Indokina Vietnam, Cambodia og Laos

Vi begynder i Vietnam med Hanoi og den fantastiske Halongbugt, og rejser så Sydpå via Hoi An til Ho Chi Minh City, der bedre er kendt under navnet Saigon. Flodfærden på Mekongfloden bringer dig til uforglemmelige oplevelser i Cambodias khmertempler og tempelbyen Angkor Wat, der var dækket af jungle i 400 år. Vi indsættes også i Cambodias uhyggelige nyere historie. Rejsen afsluttes i Laos med det pragtfulde forhenværende kongesæde Luang Prabang.

REJSEFAKTA

Lande: Vietnam, Cambodja, Laos

REJSETYPE: Rundrejse

Rejselængde : 19 dage

Gruppens størrelse: 20-25 personer

Visum kræves: Ja

HØJDEPUNKTER

  • Krydstogt i Halong bugten
  • Historiske Hoi-An
  • Saigon og Cu Chi-tunnellerne
  • Khmerriget med templet Angkor Wat
  • UNESCO Verdensarvsbyen Luang Prabang

Dagsprogram
2021

Dag 1. Afrejse mod Asien.
Afrejse fra Danmark.

Dag 2. Ankomst Hanoi.
Vel fremme mødes TEMAs rejselederen på lufthavnen, og allerede på vej ind til det centralt beliggende hotel opleves det sydende folkeliv, både i forstæderne og i centrum. Alle er på vej et eller andet sted hen, og alle har travlt.

Under vores første aften i Vietnam nyder vi en fælles velkomstmiddag, som samtidig bliver en introduktion til det vietnamesiske køkken.

Dag 3. Ho Chi Minhs Hanoi og cykeltaxi.
Hanoi med de mange søer er Vietnams politiske hovedstad. Trods at byen vokser så det knager, så har den stadigvæk hovedsageligt landsbykarakter. Tusindvis af motorcykler og knallerter myldrer sammen med lige så mange rickshaw blandt fodgængerne i en usandsynlig sammenblanding. Bortset fra de modernere dele af byen virker byen til at stå stille i kolonitiden. Stemningen er på en og samme tid drømmeagtig og virkelig.

Formiddagens byrundtur tager dig til centrum for den gamle kolonibebyggelse og boligområder med smukt ornamenterede ældre huse. Vi ser også senere tidsperioders bygninger med deres stive russiske stil. Pagoder og helligdomme ser vi, blandt andet ”Litteraturens Tempel”. Selvfølgelig besøger vi Ho Chi Minh-museet og området omkring præsidentpaladset. Ho var Vietnams landsfader og symbol for frihedskampen, og mausoleet påminder om et stykke historie, der ikke ligger så langt tilbage i tiden, og som berører de fleste. Under byrundturen tager vi en fælles vietnamesisk frokost.

Om eftermiddagen oplever vi andre sider af byen fra en cykeltaxi. Turen leder os forbi Hoan Kiem søen, hvor det smukke Ngoc Son tempel troner på en ø ude i vandet. Førhen var Hanoi en handelsby, hvor hver enkelt varegruppe havde sin egen gade. Gadenavnene er bevaret, trods at de gamle handlende måske er flyttet videre. Så vi kører forbi gaderne Sugar-, Tin- og Paperstreet blandt andre. Vi kommer også forbi det hyggelige Dong Xuan marked.

Om aftenen samles vi og tager til en kulturoplevelse med tusindårige aner. Vi ser Water Puppet Theatre, som er en dukkeforstilling, hvor trædukkerne ser ud til at danse på vandet.

Dag 4. Fra Hanoi til Halong.
Om morgenen kører vi østpå til Halongbugten med de mange smukke øer, der pryder dette øhav. Halongbugten er definitivt et af sydøstasiens smukkeste og mest mærkværdige områder. På transporten gennem den Røde Flods frodige delta ser vi det traditionelle landbrug, hvor moderne maskiner endnu ikke har gjort sit indtog. Området præges af rismarker og små inddæmmede søer, hvor lotuser og åkander blomstrer.

