Længe leve de døde, livet og Mexico Rejseartikler
Hjem og gravpladser dekoreres med blomster og knogler for at byde velkommen til de nære og kære som har været savnet i det forgangne år. Det er i starten af november man fejrer de dødes dag. Traditionen har sine rødder i spansk fortid. Det var helt almindeligt at man besøgte sine døde gennem en periode på 4 år. Så lang tid mente man nemlig at det tog de døde at komme til Solens Paradis. Man sørgede i den tid for at de fik mad og en lille talestund. Døden forbindes også med livet. Quetzalcoatl, den fjerbeklædte slangegud, samlede knoglerester fra tidligere verdener til at skabe mennesker til den 5.verden. Han befrugtede dem med sit eget blod og livet blev således født ud af døden..
I hjemmene dækker man et alter op med blomster, røgelse, mad, brød og drikke. Blomsterne skal være friske tagetes. Deres intensive duft, blandet med røgelsen, hjælper og leder de døde frem til det rigtige hjem, når de kommer på besøg. Når det gælder maden som står ved alteret, så skal det være den afdødes livret. Tequila er ofte den drik man byder på. Et specielt sødt brød bages også til de døde og hedder bare”de dødes brød”. Er man lækkersulten, så er der masser af slik af sukker og chokolade, formet som kranier. De døde tager så det med sig, som de vil fra dette alter og de levende spiser så det som levnes.
På mange kirkegårde hygger man sig idag med at pynte kirkegårdene og gravpladserne. Nogle mennesker holder til og med fest på kirkegården. Mennesker sidder på gravenen og indtager et sent måltidmuertitos- små døde. Dem som har drukket mig får ind imellem svært ved at holde balancen mellem gravene. Musikanter spiller favoritsange på opfordring og der danses og festes. Men det skal stadig siges at mexicanerne er naturligvis ikke glade fordi folk dør, men man ser på det på en anden måde. Der tgaes også hensyn til de folk på kirkegården som holder en mere dæmpet stemning. Ofte er det jo folk, som netop har mistet en nær ven eller et familiemedlem.
I løbet af natten eller den lyse morgen, vender folk så hjem igen – denne fest og tradition er med til dæmpe sorgen over at aldrig at skulle se den afdøde igen
Octavio Paz, den mexicanske nobelprismodtager i litteratur, er den som bedst har beskrevet mexicanernes måde at forholde sig til døden på.
