved Huatanayflodens bredder.Byen er en ejendommelig blanding af inkaarkitektur og spanske kolonibygninger. Ingen andre steder i Peru føles inkariget så nærværende som i Cusco, hvor gammelt byggemateriale fra inkatempler blandes på en forfriskende måde, med kolonitidens hvidkalkede bygninger. Også folkelivet i Cusco bidrager til at fremme svundne tider. Den indianske indflydelse blandt befolkningen er markant.Dagens udflugtsmål er Ollantaytambo. Byen var en strategisk beliggende inkafæstning ved den hellige flod Urubamba. Fæstningen blev med held forsvaret af Manco Incas krigere mod Hernando Pizarros gentagne angreb i 1536. Herfra har man en fantastisk udsigt over den lille nuværende by med samme navn. Hernede er gadeplanen og de små kanaler stadigvæk den sammen som under inkatiden.
Dag 4. Machu Picchu.
I dag venter en udflugt til Machu Picchu, der for mange er en af de væsentligste grunde til, at de har valgt at tage til Peru. Vi tager dertil på en smalsporet jernbane, der snor sig gennem junglen.Inkafolkets sidste fæste og by, Machu Picchu, var i århundreder skjult i Andesbjergenes tropiske jungler, indtil forskeren Hiram Bingham nærmest snublede over den i år 1911.I de følgende år blev Machu Picchu undersøgt af en arkæologisk ekspedition fra Yale-universitetet, og man kom frem til mærkelige resultater. Ni ud af ti skeletter man fandt, viste sig at være kvinder. Muligvis flygtede Inkaernes Soljomfruer hertil, efter at Cusco var blevet erobret og plyndret.Da ”conquistadorerne” aldrig opdagede Machu Picchu i dens utilgængelige højde over floden Urubamba, er byen i dag stadig i forbavsende god stand. Trapper, paladser, templer, terrasser og tårne vidner om inkafolkets højtstående kultur.
Efter frokost vender vi tilbage til Cusco, hvor vi overnatter to nætter.
Dag 5. Cusco med Soltemplet.
I dag ser vi nærmere på den fascinerende by Cusco, bygget på ruinerne af inkaimperiets hovedstad. Byen var oprindelig bygget med form som en puma, et af inkaindianernes hellige dyr. Indledningsvis besøger vi Koricancha, også kaldt Soltemplet, der vidner om inkafolkets avancerede byggeteknik. I dag er der kun en brøkdel tilbage af templet, som spanierne skildrede som overnaturligst smukt og umuligt at beskrive. Vi når også at se katedralen ved Plaza de Armas, med udsøgte religiøse malerier af indfødte kunstnere.
Resten af eftermiddagen og aftenen er fri til egne eventyr.
Dag 6. Puno ved Titicacasøen.
Hele dagen er afsat til en fascinerende bustur fra Cusco til Puno. Vi kører gennem et landskab, der hele tiden forandres – fra cirka 3.300 til 4.000 meter over havet. Det grønne og opdyrkede landbrugsområde i Cuscos dal, bliver langsomt mere goldt, med fantastiske udsigter over Andesbjergene, og græssende flokke af alpacaer og lamaer. Vi passerer små byer og besøger en af dem, Andahuaylillas, med et spektakulært kapel, der kaldes for Andesbjergens Sixtinske kapel.
Næste stop bliver i det lille samfund Pucara, hvor vi ser ruinerne af en borg og en bosætning, som dateres til circa 1800 f.Kr. Området er enormt og dækker et område på lidt over 4,2 km².
Derefter kommer vi til Puno ved Titicacasøen, hvor vi bor. Om aftenen serveres middag på hotellet.
Dag 7 og 8. Isla del Sol, inkaernes hellige ø.
Efter en tidlig frokost rejser vi videre mod Bolivia langs Titicacas Sydlige bredder. Landskabet forandres hele tiden under rejsen og er meget fascinerende. Efter grænsekontrollen ved Bolivia er der ikke langt til den lille by Copacabana, hvor vi bytter til båden som skal sejle os ud til Inkaernes hellige ø, Soløen.
Inden vi går ombord besøger vi den kendte katedral i byen med dens ”Sorte Madonna”. Hertil valfarter troende fra hele Sydamerika.