Der venter masser af smukke indtryk ude i Halongbugten, hvor vi tager en bådfærd mellem høje kalkstensklipper med brante vægge. I tusindvis af år har vandet slidt på klipperne, og dermed skabt fantastiske grotteformationer. Vi besøger en af bugtens smukkeste grotter, eksempelvis Thien Cung og / eller Dau Go.

Vi får serveret en god frokost med havets delikatesser ombord, og derpå sejler vi videre til Halong hvor vi overnatter.

Dag 5. Marmorbjergene.

Tidligt om morgenen begiver vi os tilbage til Hanoi, hvorfra vi flyver til Danang som ligger circa 1000 km sydpå. Herfra fortsætter rejsen op i Marmorbjergene, hvor der findes masser af pragtfulde templer og fantastiske grotter. Herfra har vi udsigt til de evigt brusende bølger nede på China Beach.

Vi skal bo to nætter i den gamle by Hoi-An, som er Vietnams ældste by, og hvorfra den vietnamesiske kultur har sit udspring.

Dag 6. Gamle Hoi-An.
Hoi-An forblev helt urørt under Vietnamkrigen, da byen var isoleret på grund af afbrudte jernbanespor og en opdæmmet flod. Stadigvæk idag virker byen som hørende hjemme i en anden tidsalder. De velbevarede handelshuse i byen påminder om den tid, hvor japanske, franske, kinesiske og indisk købmænd bosatte sig i Hoi-An. Det er let at forstå hvorfor byen har fortjent at optages på Unescos Verdensarvsliste.

Byens centrum er helt bilfri, så her har man lyst til at gå omkring blandt butikker, kunstgallerier og de gamle huse. Eftermiddagen er fri til egne eventyr eller måske bare afkobling på en af de nærvedliggende strande.

Dag 7. Danang til Saigon.
Idag fortsætter eventyret videre mod Saigon. Undervejs passerer vi Danang, som var USAs største flybase under Vietnamkrigen, og byen er stadigvæk præget af vesterlandsk indflydelse. Vi besøger Champamuseet, som anses som Vietnams fineste historiske museum. Udstillingerne er først og fremmest fra Champakulturen, som var en tidlig og forfinet, dannet, civilisation med rødder fra Indien. Champakulturen kom til at præge Vietnams mellemste og sydligste dele.

Om eftermiddagen flyver vi til Saigon (circa 1 times flyrejse), og indregistrerer os på et godt, centralt beliggende hotel. I Saigon er klimaet betragteligt varmere og fugtigere end i Nordvietnam. Saigon, som nu hedder Ho Chi Minh City, er landets største by, landets økonomiske centrum og den vigtigste handelsby i Saigonflodens delta.

Dag 8. Cu Chi tunnellerne og byrundtur i Saigon.
Om formiddagen besøger vi de berømte og berygtede Cu Chi tunneller, som blev bygget og anvendt af den Nordvietnamesiske FNL hær før og under Vietnamkrigen. Det er en oplevelse at besøge disse kilometerlange tunneller, som på visse steder er bygget i tre etager med sove- og konferencerum samt hospital og mere. Nogle af tunnellerne blev gravet direkte ind under de amerikanske baser, hvilket gjorde det muligt at foretage snigangreb og hurtige retræter.

Efter frokost kommer vi tilbage til Saigon og tager en rundtur i denne kosmopolitiske købstad. Her køres ad byens stemningsfyldte franskdesignede avenuer, og vi ser det gamle Caravelle Hotel, hvor udlandske korrespondenter samledes under Vietnamkrigen. Den gotiske katedral og det gamle postkontor, der påminder om en gammeldags jernbanestation er også kendetegn for byen. Det forhenværende præsidentpalads besøges, og her står de nordvietnamesiske kampvogne, der gennembrød portene, stadig udstillet.

Dag 9. Fri dag og middag på Saigonfloden.
Dagen er fri til egne oplevelser, og rejselederen kan give gode råd om udflugtsmål.

Om aftenen samles vi og tager middag ombord på en flodbåd på Saigonfloden.

