Indokina Vietnam, Cambodia og Laos

Dagsprogram
2025–2026 

Afgang fra Skandinavien. Flymåltider indgår.

Dag 2. Saigon, eller Ho Chi Minh‑byen
Velkommen til pulserende og myldrende Saigon – Vietnams økonomiske centrum, hvor man straks fornemmer, at »det er her, det sker«. Skyskrabere skyder i vejret på den anden side af Saigonfloden og står i kontrast til statuer af historiske vietnamesiske heltekonger, som er placeret i rundkørsler langs franskplanlagte boulevarder. Motorcykler, biler, cyklister og mobile gadekøkkener kæmper om pladsen under tropiske regntræer. Få steder i verden byder på et mere sprudlende gadebillede end Saigon.

Byen har en lang historie – fra khmer‑bosættelse over vietnamesisk handelscentrum og fransk kolonihovedstad til den amerikanske tilstedeværelse under det, man her kalder »Det Amerikanske Krig«. På tagterrasserne af hoteller som Rex, Majestic og Caravelle holdt krigskorrespondenterne til under krigen og rapporterede fra det, der blev kaldt *five o’clock follies*. I dag er Vietnamkrigen historie, og landets økonomiske mirakel har givet Vietnam tilnavnet »den nye drage« – eller »den lille drage i Kinas skygge«.

I Saigon dufter der af friskbrygget kaffe og pho‑suppe, men også af det moderne vietnamesiske køkken, ligesom der findes mikrobryggerier som eksempelvis »Mørkets Hjerte«. Efter ankomsten kører vi forbi den gotiske katedral – et af Saigons vartegn – samt det gamle postkontor, der næsten har karakter af en ældre banegård.

Rejselederen møder jer i ankomsthallen med et rødt TEMAskilt.

Om aftenen stifter vi bekendtskab med det vietnamesiske køkken. [M]

Dag 3. Saigon og Cu Chi‑tunnelerne
Formiddagen er afsat til et besøg i de berømte og berygtede Cu Chi‑tunneler. Tunnelerne blev bygget og brugt af befrielsesbevægelsen FNL før og under Vietnamkrigen. Det er en oplevelse at se disse kilometerlange systemer – nogle steder tre etager under jorden – med sove‑ og mødelokaler, hospitaler m.m. Enkelte tunneler løb direkte under amerikanske baser, hvilket gav mulighed for lynhurtige angreb og tilbagetrækning.

Efter frokost returnerer vi til Saigon og kører ad byens ærværdige, franskinspirerede boulevarder. Vi fortsætter med et besøg i det tidligere præsidentpalads, hvor de nordvietnamesiske kampvogne, der den 30. april 1975 brød gennem de massive porte, stadig står. Rundturen fører os gennem pompøse mødesale og hemmelige kommunikationsrum. Sydvietnam kapitulerede kort efter, og byen skiftede navn til Ho Chi Minh‑byen. Forinden blev næsten alle amerikanere og mange sydvietnamesere evakueret i den operation, der er kendt som »Operation Frequent Wind«, den største helikopterevakuering i historien.

Efter al krigshistorien afslutter vi dagen med at sætte dem, der ønsker det, af ved Ben Thanh‑markedet – det perfekte sted at købe alt typisk vietnamesisk, fra traditionelle *ao dai*-kjoler til kaffe ristet med vanilje og hasselnødder. [F‑L]

Dag 4. Mod Mekongdeltaet – de ni dragers delta
I dag forlader vi Saigon for at opleve det traditionelle liv på landet. Undervejs ser vi flere af Cao Dai‑sektens farverige templer og gør et ophold ved et af dem. I Graham Greenes *Den stille amerikaner* beskriver hovedpersonen Fowler caodaismen således:

> »Mindst én gang om året fejrer caodaist‑erne en højtid i pavestolen i Tanyin, otten­tyve kilometer nordvest for Saigon … Kristus og Buddha skuede fra katedralens tag ned på en østlig Walt‑Disney‑fantasi med drager og slanger i technicolor.«

Vi ser også risbøndernes utrættelige arbejde. Omkring 40 % af Vietnams areal anvendes til landbrug, og Mekongdeltaet er et af verdens største risproducerende områder. Ved Cai Be når vi frem til en af deltaets flodarmer, Tiên Giang (Øvre Mekong).

