Dagsprogram
2024 - 2025

Dag 1. Ankomst til Porto
Velkommen til Porto, Portugals anden største by og hovedstad i det nordlige Portugal! Ved ankomsten til Porto møder TEMAs rejseleder os, og vi tager til hotellet i Porto.

Efter indkvartering og et par timers fritid foretager vi en panoramisk og orienterende tur i Porto for at lære det nordlige Portugals hovedstad lidt bedre at kende. Hvis man har været i Lissabon, bliver man måske overrasket, fordi Porto har et helt andet udseende og karakter. Man kunne næsten tro, at man var i et andet land. Det gælder i øvrigt hele det nordlige Portugal. Kontrasten er enorm mellem de sydlige og nordlige dele af landet - et helt anderledes udtryk. Årsagerne er historiske. Det sydlige Portugal var under påvirkning af de nordafrikanske maurere og den muslimske kulturarv i mere end fem århundreder. Den islamiske og mauriske kultur slog aldrig igennem oppe i de nordvestlige dele af den Iberiske Halvø.

Efter dette første bekendtskab med Porto venter en velkomstmiddag med traditionelle nordportugisiske specialiteter, der serveres som små retter. Det, som spanierne kalder tapas. Men hvis vi skal lære lidt portugisisk allerede den første dag i landet, så kalder man det på portugisisk petiscos. Som netop betyder små retter. At spise små retter i stedet for en større ret kaldes logisk petiscar. Det er ikke kun i Spanien, man kan servere maden på små tallerkener. Det er en tradition, man ser over hele Middelhavsregionen – blandt andet også i f.eks. de østlige dele som i Tyrkiet og Libanon.

Dag 2. Byvandring i Porto
Navnet Porto, eller O Porto på portugisisk, betyder havnen, hvor "o" er bestemt artikel. Romerne kaldte stedet Portus Cale, det vil sige Cales havn. I dag deler floden Douro byen i to kommuner, Vila Nova de Gaia på sydsiden og Porto på den nordlige side. Den middelalderlige havn, A Ribeira, er i dag et attraktivt og populært kvarter med hoteller, restauranter og barer blandt de smalle historiske gyder. Det er også her, Henrik Søfarer blev født i 1394, i et hus der stadig står tilbage i den middelalderlige bydel.

Vi besøger Palácio da Bolsa, som på dansk kan oversættes til Børsens palads, hvor vi også spiser frokost på paladsets elegante restaurant, udsmykket af Artur Miranda og Jacques Bec. Maden, der serveres, er inspireret af regionen omkring Middelhavet i en moderne udgave. Indretningen er tidløs, både elegant og hyggelig i en blanding af antik og moderne stil i blå toner.

Efter en velsmagende frokost er det tid til det uundgåelige, når man er i Porto - portvinssmagning. Vi prøver to forskellige typer og lærer så meget som vi har brug for og lidt mere om denne unikke stærke vin, som fik sine første oprindelsesbestemmelser i 1700-tallet under den mægtige minister, Markisen af Pombal.
Resten af eftermiddagen og aftenen er fri til egne aktiviteter.

Dag 3. Barok byen og en ø i Atlanten
Vi forlader landets metropol og fortsætter til universitetsbyen Braga, hvor vi tager på en byrundtur.
Nordvestlige Portugal er landets mest tætbefolkede region. Her afløser byer og landsbyer hinanden med korte afstande. Det virker som om, at der bor mennesker overalt. Udenfor byerne bor man i egne huse med små, men frodige haver, hvor kartofler, kål og majs trives på de små områder. Vinrankerne, som naturligvis også findes der, må af pladsmæssige årsager vokse på espalier eller op i træerne.

Braga er en af nordlige Portugals ældste byer, grundlagt allerede af romerne i det 2. århundrede f.Kr. under navnet Braccara Augusta. På trods af sin alder har Braga den yngste befolkning i landet, dette skyldes universitetet og flere højere læreanstalter.
Braga er også kendt som barokkens hovedstad i Portugal. Vi kigger nærmere på en af Bragas mest storslåede barokbygninger, pilgrimskirken Bom Jesus do Monte. Vi fascineres af bygningen, som virkelig tiltrækker vores øjne, og fortsætter derefter nordpå mod Galicien og Spanien.

Vi befinder os i provinsen Minho, opkaldt efter floden af samme navn. Minho danner en naturlig grænse mellem Portugal og Spanien, mellem to regioner, Minho og Galicien, som gennem historien er endt i forskellige lande, men som har meget til fælles - ikke mindst sproget. Galicisk minder meget om portugisisk, selvom udtalen er stærkt påvirket af spansk.

Vi krydser floden og grænsen mellem Portugal og Spanien og kommer ind i Galicien, som er en anderledes del af Spanien og ligner næppe det, vi genkender fra sol-og-strand-reklamerne. Her er ingen flamenco, ingen korkege og ingen bølgende olivenlunde. Området er grønt og frodigt med tendens til meget regn. Regnen kan falde i dagevis, og vinde blæser ind fra kysten. Havet uden for Galiciens kyst indgyder stor respekt. Her frygter man havet lige så meget, som man dyrker det.

