Det ægte Grækenlandmed Thessaloniki og Meteora

Rundrejse i Grækenland til skjulte dale og kulturskatte langt fra alfarvej og charterturismens parasoller. Vi kommer da til det "ægte" Grækenland. I provinsen Makedonien oplever vi Edessa's vandfald og Alexander d. Store's fødselssted i Pella. Via Vergina og Filip d. 2's grav når vi Thessalien, hvor Meteora's klostre forundrer. Du oplever også Verdensarv i storbyen Thessaloniki, hvor du også lærer dig mere om græsk kogekunst over en herlig middag ved havet.

REJSEFAKTA

Lande: Grækenland

REJSETYPE: Rundrejse

Rejselængde : 8 dage

Gruppens størrelse: 20-25 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • Naturen og stenbroerne i Vikoskløften
  • UNESCO Verdensarven Meteoras sandstensklipper og kloster
  • Middag i Thessaloniki med madlavningskursus
  • Kastoria's sø og dens byzantinske kirker
  • De arkæologiske udgravninger ved Vergina og Pella

Dagsprogram
2019

Dag 1 - Velkommen til Grækenland og Pella.

Vi flyver til Thessaloniki hvor du mødes af din TEMA rejseleder. Vi kommer tilbage til Thessaloniki, så nu fokuserer vi på at køre til Pella. Her besøger vi det arkæologiske udgravningsområde og museet. Det var her kong Archelaus af Makedonien skabte en ny hovedstad allerede i 500-tallet f.Kr. Cirka 100 år senere blev Alexander den Store født her. og han kom til at skabe mange nye byer og ændre på datidens verdenskort.  

Efter besøget her kører vi til Edessa, hvor vi checker ind og spiser vores første fælles middag. 

Dag 2 - Edessa's vandfald og idylliske Nymfaio.

Gennem Edessa flyder floden Edessos, som har givet byen sit navn. Et jordskælv skabte det største af faldene, Karanos, hvor vandet fosser 70 meter ned. Men her er også flere mindre fald, der danner grund for tilnavnet, vandbyen Edessa. 

Senere på dagen kommer vi frem til Orestiada, som Kastoriasøen egentligt hedder. Her besøger vi Dispilio, en forhistorisk bosættelse strategisk placeret ude i søen. Dispilio var et aktivt samfund fra ca. 5000 til 3000 f.Kr.

Om aftenen checker vi ind på vores hyggelige hotel, med udsigt mod såvel Kastoria by og søen. 

Dag 3 - Byzantinske kirker i Kastoria og Vikos ravinen med sine stenbroer.

Dagen begynder med byen Kastoria i Vestmakedonien, ikke langt fra "trelandspunktet" mellem Albanien, Makedonien og Grækenland. De omkringliggende bjerge er rige på vildt, hvilket har gjort byen til et handelscentrum for pelse. Kastoria betyder direkte oversat "Bæverbyen". Men byen er også rig på kultur, og kan prale af cirka 80 byzantinske kirker, som vi går rundt blandt på en byvandring. 

Siden fortsætter rejsen med bus til den mægtige Vikoskløft, som begynder ved byen Monodendri. Med sin isolerede beliggenhed og lette befolkningstæthed, byder området på en imponerende natur. Vi kommer til området Zagoria, hvis navn kommer fra slavisk og betyder bag bjergene. Her besøger vi områdets mest kendte menneskeskabte monument, broen i Plakidas.  

Vi overnatter i Monodendri ved Vikoskløftens begyndelse, og her bydes vi på en middag lavet af lokalt producerede råvarer. 

Dag 4 - Ioannina, hovedstaden i Epirus.

Vi befinder os nu i landsdelen Epirus, og efter morgenmaden kører vi til provinshovedstaden Ioaninna. Byen er påvirket af mange kulturer, eftersom den ligger som knudepunkt for mange handelsveje. Vi laver en byvandring her, og ser påvirkningerne fra kristendommen, jødedommen og islam. Om aftenen er der programfrit, så du kan udforske byen på egen hånd, eller bare koble af på vores fine hotel. 

Dag 5 - Meteoras hængende klostre.

Vi starter dagen med en bådfærd på Pamvotida søen, som omgiver Ioannina. Vi går iland på øen midt i søen, og går ad de smalle stræder her samt besøger det lille kloster derude. Derpå kører vi mod endnu en stor oplevelse i Meteora, og stopper undervejs i den lille bjergby Metsovo. Heroppe i bjergene er det ofte køligere end ved kysten, hvilket gør byen til et populært udflugtsmål for lavlands-boerne. Den lokale produktion af ost og honning er også noget der tiltrækker besøgende. Når vinteren er kold, og sneen er faldet, er skiliftene på den anden side af dalgangen i fuld drift. Om eftermiddagen er vi fremme ved det magiske Meteora. Her er klostre, som nu er med på UNESCO's Verdensarvsliste, placeret højt oppe blandt naturlige stenformationer. Ordet Meteora betyder "I Himlen ophængt" og klostrenes placering gør netop, at de virker til at svæve i luften. Denne plads ånder ro og andagt. Ud over at nyde naturens skønhed besøger vi også to af klostrene her. 

Dag 6 - Fillip d. 2's grav i Vergina.