I tusinder af år har både været folkets vigtigste transportmiddel her, fordi flodarmenes varierende vandstande har umuliggjort et stabilt vejnet. I deltaet findes øer berømte for langan‑frugter og for delikatesser som ris‑popkorn og kokoskaramel. Vi fortsætter i en traditionel flodbåd og får indblik i livet langs floden. Inden vi rejser videre, spiser vi frokost i en families have. Derefter kører bussen os over Nedre Mekong til Can Tho, hvor vi tjekker ind for natten. Can Tho kaldes Mekongdeltaets hovedstad og er en af landets hurtigst voksende byer. Om aftenen kan man søge ind mod centrum for at finde en hyggelig restaurant ved floden eller opleve byens autentiske stemning. [F‑L]

Dag 5. Flydende marked Cai Rang og videre mod Chau Doc
Tidligt om morgenen sejler vi til Cai Rangs flydende marked – en uforglemmelig oplevelse. Bådfolkene hænger frugter og grøntsager op på bambusstænger, så alle kan se udvalget. Herefter kører vi med bus dybere ind i Mekongdeltaet.

Fremme i Chau Doc sejler vi ud på Bassacfloden til en opdrætsfarm for mallefisken pangasius, en af Vietnams største eksportvarer. Vi fortsætter til en landsby beboet af cham‑folket. I den lille landsby møder vi et muslimsk samfund. Chamerne var engang bærere af et stort kulturfolk i Sydøstasien, men mellem 1300‑ og 1400‑tallet blev deres kongerige gradvis opslugt af vietnameserne. I dag lever chamerne spredt i bl.a. Cambodja, Vietnam og Malaysia. [F‑L]

Dag 6. Med båd til Phnom Penh
Dagens mål er Phnom Penh, Cambodjas hovedstad. Bådrejsen på Mekong byder på smuk natur og tager cirka fire til seks timer, inklusive pas‑ og visumformaliteter. Husk rene, hele US‑dollar til visummet (se visumafsnittet). Vi sejler med Hang Chau‑speedbåd.

Mekong har sit udspring i Himalaya i Tibet, 5 100 m over havet, og løber gennem dybe kløfter, videre 1 200 km gennem det sydlige Kina, danner 200 km grænse mellem Myanmar og Laos og fortsætter gennem Den Gyldne Trekant. Herefter flyder den som Nedre Mekong gennem Laos til Luang Prabang, bliver op til fire kilometer bred og næsten 100 m dyb ved de 4 000 øer, og ved Khone‑faldene er strømmen kraftigere end ved Niagara. Mekong forsyner kambodjanerne med 60 % af deres proteinbehov og huser nogle af verdens største ferskvandsfisk, før den til sidst forgrener sig i Vietnam som »de ni dragers flod« og munder ud i Det Sydkinesiske Hav.

Landskabet skifter fra tætbefolket Vietnam til store rismarker med færre indbyggere på den cambodjanske side. De typiske spidse rishatte bliver til runde hatte eller *krama*‑tørklæder. Velkommen til khmerernes rige!

Phnom Penh blev hovedstad allerede i 1453, da Angkor faldt for siameserne. I 1863 udnævnte franskmændene igen byen til kongesæde i deres protektorat. Fransk kolonial pragt blander sig med khmerisk arkitektur, forfaldne huse – og nye skyskrabere skyder op i hurtigt tempo.

Efter frokost kaster vi os over byens mørke nutidshistorie. Da De Røde Khmerer tog magten 17. april 1975, startede et af historiens mest brutale regimer sine udrensninger: by mod land, børn mod voksne, kvinder mod mænd. Byerne blev tvunget til at evakuere under påskud af amerikansk bombardement; folk måtte pakke til tre dage, men fraværet varede tre år, otte måneder og 20 dage.

