Dag 1. Afrejse mod Indokina
Afrejse fra Skandinavien. Flymåltider er inkluderet
Dag 2. Saigon, eller Ho Chi Minh-byen
Velkommen til vibrerende og myldrende Saigon, Vietnams økonomiske centrum, hvor man straks får fornemmelsen af, at ”det er her, det sker”. Skyskrabere skyder i vejret på den anden side af Saigonfloden og står i kontrast til statuer af historiske vietnamesiske heltekonger, isoleret i en rundkørsel på en franskplanlagt boulevard. Motorcykler, biler, cyklister og omrejsende gadekøkkener trænges under tropiske regntræer.
Få steder i verden har et mere spændende gadebillede end Saigon. Byen rummer en lang historie – fra khmerbosættelse til vietnamesisk handelscentrum, fransk kolonihovedstad og den amerikanske indflydelse under det, der her kaldes ”den amerikanske krig”. På tagterrasserne på hoteller som Rex, Majestic og Caravelle holdt krigskorrespondenterne til under krigen og rapporterede fra det, der blev kendt som “five o’clock follies”. I dag er Vietnamkrigen historie, og Vietnams økonomiske mirakel har givet landet tilnavnet ”den nye drage” eller ”den lille drage i Kinas skygge”.
I Saigon dufter der af nybrygget kaffe og fra pho-køkkenerne, men her findes også det moderne vietnamesiske køkken samt mikrobryggerier som for eksempel “Mørkets Hjerte”. Efter ankomsten til Saigon kører vi forbi den gotiske katedral – et af Saigons vartegn – samt det gamle postkontor, der nærmest har karakter af en gammeldags banegård.
Om aftenen stifter vi bekendtskab med det vietnamesiske køkken. [M]
Dag 3. Saigon og Cu Chi-tunnellerne
Formiddagen er afsat til besøg ved de berømte og berygtede Cu Chi-tunneller. Tunnellerne blev anlagt og anvendt af befrielsesbevægelsen FNL før og under Vietnamkrigen. Det er en oplevelse at se disse kilometerlange tunneller, nogle steder opført i op til tre etager under jorden med sove- og mødelokaler, hospitaler m.m. Nogle af tunnellerne blev anlagt direkte under de amerikanske baser, hvilket muliggjorde hurtige angreb og lige så hurtige forsvindinger.
Efter frokost vender vi tilbage til Saigon. Turen går langs byens historiske og franskinspirerede boulevarder. Vi fortsætter med et besøg i det tidligere præsidentpalads, hvor de nordvietnamesiske kampvogne, der først brød gennem de massive porte den 30. april 1975, stadig står tilbage. Rundvisningen i paladset fører os gennem storslåede mødesale og hemmelige kommunikationsrum. Sydvietnam kapitulerede kort efter, at paladset blev indtaget, og byen skiftede navn til Ho Chi Minh-byen. Før Saigons fald blev næsten alle amerikanere evakueret sammen med store mængder sydvietnamesere. Evakueringen blev kendt som “Operation Frequent Wind”, den største helikopterevakuering i historien.
Efter transport i privat køretøj når vi et livligt lokalt marked, hvor en byvandring begynder. Blandt boderne udfolder hverdagslivet sig: sælgere råber deres varer op, kunder gransker grøntsager, fisk og krydderurter, prutter og vælger det friskeste. Lyde, farver og dufte væves sammen til et tæt byliv.
Vandringen fortsætter ind i smalle, trygge gyder uden for de gængse strøg. Her ligger familieejede virksomheder side om side; stueetager bruges som butikker og enkle madboder, mens boligerne findes en etage oppe.
Via boligkvarterernes passager når vi et mindre tempel viet til Vietnams fem modergudinder. Besøget giver indblik i en særpræget trosforestilling med dybe rødder i landets religiøse tradition.
