Bali og GiliøerneEn rejse til fods og på cykel til paradiset

Under disse to uger oplever du også en flodfærd på Ayungfloden. Du vandrer i regnskoven, tager på delfinsafari og besøger Bali's modertempel ved vulkanen Gunung Agung. Derudover nyder du et par dage på de vidunderlige Giliøer, hvor du snorkler, bader, kigger på fugle og leder efter havsskildpadder.

REJSEFAKTA

Lande: Indonesien

REJSETYPE: Rundrejse

Rejselængde : 13 dage

Gruppens størrelse: 10-25 personer

Visum kræves: Ja (klik for detaljer)

HØJDEPUNKTER

  • Cykling blandt Ubuds rismarker
  • Rafting på Ayungfloden
  • Delfinsejlads ved Lovina
  • Paradisøerne Gili
  • Balinesisk madlavningskursus

Dagsprogram
2023/2024

Dag 1 - Afrejse fra Danmark til Gudernes ø Bali.

Dag 2 - Ankomst Bali.

Velkommen til Bali, Indonesiens perle. Øen har mange tilnavne, specielt Kærlighedens ø, og det er let at blive forelsket i denne smukke grønne og gæstfrie ø. Kunstnere og poeter har under århundredernes løb kaldt øen for "Verdens solopgang" og "Jordens paradis". Måske skyldtes det de smukke indbyggere, med deres fortryllende skikke og sæder. Og så selvfølgelig naturen med alle sine nuancer af grønt, regnskovens mylder af farver og lyde, de uforstyrrede strande og de frugtbare marker. 

Dag 3 - Cykling i Ubud og velkomstmiddag.

Den charmerende by Ubud ligger midt på øen og i det smukkeste landskab med rismarker i et meget kuperet terræn. Luftfugtigheden er høj, hvilket giver god grobund for vegetationen. Førhen i tiden var Ubud en tilflugtsplads for udenlandske og lokale kunstnere, og stadigvæk idag byder byen på flere kunstatelier end souvenirbutikker.

Dagen starter med en fin cykeltur gennem Ubud og dens omgivelser, hvor du kommer tæt på risbønderne og deres hverdag. Langsmed vejen kan du følge risens udvikling i alle dens stadier. Du cykler forbi vandingskanaler og gennem trange landbygader og bambuslunde. Blandt folkemylderet frem mod templerne og markederne finder du små hyggelige restauranter, og på en af disse tager vi dagens frokost.

Måske har du læst Elizabeth Gilbert's selvbiografi "Eat, Pray, Love", eller set filmen hvor Julia Roberts spillede hovedrollen? Handlingen udspiller sig hovedsageligt på Bali og fremforalt i Ubud. Medicinmanden Ketut Liyer, som spåede at Elizabeth skulle tabe alle sine penge, for sidenhen at få dem tilbage , og at hun derudover ville komme tilbage til Bali, bor stadigvæk her i byen. Du kan på egen hånd opsøge ham og anmode om en spådom. Ketut giver dig nok ikke svar på alle livets genstridigheder, men mødet kan alligevel blive givende.

Om afternen oplever du balinesernes kultur med en farvestrålende danseopvisning under åben himmel nær en tempelruin. Her serveres middagen samtidig med opvisningen.

Dag 4 - River Rafting.

Den morgenfriske kan starte morgenen med en gåtur ude i "Abeskoven", som ligger ved et tempel nær hotellet. Ud over et rigt fugleliv findes der her masser af aber (makak'er). Efter morgenmad kører du fra Ubud til Ayungfloden, hvor du sejler en tur på en gummiflåde (rafting). Flodens løb leder dig igennem en dyb kløft med høje klippesider, regnskov og risterasser. På visse steder er floden kraftig og brusende og på andre steder flyder du roligt frem mellem de høje dalskrænter. Dette er ikke en svær eller strabadserende flodfærd, og vi har dygtige og erfarne ledere med på hver gummiflåde.

Hvis du ikke ønsker at følge med på flodturen, kan du istedet besøge en kakaoplantage med engelstalende guide, som guider dig fra kakaotræerne via gæringsprocessen og tørring og hele vejen frem til færdig chokolade, som du selvfølgelig får smagsprøve på. Besøget afsluttes med at du laver din egen praline, som du får med dig efter besøget. Derefter møder du resten af gruppen til fælles frokost.

