Den Store Taiwanrejserig kultur og tropisk natur

På et areal noget mindre end Danmark, byder Taiwan sine besøgende på et koncentrat af hele Østasien. Øen er på samme tid hyper­moderne og traditionel. Her mødes påvirkninger fra Japan, Kina og den vestlige verden. På vores alsidige rejse oplever du storbyen Taipei­, den naturskønne østkyst med Tarokokløften, tropiske strande i syd, øens første hovedstad Tainan og fredfyldte udsigter ved Sun Moon Lake i bjergene.

REJSEFAKTA

Lande: Kina, Taiwan

REJSETYPE: Rundrejse

Rejselængde : 13 dage

Gruppens størrelse: 20-25 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • To nætter på femstjernet hotel ved Sun Moon Lake
  • Tarokokløften
  • Naturvandring i Alishan
  • Taipei 101 - En af verdens højeste skyskrapere
  • Besøg på Kavalan Whiskey destilleri

Dagsprogram
2018 - 2019

Dag 1 - Flyrejse til Taipei og Taiwan
Du flyver bekvemt til Asien og Taiwan. Ønationen udenfor Kina, mellem Okinawa og Filippinerne, er et forholdsvist ukendt land, der nogle gange kaldes for det andet, eller rigtige Kina. Hvor historie og traditioner har undgået kulturrevolutionen, samtidig med at man har oplevet en moderne udvikling meget få kan sammenligne sig med.

Selv om det er et af verdens mest tætbefolkede lande, vil du opleve en fantastisk natur med skove, bjerge, søer og en vild kyst. Og det er ikke særlig sandsynligt, at du vil møde andre vesterlandske turistgrupper på hele rejsen. Det bliver en anderledes oplevelse med rigtig god indkvartering på førsteklasses hoteller, men samtidig med en følelse af at være "off the beaten track".

Dag 2 - Velkommen med middag
Du ankommer til Taoyuan-lufthavnen udenfor Taipei (tidligere Chiang Kai Shek international). Her mødes du af din TEMA rejseleder.
Allerede efter ankomsten tager vi ud på en lille rundtur. Vi besøger torvet og Chiang Kai Chek Memorial, et enormt monument i hvidt og blåt med ottekantet tag. Det blev opført i 1980'erne til ære for Chiang Kai Shek. Derefter tager vi til hotellet, der ligger i det centrale Taipei.

De der har lyst, kan allerede nu stifte bekendtskab med Taipeis fascinerende folkeliv, eller besøge de fashionable shoppinggallerier. Velkomstmiddag serveres om aftenen, hvor du stifter nærmere bekendtskab med det taiwanesiske køkken.

Dag 3 - Byrundtur
Området hvor Taipei ligger er en lav sænkning omgivet af bjerge ved Danshuifloden. Byen er hovedstad i republikken Kina, og har siden 1700-tallet været en vigtig handelsby. For nationalistlederen Chiang Kai Shek og mange af de flygtninge, der fulgte med ham fra fastlandet, var byen aldrig tænkt som noget andet end et midlertidigt herberg, hvorfra man skulle generobre Kina. Med det såkaldte Taiwanesiske økonomiske under fra 1960'erne og fremad, har byen dog udviklet sig til at blive et vigtigt finanscentrum, og en af de rigeste hovedstæder i Asien.Som et symbol på Taiwans økonomiske muskler, står skyskraberen 101, der i årene 2004-2010 var verdens højeste med sine 509 meter. Det moderne tårn er trods sin modernitet også traditionen tro, da det skal forestille en bambus og en pagode. I løbet af dagen ser vi også Long Shan templet med sine mange ornamenter, bygget i sydkinesisk stil. Templet byder på et fascinerende folkeliv. Da Taiwan ikke har gennemgået nogen kulturrevolution, er det religiøse liv og traditionerne aldrig blevet ødelagt, hvilket også tydeliggøres i den religiøse aktivitet.Rundturen tager os også til Ximending shoppingdistrikt, hvor vi tager pulsen på det unge og smarte Taiwan. Området er ofte blevet sammenlignet med det trendy Shibuya i Tokyo.Eftermiddagen og aftenen er til din egen disposition. Måske besøger du det Nationale Paladsmuseum. Museumsgenstandene har været på noget af en rejse. Kinas kunstskatte er blevet flyttet rundt i Kina, først på flugt fra japanerne under anden verdenskrig, og til sidst fulgte de med Chiang Kai Shek i femtusinde kister over sundet til Taiwan. Antallet af objekter er så mange, at de ikke kan udstilles samtidigt. Over 600.000 genstande. De fleste går tilbage til Kinas storhedstid mellem 700-1700-tallet, men de ældste er hele 8.000 år gamle. Bronzer, jader, landskabsmalerier, træskærerarbejder, listen er uendelig. Det kræver tid at besøge dette museum, og med tanke på antallet af besøgende, er det en fordel at besøge det på egen hånd, da man lettere kan komme rundt og får tid til at se det man har lyst til.Om aftenen kan du besøge nogle af Taipeis myldrende natmarkeder. Vi kan anbefale Shilin market, eller Huaxi night market, også kendt som slangealléen. Gæt hvorfor?