Vandringen afsluttes ved den smalle “Secret Weapons Bunker”, et teknisk snedigt skjulested skjult under gulvet i et tilsyneladende almindeligt Saigon-hus. Her træder fortællingen om ventilationssystemet, de kamouflerede rum og de femten soldater, der fra denne dagligstue deltog i angrebet på Uafhængighedspaladset, tydeligt frem.[F–L]
Dag 4. Mod Mekongdeltaet – de ni dragers floddelta
I dag forlader vi Saigon og bevæger os ud i det traditionelle landsbyliv. Undervejs ser vi flere af den særlige Cao Dai-sekts farvestrålende templer. Vi besøger et af disse templer. I bogen *Den stille amerikaner* beskriver hovedpersonen Fowler caodaismen således:
”Mindst én gang om året fejrer caodaisterne en fest ved pavestolen i Tanyin, som ligger 80 kilometer nordvest for Saigon; det sker for at markere et befrielsesår eller en erobring – eller endda en buddhistisk, konfuciansk eller kristen festdag. Kapitlet om caodaismen var altid det mest populære i mine redegørelser for besøgende. Caodaismen, grundlagt af en embedsmand i Cochin, udgjorde en syntese af de tre religioner. Pavestolen lå i Tanyin. En pave og kvindelige kardinaler. Profetier via psykografi, Victor Hugo som helgen. Kristus og Buddha skuede ned fra katedralens tag over en orientalsk Walt Disney-fantasi med drager og slanger i technicolor.”
Undervejs ser vi også risbøndernes stadige arbejde. Omkring 40 % af Vietnams landareal anvendes til landbrug, og Mekongdeltaet er et af verdens største landbrugssystemer for risdyrkning. Ved byen Cai Be når vi en af Mekongdeltaets flodarme, Tien Giang, også kaldet den øvre Mekongflod.
I tusinder af år har forskellige typer både været deltaets befolknings eneste transportmiddel, da flodarmenes skiftende vandstand har gjort et stabilt vejnet umuligt. I deltaet findes flere øer, kendt for deres højkvalitetsdyrkning af longan-frugt og for produktion af specialiteter som rispopcorn og kokoskaramel.
Vi fortsætter med traditionel flodbåd og får indblik i livet langs floden. Inden vi rejser videre, spiser vi frokost i haven hos en familie. Bussen fører os over den nedre Mekongflod, hvorefter vi kører videre til Can Tho, hvor vi checker ind for natten. Can Tho fungerer i nogen grad som Mekongdeltaets hovedstad og er en af landets hurtigst voksende byer. Om aftenen kan man søge mod centrum for at finde en hyggelig restaurant ved floden eller mærke pulsen i en helt almindelig vietnamesisk by. [F–L]
Dag 5. Flydende marked i Cai Rang og videre mod Chau Doc
Tidligt om morgenen tager vi med båd til det flydende marked i Cai Rang – en uforglemmelig oplevelse. Bådejerne hænger frugt og grøntsager op på bambusstænger, så alle kan se deres førsteklasses varer. Herefter kører vi med bus dybere ind i Mekongdeltaet.
Ved ankomsten til Chau Doc tager vi ud på Bassacfloden til en kattefiskfarm. Kattefisk er en af Vietnams store eksportvarer. Vi fortsætter til en landsby, hvor cham-folket bor. I den lille cham-landsby møder vi et muslimsk samfund. Chamerne er et af Sydøstasiens store kulturbærende folk, men i 1300- og 1400-tallet blev deres kongerige gradvist opslugt af vietnameserne. I dag findes chamerne spredt i lande som Cambodja, Vietnam og Malaysia.
[F–L]
Dag 6. Med båd til Phnom Penh
Dagens slutmål er Phnom Penh, Cambodjas hovedstad. Bådrejsen på Mekongfloden går gennem meget smukke omgivelser og varer cirka fire til seks timer, inklusive tid til pas- og visumformaliteter. Husk at medbringe amerikanske dollars i rene, hele sedler til visum (læs mere i visumafsnittet). Rejsen foregår med Hang Chau speedboat.