Vi går så ombord på båden i Copacabanas havn og sejler Vestpå. Bådfærden tager omkring en time. Det er først nu under bådfærden at du oplever hvor stor Titicaca søen egentlig er. Hvis den lå i Europa ville den være Europas trediestørste efter Ladogasøen og Onegasøen i Rusland.
Under bådrejsen kan vi slappe af, og nyde det fantastiske landskab omkranset af Andesbjergene. Vel fremme i Huascani går vi i land og går sammen frem til lodgen, hvilket tager omkring en time. Bagagen bringes frem til vores rum af personalet. Til denne gåtur behøver vi et par gode sko. Vandringen er dog ikke anstrengende, da vi går på veltrampede stier og landsbygader. Landskabet er ubeskriveligt smukt. Man er omgivet af Titicacasøens blågrønne vand og ser hele tiden sneklædte Andesbjergene i horisonten.
I to nætter skal vi bo på en enestående økologisk drevet lodge på Soløen, og vi får derved en helt anderledes og spændende oplevelse af denne sagnomspundne ø, hvor den første Inka ifølge legende blev skabt af Solguden.
I omgivelserne ser vi terassemarker, hvor bønner og kartofler gror. Lokalbefolkningen bor i små huse, og er travlt optagne med deres gøremål.
Under vores to dage på Soløen kommer vi lidt nærmere ind på Titicacasøen og dens befolkning. Her er vi tæt på Inkariget, trods århundredernes gang.
Under den anden dag på Soløen besøger vi nogle af de vigtigste arkeologiske steder på nordsiden af øen. Der er en times bådrejse til Chincanalabyrinten og de Hellige klipper. Herfra tager vi en kortere vandring ned til Challapampa og fortsætter med båd til landsbyen Chaææas og det lille museum her, med en samling af klæder og musikinstrumenter.
Eftermiddagen er fri til egne eventyr.
Der indgår helpension under hele opholdet på Soløen.
Dag 9. Santa Cruz de La Paz.
Idag vender vi tilbage til fastlandet og fortsætter busrejsen mod La Paz, som er Bolivias hovedstad.
Først besøger vi dog Isla de la Luna, som ligger umiddelbart nord for Solens ø.
Fra lodgen går vi ned til landsbyen Yumani ad de såkaldte Inkatrapper, og herfra tager vi en båd over til Måneøen og det kendte Jomfrupalads Inaq Uyu. Efter dette spændende besøg tager vi tilbage til Copacabana, hvorfra vi kører bus mod Bolivias hovedstad La Paz, eller egentligt Santa Cruz de La Paz, som er beliggende på 3600 meter over havets overflade. Da byen ligger i en stor kløft, kan den ikke vokse i bredden, og den udvider sig derfor hele tiden opad og udspreder sig over plateauet mod Vest, El Alto. Her findes store mængder af små røde teglstenshuse. Bare i disse forstæder bor over én million indbyggere.
Som vi ankommer fra Vest viser La Paz sig beliggende i den store bjergkløft, som en stor surrealistisk drøm midt i det dramatiske Andesbjergslandskab.
Vi bor to nætter i La Paz.
Dag 10. Bytur i La Paz.
La Paz er verdens højest beliggende hovedstad, og vi giver denne meget specielle by ekstra opmærksomhed. Bolivias hovedstad ligner ingen anden storby i Sydamerika, og kontraterne er enorme. Her oplever vi en ganske enestående energi.
Vi besøger bydelene fra kolonitiden (som er optaget på Unesco Verdensarvslisten); Plaza de Murillo, Katedralen, Præsidentpaladset og Kongressen.
La Paz er en kaotisk by, såsom de fleste latinamerikanske storbyer, men her er der unikke udfordringer på grund af geografien. 2014 indviede man et nyt og banebrydende transportsystem, el Teleferico eller Tovbanen. Den har virkelig ændret livet for mange af byens indbyggere til det bedre. Det som førhen udgjorde flere timers rejsetid, kan nu klares på et kvarters tid. Vi tager en tur på en af banens linjer. Under myldretiden afgår vognene hvert 12. Sekund, og de er i trafik 17 timer i døgnet.
Som afslutning på dagen besøger vi Valle de la Luna, eller Månens dal, som er et stærkt eroderet landskab lige udenfor byen, som er meget fascinerende.
Eftermiddagen og aftenen er fri til egne eventyr i La Paz.
Dag 11. Altiplano, Andesbjergenes højplateau.
