En rejse til Kina er en kontakt med en helt anden verden, både kulturelt og sprogligt.

Rundrejse. Den store Kinarejse er vores mest omfattende rundrejse i Midtens rige med besøg i Beijing, ved den Kinesiske mur, hos Terrakottahæren udenfor Xian samt en bådtur ud for sydkinesiske Guilin.

Rejs fra kun 19 498,-
Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Kina
  • Rejselængde: 15 dage
  • Gruppestørrelse: 18-32 personer
  • Visum kræves: Ja

Højdepunkter

  • Bådtur på Li-floden
  • Tang-danseopvisning
  • Tongli Watertown
  • Lingering Garden i Suzhou
  • Taikang Lu i Shanghai
  • Femstjernet indkvartering i Beijing
 
"Selv den længste rejse på tusinde mil, starter med et lille skridt" Lao-Tse, kinesisk filosof 604-531 f.Kr.
 

Afrejser

Dato Rejselængde Afrejselufthavn Grundpris Pladser
15 dage København 19 498,- 2 Bestil
15 dage København 19 498,- Mere end 10 pladser Bestil

Andre rejser i Asien

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 13 morgenmad
  • 8 frokoster
  • 10 middage
  • Entreer ifølge program
  • TEMAs rejseleder
"Selv den længste rejse på tusinde mil, starter med et lille skridt" Lao-Tse, kinesisk filosof 604-531 f.Kr.

Kina

Kina
  • Befolkning: 1.323.600 000
  • Landets areal: 9.600.000 km²
  • Valuta: Yuan
  • Religion: Buddhisme, taoisme og konfucianisme (udøves ofte parallelt), minoriteter af kristne og muslimer.
  • Sprog: Kinesisk (med flere megeet forskellige dialekter). De fleste minoriteter har desuden deres egne sprog.

Dagsprogram Sommer 2012

apr-okt

Dag 1 - Afrejse

Afrejse fra Danmark.

Dag 2 - Den Himmelske Freds Plads

Du lander i Beijing midt på dagen, og efter pas- og toldformaliteterne er overstået, tager vi på en byrundtur og går en tur på verdens største torv, Den Himmelske Freds Plads. Torvet er omkranset af regeringsbygninger, Folkets store hal og Mao Zedongs mausoleum. Beijing er et ejendommeligt sted, som har været landets hovedstad i over 700 år. Trods det store indbyggertal i Beijing, ca. 14 millioner, har byens indre kvarterer bevaret den gamle bykarakter. Den klassiske Beijing-bebyggelse med de lave huse blandes med moderne skyskrabere.
Sammen danner de en kvadratisk opbygget by, hvor Den Lange Freds Avenue udgør hovedpulsåren.

Efter byrundturen tager vi til hotellet for indcheckning og spiser en kinesisk middag.

Dag 3 - Den Kinesiske Mur og Pekingand

Dagens udflugt går til Den Kinesiske Mur. Allerede i 600-tallet f.Kr blev muren bygget i sektioner af forskellige hertugdømmer. Da riget til sidst blev forenet i år 221 f.Kr. under Qin Shi Huang, blev sektionerne lænket sammen til en sammenhængende mur. Det siges, at mere end 300.000 slaver arbejdede med den i 10 år. I dag er muren over 6.000 km lang og er uden tvivl et af verdens underværker. Det er meget få oplevelser i denne verden der kan hamle op med en gåtur på Den Kinesiske Mur

Om aftenen spiser vi Pekingand, eller Beijingand, en ret der stammer tilbage fra det tidligste 1200-tal. Med en ret krævende tilberedningsmetode, som kræver en stor ovn, er det ikke mange kinesere, der tilbereder Pekingand hjemme, men går på restaurant, hvor kokken udskærer den direkte ved bordet.

Dag 4 - Den Forbudte By og Pekingopera

I dag besøger vi Beijings største seværdighed, Den Forbudte By, et ca 72 hektar stort rektangulært område med imponerende paladser, pavilloner og haver. Med et vist vemod besøger vi det Indre Palads, som var kejserens private del og "fængsel for livet". Der levede han omgivet af konkubiner, prinser, eunukker, præster og ministre. Alene til madlavningen i Den Forbudte By var der 5.000-6.000 kokke.

Om eftermiddagen besøger vi det luksuriøse Sommerpalads i Beijings nordvestlige del. Paladset har været ødelagt, men er blevet genopbygget over forskellige perioder, og minder nu først og fremmest om kejserdømmets sidste dage i begyndelsen af 1900-tallet.