Mekongfloden udspringer højt oppe i Himalayabjergene i Tibet i 5100 meters højde, hvor den fosser vildt gennem kløfter 85 kilometer mod øst, inden den drejer mod syd og falder 2000 højdemeter. Derefter løber den 1200 kilometer gennem det sydlige Kina. Floden danner herefter en 200 kilometer lang grænse mellem Myanmar og Laos, når Den Gyldne Trekant og fortsætter som den nedre Mekong gennem Laos til Luang Prabang. Senere breder floden sig ud til op mod fire kilometers bredde og kan være op til 100 meter dyb med 4000 øer. Ved Khone-faldene i det sydlige Laos er floden ikke længere sejlbar. Vandmængden, der passerer disse fald, svarer til den i Niagara Falls. Cambodjanerne får 60 % af deres samlede proteinindtag fra fisk fra Mekongfloden, som også rummer nogle af verdens største ferskvandsfisk. Mekong fortsætter ind i Vietnam, hvor den breder sig yderligere og får navnet de ni dragers flod, før den til sidst løber ud i Det Sydkinesiske Hav.
Man kan tydeligt se, hvordan landskabet ændrer sig fra tætbefolket Vietnam til store rismarker med færre bosatte på cambodjansk side. Risbøndernes cylindriske hatte bliver til runde hatte eller kramas (khmernes hovedtørklæder). Velkommen til khmernes rige!
Phnom Penh blev hovedstad allerede i 1453, da Angkor faldt for siamesernes angreb. I 1863 udråbte franskmændene igen byen til kongesæde og hovedstad i deres koloniale lydrige. Smukke, paladslignende bygninger i fransk kolonistil og enorme arkitektoniske skatte fra det gamle khmerrige blandes med forfaldne huse og boligkvarterer, samtidig med at skyskrabere skyder op i hastigt tempo.
I Phnom Penh spiser vi frokost, inden vi dykker ned i den mørke og skræmmende nyere historie. Da De Røde Khmerer tog magten den 17. april 1975, indledtes et af historiens mest makabre regimer. De Røde Khmerer satte børn mod voksne, kvinder mod mænd og frem for alt by mod land. Cambodjas byer blev tømt under påskud af, at amerikanerne ville bombe dem. Bybefolkningen blev bedt om at pakke for tre dage – for dem, der overlevede, blev det tre år, otte måneder og tyve dage.
År nul var begyndt. Markeder, religion og mode – alt blev opløst. En mystisk bevægelse, Angkar, som betyder ”organisationen”, havde kontrollen og udrensede alle, der på mindste vis kunne udgøre en trussel. Et mere paranoidt regime er svært at finde. Hele befolkningen blev gjort til genstand for et enormt landbrugseksperiment, hvor man uden moderne metoder håbede at gentage det gamle Angkorriges succes med flere rishøster om året.
Vi besøger fængslet Toul Sleng, der tidligere var en gymnasieskole. Her blev op mod 20.000 påståede ”kontrarevolutionære” tortureret bag to lag elektrisk pigtråd og bølgeblik. Tilståelser blev presset frem fra alle, skyldige som uskyldige. Når man var tortureret næsten til døde, blev man kørt til Killing Fields, hvor man måtte grave sin egen grav. På Dødens Marker ser man også et gribende monument med knogler og kranier fra brutalt henrettede mennesker – fra børn til ældre. (Se filmen *The Killing Fields* med John Malkovich for baggrund til denne mørke periode i Cambodjas historie).
De grusomheder, som Cambodjas befolkning blev udsat for frem til 1979, hører til blandt verdenshistoriens værste forbrydelser. De Røde Khmerer forviste og henrettede formentlig mere end to millioner mennesker. Cambodja har i dag en ung befolkning, hvor de fleste er født efter 1979. Nutidens Phnom Penh forsøger at blive en af Sydøstasiens nye metropoler.