Eftermiddagen tager os nordpå og til vulkanområdet, hvor kratersøer er opstået. Den smukkeste er Beratansøen, hvor Pura Ulun Danu Beratan templet og farvestrålende liljer spejler sig i vandet. Templet har et helt særegent flere etager højt sort tag lavet af sukkerrørs-hamp. Det er let at forstå at området er dedikeret til vandets gudinede, når man ser omgivelserne og halvøen med templet.

Om aftenen nyder du stilheden og roen på strandene ved Lovina. Vandet er meget klart her, og koralrevene ligger så tæt på, at man kan svømme ud til dem. Vi skal tidligt op næste morgen, så du går nok tidligt i seng.

Dag 5 - Delfinsafari og naturvandring.

I den årle morgenstund begiver du dig til havs på delfinsafari ombord på de typiske lokale kanoer, som elllers anvendes til at fiske fra. Med lidt held oplever du delfinerne i solopganslyset, hvilket er helt magisk. Førhen jagede lokalbefolkningen delfinerne, men nu forsørger man sig istedet ved at tage os ud til delfinerne og beundre dem. 

Efter morgenmaden kører du videre langs kysten til Brahma Vihara Asrama, som er Bali's ældste buddhistkloster. Efter et besøg her fortsætter du til fods på en ca. 3 Km (2 timer) lang vandring gennem et bakkelandskab med monsunskov og små landsbyer. Via markerne kommer du frem til Banjars varme kilder, hvor der findes et bad med varmt kildevand. Her er også mulighed for at bade i floden, hvis du foretrækker det. Hele stedet er en oase, hvilket fremhæves af de fantasifulde skulpturer og  den tropiske bevoksning. Efter frokost med udsigt over kilderne vender du tilbage til Lovina. 

Eftermiddagen er fri til sol og bad.

Dag 6 - Templer og vulkaner.

Idag kører du fra Lovina og følger nordkysten østpå. Du besøger Sangsit og Risgudindens tempel Pura Beji, inden du kører ind i landet. I Sangsit ser du bygninger prydet med fantasktiske stenskulpturer i rosa sandsten, formet som blomster og dyr, flammer, spiraler og arabesker i vild udformning.

Færden leder dig videre gennem dalstrækninger hvor du ser de rygende skråninger af de aktive vulkaner. Oppefra kan du skue udover den smukke Batursø. Vulkanen Gunung Agung er for balineserne verdens navle og et helligt bjerg 3140 meter højt. Øens allevigtigste tempel, modertemplet Pura Besakih ligger ved vulkanens fod, og her gennemføres ritualer for det evige kredsløb, som balineseren gennemgår under sit livsforløb. Templet er øens travleste tempel.

Sen om eftermidagen er du fremme på østkysten, hvor du bor de næste to dage.

Dag 7 - Palmesukker og havssalt.

Idag udforsker du Klungkung, som er den mindste af Bali's 8 provinser. Her var her at de sidste kampe stod under hollændernes kolonisering af Bali i begyndelsen af 1900-tallet. Her er man stolt over sine traditoner, og folket er kreativt, hvilket du oplever i løbet af dagen.

I byen Antiga oplever du hvordan man fremstiller palmesukker ved at tappe saft fra palmerne. Saften koges siden til et koncentrat, der anvendes i madlavning og til at søde den balinesiske kaffe. 

På en afsidesliggende sort strand oplever du hvordan bønderne udvinder salt på traditionel vis under kokospalmernes skygge. Saltudvinding er en tidskrævende proces,og det tager flere uger at fremstille de bedste og fineste saltkorn. Det sorte vulkanske sand, som kommer fra vulkanen Gunung Agung, gnistrer med krysaller i solen.

Østbali's indbyggere er øens mest konservative beboere, og lever efter de gamle kongeriges skik og brug Side om side med de hinduistiske balinesere lever urbefolkningen Bali Aga her. De fleste fra denne gruppe bor i de dramatiskt bjergrige højlande og i provinsens hovedby Tenganan. Bali Aga'erne har sine egne traditioner, og de væver overnaturlige kræfter ind i sine klæder, som kaldes Geringsing. Geringsing beskytter blandt andet nyfødte børn mod sygdomme og onde ånder. Du ser også hvordan man bygger det traditionelle balinesiske instrument Gamelan, inden du venter tilbage til hotellet.

Dag 8 - Gili Trawangan.

