Nyhed

Vandretur og Camino de Santiagos højdepunkter

En pilgrimsvandring på Camino de Santiago er en drøm for mange og en oplevelse for livet. Vi har skræddersyet en rejse, hvor vi får mulighed for at prøve, ikke bare den klassiske Camino Francés, men også Camino Portugés, Camino Inglés, Camino del Norte og et kort bekendtskab med Camino Primitivo. Vi skal også udforske byer, landsbyer og den galiciske mad. Og ikke mindst tager vi en rejse til middelalderens Europa med dens spændende historie og smukke katedraler. Buen Camino!

REJSEFAKTA

Lande: Spanien

REJSETYPE: Vandreferie - sværhedsgrad 1, let

Rejselængde : 8 dage

Gruppens størrelse: 16-24 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • El Caminos særlige atmosfære
  • Katedralen i Santiago de Compostela
  • Vandring på tusind år gamle stier
  • Guggenheim-museet
  • Vinsmagning af galiciske vine

Dagsprogram
2023

Dag 1. Ankomst Bilbao
Efter ankomsten til lufthavnen i Bilbao, venter vores bus og chauffør på at tage os til vores hotel. Alt efter hvad tid vi ankommer, er der tid til at strække benene lidt og måske snuppe noget at spise.

I løbet af de kommende dage har vi en bus og en dygtig chauffør, som kører os mellem vores vandreetaper og en TEMA-rejseleder, der både vandrer og fortæller om de smukkeste og mest interessante steder. Spaniens historie er mangfoldig, farverig og spændende. Vandreetaperne er smukke og nøje udvalgt, så de passer til eventyrere i alle aldre. Sammen tager vi på en rejse fyldt med natur, kultur, historie, god mad og sunde ben. Du kan altid vælge at vandre en kortere distance, og hvis du vil hvile dig en dag, kører du bare med bussen i stedet for.

Dag 2. Bilbao, Guggenheim og Camino del Norte
Vi starter dagen med en kort gåtur i Bilbaos ældste kvarter; Casco Viejo, hvis middelalderlige oprindelse ses i de små gader og pladser. I udkanten af kvarteret ligger også La Ribera-markedet i den smukke Art Deco-bygning fra 1929, designet af en af Gaudís elever. Markedet kom i Guinness Rekordbog som verdens største overdækkede marked, og her er der masser at se, smage og opdage. Når klokken nærmer sig 10, er det tid til at tage mod et af byens højdepunkter; Guggenheim-museet. Her har vi tid til at gå rundt et stykke tid på egen hånd og se nogle af de smukkeste samlinger af kunstnere som Gaugin, Picasso, Monet, Magritte, Niki de Saint Phalle, Mark Rothko og Jeff Koons.

Vi har derefter en bustur til kystbyen La Arena, hvor vi spiser en frokost (picnic) et hyggeligt sted. Derefter går vi ca. 7 kilometer langs kysten til Ontón. Dette er den del af vandrestien som kaldes Camino del Norte. 865 kilometers vandreglæde gennem fire af Spaniens provinser; Baskerlandet, Cantabrien, Asturien og Galicien. Camino del Norte anses for at være den smukkeste med uberørte strande, forrevne klipper, smaragdgrønne enge og smukke historiske byer – og en af de sværeste med nogle stejle stigninger og ujævnt underlag.

Vi møder bussen og chaufføren til en kort transfer til Castro Urdiales, en malerisk lille by med romersk oprindelse og nu et populært turistmål. I middelalderen var dette et vigtigt sted for pilgrimme på vej til Santiago de Compostela. Vi kan stadig se resterne af Vera Cruz hospitalet, hvor de trætte og syge kunne hjælpes på vej. Vi tager det derimod med ro og benytter lejligheden til at få en kop kaffe eller andet koldt i et glas på vej til Santillana del Mar, hvor vi overnatter i nat. Dem der vil er velkommen til at gå de sidste kilometer ind til byen sammen med TEMA-rejselederen. Derefter er resten af aftenen fri til egne aktiviteter. Santillana del Mar var også et af de vigtigste steder for pilgrimmene i middelalderen, men er i dag et sted, som ikke kun er interessant for historien og kulturen, men også for den gode mad og hyggelige atmosfære.