Om aftenen oplever vi en farvestrålende smagsprøve på pekingoperaen, eller jingju, der har et mere nationalt end lokalt præg. Farverigt, højlydt med mange slagtøjsinstrumenter og skingrende sang, og det er netop her i Beijing man skal opleve den.

Dag 5 - Fridag

Hele dagen er fri i Beijing. Du kan evt. besøge Silkemarkedet eller Mao Zedongs mausoleum. Du kan også bestille en taxi og besøge nogle af de mange varehuse, eller en såkaldt Friendship Store, hvor der er et stort udvalg af souvenirs, silkestoffer og porcelæn.

Dag 6 - Xian

Tidligt om morgenen besøger vi Tian Tan, Himmelens Tempel. Templet anses som Kinas mest religiøse bygning og det er et arkitektonisk mesterværk, beliggende i en af Beijings største parker. Om morgenen er parken fyldt med Beijingborgere, der udfører tai chi og anden graciøs morgengymnastik, som sværddans og tango.

Vi forlader Beijing for at flyve sydpå (ca 1 time 40 min) til den tidligere hovedstad Xian. Dalene omkring byen er nogle af Kinas ældst beboede områder med fund helt tilbage fra neolitisk tid 6.000 år f Kr. Under det mægtige Tang-dynasti blev Xian udbygget til en millionby, og inden for de velbevarede bymure er byen opbygget som skaktern.

I løbet af eftermiddagen bestiger vi bymuren, der er 12 km i omkreds og tilstrækkelig bred til tospors trafik. Herfra kan man se silhuetten af Da Yan Ta, Den store pagode, bygget i 600-tallet.

Efter at have set mere af Xian, bliver vi indlogeret på et centralt beliggende hotel, hvor vi spiser middag.

Dag 7 - Terrakotta-hæren

Terrakotta-hæren, der bevogter Qin Shi Huangs gravplads, er et af verdens mest ejendommelige og mest betydende arkæologiske fund. Stedet, der ligger ca. 30 km fra Xian, blev opdaget ved et tilfælde i 1974. Qin Shi Huang menes at have påbegyndt gravbyggeriet i begyndelsen af sin regeringstid ca. 210 f.Kr. Til arbejdet benyttede han 100.000 arbejdere og kunstnere, som skabte den næsten 8.000 mand store "hær" i naturlig størrelse (nogle generaler er 1,95 cm høje).

Om aftenen kan du se en uforglemmelig opvisning i Tang-dansen.

Dag 8 - Guilin

Vi fortsætter sydpå med fly (ca. 2 timer) til byen Guilin, som anses for at være et af de allersmukkeste steder i Kina. For længe siden lå landskabet under vand, og havdyrenes kalkholdige skal og skeletter efterlod enorme aflejringer, der med årene blev presset til kalksten, som efter rystelser i jordoverfladen både steg og blev eroderet til det magiske landskab man ser i dag. Klimaet her er subtropisk, hvilket giver en tung og meget kraftigt vækst, og sammen med de sukkertoplignende, fortryllende bjergformationer regnes landskabet for det mest klassiske kinesiske.

Her i Guanxi-provinsen, som er en af de fattigste i Kina, er man rig på natur. I dalene går bønderne rundt med stråhatte og pløjer markerne ved hælp af vandbøfler. En specialitet fra området er Osmanthusvinen, der er produceret på blomster, er sød i smagen, som en traditionel dessertvin.

I Kina har man siden 1000-tallet fisket i floder ved hjælp af skarver. For at kontrollere fuglene, sætter fiskerne en snare rundt om fuglens hals, hvilket forhindrer den i at sluge større bytter. Om aftenen oplever vi det traditionelle og engang effektive fiskeri, som i dag mere er en hyggelig opvisning i naturskønne omgivelser.

Dag 9 - Red flute-grotten og bybesøg

Efter morgenmaden starter vi med et besøg ved den fascinerende Reed flute-grotte. Navnet kommer fra sivene, der vokser udenfor grottens munding. Man har længe lavet fløjter af sivene. Kineserne har en tradition for at give de forskellige formationer af stalagmiter og stalakiter poetiske navne, og i den 240 meter lange grotte ser vi Krystalpaladset, Dragepagoden, Frugtbjerget m.m.