Dag 10. Flodfærd på Mekongfloden med landgang.
Idag tager vi ud på landet og fornemmer livet her. Undervejs ses flere farvestrålende templer, der tilhører Cao Dai sekten. Og så ser man risbønderne arbejde på sine marker. Ved Cai Be er vi fremme ved en af Mekongflodens bifloder, kaldet Tien Giang eller Øvre Mekong. Her går vi ombord på flodbåden.

Under årtusindernes gang har bådene været den eneste transportform for folket der lever her. De forskellige bifloders varierende vandniveau gør det umuligt at bygge et varigt vejnet. Der er flere øer i deltaet, og de er kendte for deres fine Drageøje-frugter og alle de slikvarianter, som laves her.

Vi går iland for at se hvordan man fremstiller rispapir og kokoskarameller. Under flodfærden kommer vi forbi gamle herregårde fra kolonitiden og forskellige kirker. Fra byen Vinh Long tager vi bussen over den nedre Mekong til Can Tho på den anden side.

Dag 11. Det flydende marked i Chan Tho.

Tidligt om morgenen tager vi båden til det flydende marked i Chan Tho, hvilket er en uforglemmelig oplevelse. Bådejerne ophænger frugt og grøntsager på bambusstænger, så alle kan beundrer deres varer.

Om eftermiddagen tager vi en hurtigere båd så vi kan komme dybere ind i den spændende Nordlige del af deltaet. Her kan man se at den traditionelle vietnamesiske arkitektur begynder at overgå til kambodiansk, som er helt anderledes.

Vi når at tage en udstikker til dambrugene i Mekong, inden vi indregistrerer os på hotellet i Chau Doc, bygget i fransk kolonistil ved Bassacfloden.

Dag 12. Frem mod Phnom Penh.
Igen tager vi tidligt afsted med båd fra Vietnam til Cambodia. Slutmålet for rejsen er Phnom Penh, Cambodias hovedstad. Rejsen, som går gennem meget smukke omgivelser, tager circa 6 timer.

Phnom Penh blev landets hovedstad allerede år 1453, hvor Angkor faldt til siameserne (dagens thailændere). 1863 blev byen igen udråbt til hovedstad, denne gang af franskmændene, der havde erobret landet fra Siam. Phnom Penh er en spændende by, der stadigvæk præges af sin voldsomme og tragiske historie fra den nylige fortid. Smukke og paladslignende bygninger i fransk kolonialstil blandes med fantastiske arkitektoniske perler fra khmertiden og så faldefærdige rønner og boligkareer. Eftermiddagens byrundtur fører til paladsområdet med Sølvpagoden, hvor gulvet er lagt med sølvplader. Naionalmuseet besøges også, og her findes der blandt andet findes kunstskatte fra khmertiden.

Dag 13. Killing Fields.
De røde khmerer tog magten i landet år 1975, og de forbrydelser som landets indbyggere udsattes for må regnes blandt verdenshistoriens værste. Man udstødte og henrettede formodentligt over to milloner mennesker, og det var primært bybefolkningen og de uddannede der ramtes.

20-30 km udenfor byen besøges en af regimets mange ”Dødsmarker”, hvor der findes uhyggelige massegrave. Her ses også et meget stærkt monument, der indeholder skeletdele og kraner fra de henrettede. I aldrene fra småbørn til oldinger. Fængslet ”The Detention Centre of Tuol Sieng” bærer minderne om, hvad der skete indefor dets murer, og det er en rystende oplevelse at vandre gennem toturfaciliteterne og cellerne.

Senerehen på dagen besøger vi Det Russiske Marked, hvor man kan købe det meste. Man skal bare vide, at ”antikviteterne” nok ikke er så gamle som de angives at være. Eftermiddagen og aftenen kan man selv disponere over.

Dag 14. Til Siem Reap.
Om morgenen flyver vi Nordpå til Siem Reap, og efter ankomsten kører vi til hotellet, hvor vi kan opfriske os og spise en frokost inden vi besøger et af verdens fineste tempelområder. Angkor er et udstrakt område, der dækker circa 100 Kvadratkilometer. Her findes over 40 pragtbygninger, der har smykket junglens vegetation som juveler i over 1000 år.