Kystlandskaberne byder på stor skønhed med deres fjordlignende bugter, de såkaldte rias. Vidtstrakte gyldne strande afløses af barske hede landskaber og mægtige granitklipper. For den almindelige spanier er Galicien synonymt med fisk og skaldyr. Regionen er en af verdens største producenter af muslinger. I fjordene ser man små både ude på havet. Det er muslingefarme. Østers er en anden skaldyr, der dyrkes med succes. Selvom Galicien er et anderledes Spanien, har man stadig madvaner som i resten af landet. Man elsker lange måltider, og tapaskulturen er rig og blomstrende.

I weekenderne er det populært at tage ud til kysten for at nyde frisk fisk og skaldyr. Et sådant udflugtsmål er O Grove, en mindre fiskerlandsby på en halvø, der stikker ud i Atlanten. På en nærliggende lille ø finder vi La Toja, kendt i lang tid for sit sundhedsfremmende mineralrige vand og sine termiske bade. Spaniens mest berømte sæbe hedder netop La Toja. Her er flere kendte spa-hoteller, og vi bor naturligvis på et af dem.

Derefter er aftenen fri til egne aktiviteter.

Dag 4. Skaldyr, vin og pilgrimme
I O Grove handler det meste om havets frugter. Fiskerihavnen er en af Spaniens vigtigste. Indbyggerne er mere eller mindre knyttet til, hvad havet giver. Havbugten Ria de Arousa er utroligt rig på skaldyr. Ved lavvande ser man muslingesamlerne, der hovedsageligt er kvinder, ude på den blottede havbund, hvor de har nogle timer til at samle så mange muslinger, de kan og orker, inden tidevandet ruller ind med bekymrende hastighed. Det er de mindre muslinger, de er ude efter - ikke blåmuslinger, dem dyrker man - men primært venus- og hjertemuslinger, som på spansk hedder almejas og berberechos.
Begge meget værdsatte i Sydeuropa.

Vi skal kigge nærmere på, hvad Arousa-bugten har at byde på, og hvis vejret tillader det, vil vi tage ud på havet fra O Grove for at lære mere om skaldyrsindustrien her. På bådturen smager vi på de lækre skaldyr, inden vi vender tilbage til havnen.
Hvis nogen skulle befinde sig her i oktober måned, er chancerne store for, at I støder på Europas største skaldyrsfestival, som plejer at finde sted fra begyndelsen til midten af oktober.

Derefter venter der en fisk- og skaldyrsfrokost på en lokal restaurant. Men det er ikke kun skaldyr, der produceres i området. Til havets frugter skal man have en dejlig tør hvidvin - og det har man her!
Det var ikke længe siden, at de hvide vine fra vindistriktet Rias Baixas var en lokal vin, der primært blev drukket lokalt. Vi forlader kysten og retter kursen mod en velkendt vingård i Cambados. Vinene fra dette område er hurtigt blevet anerkendt blandt de hvide "fine vine" og nydes nu på ambitiøse vinbarer og gourmetrestauranter over hele verden. Druen hedder Albariño, og vinen bærer samme navn. Vinen er tør og frisk og passer perfekt til fisk og skaldyr.
Pazo de Fefiñanes, en herregård i granit fra 1500-tallet, er hovedbygningen på vingården, som vi besøger, inden vi fortsætter til pilgrimsbyen Santiago de

Compostela, hovedstaden i den autonome region Galicien.
Sen eftermiddag ankommer vi til Santiago de Compostela og tjekker ind på hotellet, hvor vi skal bo i to nætter. Resten af dagen og aftenen er fri til egne aktiviteter.

Dag 5. Byvandring i Santiago de Compostela
Santiago de Compostela er en af Spaniens virkelige juveler og et af de mange spanske verdensarv områder. I den lille middelalderlige bykerne i streng granit kæmper omkring 40 kirker, klostre, middelalderlige herberger og mindre paladser om pladsen.

Byen domineres af den pragtfulde, gotiske katedral, der er bygget ovenpå apostlen Jakobs grav. Dens indgang udgøres af den storslåede romanske portal, Pórtico de la Gloria, der for nylig er blevet renoveret. I middelalderen rejste pilgrimmene hertil til fods, til hest eller i vogn fra hele den katolske verden.
For katolikker er Santiago det tredje vigtigste pilgrimsmål efter Jerusalem og Rom, et sandt levende museum, hvor du kan mærke historiens vingesus.

Fra hotellet tager vi på en byvandring gennem smalle stræder og gader med buegange, små torve og åbne pladser. I et par timer lærer du denne fascinerende by at kende og hører om dens folk og historie. Vi besøger selvfølgelig også den berømte katedral.

