Krydstogt på Yangtzeog det kulinariske Kina

Flodkrydstogt på Kina's længste flod Yangtze. Med sine 6300 Km er den også hele Asien's længste flod, og den 3. længste flod i hele Verden. Ombord på krydsningsfartøjet har du en egen rummelig kahyt og dertil hørende balkon. Yangtze løber gennem et storslået landskab, og besøget komplimenteres med besøg i storbyerne Shanghai og Chongqing.

Med skib på Yangtzefloden og hastighedstog oplever du det traditionsrige og moderne Kina. De kulinariske højdepunkter er mange. I Shanghai nyder du Xiao long bao, i Nanjing spiser du Salty Duck og i Chongqing en varmende hotpot. I smukke Centralkina besøger du Three Gorges-dæmningen. Chengdu's Pandacenter og kollosalbuddhaen i Leshan indgår også. Både krydsningsfartøjet og vores hoteller holder en høj klasse, og hotellerne er centralt beliggende.

REJSEFAKTA

Lande: Kina

Rejselængde : 12 dage

Gruppens størrelse: 20-26 personer

Visum kræves: Ja

HØJDEPUNKTER

  • Krydstogtsoplevelsen på Yangtze - kahyt med balkon
  • Smagsoplevelserne fra de forskellige kinesiske køkkener
  • Besøg ved verdens største dæmning ved Three Gorges
  • Hoteller med høj standard og central beliggenhed
  • Alle drikkepenge er inkluderet, også ombord på krydstogtskibet

Dagsprogram
2018

Dag 1 - Afrejse mod Shanghai. 

Du flyver med Finnair via Helsingfors til den anden side af jorden for at rejse på Livets flod. Måske hører du tonernes af Benny Goodmans "Slowboat to China" når du læner dig tilbage i flystolen, for senere at vågne op i Shanghai... 


Dag 2 - Mad fra Yunnan og Japan.

Du mødes af TEMAs rejseleder og en lokalguide i Shanghais moderne lufthavn. Om formiddagen udforsker vi byen. Det seneste årti har Shanghai overgået de fleste af verdens byer, når det gælder økonomisk udvikling, med et enormt byggeboom til følge. I 2010 var Shanghai vært for verdensudstillingen, og beviste, at det er en by man kan regne med. Floden Huangpu deler Shanghai i en ny og gammel del. Vi oplever selvfølgelig begge sider. Vi starter med en gåtur på den berømte The Bund, der var den europæiske koncessions mest fashionable promenadestrøg. Den hundrede år lange vesterlandske dominans kan stadig ses i facaderne på de ældre bankpaladser og toldhuset, der er præget af det sene 1800-tals og tidlige 1900-tals koloniale arkitektur. På Nanjinglu, Shanghais shoppinggade, kan du strække benene og vinduesshoppe blandt både moderne indkøbscentre og lokale markedsboder. Strøget er flere kilometer langt og der er gang i den hele døgnet. Her begynder vi at nyde nogle af de mange kulinariske højdepunkter som Kina har at tilbyde. Shanghai byder på sin egen variant af dumplings, der hedder Xiao long bao, eller baozi. De dampede dejknuder er traditionelt fyldt med svinekød, men nu om dage findes der alt muligt fyld, og de serveres også uden fyld. TEMAs rejseleder giver os en første introduktion til det kinesiske køkken, og sørger for at vi får nogle smagsprøver. Til frokost serveres eppanyaki. Oprindeligt fra Japan, men retten serveres mange steder i Kina idag. I Shanghai bor vi på et centralt beliggende hotel. Denne første aften besøger vi en hyggelig restaurant med fokus på mad fra "syd for skyerne", det vil sige Yunnan. Provinsen i landets sydvestlige hjørne er kendt for sin rige kultur og afvekslende natur. Her bor flere etniske befolkningsgrupper, hvilket genspejles i det varierede køkken. Yunnan indgår derfor ikke i de enten fire eller otte kinesiske køkkener, som man normalt deler landet ind i. 


