Vigtigt om rejsen
I grundprisen indgårFlyrejse Danmark – Delhi t/r, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge dagsprogram, TEMAs danske eller svenske rejseleder, samtlige aktiviteter, udflugter og entreer i det ordinære program, hvor intet andet er anført.
Ønsker du at bestille rejsen uden flyrejse Danmark T/R, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre. Kontakt os for mere information.
Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.
Valuta:Indiske Rupies (INR).
Veksel gerne til indisk valuta ved ankomsten til lufthavnen i Delhi. Det er praktisk af have små sedler til alle former for drikkepenge.
For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.
Visum:
Man behøves visum for indrejse til Indien, og den rejsende skal selv ansøge herom. Se mere information under information for rejser til Indien.
Drikkepenge:
I denne rejse indgår ingen fælles drikkepenge. Vi anbefaler at du beregner rejsekassen med 2800 NIR, til eksempelvis bagagebærere, chauffører, eventuelle lokale guider samt til serveringspersonale ved fælles måltider. Rejselederen indsamler beløbet på plads og fordeler på passende vis.
Klima og beklædning:På Internettet finder du udførlige klimaoplysninger over de fleste rejsemål og områder der besøges på turene. Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser finder du nemt på forskellige vejrsider. Forslag til sider kan være: www.dmi.dk, www.cnn.com, www.weatherbase.com eller www.bbc.com.
Påklædning
Om dagen er det mest bekvemt for dig med let bomuldstøj, som let kan vaskes. Fra december til midten af februar er morgener og aftener som regel kølige. Der kan også være køligt i dagtimerne, når vejret er dårligt. Du bør gardere dig med uldtøj og en let frakke eller jakke samt lange bukser eller lang kjole og tøj, som er let at tage af lag for lag, efterhånden som temperaturen stiger i løbet af dagen.
Tøjet bør ikke være sart, da vi ofte er på udflugt. Det allervigtigste er dog et par praktiske og bekvemme sko med lav hæl og gummisål, som er godt gået til, til vores vandreture i naturen, landsbyerne og byerne.
Vær opmærksom på, at man på visse hellige steder og ved tempelbesøg skal være "anstændigt" klædt, hvilket betyder, at kvinder ikke må have bare skuldre, og både mænd og kvinder skal have benene tildækket. Ved dage med tempelbesøg er det godt at have et par bekvemme sko, som er lette at tage af og på, da du skal tage skoene af. Badetøj bør også medtages, da de fleste hoteller har pool.
Der er brug for solhat og solbriller. Det er også vigtigt, at du medbringer solcreme med høj beskyttelsesfaktor samt læbepomade, så solen ikke udtørrer din hud. Medbring også gerne en lommelygte.
Vaccinationer:
Hos Danske Lægers Vaccinations Service, som har klinikker i hele landet, kan du altid få opdateret rådgivning og relevante vaccinationer.
Tlf.: 70 25 40 80.
Hjemmeside: www.sikkerrejse.dk
E-mail: info@sikkerrejse.dk
Øvrigt:Indien er et forholdsvis billigt land at besøge, også som turist. I hotellernes cafeterier kan du få frokost og mere omfattende indisk krydrede måltider til en forholdsvis lav pris. Vin er dyr, og de mest almindelige drikke til måltiderne er øl, sodavand eller mineralvand. Smykker, broderier samt kunsthåndværk er eksempler på varer og souvenirs, som du kan købe i Indien. Tænk på dette, når du beregner, hvor mange penge, du skal have med.
Vi vil minde om, at danske importbestemmelser forbyder indførsel af produkter fra udryddelsestruede dyrearter, f.eks. elfenben, skind fra krokodiller og plettede kattedyr, mange slangearter, koraller m.m.
Busserne i Indien er af god kvalitet, men på grund af dårlige veje kan busturene visse steder oplevelse som ubekvemme.
Indien er et meget stort land med gigantiske afstande og fremfor alt meget trafik. Da dette er vores korteste rejse i Indien, er programmet af naturlige grunde komprimeret og foregår i et ganske højt tempo. Du får ganske enkelt meget for pengene.