Dagsprogram
2023
Dag 1 – Velkommen til TiranaNu begynder din rejse i såvel tid som rum. Under bare en uges rundrejse oplever du fire Balkanlande, der byder på en sammenblanding af byer, vild og bjergrig natur samt søer og hav. Af og til kommer vi til steder, hvor du oplever at tiden er stået stille. På andre pladser er driftigheden og fremtidstroen to katalysatorer.
Rejsen begynder i Albanien, hvor vi lander på Tirana Mother Theresa Airport. Landet var længe et af verdens mest lukkede lande. Fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til kommunismens fald i 1991, var det ikke mange rejser som blev tilladt, hverken ud- eller indrejser. Idag er situationen anderledes og man rejser uden problemer frem og tilbage over grænsen, om end der ved grænsekontrollerne kan opstå køer og ventetid.
Du møder din rejseleder i lufthavnen. Fra lufthavnen kører vi til vores hotel i byen.
Om aftenen bydes vi på velkomstmiddag
Dag 2 – Albanien's UNESCO Verdensarv BeratEfter morgenmaden opdager vi lidt mere af Tirana. Meget af arkitekturen fremviser påvirkningen fra den kommunistiske æra. Men borgmesteren Edi Rama, som oprindeligt er kunstner, har indledt et initiativ med at komme farve på byen og hele Albanien. Flere bygninger er malede i lyse farver, som stedvist henleder tankerne til Mexico. Det måske mest iøjefaldende er et grønt hus malet med massevis af pile, som alle peger mod Vest.
Vi tager til Skanderbegtorvet, hvor vi finder det interessante nationalmuseum, der indgiver os et godt overblik over Albaniens kultur og historie fra fortid til nutid. Derefter besøger vi det, som visse kalder Balkan's ældste hus, Sali Shijaku-huset. Det er et strålende eksempel på en traditionel Konak fra den Osmanniske periode, deromgives af en smuk have. Bygningen er de seneste 300 år anvendt som miltitær kontor, sygehus og siden som kvindefængsel. Den nuværende ejer er den albanske kunstner Sali Shijaku, som har indrettet et galleri med en stor samling impressionistiske og socialrealistiske kunstværker. Frokosten indtages i Blloku, hovedstadens mest populære restaurantområde. Først efter kommunismens fald fik Tirana-boerne bevidne den luksus, som Hoxha familien levede i, mens landets øvrige befolkning blev fattigere og fattigere. I starten af 2000-årene renoveredes bykernen og Blloku udvikledes til Tirana-boernes foretrukne restaurant- og barkvarter.
Derpå kører vi fra Tirana til Berat, som er en by indsvøbt i historie, legender og atmosfære. Den er en af landets store seværdigheder, og mange anser byen som højdepunktet for deres Albaniens rejse. Og det er ikke overraskende at byen blev udnævnt til UNESCO Verdensarv i 2008. Berat har tilnavnet "Byen med de 1000 vinduer", og de mest bemærkelsesværdige er de hvidkalkede osmanniske huse, som nærmest klatrer op langs skråningen mod fæstningen på højden. Allerede under 300-tallet f.Kr. byggedes her en fæstning som fik navnet Antipatrea. Vi går ad blankslidte brostensgader blandt middelalderlige huse og bydes på udsigt over hustage, minareter og Tomorri's sneklædte tinde.
Vi bor på et charmerende hotel i de gamle bydele. Her er alle rum forskellige fra hinanden, men atmosfæren og de fantastiske værter gør besøget mindesværdigt.
Dag 3 – Via Egnatia til NordmakedonienVi forlader Albanien ad den gamle romerske hovedvej, Via Egnatia, som forbandt Durres og Konstantinopel. Vejen blev bygget i løbet af år 200 f.Kr. og spillede en vigtig rolle i både Romerriget og det efterfølgende Byzantinske riges historie.
Inden vi krydser grænsen til Nordmakedonien, holder vi en frokostpause i byen hvor diktatoren Enver Hoxas havde sit sommerpalads.
Af lokalpatriotiske og nationalistiske årsager omgærdedes landets navn af konflikt, specielt med Grækenland. Nu har man nået en løsning, så landets officielle navn er Republikken Nordmakedonien. Så snart vi har passeret grænsen Syd for Ohrid søen, kommer vi ind i Galicica National parken, hvor vi finder den lille kirke, der engang hørte til klostret i Sveti Naum.