Dag 3 - Hjemmebesøg med dumplingfrokost.

I Kina spiser man ikke for at leve, men man lever for at spise. Idag kører vi udenfor byen hvor vi skal besøge det lokale friskvaremarked. Vi får derefter muligheden for at komme hjem til en familie, som skal fortælle os lidt om deres måltidsvaner og vi lærer nu også at lave egne dumplings. 

Eftermiddagen er afsat til dine egne kulturelle eller kulinariske oplevelser. Et par af vores absolutte favoritter er: Shanghai Museum med den imponerende samling af kinesisk kunst, håndarbejde og arkitektur. Museet er meget pædagogisk og der er god skiltning på engelsk. Taikang Lu, et område i det tidligere French concession, det vil sige det område som Frankrig fik tilladelse til at drive handel i, og hvor franskmændene til at starte med bosatte sig. Taikang Lu bobler af liv med gallerier, butikker, cafeer og restauranter. Her finder du nemt et hyggeligt sted til eftermiddagskaffen. 


Dag 4 - Højhastighedstog og Huaiyangkøkken.

Tidlig morgenmad og derefter afrejse fra Shanghais togstation med højhastighedstog ved 9-tiden. En time og tyve minutter senere stiger vi af toget 240 km vest for Shanghai - i Nanjing. Nanjing betyder "Den sydlige hovedstad" og byen var hovedstad for hele Kina i tre omgange, senest 1928-1949. Her tager vi på en meget interessant byrundtur med såvel Zhonghua Castle/Gate, der er et arkitektonisk mesterværk, som det tog over 20 år at bygge. Slottet er en del af bymuren, og hver eneste mursten er signeret af producenten. 

Efter en lokal frokost, fortsætter vi byrundturen med at besøge det enestående mausoleum for Dr Sun Yat-sen, revolutionæren der blev grundlægger af, og den første præsident i den Kinesiske republik i 1912. Oftest deles det kinesiske køkken i fire forskellige kategorier: kantonesisk, shandong, sichuan og huaiyang. Den madregion vi nu befinder os i, har sin oprindelse ved de nedre dele af Huai- og Yangtzefloden. Karakteristisk er, at hver ret har en hovedingrediens, og at den måde den er tilskåret på, også er af stor betydning. Huaiyangkøkkenet er også kendt for at benytte en hel del Chinkiangvineddike. Generelt er maden lidt sødere, og aldrig stærk. Aftenens middag repræsenterer forskellige retter, men først og fremmest Nanjings egen specialitet, der er rimmet and. 

Her bor vi centralt på et førsteklasses hotel, både når det gælder standard og beliggenhed. Her har du shopping og kultur lige rundt om hjørnet. 


Dag 5 - Ombordstigning.

Om formiddagen fortsætter vi med at opleve Nanjing med et besøg ved den dejlige Xuanwusø, der er noget af en oase i byen. Her ser man bymuren, templer og fem naturskønne øer.

Som en forsmag på Yangtzeflodens størrelse, ser vi også nærmere på Nanjings første bro over Yangtze. Broen har et spænd på små syv kilometer, og den er også et arkitektonisk mesterværk. Herefter tager vi toget til Yichang, en togrejse på ca 850 km. (ca. 5 timer).

I Yichang stiger vi ombord på det skib, der skal være vores hjem de kommende fire nætter. I løbet af krydstogtet vil der blive gennemført såkaldte shore excursions (udflugter i land). I nogle tilfælde kan eventuel transferbåd eller bus ved disse stop deles med andre grupper/individuelle rejsende, men din TEMA rejseleder er selvfølgelig med på hele krydstogtet. Udflugter i forbindelse med krydstogtet beskrives herunder, men kan blive justeret på grund af vandstand og vejret iøvrigt. TEMA kan desværre ikke tage ansvar for de ændringer af udflugter eller rejserute, som rederiet nogle gange tvinges til at gøre, for at gennemføre krydstogtet. Ombord er der også aktiviteter som for eksempel Tai-chi, og du kan også lære at spille Mahjong. Disse aktiviteter arrangeres af krydstogtsselskabets eget personale, og kan variere. 