I dag venter en fascinerende rejse mod syd på Altiplano, det andinske højplateau, der ligger på en gennemsnitshøjde af utrolige 3.600 m.o.h. Plateauet er omgivet og indrammet af sneklædte vulkaner, der rejser sig over 6.000 m.o.h, med verdens tørreste ørken i sydvest og Amazonas regnskove i øst. Størstedelen af Altiplano ligger i Bolivia, men den breder sig også ud i Peru, Argentina og Chile. Vi får tre uforglemmelige dage i et landskab, der byder på en enestående skønhed og fascinerende historier.Efter morgenmaden forlader vi La Paz og rejser sydpå mod det lille jernbaneknudepunkt Oruro, hvor vi nyder vores frokost. Så kører vi videre til Uyuni. Det er også navnet på verdens største sammenhængende saltplateau, Salar de Uyuni. For cirka hundrede år siden var Uyuni et besynderligt sted, fuld af jernbanearbejdere og britiske ingeniører, der var begyndt at anlægge jernbanen, der skulle forbinde Altiplano med Stillehavet. I dag er Uyuni ”entreen” til dette naturens underværk, og her kommer besøgende fra hele verden for at blive fortryllet af dette magiske sted.
Dag 12. Verdens største saltplateau – Salar de Uyuni
Fra og med i dag, og et par dage frem, skal vi udforske nogle af de mest ugæstfrie steder på vores planet, der samtidig også er nogle af de smukkeste og mægtigste. Vi skifter transportmiddel og vil fortrinsvis køre i firehjulstrukne, terrængående køretøjer frem til den boliviansk-chilenske grænsepost, som vi ankommer til Dag 14 om eftermiddagen. Først standser vi ved en lille saltfabrik i den lille by Colchani, hvor vi får et indblik i saltfremstillingen. Fra Colchani sætter vi kurs mod verdens største saltplateau, Salar de Uyuni, og kører først mod Isla Incahuasi (ca. to timers rejse), en høj klippeformation midt ude i salthavet. På øen vokser der en kæmpekaktus (Echinopsis atacamensis), der forstærker følelsen af at være på en anden planet. Her er også spor af forstenede alger og koraller fra den tid, da dette sted lå under vand (Minchinsøen) for ca. 40.000 år siden.Det er svært at beskrive følelsen og oplevelsen af at befinde sig herude. Luften er så høj og klar, at det føles som om hvert et åndedrag varer en evighed.Forudsætningerne for at leve i dette ekstreme miljø kræver meget af indbyggerne her. Og alligevel er her en forholdsvis rig fauna. Over 80 fuglearter er blevet registreret, heraf tre flamingoarter, der finder deres favoritføde i mange af de lavvandede søer. I november yngler der hundredetusindvis af langbenede vadefugle i området. En anden interessant fugl er den sjældne hornblishøne, der ofte dukker op i mindre vandløb.To andre ”indbyggere”, der også har lært sig at overleve i dette ekstreme miljø, er den lille magellan-ræv og den harelignende viscacha. Disse dyr kommer vi med stor sandsynlighed at møde i flere tilfælde.Vi fortsætter nordpå mod Tunupavulkanen, 5.432 m.o. h. Efter circa to timer er vi fremme ved foden af vulkanen og kører op til den lille by Coqueza, hvor vi får mulighed for at besøge en grotte med mumier. Udsigten fra byen over salthavet er enestående.Obs! dagsruten på saltplateauet er afhængig af sæson og måned. Det er vandniveauet der bestemmer. Fra og med januar forvandles saltørkenen til en saltsø. Vi tilpasser dagsprogrammet og ruten efter fremkommeligheden – ikke mindre interessant end den beskrevne. Vi overnatter på ”salthotel” og nyder en velfortjent middag.
Dag 13. Mod Villamar via Salar de Uyuni
I dag venter en lang men fascinerende rejse sydpå, der går gennem højlandets mange varianter af geologiske formationer. Først krydser vi hele Salar de Uyuni, fra nord til syd, og forlader salthavet nede i sydvest ved Chuvica. Det flade landskab bliver nu mere kuperet, og selvom det kan være svært at forestille sig, at mennesker skulle slå sig ned her, så sker det. Små byer midt ude i den barske uendelighed. Man får en ejendommelig fornemmelse at at befinde sig ingen steder og samtidig midt i verden. San Juan, San Augustín og Alota, hvor græsset vokser i dalen og lamaerne går og græsser. Det sidste stykke frem til det lille samfund Villamar, hvor vi skal overnatte, bliver vi fascineret af naturens finurlige skulpturer, der er spredt ud i det stærkt eroderede landskab. Sent om eftermiddagen er vi fremme i Villamar. Her venter middag og overnatning.