Efter en tidlig morgenmad tager du til Padang Bai Seaport, hvor du går ombord på båden som bringer dig til de tre paradisøer i Gili gruppen. Rejsen tager circa 1 1/2 time over krystalklart vand, og går via Lombok til den største af Giliøerne, Gili Trawangan, hvor du går fra borde. Der findes ikke nogle biler på øen, og derfor råder fred og ro her. Du mødes af hotellets personale, som med hjælp af hestvogn bringer din bagage til hotelrummet.

Giliøerne er kendte for sine glimrende bade- og snorklingsmuligheder. Korallerne er tæt på, og fiskene stråler i alverdens farver. I det rene vand trives havsskildpadderne også, og på øerne findes nøje udvalgte hvide sandstrande, hvor de år efter år kommer tilbage for at lægge æg. Der findes naturligt nok et center for havsskildpadderne her, hvor man har tre bassin'er hvor de små skildpadder kan vokse sig store og stærke inden de slippes fri (sker to gange om året). Vi anbefaler dig at gå hertil en dag. Nu gælder det bare om at nyde dagene i dette paradis.

Dag 9 - Gili Meno.

Nu tager vi til den mellemstørste af øerne Gili Meno. Her oplever du fuglelivet ved den salte Menosø og nyder korallerne og fiskene rundtom øen. 

På Gili Trawangan ligger der et yogacenter i kort gåafstand fra hotellet, og de har daglige drop-in klasser hvor man kan deltage for et billigt beløb.

Dag 10 - Håndværksby og strandmiddag.

Formidagen bruger du til at slappe af på Gili Trawangan, og omkring frokosttid tager du båden tilbage til Bali. Undervejs fra havnen til dit hotel i Nusa Dua besøger du Nas, hvor du kan beundre de smukke balinesiske træsnedker-arbejder.

Om aftenen tager vi allesammen afsted fra hotelle t og ud til Jimbaranstranden, hvor der dækkes op til en lækker grillmiddag med alskens lækkerier fra havet. Med tæerne i sandet og lyden af oceanet som ruller ind over stranden i baggrunden, kan du knappest have det bedre.

Dag 11 - Madlavningskursus,

Efter at have nydt den lokale mad i mange dage, har du nu endelig tilfældet til at lære dig hvordan den tilberedes. Tidligt om morgenen begiver du dig til det lokale marked for at indhandle dagens friske råvarer, såsom fisk, kød og krydderier. Her er livlig handel, og lokalbefolkningen forsøger at have handlen overstået inden klokken otte. Du får så serveret balinesisk morgenmad med frugt, risbudding og dumplings kogt i kokosmælk. Sidenhen får du forklæde på og lærer dig om smagsfuldheden i det balinesiske køkken. Samtidigt kan du opleve stilheden og freden i et balinesisk hjem. Efter nogle morsomme timer sammen i køkkenet smager du på den mad som du og dine rejsefæller har tilberedt. Måske smager du jamu, som er en gammel balinesisk helbredende drik, som siges at helbrede alt. Lokalbefolkningen indtager den mod diverse kramper, eller måske bare for at få lidt ekstra energi.

Denne gastronomiske oplevelse afrunder rejsen, og du bestemmer selv hvordan du vil tilbringe eftermiddagen og aftenen.

Dag 12 - Hjemrejse.

Formiddagen kan du nyde i solen, eller spendere i hotellets fine spa-afdeling.

Efter check-ud omkring frokosttid kører vi mod lufthavnen og hjemrejsen mod Danmark.

Dag 13 - Hjemkomst.

Hjemme efter en mindeværdig rejse med TEMA på Bali. Vi takker for denne gang og ønsker velkommen tilbage.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

  • Flyrejse t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 10 x morgenmad
  • 6 x frokost
  • 3 x middag
  • Entreudgifter ifølge program
  • Cykelleje
  • River Rafting
  • Delfinsafari
  • Madlavningskursus med mere
  • TEMAs rejseleder

REJSEFAKTA

Dag 1.

Afrejse fra Danmark. Flymåltider indgår.

Dag 2.

Ankomst Bali. Kørsel Denpasar - Ubud, 40 Km. To overnatninger på hotel i Ubud.

Dag 3.

Cykeltur omkring Ubud. Kulturshow. Helpension indgår.

Dag 4.

Ubud - Lovina, 85 Km. River Rafting. Besøg ved Pura Ulun Danu. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i Lovina.

Dag 5.

Delfinsafari og besøg ved Brahma Vihara templet med naturvandring. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 6.

Lovina - Candidasa, 110 Km. Besøg ved Pura Beji og Besakihtemplerne. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i Candidasa.

