Vandreferie i Sierra Nevadaog en udflugt til Alhambra

Vandreture langs naturskønne stier på de sydlige skråninger af Sierra Nevadas bjerge i Andalusien. Hvide byer, opdyrkede terrasser og grønne kløfter kanter vores vej. I det fjerne ses de sneklædte bjergtoppe. Vi vandrer op til toppen af ​​Mulhacén, som er det højeste punkt på det spanske fastland. Sideløbende med naturoplevelserne venter egen tid i solrige Malaga som afslutning på vandreugen.

REJSEFAKTA

Lande: Spanien

REJSETYPE: Vandreferie - sværhedsgrad 3, krævende

Rejselængde : 8 dage

Gruppens størrelse: 15-24 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • Vandretur ved Poqueirakløften
  • Hvide byer i Las Alpuharras
  • Det mauriske Granada
  • Egen tid i Malaga
  • Trevelez - en af Spaniens højest beliggende byer

Dagsprogram
2023–2024

Dag 1 – Ankomst Málaga og videre til Alpujarras
Efter ankomst til lufthavnen i Málaga venter en bustur på ca. 1,5 – 2 timer via kysten og byen Nerja. Da busserne tilpasses til flere ankommende fly, er det ikke sikkert, at du møder TEMA-rejselederen før du er på hotellet. De første seks nætter på denne spændende vandreferie bor vi på et hotel i Sierra Nevada.

Området i Sierra Nevada, hvor vi skal vandre, hedder Alpujarras og er kendt for sin smukke natur og pittoreske hvidkalkede byer der ligger på bjergskråningerne.

Dag 2 – Vandretur ved Barranco de Poqueira
Det var til højlandet Las Alpujarras i Sierra Nevada, at en stor del af den muslimske befolkning flyttede til i det historiske år 1492. Altså da det mauriske kongedømmes hovedstad blev indtaget af dronning Isabella og kong Ferdinand. Maurerne levede derefter i bjergene frem til 1600-tallet, da de til sidst blev forvist fra landet. Her skabtes en unik kultur, der stadig føles i live heroppe. Hvidkalkede byer med huse i nordafrikansk stil klatrer langs bjergvæggene, hvor sindrige vandingssystemer forsyner de frodige bjergterrasser med vand. Landbruget er begrænset og tilpasset til de i perioder svære vilkår, som disse højtbeliggende bjergområder tilbyder. Her er også en myldrende mangfoldighed af planter og dyr, ikke mindst fugle, der i lige så høj grad har tilpasset sig omgivelserne.I dag udgør hele området et kulturlandskap med små marker, enge, græsgange og brede heder. Her bydes på et betagende skuespil af farver, dufte og gemytligt hverdagsliv. Forudsætningerne for skønne vandreture er perfekte.Las Alpujarras blev sat på verdenskortet af den engelske forfatter Gerald Brenan, hvis bog ”South of Granada” (1957) skildrer menneskerne og livet i en af byerne i Alpujarras. En glimrende bog at tage med som rejselitteratur!I dag vandrer vi ved en af de største kløfter, El Barranco de Poqueira, der betragtes som Alpujarras egentlige centrum. Kløften skærer sig gennem landskabet og forbinder tre af de vigtigste samfund. Vi indleder vandreturen Capileira, og i løbet af dagen passerer vi også de to andre, Bubión og Pampaneira. Vandreturen er 10 km og bliver klassificeret som let, selv om den foregår i relativt store højder.I klart vejr er der en formidabel udsigt over de omkringliggende bjerge, blandt andet det spanske fastlands højeste top, Mulhacén, 3.479 m.o.h.Sent på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet, hvor vi spiser middag.

Dag 3 – Vandretur fra Trevélez
Trevélez er Spaniens højest beliggende by. Herfra indleder vi en enestående smuk vandretur ind i Trevélezdalen langs Rio Trevélez.Det rene, fossende vands brusen er konstant nærværende. Ind imellem blandes det med sommerpirolens dybe fløjtetoner eller cettisangernes stakatolyde. De sindrigt opbyggede vandingskanaler, af maurisk oprindelse, leder vandet fra floderne ned til de lavere beliggende markterrasser.Vi vandrer over enge og marker, forbi landbrugsområder og afsidesliggende gårde. Undervejs møder vi med stor sandsynlighed heste og æsler, der er lastet med hø, gødning, brænde og andre fornødenheder.

Skulle vejrguderne være alt for besværlige, hvilket ikke er helt usandsynligt i disse højder, erstattes dagens vandretur med en anden rute.Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

Dag 4 – Heldagsvandring i Acequia de Poqueira
Poqueirakløften byder på mange forskellige vandreture. Området er fyldt med spændende stier og mindre veje, der er blevet benyttet af befolkningen i århundreder. Vi fortsætter med at udforske det spektakulære landskab på vores vandring, der byder på nogle af Sierra Nevadas smukkeste udsigter. Flere end 15 af Sierra Nevadas bjergtoppe når op over 3.000 meter over havet. De er hvide af sne det meste af året. Her findes cirka 2.000 plantearter, hvoraf 66 er unikke for området. Med lidt held kan vi måske se den sjældne og udryddelsestruede iberiske stenbuk dukke op på afstand bag en klippe.