Om eftermiddagen, undervejs til Ohrid by hvor vi skal bo de næste to nætter, passerer vi den spændende bugt ved Gradiste halvøen og holder et fotostop. Her fandtes allerede fra 1200 f.Kr. et stenaldersamfund bygget på pæle i Ohrid søens fiskerige vand. Områdets natur og kultur har ledt til at regionen er kommet på UNESCO's verdensarvsliste.
Vel fremme i Ohrid tjekker vi ind på vores hotel, der ligger langs strandpromenaden.
Dag 4 – Ohridsøen
Denne dag bruger vi hele dagen i Ohrid, og udnytter vores centralt placerede hotel som udgangspunkt for vandring rundt omkring i byen, der siges at have en kirke for hver dag i året. Alle disse kirker har ledt til, at byen har fået tilnavnet Europa's Jerusalem. Vi begrænser os dom lidt, og fokuserer på et par af disse kirker, specielt den imponerende Sofiakirke, som er Ohrid's kathedrall. Også Skt. Panteleimon og Johanneskirken ved Kaneos frister med såvel arkitektur, freskomalerier og enestående beliggenhed. Til vandringen anbefales gode kondisko, men afhængigt af vejret kan det også være en ide at medbringe badetøj til et dyp i søen.
Eftermiddagen og aftenen er fri til egne eventyr, og bagefter den fælles vandring kan det være passende at stoppe ved en strand eller en cafe ved vandet, for sidenhen at vandre tilbage til hotellet.
Dag 5 – Fra Justiniani Prima til Justiniani Secunda
Den romerske kejser Justinian d. 1 grundlagde to byer i regionen med sit eget navn, og under dagens løb udforsker vi dem begge i rigtig rækkefølge. Efter morgenmad forlader vi Ohrid's strande og begiver os til landets hovedstad Skopje, Moder Theresa's fødeby. Og hun ville sikkert være stolt over det hyggelige og gæstvenlige indtryk som Skopje indgiver. Byen fascinerer med sin varierende arkitektur og vi besøger de gamle muslimske kvarterer med basaaren samt det moderne Skopje ved floden Vardar.
Vi spiser frokost på en traditionel restaurant og fortsætter derefter til Kosovo, som er det nyeste selvstændige land i Europa. Landets selvstændighed er omstridt, men alle de Skandinaviske lande har anerkendt landet. Kosovo er geografisk set et lille land, og dets befolkningstal angives til ca. 1,7 mio. Vi tager en tur rundt i hovedstaden Pristina, hvor vi også tilbringer natten på et centralt beliggende hotel. Du kan under aftenens løb opleve mere af byen på egen hånd. Den unge selvstændighed markeres med det farverige Newborn-monument. Andre bemærkelsesværdige statuer i byen er af Mother Theresa og Bill Clinton.
Dag 6 – Verdensarv's kloster i Kosovo og bjerge i Montenegro
Også idag færdes vi i to lande. Om formiddagen besøger vi Kosovo's Unesco Verdensarvs kloster, Decani. Udefra set påminder det om andre klostre, men indenfor imponeres man over enorme og farverige ikonmalerier, der har aner tilbage til 1300-tallet e.Kr. Denne kulturskat beskyttes af Kosovo Force, KFOR, som er en internationel fredsstyrke anført af NATO, der har som opgave at opretholde fred og sikkerhed i landet. Det aktive kloster fremstiller blandt andet snaps og vin, som sælges i den velassorterede klosterbutik.
Efter åndelig føde er det på tide med frokost, som vi indtager i bakkerne Nord for klosteret, hvor kildevæld springer frem fra Prokletije, de Albanske alper på grænsen mellem Kosovo og Montenegro. I det klare vand stortrives ørreder, som avles i dambrug.
Under eftermiddagen køres vi op ad sligrende alpeveje, krydser næste nationalgrænse og er tidligt om aftenen oppe på ca. 1000 MOH på Montenegro's bjerg Bjelasica ved skisportsstedet Kolasin. Stedet opbyggedes allerede under 1600-tallet af tyrkerne under det Osmanniske rige. Under mange decennier er folk valfartet hertil, såvel sommer som vinter, for den friske lufts skyld.