Aftenen er til egen disposition. Dagens Phnom Penh har meget at byde på med mange caféer og hyggelige tagbarer. Gå en tur langs flodpromenaden for at komme tæt på det gamle Phnom Penh, eller nyd en drink på Raffles Le Royal og Elefantbaren. [F, snacks på båden, L]
Dag 7. Phnom Penhs højdepunkter
Byrundtur i Phnom Penh. Under kong Sihanouk blev Phnom Penh udbygget til en værdig hovedstad med brede boulevarder, parker og megen art deco inspireret af monarken.
Vi ser Phnom Penhs arkitektoniske stolthed: Kongepaladset med Sølvpagoden og den imponerende sal for den vigtige Smaragdbuddha. Sølvpagoden har fået sit navn på grund af de mange sølvfliser, der pryder gulvet – i alt 5329 sølvfliser, hver på 1,125 kilo. Olie lamperne i loftet stammer fra Frankrig. Her findes også over 1600 gaver fra forskellige lande. Inde står desuden en 90 kilo tung guldbuddha med begge hænder vendt udad, prydet med 2086 diamanter, hvoraf den største i panden vejer 25 karat. Bag buddhastatuerne står kongens bærestol, dækket af 23 kilo guld. Det kræver otte personer at bære den.
På Nationalmuseet får vi en introduktion til khmernes skulpturelle kunnen og en fremragende baggrund for Angkor-periodens kunstskatte. Museet rummer ikke mindre end 5000 genstande i en smagfuld bygning opført i klassisk khmerarkitektur. Afhængigt af afgang kan programmet ændres, så vi besøger paladset og Wat Phnom den første dag i Phnom Penh i stedet. I løbet af dagen bliver der også mulighed for at smage Cambodjas berømte Kampot-peber.
[F–L]
Dag 8. Cambodjas landsbygd og Sambor Prei Kuk
Om morgenen kører vi nordpå mod Siem Reap. Undervejs stopper vi i Skuon, som ligger 55 km nord for Phnom Penh. Byen er især kendt for, at indbyggerne her spiser edderkopper. Disse edderkopper blev almindelige på menuen under De Røde Khmerers brutale styre, da fødevaremangel og sult var udbredt. Edderkopperne er store, sorte og behårede. De lever under jorden, og jægere lokker dem frem med åte, før de fanges. Efter en gennemsnitlig fangst på omkring 200 edderkopper sælges de til handlende, som frituresteger dem. Benene og hovedet spises først, mens det er et personligt valg at spise den store bug. Mange lokale hævder, at bugen er den bedste del.
Senere på dagen får vi en introduktion til nogle af de før-angkorianske templer i Sambor Prei Kuk. Disse regnes for de smukkeste eksempler fra før-angkoriansk tid og dateres til ca. 615–650 e.Kr. Mere end hundrede murstenstempler ligger spredt i frodig vegetation i det, der formodentlig var hovedstaden i Chenla-riget. Tempelstilen anses for at have lagt grundlaget for den senere angkorianske periode og området er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Efter ankomsten til Siem Reap venter en stor oplevelse med Phare Cambodia Circus om aftenen. Cirkusset blev grundlagt af flygtninge under De Røde Khmerers æra og har hjulpet hundredvis af khmerer med at bearbejde traumer gennem scenekunst. Forestillingen giver et indblik i det moderne liv i Cambodja med sang, dans og ikke mindst akrobatik. [F–L]
Dag 9. Ta Prohm, Bayon, Angkor Wat og gondoltur i voldgraven
I dag besøger vi de vigtigste templer i Angkor. Angkor er et vidtstrakt område med imponerende bygningsværker, som i over tusind år har ligget som ædelstene i junglens grønne pragt. Angkor var i flere hundrede år en stormagt i Sydøstasien.
Da en fransk orkidéekspedition i 1800-tallet fandt Angkors templer overgroet af jungle, lod man ét tempel, Ta Prohm, forblive i den tilstand, man fandt det i. Ved synet af dette tempel er det let at forstå botanikernes forbløffelse. Optaget af at bestemme orkidéer og sommerfugle i den tætte jungle opdagede de pludselig smilende ansigter, guddommelige stenfigurer og altre. Magien forstærkes af, at alt er indhyllet i – og delvist skjult af – de enorme træers mere end fyrre meter lange luftrødder.