Dag 6 - Xilingkløften og De tre kløfters dæmning.

Efter morgenmaden starter dagens første udflugt til den østlige del af Xilingkløften. Xiling er den største og mest østlige af de tre store kløfter, som krydstogtet passerer. Efter dette kommer vi tæt på, og lærer mere om verdens største hydroelektriske projekt, Three Gorges-dæmningen. Det er både den største dæmning og det største kraftværk i verden, og den kinesiske regering mener, at det byggemæssigt overgår Den Kinesiske Mur. Ved afrejse herfra er det meningen, at skibet skal passere gennem skibssluserne, der i sig selv er ren ingeniørkunst. Dog afgør vandniveauet nøjagtig hvor udflugten foregår. Senere på dagen ankommer vi til Xilingkløftens vestlige del. 


Dag 7 - Wu- og Qutangkløfterne.

Dagens udflugt foregår med en mindre båd op i en af Yangtzes bifloder til Wu- og Qutangkløfterne. Wukløften er 44 kilometer lang og kendt for sine dybe dale og skovklædte bjergvægge. Qutangkløften er med sine 8 kilometer den korteste af de tre kløfter, og anses af mange for at være den mest dramatiske. Her snor floden sig mellem kløftens nøgne, stejle klipper. Om aftenen får du mulighed for at smage på nogle af de vine, der er populære på det kinesiske markede netop nu. 


Dag 8 - Shibaozhaipagoden.

Vi nyder morgenbuffeten, inden vi skal besøge "the Pearl of the Yangtze River", Shibaozhaipagodan. Den 56 meter og 12 etager høje træpagode blev bygget under Mingdynastiet og er et unikt stykke håndværk. De der har lyst, kan mod ekstra betaling besøge den kulturfredede nekropol Fengdu, opbygget ifølge Taoistisk mytologi, som et billede af helvedet. I spøgelsesbyen blandes næsten 2.000 års kultur af konfucianisme, taoisme, buddhisme og åndekultur i skulpturer, huse og templer. Besøget sker med en engelsktalende guide. Denne sidste aften ombord serveres kaptajnens middag, der afslutter vores krydstogt. (OBS!. denne kaptajnens middag kan ske Dag 2 som en velkomstmidddag istedet).


Dag 9 - Chengdu.

Efter morgenmaden siger vi farvel til krydsningsfartøjet for denne gang. Siden går vi ombord på toget for den korte rejse til Chengdu, som også kaldes for Brokadebyen eller Hibiscusbyen.

Om eftermiddagen besøger du den ældeste del af byen, Kuanzhai Xiangzi, hvilket betyder "Den brede og den smalle gade". Dagens frokost og middag afspejler selvfølgelig Sichuanprovinsens køkken.


Dag 10 - Bådfart på Minfloden og besøg ved kollosalbuddha.

Idag vender vi igen tilbage til flodlivet på floden Min, der fører os til kollosalbuddhaen i Leshan, som er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Dette bliver en heldagsudflugt, og når vi er tilbage i Chengdu er aftenen fri til egne udflugter.


Dag 11- Kæmpepandaer og en enorm storby.

Chengdu's store attraktion er Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding. Her lærer vi os mere om disse bambusbjørne, og vi ser med garanti pandabjørne undervejs. 

Efter frokosten forlader vi Chengdu og kører med tog til Chongqing. Her bor over 30 Mio mennesker i byen og dens omgivelser. Chongqing ligger i et bakket landskab og byen kaldes ofte for "Bjergbyen" eller "Byen i disen". Byens stejle gader afskrækker cyklisterne, til forskel fra så mange andre kinesiske byer. I Eling Park har vi en fantastisk udsigt ud over byen. Byrundturen leder os også til den charmerende gamle bydel Ciqikou.