Dag 7 – Shkodersøen og Adriaterhavet
Formiddagens rejse fra bjergenes højder og ned gennem Moraca kløften til havsniveauet er en uforglemmlig naturoplevelse. Floden Moraca har sin kilde i det Nordlige Montenegro ved foden af Rzacbjergene. Den flyder, falder og render 113 km fra Nord til Syd inden den munder ud i Skadar / Shkodersøen.
Når vi kommer frem til søen kommer vi også til fiskelejet Virpazar, hvor vi giver os ud på en bådtur. I den frodige jord omkring søen trives vinrankerne, og vel tilbage med fast jord under fødderne nyder vi en veltillavet frokost.
Høje bjerge adskiller Shkodersøen fra havet, men en biltunnel giver os hurtig adgang til Adriaterhavskysten, hvor vi kan mærke de salte havsvinde, og hvis vejret tillader det kan vi tage et dyp i havet.
Det på tide at afrunde vores rundrejse og køre retur til Albanien, hvor vi bor i selve byen Shkoder ved Shkodersøens sydlige kyst. Vores hotel er enkelt og traditionelt men med en femstjernet atmosfære. Aftenens middag er også traditionel, og dertil serveres lokale drikkevarer.
Dag 8 – Hjemrejse
Dette er vores sidste rejsedag, og for den morgenfriske kan en vandring i charmerende Shkoder anbefales, så man ser lidt af byens cafeer, kirker og moskeer.
Når vi forlader Shkoder på vores rejse sydover, kommer vi gennem et af Albaniens grønneste landskaber og kører det sidste stykke til Tirana lufthavn for check-in og retur nordpå.
ALT DETTE INDGÅR I REJSEN
• Flyrejse t/r Skandinavien til Tirana
• Samtlige overnatninger
• 7 x morgenmad
• 5 x frokoster
• 3 middage
• 1 x vinsmagning
• Entreudgifter og udflugter ifølge programmet
• Tema-rejseleder
REJSEFAKTA
Dag 1
Flyrejse Skandinavien - Albanien. Bustransfer lufthavn - Tirana 19 Km. Velkomstmiddag. En overnatning på hotel i Tirana.
Dag 2
Tirana - Berat, 170 Km. Byrundtur i Tirana og udflugt i Berat. Morgenmad, frokost og middag inkl. En overnatning i Berat.
Dag 3
Berat - Ohrid, 225 Km. Besøg i Skt. Naum Klosteret. Morgenmad og frokost inkl. To overnatninger på hotel i Ohrid.
Dag 4
Byvandring i Ohrid, morgenmad inkl.
Dag 5
Ohrid - Pristina, 259 Km. Byrundtur i Skopje og Pristina. Morgenmad og frokost inkl. En overnatning på hotel i Pristina.
Dag 6
Pristina - Kolasin, 250 Km. Besøg i Decani klosteret. Morgenmand og frokost inkl. En overnatning på hotel i Kolasin.
Dag 7
Kolasin - Shkoder, 175 Km. Besøg ved, og bådfart på, Shkodersøen. Strandbesøg i Montenegro. Morgenmad og middag inkl. En overnatning på hotel i Shkoder.
Dag 8
Shkoder - Tirana, 82 Km. Morgenmad inkl.
Nordmakedonien
Folketal: 2 100 025
Areal: 25 713 kvadratkilometer
Religion: Makedonsk ortodokse (65 %), muslimer (ca. 34 %)
Sprog: Officielle sprog er makedonsk (66,5 %) og albansk (25,1 %)
Albanien
Folketal: 2,9 millioner
Areal: 28 748 km²
Religion: Religionsfriheden er garanteret i grundloven. Albanerne kristnedes under den romerske periode, men under det osmanniske herrevælde konverterede mange til Islam
Sprog: Albansk
Montenegro
Befolkning: 645 000
Landets størrelse: 13 812 km²
Religion: Ortodokse 72.1 %, Muslimer 19.1 %, Romerskkatolsk 3.4 %, Øvrige 4.1 %. Ateister 1.2 %
Sprog: Montenegrinsk (officielt sprog) 37.0 %, serbisk 42.9 %, bosnisk 5.3 %, albansk 5.3 %, serbokroatisk 2.0, øvrige 3.5 %, uspecificerede: 4,0%
Kosovo
Folketal: 1 883 000
Areal: 10 887 Kvadratkilometer
Religion: Muslimer 95,6 %, katolikker 2,2 %, ortodokse 1,5 %, andet 0,7 %
Sprog: Officielle sprog er Albansk (94,5 &) og serbisk (1,6 %)