Efter en lokal frokost, besøger vi Daxu, der engang var en rig handelsby, der blandt andet handlede med salt, som kom med fragtbåde på floden hele vejen fra Kanton. De traditionelle huse fra Ming- og Qing-dynastierne er i dag blevet renoveret af flere kunstinteresserede personer, som finder inspiration i det smukke muiljø. Den stenbelagte 2,5 km lange og 2 meter smalle hovedgade, der løber gennem byen, slidt glat af tiden brug, byder på en interessant gåtur. Den smukke Wanshou-bro, der spænder over Li-flodene med blot en hvælving, er også en af de karakteristiske seværdigheder.

Dag 10 - Bådtur på Li-floden

En af rejsens højdepunkter er dagens udflugt med båd langs floden Li. Fra båden ser vi blandt andet bykvinder vaske tøj, vandbøfler slukke tørsten, mambusflåder og sampaner (små både). Det hele indrammet af den slags natur man genkender fra kinesiske tuschtegninger. Bådturen afsluttes cirka 80 km nedenstrøms ved den lille by Yangshuo, hvor vi tilbringer natten.

Men en over 1.400 år gammel historie har Yangshuo en traditionel kultur. De forskellige etniske minoriteter som Yao, Hui og Zhuang byder på hver sine skikke og sædvaner. Eftermiddagen tilbringer du højst sandsynligt på Xijie, eller West Street. Gaden er et eklektisk miks af primitive traditioner og udenlandske indflydelser, og derfor kalder lokalbefolkningen den for Den globale by.

Dag 11 - Vandby og verdensarvs-have

I dag flyver vi videre i Midtens Rige til østkysten og Shanghai. I stedet for at tage direkte ind til storbyjunglen, tager vi til Taisøen, hvor Tingli ligger, et kinesisk Venedig med kanaler og smukke haver. Byen er bygget på syv øer, og 49 broer spænder over 15 forskellige vandløb. Her tager vi selvfølgelig på en bådtur. Byens skønhed har medført, at mange, både indenlandske og udenlandske, filminstruktører kommer hertil for at filme.

Her besøger vi en af de haver, der er en del af Suzhous klassiske haver, Tuisi Garden, som er med på Unescos verdensarvsliste. Arkitekturen er typisk for det sene Qing dynasti, og her er en forbavsende ro.

Inden aftenens fælles middag, kan du slappe lidt af på det fine hotel.

Dag 12 - Shanghai

I dag fortsætter rejsen med bus via Suzhou, hvor vi ser den fantastiske Lingering Garden, til Shanghai, landets mest moderne og dynamiske by. Den legendariske by adskiller sig markant fra de steder vi har besøgt tidligere på rejsen og den hundredårige vestlige dominans fornemmes tydeligt.

Under opholdet i Shanghai stifter vi bekendtskab med byen ved at følge med til den berømte The Bund langs Huangpu-floden, kolonitidens mest fashionable strøg der ligger over for Shanghais nyeste bydel, Pudong, med den fantastiske futuristiske arkitektur og nogle af Kinas og verdens højeste bygninger.

Vi får også et indblik i den berømte kinesiske silkefremstilling, der har bidraget til Shanghais position som mode- og trendcentrum i dagens Asien.

Dag 13 - Taikang Lu og akrobater

Hele dagen er afsat til Shanghai. Om morgenen besøger vi Yu Yuan-haven, bestilt og anlagt af en mandarin under Ming-dynastiet. Vi befinder os nu i de gamle kvarterer, hvor et fuldkomment virvar af små gader, tehuse, faldefærdige huse og tuskhandel møder os.

Vi ser en anden del af Shanghai i det område der kaldes French Concession, eller Taikang Lu, med lave bygninger der har et vist europæisk præg. Her fascineres vi af såvel arktitektur, som fotogallerier, butikker, cafeer og restauranter.

Dagen afsluttes med et imponerende akrobatikshow.

Dag 14 - Fridag

Hele dagen er til fri disposition i Shanghai. Man kan eksempelvis gå på shopping i Nanjing-gaden. Vi anbefaler absolut et besøg på Shanghai Museum, smagfuldt indrettet og overskueligt arrangeret med udsøgt porcelæn fra forskellige dynastier, tuschtegninger m.m. TEMA-rejselederen giver dig gerne flere tips om, hvad du kan benytte dagen til.

Om aftenen spiser vi god og hyggelig fællesmiddag som afslutning på en indholdsrig rejse i Midtens Rige.