Dag 4 - Whisky og Taroko
Rejsen bringer os nu videre langs Taiwans nordøstkyst, først på en moderne "freeway" som det amerikansk nok hedder i Taiwan, og derefter videre ad betydeligt mere snoede veje. Vi er nu nået til Snowy Mountains. I det tropiske klima på skråningerne mod Stillehavet løber bjergbække med krystalklart og rent vand. Det er højst sandsynligt landets bedste vand, og i dag anvendes en del af det til at fremstille "livets vand" (uisce beatha/whisky) ifølge alle kunstens regler. Her ved Yilan besøger vi Yuan Shan Distillery, og måske får vi en smagsprøve af Kavalan. Det store mål for dagen kommer vi til lige derefter; et af verdens førende geologiske undere, Tarokoravinen. Regnvand og Liwuflodens erosion af klipperne har dannet en spektakulær vertikal dal, også kaldet for "marmorkløften", med polerede sten i pragtfulde farver. Dele af parken glitrer virkelig af "sukkersød" marmor.I nationalparken går vi en tur for at nå et godt udsigtssted over det spektakulære landskab. Vi overnatter på hotel i nationalparken, omgivet af smukke, skovklædte bjerge.

Dag 5 - Krebsens vendekreds
Hele dagen kører vi langs Taiwans smukke østkyst. Her er store ubeboede områder og bjerge med frodig vegetation ned mod Stillehavskysten. Faktum er, at størstedelen af Taiwan består af imponerende høje bjergkæder. En kuriositet er også, at vi passerer Krebsens vendekreds, og forlader det subtropiske klima til fordel for troperne. Østkysten er præget af Taiwans oprindelige befolkning, der har boet her flere tusinde år før den store kinesiske indvandring i 1600-tallet.Sent eftermiddag/tidlig aften ankommer vi til kurbyen Chihpen udenfor Taitung, der er kendt for sine velgørende varme kilder. Kun Japan har flere varme kildebade end Taiwan. Der bliver selvfølgelig mulighed for at bade i disse kilder på hotellet.

Dag 6 - Strandliv
Rejsen fortsætter ned til Taiwans sydspids. Vi standser ved et fyrtårn, der byder på udsigt over den sydlige kyststrækning. Kenting er Taiwans eneste rigtige badeby, og et populært udflugtsmål fra om foråret til det sene efterår. Hotellet ligger nær stranden, og en nærmere følelse af at være i det sydlige Thailand, kommer man ikke på Taiwan. Her tager vi en lille pause på rejsen, og du har eftermiddagen og aftenen til din egen disposition .De der har lyst, kan tage med på en vandretur gennem den frodige tropiske vegetation.

Dag 7 - Kaohsiung

I løbet af dagen skifter landskabet fra Pingtungprovinsens ris-, frugt- og græsningsområder til et mere industrielt landskab. Ikke langt fra sydvestkysten ligger Tainan, den gamle hovedstad på Taiwan, hvor hollænderne engang anlagde deres koloni.

På vej mod Tainan besøger vi Kaohsiung, som er Taiwans 2. største by. Her findes landets største havn og dets flådebase. Byen har gamle aner, og vi besøger Tigerens og Dragens Pagoder, som ligger i Lotussøen, der er byens største attraktion. Vi ser også det nyrestaurerede britiske konsulat fra 1879.

Dag 8 - Tainan - Taiwans ældste by
 Det var Mingpiraten Koxinga, der drev hollænderne ud og jog dem tilbage til Batavia (Java). På grund af den indsats bliver han betragtet som lidt af en frihedshelt. Taiwan blev styret fra Tainan som den sidste selvstændige udpost kineserne havde i et manchukontrollerat Kina. Ingen anden by på Taiwan har så mange templer, eller for den sags skyld så mange guder man dyrker. Det betyder også, at det er en levende festivalby.Tainan er i dag Taiwans fjerdestørste by, og vi ser nærmere på nogle af de historiske perler, der ligger skjult bag byens moderne ydre, blandt andet Koxingatemplet og Chihkantårnet (tidl. Provintiafortet). Anden afsluttes med frokost, og er du ekstra interesseret i den lokale madkultur, der er populær over hele Taiwan, kan du opsøge nogle af Tainans natmarkeder om aftenen.

