Inden rejsen

Busser & Dagsetaper

De busser der benyttes på rundrejsen er lejet fra velrenommerede, lokale selskaber og repræsenterer en god standard for landet (området).
Store, eksklusive busser, som dem vi kender fra den nordlige del af Europa, findes ikke altid i udlandet.
På nogle rejser er man nødsaget til at køre med mindre busser, for at komme frem til de områder man skal besøge.

Røgfrie Busser
Rygning i bussen er totalt forbudt på samtlige rejser. Mange års erfaring på området har lært os, at selv den mest inkarnerede storryger, kan klare dette, takket være de mange stop der gøres undervejs.

Chaufføren er dog undtaget dette røg forbud, på trods af at TEMA-rejser forsøger at skaffe røgfrie chauffører på rundrejserne.

Pladser i Bussen
Man har ikke samme udsigt fra alle pladser i bussen. Da alle vil se og opleve så meget som muligt, bytter man pladser hver dag. Rejselederen vil informere om dette den første dag og stoler herefter på, at de rejsende selv sørger for dette daglige skift.

Rejsende som let bliver køresyge, kan derfor ikke regne med at få reserveret pladser længst fremme under hele rejsen.

Dagsetapernes Længde
Alle dage på rundrejsen, der inkluderer en busrejse, har angivet kørelængden på denne tur under ”Rejsefakta”. Vi vil dog understrege at denne kørelængde ikke alene er afgørende for, hvor lang tid køreturen tager – eller om den er ”anstrengende”, med ujævnt terræn og stop undervejs.

Stop og Pauser
På en dagsetape laver man flere forskellige stop, f.eks. når der er noget spændende at se/besøge. Dertil er der også pauser til frokost, kaffepauser og andre forfriskninger.
Toiletbesøg vil der også være tid til undervejs på rejsen.
De fleste busser har toilet ombord, men de er oftest aflåst og må ikke benyttes.

 
XClose
 
XClose
Tilmeld dig TEMAs nyhedsbrev!

Så er du hele tiden opdateret omkring det som sker i TEMAs verden. Du får de bedste tilbud, seneste rejsenyheder og spændende informationer fra vores rejseledere ude i verden..

Udfyld oplysningerne i skemaet nedenfor.


Du kan når som helst afmelde nyhedsbrevet igen.