Dag 3. Santillana del Mar til Oviedo
Efter morgenmaden tager vi bussen i cirka en time til kystbyen Ribadesella og går 9 kilometer til Berbes. Byen Ribadesella blev grundlagt af Alfonso X i det 13. århundrede og er nu en fiskerby med både middelalderkvarterer og mere moderne områder. Særligt interessante er de villaer, der blev bygget i slutningen af 1800-tallet i nationalromantisk stil.

Vi er stadig på Camino del Norte, men nu i provinsen Asturien, berømt for sin gastronomi, især sine oste og den bliver ofte kaldt Pais del Quesos - Land of Cheese. Dagens vandretur er smuk og meget behagelig. Vi går med smuk udsigt over bjerge og flere af områdets strande. Vel fremme i Berbes mødes vi og fortsætter til byen Oviedo, hvor Camino Primitivo smelter sammen med Camino del Norte.

Oviedos historiske kvarter er en drøm at slentre rundt i, og vi tager her en guidet tur. Her er der ikke kun historiske bygninger, men også hyggelige små pladser, hvor byens berømte cider serveres. Lige uden for bymuren ligger springvandet la Foncalada, som blev bygget i det 9. århundrede og er en del af provinsens romanske arkitektoniske skatte og nu et UNESCO-verdensarvssted. Vandet er både drikkeligt og lækkert!

Vi spiser fælles middag på en ciderbar og får selvfølgelig mulighed for at smage den berømte drink. Ikke fordi cider er specielt forbundet med Spanien, snarere med Sverige eller Irland, så det er måske lidt ekstra sjovt at benytte lejligheden til at smage den, når man er her. Vi overnatter en nat her i Oviedo.

Dag 4. Cudillero, Pontedeume og Camino Inglés
Efter en afslappet morgenmad har vi transfer til den lille asturiske kystby Cudillero, en lille asturisk hemmelighed, hvor vi strækker benene lidt og måske får en morgenkaffe, inden vi fortsætter mod Pontedeume som ligger på Camino Inglés – den engelske sti.

Camino Inglés startede historisk fra byen A Coruna, men i dag starter man fra Ferrol for at få de 100 kilometer, der kræves for at få sit compostela. Historisk set var dette en af de stier, som skandinaviske pilgrimme brugte i middelalderen. Skandinaverne har dog været her og hærget meget tidligere, men dengang som vikinger.

Vi fortsætter til byen Pontedeume, her er der en strand til en lille dukkert, hvis vejret tillader det. Ellers nyder vi den smukke arkitektur og benytter lejligheden til at spise frokost. Vi vandrer derefter cirka 6 kilometer til den store Embalse de Beche-dæmning, før vi tager vores bus til selve Santiago de Compostela. Det er her vi bor resten af vores tur for at undgå at pakke ud mere end nødvendigt.

Dag 5. Oia, Baiona og Camino Portugés
Den portugisiske rute er i de senere år blevet mere og mere populær blandt pilgrimme og vandrere. Efter morgenmad og transfer til den lille by Oia vandrer vi 5 kilometer langs Atlanterhavskysten. En af grundene til, at den portugisiske sti er blevet så populær, er netop fordi man går med havudsigt på flere etaper af stien. Vi både ser og hører havet og efter vores vandretur går vi videre til Baiona, en af de charmerende små byer langs kysten. Her har vi tid til frokost, og der er også tid til at gå rundt i den historiske del af byen med smalle brostensbelagte gader, arkader og pladsen Plaza de Santa Liberada. Benyt lejligheden til at besøge kirken Santa Maria de la Anunciada med smukke romanske buer og et smukt rosenvindue.

