Hele vejen fra Biscayabugten til Middelhavet udgør Pyrenæernes mægtige bjerge den naturlige grænse mellem Frankrig og Spanien.

Vandretur. Mellem evigt sneklædte bjergtoppe på mere end 3.000 meters højde er der imponerende dale og blomsterfyldte enge. Vandreturene på rejsen giver dig mulighed for at opleve den smukke natur og det behagelige klima på bjergkædens spanske side, hvis periodevis vilde præg overrasker mange. Vi bor nær de mægtige nationalparker Ordesa och Aigües Tortes. Den ni dage lange rejse afrundes med et døgn i den uforlignelige storby Barcelona.

Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Spanien
  • Sværhedsgrad:
  • Rejselængde: 9 dage
  • Gruppestørrelse: 20-24 personer
  • Visum kræves: Nej

Højdepunkter

  • Cardona
  • Nationalparken
  • Pyræneiske bjergbyer
  • Vandretur i Ordesa
  • Byrundtur i Barcelona
 

Denne rejse er enten udsolgt, eller endnu ikke åben for bestillinger på hjemmesiden. Ring til os på telefon 70 100 399.

Andre rejser i Europa

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 8 morgenmad
  • 6 frokost
  • 8 middag
  • Entreer ifølge program
  • TEMAs rejseleder

Spanien

Spanien
  • Befolkning: 40,3 mill.
  • Landets areal: 504.782 km²
  • Valuta: Euro
  • Religion: Katoliker 82%, agnostiker og ateister 14%, muslimer min. 1,2 %, protestanter 0,1%, øvrige ca 2,7 %
  • Sprog: Spansk/castiliansk, katalansk, galicisk og baskisk.

Dagsprogram Sommer 2013

juli

Dag 1

Afrejse fra Danmark. I Barcelonas lufthavn mødes du af rejselederen, og i bus går turen til den pittoreske by Espot, hvor vi bor i to nætter. Turen går gennem Katalonien via Cardona og Tremp, hvor vi begynder at kunne skimte Pyrenæernes bjergkæde. Hele vejen fra Biscayabugten til Middelhavet danner Pyrenæernes mægtige bjerge den naturlige grænse mellem Frankrig og Spanien. Mellem de evigt sneklædte toppe på mere end 3.000 m.o.h. er der imponerende dale og blomsterfyldte enge.

Dag 2

I dag får vi den første kontakt med Pyrenæerne på en lettere, orienterende vandretur i byens nærhed. På den ni dage lange rejse oplever vi, i et behageligt tempo, Pyrenæernes smukke og uberørte natur på den spanske side.

Vi bor lige ved den særprægede nationalpark Aigües Tortes, og gårsdagens vegetation med middelhavsflora, er blevet erstattet med bøgeskove med indslag af birketræer og popler samt ren alpin natur. Om aftenen kan du strejfe omkring i de gamle stræder i charmerende Espot.

Dag 3

Hele dagen er afsat til en af rejsens længste (17 km), men også mest givende vandreture. Over et pas trænger vi dybere ind i Aigües Tortes, denne Pyrenæernes vildeste natur, som har været nationalpark siden 1955. Her kan vi se pragtfulde eksempler af den pyrenæiske lilje samt mange farverige orkideer.

Større dyr som ulve og bjørne er praktisk taget udrydede, men med lidt held kan vi se både lækat og stenbuk. Landskabet er dramatisk, sørigt og stejlt, på dagens vandretur passerer vi rejsens højeste punkt 2.429 m.o.h.

Mens vi vandrer kører bussen vores bagage rundt om bjergkæden til Boí, hvor vi skal bo i to nætter. Ved vandreturens slutning bliver vi hentet i mindre køretøjer, der kører os det sidste stykke til Boí. Et alternativ til dem, der ikke vil vandre hele turen er at følge med bussen til Boí. Derfra får du i så fald transport til vandrestien, for at du i dit eget tempo kan gå de øvrige deltagere i møde, og derefter slå følge med dem en kortere del af strækningen.