Dag 9 - Alishans nationalpark
Så skifter Taiwan ydre igen, i dag er det Alishan (Alibjerget) der står for tur. Det er et populært bjerg- og skovområde. Under anden verdenskrig var dette område meget vigtigt for den japanske krigsindsats. Japanerne byggede en smalsporet jernbane, der kunne fragte tømmer fra området. Den dag i dag er Alishan kendt for sine cypresser og trylleskove med 2000 år gamle træer. Alishan er også kendt for sin Oolong-te og wasabi.Vi går en tur i Alishans skove, og overnatter på et hyggeligt hotel, beliggende hele 2.000 meter over havet.

Dag 10 - Solens og månens sø
Meget tidlig morgen, står vi op for at rejse på den gamle bjergjernbane, som blev bygget af japanerne. Det smalleste sport leder os op til 2400 meters højde, hvor vi så venter på at se solopgangen. Det gælder om at være heldig, hvis man skal opleve den perfekte solopgang. Men du vil opleve at der er mange som tager chancen for at få denne oplevelse. Solopgangen fra Alibjegret er helt spektakulær.På vejen ned fra Alibjerget, prøvesmager vi en af landets berømte Oolong-teer. Derefter går rejsen videre til provinsen Nantou.Midt i hjertet af Taiwan ligger "Solen og månens sø", der er et af de mest populære åndehuller på øen. Østsiden af søen ligner en sol og vestsiden en måne, deraf navnet.

Dag 11 - Bådtur
I dag nyder vi en bådtur på søen, og så besøger vi det røde tempel, Wenwu, bygget i nordkinesisk paladsstil. Templet er tilegnet både krigens og litteraturens guder. Går man et stykke op over templet, er der en skøn udsigt over hele området. Vi kigger også ind i en have fyldt med påfugle.Rundt om Solen og Månens sø er der også mange skråninger, der er dækket af teplantager. Her er det sort te man dyrker. Om aftenen har du mere tid til at nyde hotellets faciliteter, inden vores fælles afskedsmiddag.

Dag 12 - Hjemrejse
Du har endnu nogle timer til at nyde det fine hotel, med den smukkeste udsigt over Sun Moon Lake inden bussen afgår til lufthavnen.

Dag 13 - Hjemkomst
Hjemkomst til Danmark.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly t/r Danmark- Taiwan
• Samtlige overnatninger
• 10 x morgenmad
• 5 x frokost
• 6 x middag
• Entreer ifølge program
• TEMAs rejseleder

REJSEFAKTA

Dag 1
Afrejse fra Danmark.

Dag 2
Ankomst til Taipei. Middag. To overnatninger på hotel i Taipei.

Dag 3
Byrundtur med Taipei 101. Morgenmad indgår.

Dag 4
Taipei – Taroko, ca 200 km. Besøg på whiskydestilleri og udflugt til Taroko National Park. Morgenmad, frokost og middag indgår. En overnatning på hotel i Taroko National Park.

Dag 5
Taroko – Chihpen, ca 300 km. Østkysten og varme kilder i Chihpen. Morgenmad og frokost indgår. En overnatning på hotel i Chihpen.

Dag 6
Chihpen – Kenting, ca 140 km. Kenting National Park. Valgfri naturvandring. Morgenmad og middag indgår. En overnatning på hotel i Kenting.

Dag 7
Kenting – Tainan, ca 180 km. Udflugt til Kaoshiong. Morgenmad og middag indgår. To overnatninger på hotel i Tainan.

Dag 8

Byrundtur i Tainan. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 9
Tainan - Alishan, ca 120 km. Let vandring i Alishans nationalpark. Morgenmad, frokost og middag. En overnatning på hotel i Alishan.

Dag 10
Alishan – Sun Moon Lake, ca 140 km. Besøg på tefarm. Morgenmad og frokost. To overnatninger på hotel ved Sun Moon Lake.

Dag 11
Bådtur og sightseeing i Sun Moon Lake området. Morgenmad og afskedsmiddag indgår.

Dag 12
Fridag frem til afrejse mod Danmark. Afrejsetransfer ca 220 km. Morgenmad indgår.

Dag 13
Hjemkomst til Danmark.