»År nul« begyndte – markeder, religion og mode blev opløst. Angkar (»organisationen«) kontrollerede alt og fjernede enhver trussel. Hele befolkningen blev forsøgskaniner i et enormt landbrugseksperiment, der uden moderne metoder håbede at gentage Angkors storhed med flere ris‑høstninger om året.

Vi besøger torturfængslet Tuol Sleng (S‑21), tidligere en gymnasieskole, hvor op mod 20 000 mennesker blev tortureret bag dobbelte elektriske pigtrådshegn og bølgeblik. Når de var tæt på døden, blev de kørt til Killing Fields for at grave deres egen grav. Ved Dødens Fælter står et gribende monument med kranier og knogler af brutalt myrdede – fra børn til gamle. (*Se filmen* *The Killing Fields* *for baggrund.*)

Over to millioner mennesker blev fordrevet eller dræbt indtil 1979. Cambodja har i dag en ung befolkning; de fleste er født efter 1979. Phnom Penh forsøger nu at blive en moderne metropol i Sydøstasien.

Aftenen er på egen hånd. Byen byder på mange caféer og tagbarer. Gå en tur langs flodpromenaden for at mærke det gamle Phnom Penh, eller nyd en drink på Raffles Le Royal i Elephant‑baren. [F, snacks på båden L]

Dag 7. Phnom Penhs højdepunkter
Stadsrundtur: Under kong Sihanouk fik Phnom Penh brede boulevarder, parker og art‑déco‑bygninger. Fra Wat Phnom, en kunstig bakke med tempel, ser vi byen og hører legenden om dens grundlæggelse.

Vi besøger Kongeslottet med Sølvpagoden og salen for »Smaragd‑Buddhaen«. Sølvpagoden har 5 329 sølvfliser a 1,125 kg, franske olielamper, over 1 600 gaver, en 90 kg guld‑Buddha med 2 086 diamanter (største 25 karat) og kongens bærestol i 23 kg guld, båret af otte personer.

Nationalmuseet giver en enestående introduktion til khmerisk skulpturkunst med over 5 000 genstande i en bygning i klassisk khmer‑stil. (Programmet kan bytte rækkefølge alt efter afgangstid.) [F‑L]

Dag 8. Cambodjas landsbygd, friturede edderkopper i Skuon og Sambor Prei Kuk
Om morgenen kører vi nordpå mod Siem Reap og gør stop i Skuon, 55 km nord for Phnom Penh. Byen er berømt for spiselige taranteller – en praksis, der opstod under Røde Khmerers hungersnød. Tarantellerne er store, sorte og behårede; de graves frem og frituresteges. Ben og hoved spises først; maven er en smagssag, men siges at være den bedste del.

Senere besøger vi de præ‑angkoriske templer i Sambor Prei Kuk (ca. 615‑650 e.Kr.) – mere end hundrede teglstens­templer spredt i frodig vegeta­tion, antageligt Chenla‑rigets hovedstad, og i dag UNESCO‑verdensarv.

Efter ankomst til Siem Reap venter en storslået aftenoplevelse: Phare Cambodia Circus, grundlagt af flygtninge under Røde Khmererne. Forestillingen kombinerer musik, dans og akrobatik og skildrer moderne kambodjansk liv. [F‑L]

Dag 9. Heldag i Angkor med Ta Prohm, Bayon, Angkor Wat og gondoltur i voldgraven
I dag besøger vi Angkors vigtigste templer. Angkor er et vidstrakt område; her troner pragtbyggerier som ædelsten i junglen og har gjort det i over tusind år.

Da den franske orkidé­ekspedition i 1800‑tallet fandt templerne, lod man ét tempel, Ta Prohm, stå som fundet – overgroet af trærødder på op til 40 m, hvilket skaber en magisk atmosfære. Templet blev siden kendt fra filmen *Tomb Raider*.