Vandreturen går langs urgamle bjergstier og vandingskanaler, såkaldte acequias, hvor vi hele tiden bliver mindet om, hvordan befolkningen har tilpasset sig den dramatiske natur. Mange af boligerne nærmest hænger på de stejle skråninger i perfekt harmoni med omgivelserne. Det alpine landskab, de hvide byer, der på afstand kan forveksles med sne, de omkringliggende terrasseformede landbrugsmarker, vandingskanalerne og de enorme bjergmassiver smelter sammen til en fuldendt helhed.

På dagens vandretur nyder vi en smagfuld picnic i det fri. Sent om eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

Dag 5. Vandring til toppen af Mulhacén
I dag venter en krævende vandring, højt oppe på toppen af Spaniens (fastlandets) højeste bjergtop Mulhacén, som strækker sig 3.482 meter over havet. Højeste bjergtop i hele Spanien er Teide på Tenerife, 3.718 meter over havet.

På Sierra Nevadas højeste højder finder vi en flora hvis lige er svær at finde i resten af Europa. Her findes over 50 endemiske planter, hvilket betyder at de ikke findes nogen andre steder.

Jo højere oppe vi kommer bliver landskabet mere barsk og råt, eroderet af vejr og vind.

Efter morgenmaden kører vi med bussen til den lille by Capileira, hvor vi bytter til mindre busser med specialtilladelse til at køre i nationalparken. Inden man forbød almen trafik heroppe, var det Europas højest beliggende landevej. Ved Alto del Chorrillo, 2.690 meter over havet, stopper vi og begiver os ud på vandreturen, som kommer til at tage mellem 5 – 6 timer.

Vi tilbyder en alternativ vandretur til dem som ikke ønsker at deltage i den krævende vandretur. Hvis vejret ikke tillader vandringer i disse højder, vil tilbyde andre spændende vandreture.

Sen eftermiddag er vi tilbage på hotellet.

Dag 6. Vandring i Taha de Pitres
Taha var det oprindelige arabiske navn for et distrikt under maurernes styre. I dag bruges navnet for et område i Alpujarras. Landskabet er mindre dramatisk og stejlt her, og klimaet er mildere.

La Taha omfatter syv byer hvoraf Pitres, Mecina, Ferreirola og Pórtugos er nogle af dem vi vandrer igennem. Her levede maurerne frem til starten af 1600-tallet, hvor de blev forvist fra landet. De fleste sejlede over strædet til det nuværende Marokko og lighederne med byerne oppe i Rifbjergene er slående. Det siges at byerne er præget af Nordafrikansk stil, men det er mere historisk korrekt at sige det modsatte – altså at de marokkanske byer blev bygget med stor indflydelse fra det mauritiske Spanien. Deres karakteristiske byggestil er smalle snoede gyder og huse med flade tage og høje skorstene. Pludselig befinder man sig i en lille gyde med stejle trapper eller i et åbent rum med blændende hvide husfacader. Alt er pyntet med røde blomster og i det fjerne ses sneen på Sierra Nevadas bjergtoppe. Her ser alt ud til at have stået stille længe, og man vil gerne blive hængende lidt for at bevare magien.

Om eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

Dag 7. Málaga
En uge er næsten forbi, men vi tager nogle uforglemmelige oplevelser med hjem.

Om morgenen kører vi tilbage til Málaga for en sidste overnatning. Vi ankommer til Málaga før frokost, så der er god tid til at opleve byen inden vores fælles afskedsmiddag om aftenen. Måske kunne et besøg på Picasso-museet være interessant. I 2023 er det 50 år siden, at den berømte kunstner Pablo Picasso døde, hvilket museet selvfølgelig lægger vægt på.

Dag 8. Hjemrejse
Det er tid til at sige farvel til Spanien og Andalusien for denne gang. Vi forlader hotellet og kører til Málagas lufthavn for den videre rejse hjem til Danmark.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly Malaga t/r
• Samtlige overnatninger
• 7 x morgenmad
• 5 x frokost
• 7 x middag
• Entreer ifølge program
• TEMA-rejseleder

REJSEFAKTA

Dag 1
Danmark – Málaga. Transfer til hotellet i Sierra Nevada. Bus 145 km. Seks overnatninger på hotel i Sierra Nevada.

Dag 2
Heldagsvandring ved Barranco de Poqueira. Bustransfer. Morgenmad, picnic frokost og middag indgår. Capileira – Bubión – Pampaneira – Capileira. Vandretursfakta: længde 10 km, ca. 3-4 timer. Start: 1.440 meter over havet, mål: 1.060 meter over havet.

Dag 3
Heldagsvandring fra Tevélez. Bustransfer. Morgenmad, picnic frokost og middag indgår. Vandretursfakta: længde 12 km, ca. 5-6 timer. Start: 1.500 meter over havet, mål: 1.840 meter over havet.