Vi forlader Meteora og kører mod Vergina, hvor arkeologerne i 1800-tallet udgravede Aigai, som var en af det Makedonske Kongeriges mest betydningsfulde byer. Her findes ruiner af det store palads med sindrigt udformede mosaikker og malede stucco-vægge. Her har man udgravet Fillip d. 2's grav, hvilket vækkede sensation. Fillip d. 2 var fader til Alexander d. Store, og det var Fillip's erobringer som banede vejen for Alexanders kommende erobringstogter. En meget bevægende oplevelse at stå her foran den rustning, som Alexander gav sin fader som gravgods.Senere hen på eftermiddagen ankommer vi til Thessaloniki, som er det moderne Grækenlands 2. største by. Om aftenen finder vi en hyggelig taverna hvorfra vi har en god udsigt over byen, og hvor vi får god mad.

Dag 7 - Thessaloniki .

Om formiddagen går vi en byvandring i denne by, som er så rig på fortidsminder. Vi får mulighed for at se nogle af de UNESCO Verdensarv's monumenter, som findes her, blandt andet "Lille Hagia Sofia". Under dagen kommer vi også til Heptapyrgion, borgen med de 7 tårne, hvorfra vi har en panoramaudsigt over hele byen. Dagen inkluderer også et besøg i det arkeologiske museum. Vi afslutter dagen med afskedsfrokost, og derpå har du tid på egen hånd til at undersøge Thessaloniki.

Dag 8 - Hjemrejse.

Nu er det på tide at sige farvel til Grækenland igen, eller måske Ta leme (vi ses)!

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

  • Flyrejse t/r Danmark.
  • Samtlige overnatninger.
  • 7 x morgenmad.
  • 1 x frokost.
  • 5 x middag.
  • Entreudgifter ifølge program.
  • TEMA rejseleder.

REJSEFAKTA

Dag 1.

Fly Danmark – Thessaloniki. Bus til Edessa, 40 Km. Besøg i Pella. Middag indgår. En overnatning i Edessa.

Dag 2.

Edessa - Kastoria, 120 Km. Udflugt til Edessa's vandfald og byen Nymfaio. Morgenmad og middag indgår. En overnatning på hotel i Kastoria.

Dag 3.

Kastoria - Monodendri, 200 Km. Byrundtur i Kastoria og udflugt i Vikoskløften. Morgenmad og middag. En overnatning på hotel i Monodendri.

Dag 4.

Monodendri - Ioannina, 75 Km. Byrundtur i Ioannina. Morgenmad indgår. En overnatning på hotel i Ioannina.

Dag 5.

Ioannina - Kalambaka, 130 Km. Bådfærd i Ioannina og udflugt til Meteora's klostre. Morgenmad og middag indgår. En overnatning i Kalambaka.

Dag 6.

Kalambaka - Thessaloniki, 230 km. Udflugt til de arkæologisk udgravninger ved Aigai. Morgenmad og middag. To overnatninger på hotel i Thessaloniki.

Dag 7.

Byrundtur i Thessaloniki. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 8.

Fly Thessaloniki – Danmark. Lufthavnstransfer, 20 Km. Morgenmad indgår.

Grækenland

Befolkning 10,7 mill. 

Landets areal 131.940 km². 

Valuta Euro. 

Religion Græsk-ortodoks kristne ca 98 %. Minoriteter af muslimer, jøder og katoliker. 

Sprog Dimotiki (en form for nygræsk) er officielt sprog.

Vigtigt om rejsen

I grundprisen indgår

Flyrejse Thessaloniki t/r. TEMAs skandinaviske rejseleder, del i dobbeltværelse, måltider, udflugter, entreer og rejsens transporter ifølge dagsprogrammet.

Ønsker du at bestille rejsen uden flyrejse Danmark T/R, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre. Kontakt os for mere information.
Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.

Valuta:

Euro (EUR).

De meste almindelige kreditkort accepteres i de fleste butikker. Der findes hæveautomater.

For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Drikkepenge:

Drikkepenge er ikke inkluderet i denne rejses pris. Derfor anbefaler vi, at du beregner 10 Euro per person til drikkepenge. TEMA's rejseleder indsamler og fordeler på passende vis.

Klima og beklædning:

På Internettet finder du udførlige klimaoplysninger over de fleste rejsemål og områder der besøges på turene. Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser finder du nemt på forskellige vejrsider. Forslag til sider kan være: www.dmi.dk, www.cnn.com, www.weatherbase.com eller www.bbc.com.

Påklædning og udstyr
En let jakke eller trøje kan være god at medbringe, hvis det skulle blæse eller være køligt en aften, primært på for- og efterårsrejserne. Det vigtigste er et par bekvemme sko til vandreture i naturen og byerne. Vær opmærksom på, at du skal have tøj på, der dækker skuldre og knæ ved klosterbesøg, det er for herrenes vedkommende lange bukser, og kjoler til kvinder. I bjergområderne i det indre af landet er temperaturen som regel nogle grader lavere end der oplyses i klimatabellen. Medbring badetøj, da visse hoteller har pool (åbne fra midten af maj måned).

Øvrigt:

Hotelstandarden i Grækenland er varierende, og værelserne kan opleves som små.

På grund af nationale helligdage kan der forekomme midlertidige ændringer af dagsprogrammet.

TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser. 


Hotelinformation

I vores rejser indgår altid

  • Fly & hotel
  • Serviceafgifter
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • TEMAs rejseleder
  • Se dagsprogrammet

Andre Rundrejser

 
XClose