Paskrav
Ved rejse til Namibia kræves gyldigt pas. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter planlagt udrejse fra landet og have mindst tre blanke sider til ind- og udrejsestempler. Alle besøgende skal desuden have en gyldig returbillet.
Visum og indrejsekrav
Rejsende fra de nordiske lande skal have visum til Namibia. Du ansøger nemmest om visum (Visa on arrival) online via: https://eservices.mhaiss.gov.na/visaonarrival, eller via Namibias ambassade.
Hvis du under rejsen passerer grænsen til Namibia mere end én gang, skal du have et visum med ’Double Entry’. Ansøger du om visum online, får du automatisk Double Entry. Ved ansøgning om visum via ambassade eller visumtjenester skal dette angives specifikt.
Omkostningerne til dit visum kan betales kontant eller med kort. Læs nøje om hvilken dokumentation der eventuelt kræves for din visumansøgning:
https://visitnamibia.com.na/visa-information/
Klik her for hjælp med din ansøgning:
Visumansøgning_Namibia-vejledning
Sundhedsbestemmelser i landet
Vaccination mod gul feber er et krav, hvis rejsende ankommer fra et område, hvor gul feber forekommer. Kontrol af vaccinationsbevis kan forekomme ved indrejse i landet.
Derudover er der ingen specifikke krav om vaccinationer for skandinaviske statsborgere. Det er dog vigtigt altid at rådføre sig med læge eller nærmeste vaccinationsklinik inden rejsen.