Ta Prohm er templet, der blev kendt gennem Angelina Jolie og filmen *Tomb Raider* – jungeltemplet.
Den tidligere millionby Angkor Thoms mægtige, syv meter høje bymure med vagttårne beskyttede datidens største by. Store, slyngende naga-slanger flankerer broen over voldgravene, ligesom det gamle kongebyens vigtigste tempel, Bayon.
Khmernes arkitektoniske dygtighed kommer til udtryk i mylderet af terrasser og trapper, hvor avancerede systemer forbinder damme og kanaler. Bygningerne er dekoreret med hundredvis af mildt smilende ansigter, der synes at se ned på de besøgende. Buddhistiske munke sidder ofte her i meditation.
Den mest berømte tempelskat, Angkor Wat, blev viet til kong Suryavarman II, som betragtede sig selv som en inkarnation af den hinduistiske gud Vishnu. Indgangen til Angkor Wat er imponerende – man nærmer sig helligdommen via en 350 meter lang stenbro over den enorme voldgrav. Det centrale tabernakel prydes af et mere end 600 meter langt basrelief, et af verdens længste.
Hvis vejret tillader det, afsluttes dagen med en solnedgangstur i en mindre gondol i Angkors voldgrav, hvor der serveres drikke, og man får mulighed for at reflektere over Angkors storhed og nyde solnedgangen. [F, snacks på gondolen og champagne.
Dag 10. Luang Prabang i Laos
Afslappende formiddag, hvorefter vi forlader Cambodja og flyver til Laos og verdensarvsbyen – og tidligere hovedstad – Luang Prabang.
Laos’ gamle navn var Lang Chang, som betyder ”De millioner elefanters land”. Luang Prabang udstråler stilhed og ro, samtidig med at byen glimter af pragt. Herfra styrede de laotiske konger landet i seks hundrede år fra 1353. Luang Prabangs arkitektur er en udsøgt blanding af indokinesisk fransk kolonistil og gyldne laotiske templer med røde tage.
Belle époque var perioden (omkring 1890–1914), hvor franskmændene levede i fremtidstro og opførte monumentale bygninger. Det var også den tid, hvor franske operahuse blev vartegn i Indokinas hovedstæder. Luang Prabang mangler dog Saigons og Hanois monumentalitet; her smelter det franske snarere sammen med det eksisterende landskab af kuperede bjerge og guldfunklende templer med lave, svejende, overlappende og udkragede tage.
I Luang Prabang introducerede franskmændene nye byggematerialer som mursten og keramiske tagsten. Arkitekturens hovedformål var at beskytte mod stærk sol og kraftige monsunregn. Husene har ofte brede tagudhæng, lange smalle vinduer, franske verandaer og balkoner samt imponerende indgangspartier.
Det var store, rummelige huse, som krævede mange tjenere, kokke og gartnere. Et af idealerne under belle époque var, at loftshøjden skulle være lige så stor som rummets bredde, og at vinduerne tilsammen skulle dække en tredjedel af vægfladen. Denne stil blev blandet med typiske laotiske motiver og ideer, og en interessant indokinesisk ”hybrid” opstod.
Luang Prabang har været optaget på verdensarvslisten siden 1995, og det er de 34 bevarede templer (oprindeligt fandtes der over 60) samt de 443 civile bygninger, der udgør verdensarven.