I løbet af eftermiddagen stopper vi for en vinsmagning. Galicien er ulig nogen anden del af Spanien, og det samme gælder deres vine heroppe i nordvest. Det var romerne, der introducerede vin til denne region, og med hjælp fra middelaldermunke blev grundlaget for den lokale vinkultur lagt. Der er fem vigtige vindyrkningsområder; Rías Baixas, Ribeiro, Ribeira Sacra, Valdeorras og Monterrei. De galiciske vine har en tendens til at være lette, duftende med en vis syre og minder om nabolandet Portugals ækvivalenter som Minho og Vinho Verde.

Dag 6. Sarria, Portomarin og Camino Francés
De fleste, der går den franske sti starter i byen Sarria, og vi kører i dag dertil for at mærke, hvordan det er at gå Camino Francés. Sarria i sig selv er en hyggelig lille by med en smuk bymidte med restauranter og butikker. Her kan du købe et pilgrimsbadge til at sætte på rygsækken. Stort set alle der vandrer her har stolt sådan et på rygsækken. Vi spiser morgenmad, kører i bus hertil og går 5 kilometer sammen, inden vi går ombord på bussen igen for at tage til byen Portomarin. Denne by er arkitektonisk meget interessant, da byens centrum blev flyttet i 1960'erne, fordi floden Miño blev opdæmmet for at bygge et vandreservoir. Nogle bygninger, såsom middelalderkirken, blev flyttet sten for sten højere op, og når vandstanden er rigtig lav, kan man se husfundamenter og rester af den gamle by i floden.

Vi går derefter videre for at besøge et andet af højdepunkterne langs den franske sti; Castro Castromayor. Rundt om i Galicien er der bevarede bygninger fra jernalderen og en af de absolut fineste er denne. Den er ikke direkte på selve stien, man skal lave en lille omvej på omkring 150 meter, men så får man ikke kun set dette utroligt fine eksempel på førkristen arkitektur og historie, man får også en fantastisk udsigt ud over Caminoen.

Vi fortsætter derefter med bus og hopper i vandreskoene cirka 5 kilometer før Praza de Obradoiro og katedralen Santiago de Compostela. Vi starter vores vandretur ved Monte de Gozo, det var herfra, at middelalderpilgrimmene for første gang kunne se katedralen og vidste, at de snart ville ankomme. Denne del af vandreturen er helt anderledes end de tidligere etaper, vi har gået. Nu går vi gennem forstæderne, over motorvejen og på det asfalterede fortov. Vi ved, at vi næsten er der, når vi hører lyden af den traditionelle galiciske "gaita", en nær slægtning til sækkepiben og et måske lidt mærkeligt instrument, men vi vil alle snart forbinde det med den særegne atmosfære i Praza de Obradeiro. Pilgrimme og vandrere strømmer hertil for at tage billeder, ligge fladt på jorden med rygsækken som pude, kramme, grine og bare være glade for, at de er der.

Dag 7. Fisteria & Muxia – hedenske hellige steder
Vi har nu udforsket og gået i pilgrimmenes fodspor på veje, der alle fører til katedralen i Santiago de Compostela. Her findes også hellige steder langt ældre end kristendommen og det vigtigste er Fisterra - verdens ende. Dette menes at være "solens alter", hvor kelterne tilbad solen med ritualer og ofre. I den sidste del af middelalderen kom nogle af pilgrimmene også hertil for at se solen gå ned i havet, brænde deres tøj og starte deres nye, rensede liv.

Nutidens pilgrimme og vandrere har oftere og oftere en tendens til at inkludere vandreturen til Fisterra efter ankomsten til selve Santiago de Compostela, og det gør vi også. Eller en del af det i hvert fald. Vi har bustransfer til Fisterra og går et par kilometer ind i den lille fiskerby, til havet og ser Fisterras hvide fyrtårn oppe på klipperne. Det var også på denne breddegrad, at norske handelsskibe efter foreningen i 1814 måtte skifte flag til svensk flag. Vi besøger også den maleriske naboby Muxia, også et vigtigt pilgrimssted. Ifølge legenden forsøgte Sankt Jakob at omvende indbyggerne her til kristendommen, men med ringe held. For at give ham trøst viste Jomfru Maria sig for ham, og de keltiske klipper nær kirken siges at være resterne af stenbåden, hvorfra hun dukkede op.