Millionbyen Angkor Thom var omgivet af syv meter høje mure med vagttårne. Ved broen over voldgraven flankerer enorme Naga‑slanger vejen til Bayon‑templet med sine hundredvis af smilende ansigter. Khmerernes arkitektoniske evner opleves i terrasser, trapper, damme og kanaler.

Kronjuvelen Angkor Wat, viet til kong Suryavarman II, har en 350 m lang stenbro over voldgraven og en 600 m lang basrelief – en af verdens længste.

Hvis vejret tillader det, afrunder vi dagen med en solnedgangstur i en lille gondol på Angkors voldgrav, hvor der serveres drikkevarer, mens vi nyder udsigten. [F, snacks i gondolen & champagne]

Dag 10. Luang Prabang i Laos
Formiddagen er fri til afslapning; derefter flyver vi til verdensarvsbyen – og tidligere hovedstad – Luang Prabang.

Laos hed tidligere *Lan Xang*, »Landet med en million elefanter«. Luang Prabang udstråler ro og skønhed. Byens arkitektur er en udsøgt blanding af indokinesisk fransk kolonistil og gyldne laotiske templer med røde tage.

Belle époque (ca. 1890‑1914) var en tid med sorgløs fremtidsoptimisme blandt franskmændene, hvilket ses i kolonitidens operahuse og regeringsbygninger. I Luang Prabang smelter de franske bygninger sammen med det kuperede terræn og glimtende templer.

Franskmændene introducerede mursten og keramiske tagsten; husene har brede udhæng, smalle vinduer, verandaer og balkoner. Luang Prabang blev UNESCO‑verdensarv i 1995; 34 templer (af oprindeligt over 60) og 443 civile bygninger indgår i beskyttelsen.

For franskmændene var Laos et Shangri‑la med mælk og honning. Charmefaktoren er høj: duften af friskristet kaffe og varme baguetter blander sig med synet af pagodernes guldglimtende spir. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\[F‑M]

Dag 11. Nam Ou‑ og Pak Ou‑grotterne

Om formiddagen sejler vi på Mekong, hvor grønne bjerge stu­per lodret ned i floden, og små landsbyer ligger spredt langs bredden. Laos mangler kyst, så Mekong er nationens livsnerve. Vi går i land ved de hellige Pak Ou‑grotter med hundredvis af Buddha‑statuer fra flere århundreder.

Vi besøger også Wat Xieng Thong – et af byens uvurderlige templer – og har tid til at nyde Luang Prabangs atmosfære. Måske bestiger du Mount Phousi for en betagende solnedgang over Mekong. [F‑L]

Dag 12. Højhastighedstog fra Luang Prabang til Vientiane (ca. 2 timer)
I morgengryet vandrer munkene i deres safrangule klæder for at indsamle dagens måltid, mens lokale handler friske råvarer på de livlige markeder – en meritgivende ceremoni, vi oplever på tæt hold.

Vi besøger *Museum of Traditional Arts & Ethnology*, som giver indsigt i Laos’ mange etniske grupper, dragter og traditioner.

Derefter tager vi det semi‑højhastighedstog, der siden december 2021 har forbundet Luang Prabang (422 km) med hovedstaden Vientiane. Landskabet domineres af tekklædte bjerge og dybe dale.

Vientiane (egentlig Vienchang) er regionens mindste hovedstad og huser ca. 10 % af landets befolkning. Sammenlignet med Laos’ landsbyer er den dog hektisk.

Efter ankomst tager vi på byrundtur (kan variere alt efter togtider). Vi ser Patuxai – byens egen triumfbue, hævdes bygget af midler tiltænkt en landingsbane – og That Luang, Vientianes helligste stupa fra 1566.

Om aftenen samles vi til en fælles afskedsmiddag. [F‑L‑M]

Dag 13. Egen tid i Vientiane
Tid på egen hånd indtil afrejse med fly Vientiane – Bangkok. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\[F]

Dag 14. HjemkomstMættede af indtryk fra Indokina lander vi igen i Skandinavien.