Når det drejer sig om maden, tilhører Chongqing stadig Sichuanprovinsen. Stærk mad er typisk for Sichuankøkkenet, eller Szechuan som det også kaldes. Her anvendes chili og rød peber, men også meget ingefær, hvidløg og fermenterede sojabønner.Aftenens middag, der også er vores afskedsmiddag, bliver en velsmagende oplevelse, med en såkaldt Hotpot. Chongqing Hotpot har sin oprindelse blandt de fattige bådsmænd ved Yangtzefloden, men er nu populær i hele provinsen, for ikke at tale om hele landet. I den varme suppefyldte gryde dypper man tynde skiver af kød, fisk og grøntager. Det bliver et "varmt" farvel til et fantastisk land og en oplevelsesrig rejse. 


Dag 12 - Hjemrejse.

I Chongqing bor vi centralt på det femstjernede Hilton Chongqing direkte ved Yangtzefloden. En af fordelene ved dette er også, at der om morgenen kun er 35 minutters transfer til lufthavnen. Forventet afrejse sker allerede kl. ca. 10.00, og du ankommer til Danmark senere samme dag ca. kl. 16.30, lokal tid. Vi håber at du har haft en dejlig rejse, og ønsker dig velkommen tilbage til nye oplevelser med TEMA!

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly Shanghai t/r
• Samtlige overnatninger
• 10 x morgenmad
• 10 x frokost
• 8 x middag
• Entreudgifter ifølge program
• TEMA-rejseleder

REJSEFAKTA

Dag 1.

Fly Danmark–Shanghai. Flymåltider indgår.

Dag 2.

Ankomst Shanghai. Byrundtur. Frokost og middag. To overnatninger på hotel i Shanghai.

Dag 3.

Hjemmebesøg og madlavningsdemonstration. Morgenmad og frokost.

Dag 4.

Shanghai–Nanjing, tog 1 time 20 min. Byrundtur. Morgenmad, frokost og middag. En overnatning på hotel i Nanjing.

Dag 5.

Udflugt til Xuanwu Lake. Nanjing–Yichang, tog 5 timer 45 min. Morgenmad, frokost og enkel middag. Overnatning fire nætter ombord på krydstogtskib.

Dag 6.

Udflugt fra krydstogtskibet. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 7.

Udflugt fra krydstogtskibet. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 8.

Udflugt fra krydstogtskibet. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 9.

Hurtigtog Chongqing - Chengdu. Besøg ved Renmin Park og Wild & Narrow Alley. Morgenmad, frokost og middag indgår. To overnatninger på hotel i Chengdu.

Dag 10.

Udflugt med bus og båd til kollosalbuddhaen i Leshan. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 11.

Hurtigtog Chengdu - Chongqing. Besøg på Chengdu's Pandacenter. Byrundtur i Chongqing med Ciqikou kvarteret. Morgenmad, frokost og middag indgår. En overnatning på hotel i Chongqing.

Dag 12.

Fly Chongqing–Danmark. Morgenmad og flymåltider indgår.

Kina

Befolkning 1.323.600 000 Landets areal 9.600.000 km² Valuta Yuan Religion Buddhisme, taoisme og konfucianisme (udøves ofte parallelt), minoriteter af kristne og muslimer. Sprog Kinesisk (med flere meget forskellige dialekter). De fleste minoriteter har desuden deres egne sprog.

Vigtigt om rejsen

I grundprisen indgår

Flyrejse Danmark - Shanghai/Chongqing - Danmark t/r, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge dagsprogram, TEMAs skandinaviske rejseleder, entreer og udflugter ifølge program, hvor intet andet er anført.

Ønsker du at bestille rejsen uden flyrejse Danmark T/R, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre. Kontakt os for mere information.
Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.