Da en fransk orkidee-ekspedition i slutningen af 1900-tallet fandt Angkors templer, der var overvokset af jungle, valgte man at lade et af templerne, Ta Phrom, forblive i den tilstand som det fandtes. Når man selv oplever dette tempel, er det let at forstå at de franske botanikere blev imponerede. Midt i deres fordybelse med at fange sommerfugle og artsbestemme orkideer, snublede de pludseligt over smilende ansigstskulpturer, fantastiske stenudhugninger og altere midt i jungelen. Den magiske følelse understreges af, at alting er indvokset i, og halvvejs skjult af, de enorme træers luftrødder, som bliver over 40 Meter lange.

Fra det mindre tempel Pre Rup fra 1000-tallet, med sine tårne og terasser, nydes solnedgangen over dette fantastiske landskab.

Dag 15. Angkor Wat.
Den gamle by Angkor Thom var omgivet af 7 Meter høje murer, der med sine vagttårne beskyttede byens over 1 Millioner indbyggere. Byen var på sin tid verdens største! Enorme Nagaslanger bevogter broen over voldgraven og også den gamle kongestads vigtigste tempel, Bayon.

Khmerernes arkitektoniske dygtighed demonstreres af mylderet af terasser og trapper, hvor sindrige systemer forbinder søer og kanaler. Bygningerne er udsmykkede med hundredevis af smilende ansigter, som kigger ned på de besøgende. Buddhistmunke vil gerne sidde og meditere her.

Det mest kendte tempel, Angkor Wat, blev dedikeret til kong Suryavarman d. 2. Han blev anset for at være en inkarnation af hinduguden Vishnu. Indgangen til templet er imponerende, da ankomsten dertil går ad en 350 Meter lang stenbro, der går over den enorme voldgrav. Det inderste hellige i templet prydes af en over 600 Meter lang figurfrise, som er en af verdens længste sådanne.

Dag 16. Luang Prabang i Laos.
Efter en afslappende formiddag flyver vi 1½ time op til Laos forhenværende hovedstad Lung Prabang, der også er optaget på Unescos Verdensarvsliste.

Byens gamle navn var Lang Chang, hvilket betyder ”Landet med millioner af elefanter”. Luang Prabang udånder ro og fred, samtidigt med at byen glinser pragtfuldt. Herfra styrede de laotiske konger landet i de 600 år fra 1353. Byens arkitektur er en udsøgt blanding af indokinesisk fransk kolonialstil og så de gyldne laotiske templer med sine røde tage. Besøget her indledes oppe på Phousibjerget, hvorfra vi har en god udsigt over byen. Sidenhen besøger vi det livlige nattemarked.

Dag 17. Templer, slotte og vandfald.
Idag opdager vi nogle af de uvurderlige monumenter i denne Unesco beskyttede by. Under et besøg på en munkeskole kan man møde unge munke, som uddannes indenfor buddhismen og Laos historie. På Luang Prabangs nationalmuseum, som ligger i det forhenværende kongepalads, kan diverse genstande fra den tidligere kongefamiliens samlinger beundres.

Vi besøger også nogle af byens unikke templer, og hvis konditionen tillader det, klarter vi de 350 trin op til Phuo Sii, hvorfra man har panaramaudsigt over byen. Tidlig eftermiddag kører vi gennem det smukke laotiske landskab til Kuang Siis vandfald. Her nyder vi vores picknick frokost tæt ved faldene, og hvis nogen ønsker det, kan man bade i vandet her.

Dag 18. Morgen med munke og Englenes By om aftenen.
I det tidlige morgengry vandrer munkene ud iklædt sine saffranfarvede klæder og tigger mad, samtidigt med at lokalbefolkningen indhandler friske råvarer på de livlige markeder. Mekongflodens løb går gennem et bjerglandskab her, og floden befærdes af de typiske lange og smalle laotiske passagerbåde. Det bliver også en tidlig morgen idag, men det er møden værd. Tilbage på hotellet smager morgenmaden dobbelt så godt som normalt.

