Som ung studerende skrev jeg projekt på Roskilde Universitet om Bhutan, og dengang var der ikke skyggen af chance for, at jeg havde råd til at rejse dertil. Bhutaneserne vil selv bestemme hvor stor turisttilstrømning, der kommer til landet, og kræver at man betaler minimum 200 US$ pr. nat, man er i landet. Lige vel pebret for én der levede på SU. 25 år efter lykkedes det mig så at komme til Bhutan som rejseleder for TEMA. Forventningerne var skyhøje, for hvad andet kunne de være, når man taler om et land, der ligger mellem 700 m.o.h. og op til over 7000 m.o.h.?
Kongeriget Bhutan
Et land der indtil 1974 ikke tog imod besøgende, og som har åbnet overfor omverden ud fra devisen om, at man ikke ville have hvad som helst. Brutto National Lykke er det som betyder noget, og man har en egen ”Lykke-Minister”, der skal afveje, om lovforslag bringer mere eller mindre lykke til folket.
Nå, men trods at Danmark har været meget vigtig for landets udvikling, er der ikke direkte fly fra Kastrup til Paro i Bhutan. Man må flyve via enten Indien, Thailand eller Nepal for at komme dertil. Nu har TEMA valgt at flyve via Kathmandu i Nepal, hvilket er en glimrende ide. Nepal og Bhutan er begge ”Himalaya-nationer”, og et besøg i Nepal komplimenterer besøget i Bhutan.
Første destination for rejsen er en overnatning i Kathmandu. Når man lander her, får man en serie af chok. Først skal man gennem pas og visum formaliteterne, og hvis dette ikke driver dig til vanvid, så vil jagten efter din bagage ved bagagebåndet gøre det. Lykken er stor, når man kommer ud til sin TEMA-bus, og sætter sig trygt til rette. Her går det så op for en, at disen over Kathmandu ikke er dis, men benzin-gas fra biler og anden forurening. At man er landet i verdens mest forurenede storby! Noget omtumlet kører vi til Swayambodnath stupaen, gennem håbløse bilkøer og via jammerlige slumområder.
Vel fremme på Hotel Tibet lykønsker man sig selv over, at man har overlevet dagen, og undrer sig over, hvorfor noget menneske ved sine sansers fulde fem ville ønske at besøge Nepal?! Efter en dejlig nats søvn er vi nu klar til den videre rejse til Bhutan.
Ankomsten til Bhutan er forrygende. På flyturen har man fløjet langs ”Det Høje Himalaya”, hvilket på mig virker nærmest hypnotisk med sin karge storslåethed. Flyet laver en serie af 90 graders vendinger, og snoer sig ned til en flot landning i Paro lufthavn.
Det er absolut ufarligt. Hver dag sidder der munke og nonner i klostrerne rundt om Paro dalen, som mediterer for en god og tryg indflyvning til landet. Hvis dette ikke er nok, så laves der også et horoskop for hver dags flyvning, og hvis det ser faretruende ud, aflyser man flyafgangen.
Nu byder Bhutan velkommen. Nærmest ingen andre turister, urørt natur og urgamle klostre med en vibrerende levende buddhisme. Hovedstaden Thimphu har ca. 60.000 mennesker, og landet som helhed ca. 800.000 indbyggere. Folket er venligt, går i nationaldragt, og en dyb og gennemtrængende ro præger alting. Lige indtil diskotekerne begynder at spille lørdag aften i Thimphu, men det er en helt anden sag.
Landet byder på storslået natur med bjergområder og dybe dale, hvor hovedparten af folket bor. Vi besøger blandt andet Punakha dalen, som har et sub-tropisk klima. For at komme dertil må man op til Dorchula passet ca. 3000 m.o.h. og siden nedad 2000 højdemeter. Jeg har oplevet sne i passet og spist nyplukkede appelsiner i dalen på een og samme dag!
I Bhutan bliver man introduceret til den Tibetanske Buddhisme, ganske grundigt over 7 dages tid faktisk. Klostrene er fascinerende med masser af farvestrålende buddhistiske ikonmalerier. Hvis man vil have en forsmag på, hvad der venter en, kan jeg varmt anbefale anbefale at se Bertollucci’s film ”Lille Buddha”, som er filmet i Bhutan og Nepal.
Som dansker giver besøget en særlig dimension, da Danmark via udviklingsstøtten har bidraget til at løfte landet ind i nutiden. Alt fra rensningsanlæg til uafhængige medier har vi bidraget med. Nu er landet så rigt, at det ikke længere modtager bistand. Men her kan man glæde sig over, at Danmark har optjent god karma, så det batter.
Højdepunktet under besøget er klatringen op til ”Tigerens Rede”, et at landets ældste klostre med rødder tilbage til 800 E.Kr. Da besøgte Guru Rinpoche pladsen og kæmpede sammen med sin tigerinde mod onde dæmoner og indførte Buddhismen. Vi går derop, 700 højdemeter opad fra ca. 2400 m.o.h til 3100 m.o.h. Det er virkelig umagen værd. Udsigten er fantastisk og stemningen magisk.
Det er med vemod, at man rejser fra landet og retur til Nepal. Men i Nepal venter så noget helt andet. Ældgamle byer i Patan og Baktapur samt selvfølgelig selve Kathmandu. Alting er kaotisk, og der er et mylder af mennesker. Men efter en dag eller to begynder stedets vibration at gå ind i ens knoglemarv. Hvor ellers kan man besøge den levende Gudinde, Kumari’en, der i gamle dage, hvert år, gav kongen sin Bindu (den røde prik mellem øjnene, som hinduer bærer)?
Hvor ellers kan man gå med exil-tibetanere rundt om Boudhnath stupaen? Hvor ellers kan man deltage i Aarti, ild-ceremonien, som afslutter hver dag ved Pashipati templet. Her brændes de døde ved en af den hellige Ganges-flods kilder, og her bor de hellige mænd dedikeret til Shiva.
Hvor ellers kan man tage en morgenflyvning med Buddha Air langs med Høje Himalaya frem til Everest og retur? Ikke noget med anstrengende klatringer fra Base camp, nej tak. En varm kop the i hånden, en egen sæderække med vinduesplads til alle og så udsigt over et af verdens smukkeste syn, den evige sne på Himalaya. Ubeskrivelsigt!
Nepal er ældgammel, men også moderne. Landet er fattigt og præget af jordskælv, men også utroligt levende og farvestrålende. Kort og godt helt eventyrligt.
En rejse til Bhutan og Nepal er et møde med modsætninger. Velordnet og ganske rigt i Bhutan. Rigt i sjælen, rigt på natur, rigt på mange vigtige ting. Og så kaotiske Nepal, fattigt men magisk! Levende guder og myldrende handelsgader.
Det kan varmt anbefales!
Jesper Brandt, Samfundsfaglig Kandidat (Cand. Scient. Soc).
TEMA rejseleder siden 1993.