Dag 4

Fra hotellet tager vi i dag på en kortere vandretur (5 km). Turen fører os gennem et par små, pyrenæiske bjergbyer med unikke romanske kirker fra 1100-tallet. På engene langs vejen er der mulighed for at se den smukke martagonlilje, som forhåbentlig er sprunget ud.

Dag 5

Dagens bustur på ca. 150 km går langs foden af Pyrenæerne via Castejón de Sos. Vi stopper ved flere naturskønne steder, og i den unikke middelalderby Ainsa, tilbringer vi et par timer i de brostensbelagte gader. Efterhånden når vi op mod den pyrenæiske bjergkæde igen og ankommer til den charmerende by Torla, hvor vi skal bo i tre nætter lige ved kanten af nationalparken Ordesa, en af Pyrenæernes smukkeste.

Dag 6

Ordesas nationalpark er en af de ældste (fra 1918) på den spanske side af bjergkæden. Området er rigt på rovfugle, som for eksempel pilgrimsfalk, gåsegrib og den imponerende lammegrib. For botanikere, eller dig der, uden større videnskabelig baggrund, er vild med blomster, er nationalparken lidt af et paradis. I løbet af dagene vandrer vi blandt andet over orkidéenge, og vi ser også den pyrenæiske bjærgfrue hænge i store klaser fra bjergsiderne. Første dag tager vi på en orienterende vandretur (9 km) et stykke ind i parken.

Dag 7

I dag følger vi en sti, omkranset af alperoser, langs floden Soaso til den inderste dal (18 km). Vi besøger Pyrenæerne i den bedste periode, når naturen er smukkest og floraen når sin kulmination. Den botanisk interesserede bydes på et fuldkomment eldorado, der blandt andet byder på bestande af Edelweiss. Vil du ikke gå så langt, afkorter du turen og returnerer til vores skønt beliggende hotel.

Dag 8

Det er på tide at vende tilbage til "civilisationen", og vejen fører os gennem et fantastisk katalansk bjerglandskab. Via Barbastro og Lleída ankommer vi til Barcelona og afslutter rejsen i denne Kataloniens farverige hovedstad, hvor vi tager på en kort byrundtur. Den katalanske metropol er et naturligt valfartssted for alle arkitekturinteresserede, og her ser vi den meget ejendommelige, ufuldendte katedral La Sagrada Fimilia, Gaudís mesterværk, hvortil han hentede det meste af sin inspiration fra naturens uregelmæssige former.

Vi når også at nyde den pragtfulde udsigt over Barcelona fra bjerget Montjuich. Om aftenen spiser vi afskedsmiddag på en af Barcelonas mest unikke og kendte restauranter, Los Caracoles.

Dag 9

Transfer til lufthavnen, hvorfra flyet går hjem om formiddagen.

Resumé

Dag 1

Flyrejse København - Barcelona. Busrejse Barcelona - Cardona - Tremp - Espot. 280 km. Middag. To overnatninger på hotel i Espot.

Dag 2

Vandretur omkring Espot. Morgenmad, picnic og middag.

Dag 3

Vandretur i Aigües Tortes (ca. 17 km). Transport til Boí. Morgenmad, pcinic og middag. To overnatninger på hotel i Boí.

Dag 4

Vandretur omkring Boí. Morgenmad, picnic og middag.

Dag 5

Caldas de Boí - Castejón de Sos - Ainsa - Torla - Ordesa Nationalpark. 150 km. Morgenmad, picnic og middag. Tre overnatninger på hotel i Torla.

Dag 6

Vandretur i Ordesas Nationalpark. Morgenmad, picnic og middag.

Dag 7

Vandretur langs Soaso i Ordesas Nationalpark. Morgenmad, picnic og middag.

Dag 8

Torla - Barbastro - Lleída - Barcelona. 350 km. Kort byrundtur i Barcelona. Morgenmad og afskedsmiddag. Overnatning på hotel i Barcelona.

Dag 9

Transfer til lufthavnen. Flyrejse Barcelona - København. Morgenmad.

Billeder & film

Rejseledere

Her er nogle af vores rejseledere, som leder vores rejser i Europa. Desværre kan vi ikke garantere præcis hvilken guide, der vil lede din rejse.