Om formiddagen nydr vi en circa to timers bådtur på Mekongfloden, hvor grøntbevoksede bjergsider møder floden. Her flyder vi forbi små landsbysamfund langsmed vandkanten. Det bliver en rolig og behagelig afslutning på besøget i Laos.

Hotelrummene kan anvendes frem til kl. 15.00, inden vi tidligt om aftenen rejser ud til lufthavnen og flyver hjemad.

Dag 19. Hjemkomst.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly t/r
• Samtlige flyrejser i Indokina ifølge program
• Samtlige overnatninger
• 16 morgenmad
• 10 frokost
• 7 middag
• Entreudgifter og udflugter ifølge program
• TEMAs rejseleder

REJSEFAKTA

Dag 1.

Afrejse fra Danmark.

Dag 2.

Ankomst Hanoi, middag indgår. To overnatninger på hotel i Hanoi.

Dag 3.

Byrundtur i Hanoi med besøg på Ho Chi Minh museet. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 4.

Hanoi - Halong, bustransport 200 Km. Bådfærd i Halongbugten. Helpension indgår. En overnatning på hotel i Halong.

Dag 5.

Halong - Hanoi. Flyrejse til Danang og videre til Marmorbjergene og Hoi-An. Morgenmad og middag indgår. To overnatninger på hotel i Hoi-An.

Dag 6.

Gåtur i gamle Hoi-An. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 7.

Hoi-An til Saigon, bustransport 110 Km. Besøg i Danang og Champamuseet. Morgenmad og middag indgår indgår. Tre overnatninger på hotel i Saigon.

Dag 8.

Udflugt til Cu Chi Tunnellerne og byrundtur i Saigon. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 9.

Fri dag i Saigon. Middagskrydsning på Saigonfloden. Morgenmad og middag indgår.

Dag 10.

Saigon - Can Tho, bustransport 170 Km. Can Dai sektens tempel og bådfærd på Mekongfloden. Helpension indgår. En overnatning på hotel i Can Tho.

Dag 11.

Bådfærd til det flydende marked i Can Tho, og videre til det Nordlige Delta. Morgenmad og middag indgår. En overnatning på hotel i Chau Doc.

Dag 12.

Bådfærd Chau Doc - Phnom Penh. Circa 6-7 timers bådfærd og 100 Km bustransport. Byrundtur i Phnom Penh med besøg i det kongelige palads. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i Phnom Penh.

Dag 13.

Phnom Penh med besøg ved Dødens Marker og Toul Sleng Detention Centre Museum (førhen de Røde Khmeres fængsel S21). Besøg ved Russian Market. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 14.

Flyrejse Phnom Penh - Siam Reap. Besøg ved Ta Phrom og Pre Rup templerne. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i Siem Reap.

Dag 15.

Siam Reap med udflugt til Angkor Thom og Angkot Wat. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 16.

Flyrejse Siem Reap - Luang Prabang, Laos. Byrundtur i Luang Prabang. Morgenmad indgår. To overnatninger på hotel i Luang Prabang.

Dag 17.

Byrundtur i Luang Prabang og udflugt til Kuang Sii. Besøg ved det kongelige slot og Wat Xieng Thong. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 18.

Munkenes morgenceremoni og besøg ved Pak Ou Buddha grotterne. Flyrejse Luang Prabang - Bangkok. Morgenmad indgår.

Dag 19.

Flyrejse Bangkok - Danmark. Hjemkomst samme dag.

Vietnam

Befolkning 90 millioner
Landets areal 329 560 km²
Religion Religioner er buddhisme (65-70 %), katolicism (ca 8 %), konfucianism, daoism, caodai og hoa hao.
Sprog Officielt sprog er vietnamesisk

Cambodia

Befolkning 16 millioner
Landets areal 181 040 km²
Valuta
Riel
Religion Theravadabuddisme er statsreligion, islam og kristendom findes også.
Sprog Khmer er officielt sprog

Laos

Befolkning6 600 000
Landets størrelse 236 800 km²
Valuta Kip
Religion Buddisme (theravada og mahayana); minoriteter af traditionelle religioner, som balndt andet kristendom
Sprog Officielle spog er lao; mon-khmer, thai, og flere andre minoritetssprog forekommer også.