Kina

Befolkning 1.323.600 000 Landets areal 9.600.000 km² Valuta Yuan Religion Buddhisme, taoisme og konfucianisme (udøves ofte parallelt), minoriteter af kristne og muslimer. Sprog Kinesisk (med flere meget forskellige dialekter). De fleste minoriteter har desuden deres egne sprog.

Taiwan

Indbyggertal 23.000.000 Landets areal 36.000 km² Valuta New Taiwan dollar (TWD) Religion Buddhisme, taoisme og minoriteter af kristne og muslimer. Sprog Mandarin, taiwanesisk og hakka samt flere minoritetssprog

Vigtigt om rejsen

I grundprisen indgår

Flyrejse til Taipei t/r, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge rejsefakta, TEMAs skandinaviske rejseleder, entreer og samtlige udflugter ifølge program, hvor intet andet er anført.

Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.

Øvrigt:

Vores eminente rejseleder Per Sundberg leder de skandinaviske rejser på Taiwan.

Per har siden midten af 1990'erne været bosat i Asien, og arbejder for TEMA med rundrejser i flere lande, blandt andet Thailand, Burma, Kina og Japan. I dag bor Per i Chiang Mai i det nordlige Thailand.

Vores nye rejse på Taiwan har Per selv været med til at udforme, da han har en stor viden om landet. I 1995-1996 var han bosat på Taiwan, og arbejdede da som lærer og voluntør. Per arbejdede blandt andet på et skolehjem for børn, primært fra fattige familier blandt bjergstammerne.

Klima og beklædning:

Klimaet er tropisk/subtropisk med rimelig høj luftfugtighed, da Taiwan påvirkes af monsunvinde. Oppe i bjergene kan der være køligt om morgenen og aftenen, så medbring gerne en trøje/jakke. Da det er varmt udenfor, kan der også være køligt inde i busser og på restauranter, hvor man benytter aircondition.

Medbring en regnjakke og paraply samt solcreme og solhat, da du kan opleve forskellig slags vejr på en og damme dag. Medbring badetøj, en del hoteller har swimmingpool, og de kræver at man har badehætte på (kan købes på rejsemålet). Hotelpåklædningen er relativt uformel, men til middagen klæder man som regel om. Bekvemme sko til vandreture i byer og natur anbefales. At man kan gå lange strækninger er ikke et krav for at kunne gennemføre rejsen. Vil man/kan man ikke gå vandreturene, er der altid mulighed for at vente imens.

Taiwan er en meget kuperet ø, og en del af rejsen på østkysten går gennem smuk natur på gode veje, men med en del sving. Søsygetabletter kan derfor anbefales, hvis du nemt bliver køresyg.

Valuta:

Den taiwanesiske valuta hedder New Taiwan Dollar (TWD). Du veksler nemmest til lokal valuta i lufthavnen i Taipei. Større hoteller veksler US dollar og Euro. I Taipei og i de større byer på vestkysten er det let at hæve penge via kontantautomater (VISA, MasterCard m.m.). Du kan veksle hjemmefra til Taiwandollar, det er dog mest praktisk, hvis du medbringer US dollar og veksler på rejsemålet. Obs! al handel sker lokalt i Taiwandollar. Prisniveauet på Taiwan er ikke lige så højt som i Japan, Hong Kong og Korea, men højere end i f.eks. Thailand og Vietnam.

Drikkepenge:

De drikkepenge man plejer at give i Taiwan er til guider, hotelpersonale og chauffører (taxichauffører må ikke tage imod drikkepenge), iøvrigt ingen stor drikkepengekultur. Drikkepenge til lokalguider, buschauffører og bagagehåndtering samt ved fælles måltider indgår ikke i rejsens pris. Vi anbefaler at du beregner 50 US$ per person til drikkepenge. Disse indsamles på plads af TEMAs rejseleder, som fordeler på passende vis.

Øvrigt:

110 volt og flade stikkontakter. På en del af hotellerne er der stik der passer til f.eks. skandinaviske batteriopladere. Begrænset tilgang til internetcafeer. De fleste taiwanesere er opkoblet privat. På større hoteller i byerne er der som regel internet på værelserne og trådløst internet i lobbyen. Nogle gange mod betaling andre gange gratis.

Det er normalt ikke noget problem at få mobiltelefonen til at virke i Taiwan.

Hotelinformation

I vores rejser indgår altid

  • Fly & hotel
  • Serviceafgifter
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • TEMAs rejseleder
  • Se dagsprogrammet

Andre Rundrejser

 
XClose