Vancouver er ikke blot kendt som stedet for Vinter-OL 2010.

Rundrejse. Den er også kendt som en af Nordamerikas smukkeste byer, takket være havnen, de grønne parker og ikke mindst beliggenheden, direkte ved høje bjerge og en storslået vildmark. Her oplever du spektakulære vandreture, charmerende småbyer, vinsmagning, hvalsafari, bjørne og en tur med toget Whistler Mountaineer. Vi besøger også Vancouver Island og skisportsbyen Whistler.

Rejs fra kun 30 498,-
Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Canada
  • Rejselængde: 11 dage
  • Gruppestørrelse: 15-25 personer
  • Visum kræves: Ja

Højdepunkter

  • Togrejse med Whistler Mountaineer
  • Bjørn- og hvalsafari
  • Vinsmagning på Vancouver Island
  • Tur med Peak2Peak Gondola
  • Meget høj hotelstandard.
 

Afrejser

Dato Rejselængde Afrejselufthavn Grundpris Pladser
11 dage København 30 498,- 6 Bestil

Andre rejser i Nordamerika

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 9 morgenmad
  • 2 frokoster
  • 6 middage
  • Entreer ifølge program
  • TEMAs rejseleder

Canada

Canada
  • Indbyggertal: 33,4 millioner.
  • Landets areal: 9.976.140 km2
  • Valuta: Canadiske dollar (CAD)
  • Sprog: Engelsk 59,3% , fransk 23,2% (officielle sprog) - ialt tales der cirka hundrede sprog i Canada
  • Religion: Katoliker 45 %, protestanter 36 %, græsk-ortodokse, jøder, muslimer, sikher, hinduer m.fl.
  • Statsstyre: Konstitutionelt monarki

Dagsprogram Sommer 2012

sep

Dag 1 - Ankomst Vancouver og velkomstmiddag

Afrejse fra Danmark og ankomst til Vancouver. TEMAs rejseleder møder dig i lufthavnen og en kort transfer fører os ind til en af verdens smukkeste byer. Den naturnære og multikulturelle by er flere gange blevet udnævnt til "Best City in the Americas" af Condé Nest Traveller Magazine. Vi bor midt i byen, så du kan nå at udforske lidt af byen, eller bare slappe af, inden aftenens middag.

Dag 2 - Byrundtur i Vancouver

Efter morgenmaden tager vi på en byrundtur i Vancouver, hvor vi blandt andet besøger Granville Island, Lions Gate Bridge og Canada Place nede ved Vancouvers Waterfront. Her kan man gå en tur på 2 km langs havnen og se byens smukkeste udsigter, læse historiske anekdoter om dens historie med forstørrede gamle fotos. Denne tur skal du dog gå, når du har tid på egen hånd. Byrundturen tager os også gennem Stanley Park, der er lige så stor som hele downtown. Parken er et populært tilflugtssted for byens indbyggere, når de vil til stranden, spise picnic eller tage en joggingtur.

Derefter tager vi op til Grouse Mountain, hvor vi skifter bussen ud med en svævebane. Heroppe på "Rypebjerget" (det er efter fuglen bjerget har fået sit navn) er der en smuk udsigt over Vancouver, og her spiser vi frokost. Man forstår hurtigt, hvor let det er at være både et storbys- og naturmenneske her. Bjerget ligger kun et kvarters kørsel fra bymidten og er et perfekt sted til vandreture, mountainbiketure og rafting. Om sommeren er her mange aktiviteter, og vi ser både ulve og grizzlybjørne samt en imponerende opvisning med rovfugle. Et andet show er, når skovhuggerne viser hvordan man klatrer i, og fælder træer - i det populære Grouse Mountain’s Lumberjack Show.

Turen fortsætter i det nordlige Vancouver til Capilano, hvor vi går rundt blandt de cederduftende trækroner. Capilanos park byder på mere end blot smuk natur, her kan du også fordybe dig i Canadas indianerkultur og se totempæle. Der er også en laksetrappe i Capilanofloden med tilhørende besøgscenter, hvor vi lærer mere om den canadiske laks. Det er en stor oplevelse at gå over den 137 meter lange hængebro, der er spændt ud i 70 meters højde over Capilanokløften.