Observer:

I kinesiske lufthavne er det ikke tilladt at medbringe alkohol, vand eller andre drikkevarer i håndbagagen, når man passere sikkerhedskontrollen. Man kan medbringe flydende medicin, men vær forberedt at den bliver åbnet og kontrolleret af sikkerhedspersonalet. Efter sikkerhedskontrollen kan man så købe drikkevarer og tax-free. Vær også opmærksom på at uåbnede flasker med væske kun må være i den indcheckede bagage. Lightere og magneter må heller ikke medbringes. Vær forberedt på at der er streng kontrol ved sikkerhedskontrollen.

Visum: 

Man skal have visum inden indrejsen til Kina. Tema kan ordne et gruppevisum, for de som ikke selv ordner visum via den Kinesiske Ambassade. Hvis du er interesseret i at Tema ordner dit visum, skal du kontakte vores kundeservice. 

Pris per visum: 1250,- DKK (år 2018 priser).

For at oprdne visummet behøves vi følgende fra dig: En farvekopi af dit pas, oplysning om arbejde (inklusiv oplysning om arbejdsgiver) samt dit bestillingsnummer og afresjedatoen. Vær obmærksom på, at vi behøver disse informationer senest 2 måneder inden afrejse, og helst i umiddelbar forbindelse med, at du bestiller din rejse. Dokumenterne sendes til passport@temaresor.se eller via almindelig post til: Tema rejser, Glödlampsgränd 1, SE-120 31 Stockholm, Sverige. Dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter HJEMKOMST. Gruppevisummet er gyldigt i 30 dage.

Visummet fremsendes med almindelig post circa 2 uger inden afrejse, sammen med yderligere information. Bemærk at dokumentet skal kunne fremvises både ved ind- og udrejsen. 

Hvis du ønsker at ordne dit visum selv, så kontakt den kinesiske ambassade i København. Besøg deres hjemmeside for mere information. Vær obmærksom på, at vi på Tema har visse dokumenter (hotelvoucere og aktuelt dagsprogram), som du behøver for at kunne ansøge om visum. Kontakt os på passport@temaresor.se, og så fremsender vi de nødvendige oplysninger. Og bemærk at et turistvisum er gyldigt i 3 måneder, så derfor kan man først ansøge om visum 2 måneder inden afrejse. Ambassaden behøves circa 4 arbejdsdage til at behandle visumansøgningen. Beregne et par dages marginal, og ansøg i god tid! 

Du skal også give ekstra oplysninger til flyselskabet inden afrejse. Dette gøres under "Min rejse", og bør gøres samtidig med at du bestiller din rejse.

Valuta:

Den kinesiske valuta hedder Yuan, der igen er opdelt i 10 jiao (10 jiao = 100 fenn). Du kan købe kinesisk valuta i Danmark. På rejsemålet kan det bedst betale sig, at veksle på hotellerne. Vi anbefaler, at du medbringer USD eller EUR, da danske kroner kan være svære at veksle. Desuden får du en noget dårligere kurs. De fleste internationale kreditkort kan benyttes i større butikker og restauranter.

I rejsens pris indgår måltider ifølge rejsefakta. Da helpension indgår de fleste dage, behøver du ikke den helt store rejsekasse. Dog betaler du selv for drikkevarer til måltiderne. I Kina drikker man fortrinsvis mineralvand og øl til måltiderne. Når du beregner dine lommepenge, skal du huske, at Kina er et eldorado for shopping. Der er masser af varehuse og butikker med både internationale og nationale varer. Morgenkåber, bluser, skjorter, slips m.m. i silke, kunsthåndværk i lak og jade, aktiviteter og specielle souvenirs som kuglerammer, spisepinde og kinesiske tushctegninger m.m.

