Mødet med Burma
Rejsefortællinger
Byer med storslået skønhed!
Den engelske forfatter Somerset Maugham mener at Mandalay først og fremmest er et navn. Solnedgangen ved Mandalays gamle teaktræs palads var oog er stadig en skønheds oplevelse som vækkedes alle hans sind.
I en af hans rejsebeskrivelser, beskriver han mødet med Mandalay som “en skønhed som slår et bedøvende slag og tager luften fra en. Her savnes alt det rolige og al begrænsningen. Som moden der optager en og hastigt skifter. Kommer man igennem med livet I behold, er det et mirakel!
Yangon, en anderledes metropol
Burma, eller Myanmar som landets styre i dag vil kalde landet, er en rejse med mængder af spændende møder. Det første møde med Yangon, virker mistænkeligt asiatisk og alligevel savnes det klassiske billede af en storbys metropol
Ho Chi Minh City, Phnom Penh, Bangkok – i alle disse byer hører man ekkoet fra motorcyklernes horn i højhusenes beton som en naturlig del af lydbilledet. Sådan er det ikke I Yangon- her er motorcyklerne forbudte. Højhusene finder du heller ikke, eller ihvertfald, ikke særlig mange.
Kolonialt og østligt
Stadig er den cirka 100 meter høje guld og ædestensbeklædte pagode Shwe Dagon et af byens smest kendte varemærke. Tjenestefolk i sine longyi (saronger) kaster sig ind I busserne som kører forbi de klassiske bilmodeller på støvede veje og de gamle koloniale bygninger gør, at man for et øjeblik, kan få en fornemmelse af hvordan man oplevede London gennem 50erne. Ja, hvis det da ikke var for de tropiske rammer og pagodernes gyldne spir, som skyder ud som nåle I en nålepude. Nålenes skyggende silhouetter, som giver det mystiske lys , som falder på gaderne I middagssolen
Burmeser i hverdagen
Mange mennesker lever under hårde vilkår i Burma. Det er beundringsværdigt at følge med I hvordan de forsøger at overleve dagen, så godt de nu kan. Mødet med menneskerne er nok det der virkelig sætter sig fast I mindet fra Burma rejsen.
Jag mindes familien i den lille by, bland de hundredetals pagoder, som ligger spredt udover sletten, I det som engang var det enorme kongerige Bagan – et af Asiens mægtigste inden det faldt under Kublai Khans mongoler.
Familien tog en pause fra deres arbejde, som bestod I at producere skåle af hestehår og bambus. Skålene skulle til sidst dækkes af lak. Familien ville byde os på jordnødder og nationalret. Jeg glemmer heller ldrig moderen ved havnen I Yangon, som aldrig blev træt af at lave sjov med sin drillesyge søn. –Ta ham med jer, sagde hun grinende. Han er så drillesyg og jeg orker ham ikke mere.
Jeg husker også den cheroke-rygende dame som havde lært sig hvordan man tjente gode penge ved at lade turisterne fotografere hende, når hun sad der med sine store hejmmerullede cigar.
Fiskernes ansigter
Men det allerstærkeste billede jeg har for mig, er nok ansigtet fra den mand, der sad med sin unikke teknik, med den ene fod på åren, gyngede sin båd frem og tilbage på Inlesøen, alt imens den røde himmels sidste stråler dansede mellem søens flydende haver fyldt med lotusblomster og åkander.
Tag med og oplev dette Gyldne land
Per Sundberg, TEMA rejseleder