Dag 3 - Whistler Mountaineer

Under de Olympiske Lege i 2010 er ikke blot Vancouver i fokus, men også vintersportsbyen Whistler. I dag skal vi selv opleve Whistlers snoede pister og smukke toppe.

Tidligt om morgenen tager vi på en togrejse med det fashionable Rocky Mountaineer fra Vancouver til Whistler. Jernbaneselskabet er kendt for sine smukke strækninger i British Columbia og gennem takkede bjerge ind i naboprovinsen Alberta. National Geographic betegner det som en af verdens bedste togoplevelser. Du kan blot læne dig tilbage og opleve det smukke landskab, mens du nyder en drink og nogle snacks. Den tre timer lange togrejse går forbi vandfaldet Shannon og Brandywine, samt langs en naturskøn strækning i Cheakamuskløften.

Fra Blackcomb til bjerget Whistler går verdens længste fritløbende gondollift, en strækning på cirka tre kilometer. På det højeste punkt hænger gondolen 430 meter over dalens bund. Du har selv mulighed for at prøve den eventyrlige tur (ikke på afrejse i maj, hvor Peak 2 Peak Gondola ikke er i brug).

Om aftenen går vi til en lokal restaurant ca. 20 minutter fra hotellet, hvor vi spiser en hyggelig middag.

Dag 4 - Fridag i Whistler

Dagen er til din egen disposition. Vi kan evt. anbefale en vandretur på en gletsjer (udstyr kan lånes), eller måske en kanotur mellem søerne Alta og Green. Du kan også lære mere om indianerkulturen på Squamish Lil’Wat Cultural Centre. TEMAs rejseleder hjælper dig med at bestille udflugterne.

Dag 5 - Besøg i MacMillan Provincial Park

Vi hentes med bus og kører fra bjerget ud mod kysten langs "Sea-to-Sky-Highway", en natursmuk vej med Howe-sundet på den ene side og stejle bjerge på den anden.

Fra Horseshoe Bay tager vi færgen over sundet til Nanaimo på Vancouver Island. På vejen fra østkysten til den mere milde vestkyst, besøger vi Cathedral Grove i MacMillan Provincial Park. Cedertræerne i Cathedral Grove er giganter, og man skal ofte være 4-5 personer for at nå rundt om deres stammer. Du får mulighed for sammen med andre at kramme disse skovens lunger som tak for den ilt de giver os. Man føler sig temmelig lille blandt disse træer, og indser naturens storhed.

Ved Ucluelets smukke kyst og strande checker vi ind på et meget lækkert og naturnært resort i to nætter. Hvis vejret er på vores side, kan vi opleve en enestående solnedgang i havet.

Dag 6 - Bjørnesafari med zodiacbåde

Dagens oplevelser foregår i Pacific Rim National Park med store skovområder og strande. Her går vi gennem uberørt natur, og når tidevandet trækker sig tilbage, stiger vi om bord i en såkaldt zodiacbåd for at se, når de sorte bjørne kommer ned til stranden for at fiske mellem stenene. En zodiacbåd er en åben gummibåd, men meget stabil og let at manøvrere. Vind- og vandtæt tøj er et "must".

Vi spiser frokost i den charmerende og fredelig by Tofino, direkte ved Alafiafloden.

Om aftenen kan du slappe af ved bålet med en bog, eller måske nyder du en solnedgangsdrink på lodgen.

Dag 7 - Coombs, Chemainus og Cherry Point Winery

Dagens mål er det kuperede indland og sydpå til British Columbias hovedstad, Victoria.

I byen Coombs får du mulighed for at gå på et lokalt marked med bla. mange organiske varer. Her kan du evt. også spise din frokost. Byen er ellers kendt for de taggræssende geder, som du kan forsøge at tage billeder af.