Efter byturen og en lidt anderledes frokost er resten af dagen fri til egne udforskninger i denne meget indbydende by. Frokostrestauranten er indrettet i en bygning fra 1600-tallet. Vi får serveret endnu et delikat galicisk måltid.
Ud over turismen, der har enorm betydning for byen, har Santiago et af landets store universiteter med over 30.000 studerende - ikke kun fra Spanien, men fra hele den spansktalende verden. Santiago er desuden hovedstad i den autonome region Galicien og huser parlamentet og regionsregeringen, Xunta de

Galicia. Naturligvis sætter dette også sit præg på bylivet.
Som bekendt elsker spaniere selskab over mad og vin, ikke mindst som det udtrykkes i tapaskulturen. I Santiago er denne kultur veludviklet, og kort efter arbejdstidens ophør fyldes barer og restauranter i den middelalderlige bykerne med mennesker, der hygger sig og spiser småretter.
Galicien er kendt for sit køkken og byder på en masse regionale specialiteter, hvoraf nogle nu er kendt i den store verden. Udover fisk og skaldyr af højeste kvalitet finder vi blandt andet pimientos de padrón, små grønne peberfrugter, der steges i olivenolie og serveres med en smule havsalt. Der er også tærter, empanadas, med majs, tun eller kød. Kraftige supper er også typiske for Galicien, såsom caldo gallego.

Santiago de Compostela er en lettilgængelig og sympatisk by. Gå gerne ud og udforsk tapas- og vinbarerne, som der er så mange af, at man næsten ikke kan tælle dem.

Dag 6. Parador i en hellig floddal
Dagens mål er et af Spaniens mindre kendte områder, Ribeira Sacra, en isoleret og vanskeligt tilgængelig del af Galicien med dybe floddale og utilgængeligt terræn. Dets isolerede beliggenhed og vanskelige tilgængelighed har bidraget til dets ry som mystisk og hemmelighedsfuldt, samtidig med at det har tiltrukket klosterordener langt væk fra de syndige byer - tættere på naturen og et gudfrygtigt liv.

Hotellet, vi skal bo på, er en såkaldt parador. Det blev grundlagt som et benediktinerkloster, men led samme skæbne som mange andre klostre i Spanien og blev forladt i en lang periode. For nogle år tilbage, efter en grundig men respektfuld restaurering, blev bygningen medlem af den prestigefyldte klub af hoteller, der kaldes spanske paradorer. Det er et imponerende bygningsværk i romansk, gotisk og renæssancestil. Her tilbringer vi vores sidste overnatning i Galicien og Spanien.

Omgivelserne er overvældende smukke og imponerende. Ribeira Sacra, som kan oversættes til "den hellige floddal", henviser til alle klostrene, der blev grundlagt her i middelalderen. Ribeira Sacra er samtidig navnet på et af Galiciens fem vinområder. Her dyrker man druer på de stejle skråninger langs floden Sil. På visse steder ser det utroligt stejlt ud, og man forstår, at det er hårdt arbejde at høste druerne - endda livsfarligt - da man skal plukke alt i hånden.

Vejen fører os gennem et landskab af dramatisk skønhed til en unik vingård, hvor vi skal spise vores frokost. Vi prøver også nogle af dens produkter.
Efter frokost og kaffe får vi en specialtur gennem vinmarkerne ned til floden Sil, hvor vi går om bord på en moderne katamaran, der tager os til vores hotel langs floden gennem det smukkeste landskab.

Vi kan næppe få en mere højtidelig afslutning i Spanien end på denne parador.

Dag 7. Portugals vugge, Guimarães
Vi forlader Galicien og vores uforglemmelige parador for at rejse tilbage til Portugal.
Dagens højdepunkt er den historiske by Guimarães (udtales gimaræjnsch), som var Europas kulturhovedstad i 2012. Før det var der ikke mange uden for Portugal, der havde hørt om Guimarães, men i nationens bevidsthed er byen central. Allerede tidligt i skolen lærer alle portugisiske børn, at Guimarães er Portugals vugge. Det var her, Afonso Henriques i 1139 blev kronet til Portugals første konge, hvilket betød, at grevskabet Portucalensis frigjorde sig fra kongeriget Leon og blev et selvstændigt kongerige.

Vi foretager en rundtur til fods i denne overraskende smukke gamle by med en god mængde historiske bygninger. Her i det nordlige Portugal ligger de fleste af landets industrier, og i Guimarães er det især sko- og tekstilproduktionen, der dominerer. Interessant er det, at nogle af Europas og måske endda verdens bedste skomagere findes her. Flere af de store italienske og franske modehuse får både sko og tøj produceret her, og mange af byens indbyggere arbejder inden for modebranchen.

Senere på aftenen venter en dejlig afskedsmiddag.

Dag 8. Hjemrejse

En begivenhedsrig rejse er slut, og det er nu tid til at sige farvel til denne spændende del af den iberiske halvø, som vi nu har lært bedre at kende.

Efter morgenmaden på hotellet bliver vi transporteret til lufthavnen i forbindelse med hjemrejsen til Danmark.