Dag 14. Fra Bolivia til Chile
I dag forlader vi Bolivia og krydser grænsen til Chile. Men først skal vi opleve et af Sydamerikas mest interessante naturreservater, ”Reserva Nacional de Fauna Andina Eduardo Avaroa”. Reservatet er mest kendt for sine forskelligfarvede søer, varme kilder og geysere. Dagens rejse efterlader ingen uberørt. Landskabet er monumentalt smukt, med nogle af Andesbjergenes højeste vulkaner, der poserer langs den boliviansk-chilenske grænse i vest. De højeste når op til 6.000 m.o.h.Laguna Colorada, den Farvede Sø, geyseren Sol de Mañana, Polques varme kilder og Laguna Verde, den ”Grønne sø” ved den mægtige vulkan Lincancabur (5.400 m.o.h) er nogle af naturens kunstværker som vi oplever i dag.Ved den lille grænsepost Hito Cajón forlader vi Bolivia og rejser ind i Chile, den fjerde og sidste nation på denne rejse. Nu er der kun ca. 50 km til San Pedro de Atacama, hvor vi overnatter.Visse ekstreme steder i området er blevet sammenlignet med Mars og månen, da de ved forskellige prøver har vist sig at være nærmest sterile. Atacama er delvist en saltørken blandet op med sand og lava, hvor man har gjort store fund af kobber og mineraler, og det er verdens rigeste område på salpeter.Ligesom i nabolandet Bolivia er dette eksteme sted meget sparsomt befolket. Størstedelen af befolkningen, los atacameños, bor i oaserne Calama og San Pedro de Atacama. Spanierne kom hertil tidligt i 1500-tallet, men arkæologiske fund viser, at området har været befolket titusinder af år tidligere af forskellige indianerkulturer. Atacama betragtes ud fra et arkæologisk synspunkt som det vigtigste i Chile.
Efterfølgende skal vi fortsætte med bussen de sidste 50 km. frem til San Pedro de Atacama, hvor vi skal overnatter.
Dag 15. Santiago de Chile
I løbet af dagen forlader vi San Pedro og Atacamaørkenen for at afslutte rejsen i Chiles hovedstad. Vi flyver fra Calama til Santiago de Chile.I dag får du mulighed for at slappe lidt af. Efter ankomst og indcheckning på hotellet har du aftenen fri til egne aktiviteter afhængig af flytiderne.
Dag 16. Bytur i Santiago de Chile
Vi indleder med en interessant byrundtur i Santiago de Chile og lærer mere om den dynamiske by, med Andesbjergene som en effektfuld baggrund. På rundturen passerer vi kirker, klostre, kolonihuse og hypermoderne skyskrabere. En bygning der har ætset sig fast i vores minder er præsidentpaladset La Moneda, hvis plads i Chiles moderne tragiske historie de fleste kender til.Fra San Cristobalhøjen er der en strålende udsigt over byen. Inden vi returnerer til hotellet, passerer vi det nye, ultramoderne finanskvarter, der bliver kaldt for ”Sanhattan”.Resten af dagen er fri til egne aktiviteter.
Dag 17. Valparaíso og en vingård
Dagens udflugt går ned til Stillehavskysten og Valparaiso, der er en af Chiles smukkeste byer. Valparaiso er landets vigtigste ind- og udskibningshavn. Nede i havneområdet ligger sømandskroerne, tæt omgivet af bjergbakker som bebyggelsen klamrer sig til. Hver bakke er som en by i sig selv, med små, snoede og charmerende gader, der giver Valparaiso sin helt egen charme.Mellem Santiago og Valparaiso ligger et af Chiles 14 vindistrikter, Casablancadalen, der primært er kendt for sine hvide vine. Chile har erobret sin plads blandt de store vinlande, og i dag drikkes chilenske vine af højeste kvalitet i hele verden. Klimaet og jorden skaber nærmest perfekte forudsætninger. Vinmarkerne omfatter over 100.000 ha, og mange kendte vinhuse fra Europa har etableret sig her. Vi besøger nogle af vingårdene i området.Vi er tilbage på hotellet sent om eftermiddagen. Aftenen er fri til egne aktiviteter frem til den fælles afskedsmiddag.