Ulf Karlsson

Leder fremfor alt rejser med naturindhold for TEMA. Det er vandre- og cykelture og safarier men også visse andre rundrejser.

Favoritrejsemål er svært at sige, men har en vis forkærlighed for at vandre på Mallorca om foråret eller i Pyrenæerne om sommeren.

Har mange minder fra alle rejser, men det stærkeste minde er måske fra Patagonien, da jeg sagde til en gruppe at vi skulle gøre alt for at se kondorer under rejsen, men at der ikke var garanti for overhovedet at se nogen. Men vi så kondorerne, næste hele tiden. "De er jo som almindelige fugle", sagde en de medrejsende. En stor oplevelse som skete på den perfekte dag.

Idræt er vigtigt. I øjeblikket er jeg med som træner for to forskellige hold indenfor Jitex. Holder også en del af kunst og design. Specielt møbeldesign er fascinerende.

Fakta om Ulf Karlsson

  • Uddannelse: Biolog
  • Antal år som rejseleder: 28
  • Sprog: Svensk, engelsk og spansk.
  • Rejseledere: Spanien, IItalien, Costa Rica, Ecuador
  • Det vidste du ikke: Jeg er fugleinteresseret

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse Barcelona tur/retur, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge rejsefakta, TEMAs rejseleder, entreer, samtlige udflugter ifølge program, hvor intet andet er anført.
Eventuelt tillæg for enkeltværelse er kr. 1.850,-

Valuta:

Valutaen i Spanien er euro (EUR). De mest almindelige bank- og kreditkort fungerer i de fleste bankomater og på hotellerne. I løbet af vandretursrejsen kan det være svært at veksle valuta. Medbring derfor lommepenge til egne udlæg og indkøb. I rejsens pris indgår måltider ifølge rejsefakta, hvorfor de udgifter du skal regne med er til måltidsdrikke, forfriskninger og eventuelle souvenirs.

Klima og beklædning:

Dagstemperaturen i Barcelona ved Middelhavet er ca. 27 grader i juli, men du skal regne med en 4-5 graders lavere dagstemperatur oppe i Pyrenæerne, hvor vi vandrer. hvis der ligger et højtryk over Pyrenæerne kan der dog blive rigtig varmt om dagen i nationalparkerne. Naturligvis kan regn og dårligt vejr forekomme og temperaturen kan variere fra kølgie morgener til rigtig varme eftermiddage. Vi befinder os i 1.000-1.500 m.o.h., men nogle dage 2.500 m.o.h.

Drikkepenge:

Med Tema kommer man i kontakt med hverdagslivet og dets skik og brug. Måske kan der være forhold du ikke synes, om eller ikke er vant til, for eksempel skikken med drikkepenge. Temarejselederen kan give dig råd om hvilket beløb som kan være "passende" at give, men afskaffe drikkepengesystemet, kan vi ikke. Drikkepenge til hotellernes bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider står Temarejser for. Drikkepenge til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen er sværere at inkludere, da deres service er personlig og kan opfattes forskelligt af den enkelte. Vi vil dog understrege at det er helt frivilligt at give drikkepenge.

Vandreturen:

Pyrenæerne har kuperet terræn og visse vandreture kan være anstrengende. Er du i god form er det ikke noget problem. Andre vandreture er lettere. Skulle du en dag ønske at fravælge en vandretur er det ikke noget problem, blot du i god tid, dagen inden, meddeler det til rejselederen. Rejselederen vil anvise lettere og kortere vandretur for dem, der måtte ønske det. Læs om tips til vandreturen her.

Hotel

Hotel Riberies

Camí de Riberies, LLAVORSI.

Telefon: +34 973 622 051

Fax: +34 973 622 231

Hotel Pey

Plaça Treio, 3, 25528 BOÍ

Telefon: Tlf.: 34 973 696 036

Hotel Ordesa

Ctra. de Ordesa s/n, 22376 TORLA

Telefon: Tlf.: 34 974 486 125

Hotel Senator

Cardenal Reig, 11, BARCELONA

Telefon: +34 93 260 99 00

Fax: +34 93 449 30 30