For franskmændene var Laos et Shangri-La med mælk og honning. Der er en høj charmefaktor i Luang Prabang – næsten uvirkelig – hvor duften af nyristet kaffe og varme baguetter strømmer ud fra caféerne, og løfter man blikket, betages man af pagodernes guldfunklende tårne og spir. [F–M]
Dag 11. Nam Ou og Pak Ou-grotterne
Om formiddagen nyder vi et cruise på Mekong, hvor grønklædte bjerge styrter brat ned mod floden, og små landsbyer glider forbi langs bredderne. Her løber Mekong gennem bjerglandskab, og floden trafikkeres af de karakteristiske, langstrakte laotiske passagerbåde. Laos har ingen kyst, så Mekong er landets virkelige livsnerve. Vi går i land ved de hellige Pak Ou-grotter, som rummer en fascinerende samling Buddhafigurer fra forskellige århundreder.
I dag besøger vi også et af de mest værdifulde monumenter i denne UNESCO-beskyttede by, nemlig Wat Xieng Thong. Luang Prabang har mange templer at besøge, men er samtidig en by, man ganske enkelt bare vil nyde atmosfæren i.
Måske tager man turen op til byens udsigtspunkt, Mount Phousi, for en smuk solnedgang med udsigt over Mekong. [F–L]
Dag 12. Vandfald og bøffelfarm
I løbet af dagen forlader vi Luang Prabang og bevæger os ud på landet, hvor en bøffelfarm viser, hvordan gamle traditioner møder nutidens mere bæredygtige landbrug. Her, blandt grønne marker og langsomme bøfler, hører vi om, hvordan disse dyr i århundreder har båret landsbyernes økonomi og fortsat spiller en central rolle i livet langs Mekong.
Herefter går turen videre til Kuang Si-vandfaldene – naturens eget palads af kalkstensformationer, hvor vandet styrter ned i terrasser af skimrende, turkise bassiner. Blandt skovklædte skråninger og svalende vandtåge er der mulighed for at følge stierne opad eller blive ved de nederste bassiner for et bad i det klare, kølige vand, som i generationer har tiltrukket både lokalbefolkning og rejsende.
[F–L]
Dag 13. Hurtigtog til Vientiane
I den tidlige morgendis vandrer munkene i deres safranfarvede dragter på deres daglige almisserunde, mens lokalbefolkningen handler friske råvarer på de livlige markedspladser. At give mad til munkene er en vigtig fortjenstskabende ceremoni i theravadabuddhistiske lande, og dette oplever vi på nærmeste hold.
I Luang Prabang besøger vi også Museum of Traditional Arts and Ethnology, som giver et kulturelt indblik i de folkeslag, der bor i Laos, samt deres dragter og traditioner.
Herefter rejser vi til hovedstaden Vientiane med et semi-højhastighedstog. Laos’ landskab består af teakklædte bjerge og dybe dale, og landskabet er meget indbydende. Før opførelsen af denne 422 kilometer lange jernbanelinje, der blev indviet i december 2021, havde Laos kun syv kilometer jernbane.
Vientiane, som har et franskklingende navn (egentlig Vienchang), er regionens mindste hovedstad. Omkring 10 % af landets befolkning bor her. Sammenlignet med nabolandenes hovedstæder er byen lille, men i forhold til de øvrige byer i Laos er den hektisk og trafikeret.
I Vientiane afslutter vi rundrejsen med en byrundtur, hvor vi blandt andet ser den mærkelige ”vertikale landingsbane”, Patuxai – byens egen triumfbue. Rygter siger, at midlerne oprindeligt var tiltænkt en lufthavn, men sådan gik det ikke, og triumfbuen blev i stedet opført i 1960’erne.
Vi besøger også That Luang, byens helligste stupa og et karakteristisk vartegn for Vientiane. Her fejres de vigtigste festivaler, og tårnet har en historie, der går tilbage til 1566.
Om aftenen spiser vi en fælles afskedsmiddag. [F–L–M]
Dag 14. Egen tid i Vientiane
Tid til egen disposition frem til afrejse med fly fra Vientiane til Bangkok. [F]
Dag 15. Hjemkomst
Fyldt af indtryk fra Indokina lander vi igen på hjemmebane i Skandinavien.
Vigtigt om rejsen
I grundprisen indgårFlyrejse til Saigon og retur fra Vientiane via Bangkok til Danmark, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge program, TEMAs skandinaviske rejseleder, entreer og samtlige udflugter ifølge programmet, hvor intet andet er anført.
Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.
TEMAs gruppestørrelseFor TEMA er rejsen og den rejsende i fokus. Sammen møder vi mennesker, kulturer og oplevelser i naturen på en tæt, ægte og behagelig måde. Vores gruppestørrelser afspejler dette og er en stor grund til, at mange vælger at rejse med TEMA. Vi undgår for store grupper på vores rejser, for at give alle en så oplevelsesrig rejse som muligt, og tilbyder rejser der virkelig giver minder for livet!
Observer
Flyrejserne indenrigs i Vietnam/Cambodja/Laos og regionalt mellem Cambodja og Laos bestilles lokalt af vores samarbejdspartner på rejsemålet. Billetten til disse flyvninger modtager du på rejsemålet. Ved indcheckning for afrejse fra Danmark anbefaler vi, at du har rejsens dagsprogram/dagbog tilgængeligt for at kunne vise, hvordan og hvilken dag du forlader Vietnam. Dette på grund af, at skandinaviske statsborgere har 45 dages visumfrit ophold i Vietnam. Fra 2025 kræves der igen visum for indrejse til Laos. Visum kan enten arrangeres ved ankomst eller online. Prisen er cirka 50 USD (med forbehold for prisændringer).
For Kambodja arrangeres visum på stedet under rejsen af et lokalt rejsebureau. Prisen i 2025 er 36 USD (med forbehold for prisændringer).
Vær opmærksom på, at max. vægt for indchecket bagage på indenrigsstrækningerne er 20 kg og maksimalt et stykke indchecket bagage. Derudover må man medbringe et stk håndbagage a maximalt 7 kg. De internationale flyvninger med Thai Airways tillader dog 30 kg bagage.
Valuta
Vietnam: Dong (VND).
Kambodja: Riel (KHR).
Laos: Kip (LAK).
I rejsen indgår måltider ifølge dagsprogrammet. Øvrige måltider betaler du selv, ligesom drikkevarer til måltiderne.
Kreditkort accepteres af de fleste butikker.
For mere information og valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.
Klima
Vietnam, Cambodja og Laos har tropisk klima med regnperioder.
Oplysninger om klima og aktuelle vejrudsigter findes blandt andet på www.yr.no www.bbc.com og www.cnn.com
Påklædning
Medbring en paraply, en let regnfrakke og en varm trøje/jakke. Ellers anbefaler vi let bomuldstøj, gerne med lange ærmer, der kan beskytte mod den stærke sol og stikkende insekter.
Lidt pænere tøj til middagene bør medbringes. Iøvrigt er dresscoden rimelig uformel, selv på de bedre hoteller. Husk også badetøj, da flere af hotellerne har swimmingpool.
Vaccinationer
Hos Danske Lægers Vaccinations Service, som har klinikker i hele landet, kan du altid få opdateret rådgivning og relevante vaccinationer.
Tlf.: 70 25 40 80.
Hjemmeside: www.sikkerrejse.dk
E-mail: info@sikkerrejse.dk
Drikkepenge
Fælles drikkepenge indgår ikke i rejsens pris. TEMAs rejseleder indsamler 80 USD per person ved rejsens start som drikkepenge til chauffører, bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider og flere. Rejselederen fordeler sidenhen beløbet på passende vis.
Hoteller og festivaller
På rundrejsens hoteller i Can Tho og Chau Doc ved Mekongfloden, vender de fleste værelser mod eller delvist mod floden. Den livlige trafik kan af nogle betragtes som forstyrrende.
Nogle gange kan midlertidige ændringer i dagprogrammet forekomme på grund af helligdagene i Sydøstasien. Ændringer kan især forekomme omkring det kinesiske nytår, Idul Fitri, vietnamesiske Tet og Thailands Song Kran.
Øvrigt
TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80 %), og derudover norske og danske (10 % hver).
[F=Frokost M=Morgenmad A=Aftensmad]