Dag 15 - Hjemrejse og hjemkomst

Hjemrejse til Danmark.

Resumé

Dag 1

Afrejse fra Danmark.

Dag 2

Ankomst til Beijing. Udflugt til den Himmelske Freds Plads. Frokost og middag. Fire overnatninger på hotel i Beijing.

Dag 3

Udflugt til Den Kinesiske Mur. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 4

Byrundtur i Beijing med besøg i Den forbudte By. Udflugt til Sommerpaladset. Pekingopera. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 5

Fridag i Beijing. Morgenmad.

Dag 6

Udflugt til Himmelens Tempel. Flyrejse Beijing - Xian. Besøg på den gamle bymur og ved Da Yan Tan. Morgenmad og middag. To overnatninger på hotel i Xian.

Dag 7

Udflugt til Terrakotta-hæren. Morgenmad, frokost og middag med Tangdanse-opvisning.

Dag 8

Flyrejse Xian - Guilin. Morgenmad og middag. To overnatninger på hotel i Guilin.

Dag 9

Udflugt til Reed flute-grotten og byen Daxu. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 10

Bådudflugt på Li-floden i "Sukkertopslandskabet" fra Guilin til Yangshou. Morgenmad og frokost. Overnatning på hotel i Yangshou.

Dag 11

Flyrejse Guilin - Shanghai. Besøg i Tuisi Garden og bådtur i Tongli. Morgenmad, frokost og middag. Overnatning på hotel i Tongli.

Dag 12

Tongli - Shanghai med besøg ved Lingering Garden i Suzhou. Morgenmad, frokost og middag. Tre overnatninger i Shanghai.

Dag 13

Bytur i Shanghai med besøg i Yu Yuan-haven og Taikang Lu. Morgenmad og frokost. Akrobatikforestilling om aftenen.

Dag 14

Fridag i Shanghai. Morgenmad og middag.

Dag 15

Shanghai - Danmark. Morgenmad.

Billeder & film

Rejseledere

Her er nogle af vores rejseledere, som leder vores rejser i Asien. Desværre kan vi ikke garantere præcis hvilken guide, der vil lede din rejse.

Per Sundberg

Kulturrejse-entusiat med Nord- og Sydøstasien som særskilt interesse. Har rejst meget på egen hånd i områder siden det tidlige 90'erne og arbejdede et år som lærer i Taiwan inden rejselederkarrieren tod ved. Per har hjulpet TEMA Rejser i Asien siden 1998. På universitet studerede han bl.a. historie og religion, og Per har derfor udviklet et særskilt interesse for dette emne i Asien. Når han ikke leder rundrejser fir TEMA, bruger han tid sammen med familen og skriver. Per  har fået artikler publisheret i svenske magasiner og er en passioneret blogger. Per er en håbløs sportsfan, især når det gælder ishockey.

Se min blog

Fakta om Per Sundberg

  • Uddannelse: Asien-ekspert, bosat i Thailand
  • Antal år som rejseleder: 14
  • Sprog: Engelsk
  • Rejseledere: Thailand, Kina, Burma, Taiwan
  • Det vidste du ikke: Egen blog om Asien

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse Beijing/Shanghai tur/retur, øvrige transporter og indenrigsfly ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider iflg. rejsefakta, temas rejseleder, samtlige udflugter og entreer i det ordinære program, hvor intet andet er anført.

Valuta:

Den kinesiske valuta hedder Yuan som er opdelt i 10 jiao (1 jiao=100 fenn). Man kan købe kinesisk valuta i Danmark igennem Forex. Veksling i Kina sker på hotellernes vekslingskontor. Det er nemmest at medbringe US-dollar da danske kroner nogle steder kan være svære at veksle. Desuden får du en noget dårligere kurs. De fleste kreditkort kan benyttes på hotellerne, i større butikker og restauranter. Hvis du ønsker at deltage i ekstra udflugter samt arrangerede aftenarrangementer, betales disse i US-dollar. Rejsen inkluderer måltider ifølge rejsefakta. Da helpension indgår de fleste dage ligesom aftenarrangementer (Pekingand, Tangdans m.m.) behøver du ikke medbringe så mange lommepenge. Dog skal du selv betale for drikkevarer. I Kina drikker man fortrinsvis mineralvand eller øl til maden. Kinesisk vin er rimelig sød i forhold til vesterlandsk smag. Når du beregner dine lommepenge, så husk på, at Kina er et eldorado for shopping. Der er mange varehuse og butikker, ikke kun de statsejede såkaldte Friendship Stores. Morgenkåber, bluser, skjorter, slips m.m. i silke, kunsthåndværk i lak og jade, antikviteter, pudsige souvenirs som kuglerammer, spisepinde, kinesiske tuschmalerier m.m.