Dag 4
Heldagsvandring fra Alpujarras, Acequía de Poqueira. Bustransfer. Morgenmad, picnic frokost og middag indgår. Vandretursfakta: længde 17 km, ca. 7-8 timer. Start: 1.440 meter over havet, mål: 2.170 meter over havet.

Dag 5
Vandring til toppen af Mulhacén. Bustransfer. Morgenmad, picnic frokost og middag indgår. Vandretursfakta: længde ca. 11 km, 5- 6 timer med frokostpause. Start: 2.690 meter over havet, mål: 3.482 meter over havet. Højdeforskel: ca. 800 meter.

Dag 6
Vandring i Taha de Pitres. Morgenmad, picnic frokost og middag indgår. Vandretursfakta: længde 6 km, ca. 3-4 timer. Start: 1250 meter over havet, mål: 930 meter over havet.

Dag 7
Bubión – Málaga. Bustransfer til Málaga. Morgenmad og afskedsmiddag indgår. En overnatning på hotel i Málaga.

Dag 8
Málaga – Danmark. Morgenmad indgår.

Spanien

Befolkning: 46,6 millioner
Landets areal: 504.782 km²
Valuta: Euro
Religion: Katoliker 82%, agnostiker og ateister 14%, muslimer min. 1,2 %, protestanter 0,1%, øvrige ca 2,7 %
Sprog: Spansk/castiliansk, katalansk, galicisk og baskisk.

Vigtigt om rejsen

I grundprisen indgår
Fly til Málaga t/r, transport ifølge program, delt dobbeltværelse, måltider ifølge program, TEMAs rejseleder, indgange og samtlige udflugter ifølge program, hvis intet andet er angivet.

Turistskat
Nogle steder i Spanien har man indført turistskat. Skatten er på nuværende tidspunkt ca. 0,5-5 euro pr. nat og pr. person, alt afhængig af sæson og hotelstandard. OBS! Kan løbende blive ændret. Hvor og hvornår denne skat gælder ligger udenfor vores kontrol og kan derfor ikke inkluderes i rejsens pris. Derfor betaler alle rejsedeltagere skatten direkte på rejsemålet til de respektive steder der opkræver dette.

Hotellerne
TEMA samarbejder med flere hoteller i Sierra Nevada og forsøger at bruge dem så de passer bedst med vandreturene. Da det er mindre hoteller og tilgængeligheden er begrænset, så anvender vi forskellige hoteller alt efter hvilken måned der er afrejse. Vi tilpasser også dagsprogrammet derefter, hvilket kan betyde, at rækkefølgen kan blive ændret lidt.

Hoteller i Sierra Nevada
Hotel Alcadima
Hotel Villa de Bubión
Hotel Real de Poqueira

Drikkepenge
Drikkepenge indgår ikke i rejsens pris. Regn med drikkepenge til chauffører og lokale guider, ca. 45 euro pr. person totalt.

Valuta
Euro (EUR)
De mest almindelige bank- og kreditkort accepteres i de fleste butikker. Hæveautomater forefindes.
For mere information om valuta og kurs, kontakt egen bank eller et vekselkontor.

Vandreturene
Sierra Nevada har kuperet terræn og nogle af vandreturene kan være anstrængende, da de ligger højt oppe i bjergene, fra ca. 1500 til 2000 meter over havet. Hvis du har en god kondi, og erfaring med at vandre lidt vanskeligere vandringer, er det en fordel. Vi vil gerne gøre det klart, at denne vandreferie er en af de mest krævende i TEMAS program.

Får du behov for at tage på en lettere vandretur en af dagene på rejsen, så er det ikke et problem, så længe du senest dagen før giver besked til rejselederen. Rejselederen kan anvise lettere og kortere vandreture for dem der ønsker det.

Læs om vandreture og udstyrsliste her.

Klima og beklædning
Tidligt på foråret og sent på efteråret kan det være køligt, specielt om morgenen. På det tidspunkt af året er det ikke er usædvanligt med temperaturer under nul oppe i højderne i Sierra Nevada.

Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser findes bl.a. på hjemmesiderne yr.no, bbc.com og cnn.com.

Vi anbefaler rigtige vandrestøvler, en vindjakke og en varm trøje. Denne vandreferie er en af vores hårdeste – hvis ikke den hårdeste – ikke så meget pga. vandreturenes længde, men fordi vi vandrer i store højder.

Læs om vandreture og udstyrsliste her.

Øvrigt
TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.

Hotel/overnatning

I alle vores rejser indgår

  • Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
  • Nøje udvalgte fly og hoteller
  • Udvalgte måltider
  • Entreudgifter ifølge program
  • Tryghed med rejsegaranti
  • Se dagsprogrammet

Andre Vandreferier

Vandreferie i England
Nyheter !
sværhedsgrad 1 , Enkel
Nyhed
 
XClose
 
XClose
Tilmeld dig TEMAs nyhedsbrev!

Så er du hele tiden opdateret omkring det som sker i TEMAs verden. Du får de bedste tilbud, seneste rejsenyheder og spændende informationer fra vores rejseledere ude i verden..

Udfyld oplysningerne i skemaet nedenfor.


Du kan når som helst afmelde nyhedsbrevet igen.