Klima og beklædning:

Atmosfæren er forholdsvis uformel, også på de bedre hoteller. Om dagen går du løst og behageligt klædt. Tænk dog på, at du meget ofte deltager i udflugter, når du er på rejse. Du bør have mindre sart tøj på om dagen. Gode sko med lav hæl og gummisål er vigtige. Udstyret afhænger naturligvis af årstiden. Næsten hele Kinas klima styres af monsunvindene, og luftfugtigheden er høj om sommeren. Om sommeren rejser du i let bomuldstøj, der let kan vaskes (hotellernes vaskeservice fungerer hurtigt og godt). Til kaptajnsmiddagen den sidste aften ombord på krydstogtskibet anbefales jakke og slips til herrer og kjole eller buksedragt til damer.

Regn kan forekomme, så medbring regnfrakke og gerne paraply. Busserne i Kina er af god kvalitet, men har ikke altid samme komfortable standard som i Skandinavien. De kan nogle gange opleves som "hårde". Det opleves dog sjældent som et problem i forbindelse med byrundture og bustransporterne i dagsprogrammet, da de er korte.

Vaccinationer:
Hos Danske Lægers Vaccinations Service, som har klinikker i hele landet, kan du altid få opdateret rådgivning og relevante vaccinationer.
Tlf.: 70 25 40 80.
Hjemmeside: www.sikkerrejse.dk
E-mail: info@sikkerrejse.dk

Drikkepenge:

Udenfor krydsningsfartøjet er fælles drikkepenge ikke inkluderet på denne rejse. Vi anbefaler dig derfor at beregne rejsekassen med ca. 220 CNY per person til diverse drikkepenge (til lokalguider, chauffører, fælles måltider mm. Beløbet indsamles på plads af rejselederen, som fordeler på passende vis.

Drikkepenge på krydsningen er inkluderet!

På krydstogtet betaler rejselederen den såkaldte serviceafgift, som ellers automatisk fratrækkes pr. kahyt. Selv til cruise director og krydstogtsskibets egne guider, lægger TEMA tilstrækkelige drikkepenge for alle gruppedeltagere.

Krydsningsfartøjet:

Vores krydstogtskib hedder Presidential No 8, og tilhører krydstogtselskabet Wuhan Yangtze River Cruise Company. Skibet er femstjernet, og hvis du har lyst, kan du læse mere om rederiet her: Wuhan Yangtze River Cruise Company.

De oplyste udflugter fra krydstogtskibet, såkaldte shore excursions kan blive justeret og ændret afhængig af vejr, vind og vandstand. Krydstogtselskabet forbeholder sig ret til at ændre disse, og TEMA samt vores rejseleder råder ikke over krydstogtselskabets beslutninger.

Anden forberedelse:

År 2012 tildeltes Mo Yan Nobels litteraturpris, og Tema kan varmt anbefale hans bøger: 

De Røde Marker, som er en roman der udspiller sig under 1920'erne og 1930'ernes kaos i Kina. Fattigdom, banditter og japansk besættelse. Den omhandler kærlighed, grusomhed og poesi med de røde sorghum marker i Kina som baggrund. 

Hvidløgsballaderne, som udspilles i det Nordøstlige Kina, hvor hvidløgsbønderne gør oprør mod et totalitært og kurrupt bureaukrati. Blev hyldet verden i hele verden, men fordømt i Kina pga. det kontroversielle indhold. 


Følgende anden litteratur kan anbefales:

Den sidste Kejser - Brian Power. 

Kina's første kejser - R. W. L. Guisso. 

En rød heltindes død - Qiu Xiaolong 

Shanghai Baby - Wei Hui (40.000 eksemplarer brændtes af den kinesiske stat. Bogens indhold var alt for vovet og frisproget). 

Vilde Svaner - Jung Chang 

Om busserne: 

Busserne i Kina er af god kvalitet, men holder ikke altid samme standard som i Skandinavien.

Øvrigt: 

TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.

Hotelinformation

I vores rejser indgår altid

  • Fly & hotel
  • Serviceafgifter
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • TEMAs rejseleder
  • Se dagsprogrammet
 
XClose