Klima og beklædning:

I takt med at det kinesiske samfund forandres, begynder kineserne mere og mere at "klæde sig ud". medbring gerne lidt "finere" tøj til om aftenen. I øvrigt er atmosfæren selv på de bedre hoteller relativ uformel. Om dagen går man i løst og afslappet tøj. Det er vigtigt at medbringe gode sko med lav hæl og gummisål (den kinesiske mur kan være glat hvis det har regnet). Udstyret er naturligvis afhængig af årstiden.Se klimatabellen for oplysninger om temperaturer og nedbør. Hele Kinas klima (med undtagelse af de enorme områder med halvørken i nordvest, langs den gamle Silkevej) styres af monsunvindene og luftfugtigheden er meget høj om sommeren. Om sommeren rejser man i let bomuldstøj (hotellernes vaskeservice fungerer hurtigt og godt). På de tidlige forårsrejser samt om efteråret klæder man sig efter "lag-på-lag princippet". Medbring en trøje eller en let jakke. Regn forekommer oftest som kortvarige regnskyl. Det er sjældent at man oplever vedvarende regn. Medbring en regnjakke eller en paraply.
Rejsetasken skal være rimelig holdbar, da den ofte i forbindelse med flyrejserne udsættes for en ublid behandling.

Drikkepenge:

Drikkepenge til hotellernes bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider står TEMA Rejser for. Drikkepenge til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen er sværere at inkludere, da deres service er personlig og kan opfattes forskelligt af den enkelte. Vi vil dog understrege at det er helt frivilligt at give drikkepenge.
I Kina er drikkepengesystemet meget udbredt i turistsektoren. Det udgør en stor del af lønnen for chauffører og lokal-/nationalguider. Rundrejserne inkluderer en større del af drikkepengene, men regn med at give et mindre beløb i drikkepenge. Rejselederen informerer om dette.

Pas og visum

Der kræves visum for indrejse til Kina. Dette søges på

Chinese Visa Application Service Center,
Classensgade 34
2100 København Ø.

(tlf. 70 20 93 08, kl. 09.00-1500.
E-mail: denmarkcenter@visaforchina.org).

Prisen er ca. kr. 250,- samt en ekstra serviceafgift på mellem kr. 275,- og 563,- pr. person. Vær opmærksom på, at der betales højeste serviceafgift for ansøgning pr. post, samt at der er meget omstændige retningslinier herfor. Ansøgningsskema skal afleveres sammen med pas og et pasfoto. Ansøgningsskema og vejledning kan hentes her


Det er kundens eget ansvar at have gyldigt visum til Kina!
DER KAN TIDLIGST ANSØGES OM VISUM 1 MÅNED INDEN AFREJSE!

PAS OPLYSNINGER
Vi beder dig om at oplyse pasnummer og fødselsdato på de rejsende ved bestilling af rejsen. Disse oplysninger kræves når vi bestiller flybilletter til indenrigsflyvingerne.

TEMA kan ikke være ansvarlige for følgerne af hvis en rejsende mangler sit pas og/eller visum. Det er den rejsendes eget ansvar! Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i visumreglerne.

Læs mere her

Pas & visum

Hotel

Aisa Hotel

8 Xinzhong Xijie, Gongti Beilu, BEIJING.

Telefon: +86 10 650 077 88

Fax: +86 10 650 080 00

Grand New World Hotel

172 Lian Hu Road, XIAN

Telefon: +86 29 8721 6868

Guilin Bravo Hotel

No.14 Ronghu nan lu road, GUILIN.

Telefon: +86 77 328 22101

New Century Hotel

Pantao Road, YANGSHUO.

Telefon: +86 77 388 298 19

Fax: +86 77 388 298 22

Tongli Lakeview Hotel

8 Jlihu Road, TONGLI TOWN

Telefon: +86 512 633 378 88

Fax: +86 512 633 229 00

Shanghai Xing Yu Oriental Bund Hotel

386 RenMin Road, Huangpu district, SHANGHAI.

Telefon: +86 21 633 388 88

Fax: +86 21 633 300 00