Dag 7.

Dagsudflugt til Klungkung provinsen med besøg i Tenganan. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 8.

Bådrejse Bali - Gili Trawangan, 1 1/2 t. Morgenmad indgår. To overnatninger på hotel på Gili Trawangan.

Dag 9.

Bådfærd til Gili Meno. Morgenmad og middag indgår.

Dag 10.

Bådrejse Gili Trawangan - Bali, 2 t. Formiddagen fri. Eftermiddag besøg i Mas. Morgenmad og middag indgår. To overnatninger på hotel i Nusa Dua.

Dag 11.

Madlavningskursus. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 12.

Fri tid frem til afrejse om eftermiddagen. Flyrejse til Finland og videre til Danmark. Morgenmad indgår.

Dag 13.

Hjemkomst Danmark.

Indonesien

Indbyggertal 253 millioner
Landets areal
1 904 600 km²
Valuta
Rupiah (USD og EUR kan benyttes som betalingsmiddel på hoteller samt i større butikker og restauranter).
Religion
Islam, protestantisme, katolicisme, "hindu-buddhisme", lokale stamreligioner.
Sprog
Det officielle sprog er indonesisk (bahasa indonesia, en form for malaysisk). Iøvrigt 300 sprog tilhørende austronesiske sprogfamilier, hvoraf de største er javansk og sundanesisk. Øvrige dominerende sprog er achinesisk, balinesisk, batak, makassar, maduresisa og minangkabau.

Vigtigt om rejsen

I prisen indgår :

Flyrejse Bali - Danmark t/r, busudflugter samt del dobbeltrum, måltider ifølge dagsprogrammet, entreudgifter og samtlige udflugter ifølge dagsprogrammet samt rejseledelse fra TEMA. 

Valuta:

Indonesiske Rupiah (IDR)De almindeligste bank- og kreditkort accepteres i de fleste større butikker. Kontomater findes. For mere information om valuta og kurs, kontakt bank- eller vekslingskontor. 

Drikkepenge:

Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris. Istedet anbefaler vi dig at beregne 35 US$ per person til chauffører, restaurantpersonale og diverse guider. Beløbet indsamles på plads af TEMA rejselederen og fordeles på passende vis. 

Klima: 

Klimaoplysninger og vejrudsigter finder du på respektive vejrsites. Gode sider er www.cnn.com, www.bbc.com eller www.yr.no

Indonesien har tropisk klima. Regnen falder primært i perioden november til marts. Under de første og sidste måneder af regntiden falder regnen i korte men intensive byger typisk om eftermiddagen. I december og januar kan regnen være langvarig.

Påklædning:

Paraply og let regntøj anbefales. For det meste har man gerne lette og luftige klæder med lange ærmer på sig. Dermed beskytter man sig både mod insekter og solen.

Cykelturen:

Cyklingen i Ubud er let udover en enkel bakke på ca. 100 Meter. Mest går turen nedad bakke, og af og til går det stejlere nedad, og farten kommer op. Underlaget er asfalt og en strækning på 2 Km på grusvej. Cyklerne er moderne mountainbikes med håndbremse. Hjelm får man på plads men ingen cykeltaske, så måske ønsker du selv at medbringe en lille rygsæk til kamera og andet.

Riverrafting / flodfærd:

Hvis du føler at flodfærden er for eventyrlig for dig, kan du vælge at besøge en kakaoplantage istedet. Dette meddeler du rejselederen på plads, så det behøves du ikke meddele ved bestilling af rejsen.

Øvrigt:

Af og til må vi ændre progragget på grund af højtider på Bali. Specielt omkring det kinesiske nytår Idul Fitri, afslutningen på Ramadan fastemåneden og ved det balinesiske nytår Nyepi.

TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.

Hotel/overnatning

I alle vores rejser indgår

  • Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
  • Nøje udvalgte fly og hoteller
  • Udvalgte måltider
  • Entreudgifter ifølge program
  • Tryghed med rejsegaranti
  • Se dagsprogrammet

Andre Rundrejser

 
XClose
 
XClose
Tilmeld dig TEMAs nyhedsbrev!

Så er du hele tiden opdateret omkring det som sker i TEMAs verden. Du får de bedste tilbud, seneste rejsenyheder og spændende informationer fra vores rejseledere ude i verden..

Udfyld oplysningerne i skemaet nedenfor.


Du kan når som helst afmelde nyhedsbrevet igen.