Vel tilbage i Santiago de Compostela samles vi om aftenen for at spise en fælles middag, dele vores bedste minder og måske begynde at drømme om den næste vandretur.

Dag 8. Hjemrejse
Alt afhængig af flytiderne, så kan der være mulighed for at deltage i morgengudstjenesten i katedralen og måske en fælles byvandring i de ældste dele af byen, samt et besøg på markedet. Det er blevet tid til at sige farvel til Spanien og Camino de Santiago for denne gang. Vi tager fra hotellet til Santiagos lufthavn for rejsen hjem mod Skandinavien.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly t/r Skandinavien
• Samtlige overnatninger
• 7 x morgenmad
• 1 x frokost picnic + 1 x frokost på restaurant
• 2 x middag
• 1 vinsmagning
• Entré udgifter ifølge program
• TEMA-rejseleder

REJSEFAKTA

Dag 1 – Afrejse og ankomst
Skandinavien – Bilbao. En overnatning på hotel i Bilbao inklusive morgenmad.

Dag 2 – Camino del Norte
Guggenheimmuseet. Bilbao - Santillana del Mar. Vandretur 7 km. Bus totalt cirka 2 timer. En overnatning på hotel i Santillana del Mar inklusive morgenmad. Frokost (picnic) indgår.

Dag 3 – Camino del Norte/Primitivo
Santillana del Mar – Oviedo. Vandretur 9 km. Bus totalt cirka 2 timer. En overnatning på hotel i Oviedo inklusive morgenmad. Middag indgår.

Dag 4 – Camino Inglés
Oviedo – Santiago de Compostela. Vandretur 6 km. Bus totalt cirka 3,5 timer. Overnatning på hotel i Santiago de Compostela inklusive morgenmad.

Dag 5 – Camino Portugés
Oia, Baiona – Santiago de Compostela. Vandretur 5 km. Bus totalt cirka 3 timer. Overnatning på hotel i Santiago de Compostela inklusive morgenmad.

Dag 6 – Camino Francés
Sarria, Portomarin – Santiago de Compostela. Vandretur 5 km. Bus totalt cirka 3,5 timer. Overnatning på hotel i Santiago de Compostela inklusive morgenmad. Frokost indgår.

Dag 7 – Camino Fisterra
Fisterra , Muxia – Santiago de Compostela. Vandretur 3 km. Bus totalt 2,5 timer. Overnatning på hotel i Santiago de Compostela inklusive morgenmad. Middag indgår.

Dag 8 – Afrejse og hjemkomst
Santiago de Compostela – Skandinavien.

Spanien

Befolkning: 46,6 millioner
Landets areal: 504.782 km²
Valuta: Euro
Religion: Katoliker 82%, agnostiker og ateister 14%, muslimer min. 1,2 %, protestanter 0,1%, øvrige ca 2,7 %
Sprog: Spansk/castiliansk, katalansk, galicisk og baskisk.

Vigtigt om rejsen

Hotel/overnatning

I alle vores rejser indgår

  • Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
  • Nøje udvalgte fly og hoteller
  • Udvalgte måltider
  • Entreudgifter ifølge program
  • Tryghed med rejsegaranti
  • Se dagsprogrammet

Andre Vandreferier

Vandreferie i England
Nyheter !
sværhedsgrad 1 , Enkel
Nyhed
 
XClose
 
XClose
Tilmeld dig TEMAs nyhedsbrev!

Så er du hele tiden opdateret omkring det som sker i TEMAs verden. Du får de bedste tilbud, seneste rejsenyheder og spændende informationer fra vores rejseledere ude i verden..

Udfyld oplysningerne i skemaet nedenfor.


Du kan når som helst afmelde nyhedsbrevet igen.