I det lille kystsamfund Chemainus beundrer vi vægmalerierne, der skildrer byens og øens historie. Malerierne startede som et forsøg på at få liv i et stagnerende samfund. I dag kommer der besøgende fra hele verden for at se værkerne.

Når vi nærmer os Victoria, stopper vi ved Cherry Points vingård. Det er en af de eneste vingårde i verden, der ejes af den oprindelige befolkning. Her går vi en guidet tur gennem vingården og afslutter med vinsmagning. Da vindyrkning på Vancouver Island er relativt nyt, dyrker man stadig flere forskellige druer i jagten på at finde den eller de druesorter, der egner sig bedst på øens sydøstkyst.

Dag 8 - Byrundtur i Victoria og hvalsafari med båd

Morgenen starter med en kort gåtur til havnen, hvor vi i små zodiacbåde begiver os ud på et af rejsens højdepunkter, hvalsafari. Turen tager 3 timer og det bliver et minde for livet at se kolosser som pukkelhvaler og spækhuggere lege lige i nærheden af båden.

Med sine viktorianske bygninger, stilfulde havn og flotte haver byder Victoria på en hyggelig byrundtur. Af øens 750.000 indbyggere bor der ca. 300.000 i Victoria. Mange facader i bymidten er blevet renoveret, hvilket giver Victoria en charmerende viktoriansk havnebysatmosfære.

Du får også tid til at udforske byen nærmere, inden vi om aftenen mødes til en skøn middag med fin udsigt over marinaen.

Dag 9 - Butchart Gardens

Turen ud fra Victoria går via den maleriske Marine Drive til Oak Bay med store herregårde og fine udsigter. Inden vi forlader Vancouver Island besøger vi Butchart Gardens, der regnes som et af verdens førende botaniske haver. Det tilhørende gamle kalkbrud er blevet forvandlet til en æstetisk "synkende have". Her kan du nyde sæsonens blomsterpragt, eller blot en kop formiddagskaffe.

Om aftenen mødes rejseselskabet for en kort gåtur på cirka 20 minutter til Canada Place, hvor vi spiser afskedsmiddag med udsigt over havnen og Burrard sundet.

Dag 10 - Hjemrejse

Hotellets centrale beliggenhed gør, at du kan nå at foretage de sidste indkøb, inden vi kører til lufthavnen for at rejse tilbage til Danmark.

Dag 11 - Hjemkomst

Ankomst Danmark.

Resumé

Dag 1

Fly Danmark til Vancouver. Transfer til hotel. 20 km. Velkomstmiddag. To overnatninger på hotel i Vancouver.

Dag 2

Heldags byrundtur i Vancouver med Grosue Mountain og Capilano naturpark. 50 km. Morgenmad og frokost.

Dag 3

Vancouver – Whistler. 3 timers togrejse. Kold morgenmad på toget og middag indgår. To overnatninger på hotel i Whistler.

Dag 4

Fridag i Whistler. Morgenmad.

Dag 5

Whistler – Ucluelet. 360 km. Besøg i MacMillan Provincial Park. Morgenmad og middag. To overnatninger på hotel i Ucluelet.

Dag 6

Udflugt i Pacific Rim National Park. Bjørnebetragtning med zodiacbåd. 70 km. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 7

Ucluelet – Victoria. 320 km. Besøg på vingård inklusive vinsmagning. Morgenmad. To overnatninger på hotel i Victoria.

Dag 8

Tre timers hvalsafari med båd og byrundtur med bus i Victoria. Morgenmad og middag.

Dag 9

Victoria – Vancouver. 120 km. Besøg i Butchart Gardens. Morgenmad og middag. Overnatning på hotel i Vancouver.

Dag 10

Fri frem til afrejse. 20 km. Morgenmad.

Dag 11

Hjemkomst Danmark.

Billeder & film

Rejseledere

Her er nogle af vores rejseledere, som leder vores rejser i Nordamerika. Desværre kan vi ikke garantere præcis hvilken guide, der vil lede din rejse.