Dag 18. Hjemrejse
Fri tid frem til afrejse.
Dag 19. Ankomst Danmark
Vi lander i Danmark med bagagen fuld af gode minder.
ALT DETTE INDGÅR I REJSEN
• Flyrejse t/r
• Samtlige flyrejser som er nævnt i dagsprogrammet
• Samtlige overnatninger
• Samtlige bustransporter ifølge program
• 17 x morgenmad
• 11 x frokost
• 7 x middag
• Entreudgifter ifølge program
• TEMAs rejseleder
REJSEFAKTA
Dag 1.
Flyrejse til Lima. Flymåltider indgår. To overnatninger på hotel i Lima.
Dag 2.
Byrundtur med Huaca Pucllana og Casa Aliaga. Morgenmad og middag indgår.
Dag 3.
Transfer og flyrejse til Cusco. Udflugt til Sacsayhuaman og Ollantaytambo. Morgenmad og frokost indgår. En nat på hotel i Urubamba.
Dag 4.
Udflugt til Machu Picchu. Morgenmad og frokost indgår. To nætter på hotel i Cusco.
Dag 5.
Halvdagsudflugt i Cusco med ”Soltemplet”. Morgenmad indgår.
Dag 6.
Cusco - Puno, busrejse circa 400 km. Besøg i Andahuaylillias, Racchi og Pucara. Helpension indgår. En overnatning på hotel i Puno.
Dag 7.
Puno - Copacabana - Isla del Sol (Solens ø). Busrejse circa 142 km, bådfærd circa 1 time. Vandring 1 time. Helpension indgår. To overnatninger på økolodge på Isla del Sol.
Dag 8.
Isla del Sol. Udflugter og kortere vandringer. Helpension indgår.
Dag 9.
Isla del Sol - Isla de la Luna - Copacabana - La Paz. Bådfærd 1,5 time, busrejse 144 km. Besøg på Isla de la Luna. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i La Paz.
Dag 10.
Byrundtur i La Paz med Valle de la Luna og en tur med Tovbanen. Morgenmad indgår.
Dag 11.
La Paz – Oruro – Uyuni. Busrejse 540 km. Morgenmad og frokost indgår. En overnatning på hotel i Uyuni.
Dag 12.
Uyuni – Colchani. Udflugt i Uyuni. Helpension indgår. Solnedgangsudflugt med snacks og drinks. En overnatning på salthotel.
Dag 13.
Colchani – Chuvica – Villamar. Jeepskørsel circa 210 km. Helpension indgår. En overnatning på hotel i Villamar.
Dag 14.
Villamar – Nationalreservatet Eduardo Avaroa – Grænsepost Hito Cajón – San Pedro de Atacama, Chile. Jeeps og buskørsel vcirca 165 Km. Morgenmad og frokost indgår. En overnatning på hotel i San Pedro de Atacama.
Dag 15.
San Pedro de Atacama – Calama – Santiago. Fly og transfer. Morgenmad. Tre overnatninger på hotel i Santiago de Chile.
Dag 16.
Bytur i Santiago de Chile. Morgenmad indgår.
Dag 17.
Udflugt til Valparaíso og besøg på vingård. Morgenmad, frokost og afskedsmiddag indgår.
Dag 18.
Santiago – Danmark. Transfer og fly. Morgenmad indgår, samt flymåltider.
Dag 19.
Ankomst til Danmark.
Peru
Befolkning: 32,5 millioner
Landets areal: 1 285 216 km²
Valuta: Sol
Religion: Katolicisme, små minoriteter af protestanter og udøvere af traditionelle indlandske religioner.
Sprog: Spansk, quechua og aymará er officielle sprog; spanska er størst, det største indianersprog er quechua
Bolivia
Indbyggertal 11 millioner
Landets størrelse 1 098 580 km²
Valuta Boliviano
Religion Majoriteten er kristne, hvoraf 85 % katolikker.
Sprog Spansk, aymara, guaraní, quechua.
Chile
Indbyggertal 18 milloner
Landets størrelse 756 945 km²
Valuta Peso
Religion Katolicism, flere protestantiske bevægelser
Sprog Spansk er officielt sprog; de mest dominerende indianersprog er quechua og mapuche