Vigtigt om rejsen

I grundprisen indgår
Flyrejse til Hanoi og retur fra Vientiane via Bangkok til Danmark, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge program, TEMAs skandinaviske rejseleder, entreer og samtlige udflugter ifølge programmet, hvor intet andet er anført.

Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.

Observer
Flyrejserne indenrigs i Vietnam/Cambodja/Laos og regionalt mellem Cambodja og Laos bestilles lokalt af vores samarbejdspartner på rejsemålet. Billetten til disse flyvninger modtager du på rejsemålet. Ved indcheckning for afrejse fra Danmark anbefaler vi, at du har rejsens dagsprogram/dagbog tilgængeligt for at kunne vise, hvordan og hvilken dag du forlader Vietnam. Dette på grund af, at skandinaviske statsborgere har 14 dages visumfrit ophold i Vietnam.

Vær opmærksom på, at max. vægt for indchecket bagage på indenrigsstrækningerne er 20 kg og maksimalt et stykke indchecket bagage. Derudover må man medbringe et stk håndbagage a maximalt 7 kg. De internationale flyvninger med Thai Airways tillader dog 30 kg bagage.

Valuta
Vietnam: Dong (VND).
Kambodja: Riel (KHR).
Laos: Kip (LAK).

I rejsen indgår måltider ifølge dagsprogrammet. Øvrige måltider betaler du selv, ligesom drikkevarer til måltiderne.

Kreditkort accepteres af de fleste butikker.

For mere information og valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Klima
Vietnam, Cambodja og Laos har tropisk klima med regnperioder.

Oplysninger om klima og aktuelle vejrudsigter findes blandt andet på www.yr.no www.bbc.com og www.cnn.com

Påklædning
Medbring en paraply, en let regnfrakke og en varm trøje/jakke. Ellers anbefaler vi let bomuldstøj, gerne med lange ærmer, der kan beskytte mod den stærke sol og stikkende insekter.  

Lidt pænere tøj til middagene bør medbringes. Iøvrigt er dresscoden rimelig uformel, selv på de bedre hoteller. Husk også badetøj, da flere af hotellerne har swimmingpool.

Vaccinationer
Hos Danske Lægers Vaccinations Service, som har klinikker i hele landet, kan du altid få opdateret rådgivning og relevante vaccinationer.
Tlf.: 70 25 40 80.
Hjemmeside: www.sikkerrejse.dk
E-mail: info@sikkerrejse.dk

Drikkepenge
Fælles drikkepenge indgår ikke i rejsens pris. TEMAs rejseleder indsamler 90 USD per person ved rejsens start som drikkepenge til chauffører, bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider og flere. Rejselederen fordeler sidenhen beløbet på passende vis.

Hoteller og festivaller
På rundrejsens hoteller i Can Tho og Chau Doc ved Mekongfloden, vender de fleste værelser mod eller delvist mod floden. Den livlige trafik kan af nogle betragtes som forstyrrende.

Nogle gange kan midlertidige ændringer i dagprogrammet forekomme på grund af helligdagene i Sydøstasien. Ændringer kan især forekomme omkring det kinesiske nytår, Idul Fitri, vietnamesiske Tet og Thailands Song Kran.

Øvrigt
TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80 %), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.

Hotel/overnatning

I vores rejser indgår altid

  • TEMAs rejseleder
  • Fly & hotel
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • Se dagsprogrammet

Andre Rundrejser

 
XClose
 
XClose
Tilmeld dig TEMAs nyhedsbrev!

Så er du hele tiden opdateret omkring det som sker i TEMAs verden. Du får de bedste tilbud, seneste rejsenyheder og spændende informationer fra vores rejseledere ude i verden..

Udfyld oplysningerne i skemaet nedenfor.


Du kan når som helst afmelde nyhedsbrevet igen.