Lotta Bauer

Jeg bor i et fint lille hus ved havet udenfor Mombasa, Kenya. Tiden går og det har nu været mit hjem i de seneste 10 år. Elsker at være ude i naturen, havet, skoven, savannen, bjerge eller bare ligge i hængekøjen i haven. Når jeg ikke arbejder, så går jeg på min "egen" safari, både til lands og til vands. Hval- og delfinsafari er fantastisk, ligesom løve- og elefantsafari.

Jeg nyder også at fiske... dybhavsfiskeri. Vi fanger fisken og slipper den fri igen "Take & Release". Mine hunde tager også en stor del af min tid, vi lærer stadig nye kunstner.

Det er svært at kunne sige hvilket der er det bedste minde med TEMA, hver safari er et eventyr.

Jeg har været heldig på mine safariture og oplevet så meget. Det som måske er det mest specielle er at kunne have været med når nye dyreunger kommer til verdenen. At se disse små unger komme på benene og starte et nyt liv på savannen, er noget som ikke kan beskrives med ord. Thomson gazeller, zebraer og gnuer (som står op efter 2 minutter).

Jeg har været heldig at kunne være med når en lille flodhest fødes. Helt fantastisk. Hest er måske ikke det rette ord, nok mere en lille rosa flodgris.

Det mest spændende var måske da jeg havde et løvepar på bryllupsrejse ved siden af mit telt. Hverken jeg eller de sov den nat.

I Canada er det at pukkelhvaler, spækhuggere og bjørne i sit rette element helt specielt. Men min favorit er søløverne, jeg elsker bare deres sang.

Fakta om Lotta Bauer

  • Uddannelse: Uddannet ranger i Sydafrika
  • Antal år som rejseleder: 8
  • Sprog: Engelsk
  • Rejseledere: Kenya, Tanzania, Canada, Kreta
  • Det vidste du ikke: Uddannet modist

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse Vancouver tur/retur, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge rejsefakta, TEMAs rejseleder, entreer og samtlgie udflugter ifølge program, hvor intet andet er anført.

Valuta:

Canadiske dollar (CAD). Kreditkort er almindeligt forekommende og på visse hoteller skal du aflevere nummeret som sikkerhed for at kunne benytte telefon og minibar. I rejsen indgår måltider ifølge dagsprogram. Når det gælder øvrige måltider skal du regne med, at en komplet menu koster ca. 20-30 CAD. Regn også med udgifter til måltidsdrikke og forfriskninger, souvenirs, drikkepenge m.m.

Klima og beklædning:

Vancouvers sommer strækker sig til slutningen af september og middeltemperaturen ligger på cirka 15 grader. På Vancouver Island kan vinden være stærk. Regntøj og vandskyende jakke og bukser kan anbefales til bådturene samt til besøget i nationalparken Pacific Rim. Da der også er nogle vandreture i ujævnt terræn anbefaler vi nogle gode travesko.

Drikkepenge:

Drikkepenge til servitricer, taxichauffører og lignende serviceerhverv er mere en regel end en undtagelse i Canada. Mange i servicebranchen tjener en minimumsløn og lever så at sige af drikkepengene. Man betaler cirka 15% i drikkepenge på restauranter og ved taxiture i Canada. I rejsens fælles måltider og udflugter er drikkepenge inkluderet.

Øvrigt:

100 vol ligesom i USA. Adapter er nødvendig, da stikkontakterne er anderledes end de europæiske. Mobiltelefon. Kontroller altid med din mobiloperatør om vilkårene for udenlandssamtaler med dit abonnement.

Hotel

The Listel Hotel

1300 Robson Street, Vancouver, BC Canada V6E 1C5

Telefon: +1 604 684 8461

Fax: +1 604 684 7092

Delta Whistler Village Suites

4308 Main Street, WHISTLER

Telefon: +1 604 905 3987

Fax: +1 604 938 6335

Black Rock Oceanfront Resort

PO Box 310 596, Marine Drive, UCLUELET

Telefon: +1 250 726 4800

Fax: +1 250 726 2430

Inn at Laurel Point

680 Montreal Street, VICTORIA

Telefon: +1 250 386 8721

Fax: +1 250 386 9547