Spanske Verdensarvei Castilien og Extremadura

Med over 50 verdensarve, er Spanien et af verdens mest seværdige lande. Vi starter i Madrid og afslutter i Toledo, og derimellem Segovia, Ávila, Salamanca, Cáceres og Mérida.

En enorm dramatisk og rig historie, og en stor respekt for det samme, har medført, at Spanien har meget tilbage af sin kulturarv. Over 50 verdensarve vidner om dette. Kun Italien har flere. Desuden er hele 15 spanske byer optaget på Verdensarvslisten. Vi besøger seks af dem: Segovia, Ávila, Salamanca, Cáceres, Mérida og Toledo. Vi starter i Madrid og oplever også nogle af Spaniens smukkeste landskaber langs vejen.

REJSEFAKTA

Lande: Spanien

Rejselængde : 10 dage

Gruppens størrelse: 18-25 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • Madrid med Pradomuseet
  • El Escorial og ækvadukten i Segovia
  • Salamancas historiske kvarter
  • Gredosbjergene
  • Paradorerne i Jarandilla og Mérida

I vores rejser indgår altid

  • Fly & hotel
  • Serviceafgifter
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • TEMAs rejseleder
  • Se dagsprogrammet

Dagsprogram
apr-okt

Dag 1 - Afrejse til Madrid
Afrejse fra Danmark. I lufthavnen i Madrid møder du Temarejselederen og de øvrige rejsedeltagere som også kommer med fly fra andre skandinaviske lufthavne. Når alle er samlet, kører vi med vores bus frem til vores hotel i Madrid.

Dag 2 - Byrundtur med Prado
Madrid er en af Europas store hovedstæder med ca. seks millioner indbyggere, men i de centrale kvarterer omkring Puerta del Sol og Plaza Mayor, med gågader og forretningsstrøg pulserende af liv, opleves den som en lille hyggelig by. På en byrundtur ser du Madrids avenuer, monumentale og elegante arkitektur, smukke fontæner, og går en tur i den gamle bydel. Derefter besøger vi et af verdens mest fornemme kunstmuseer,  El Prado. På vores fælles rundvandring koncentrerer vi os først og fremmest om de spanske mestre: El Greco, Murillo, Velazquez og Goya. Samlingerne er enestående og helt unikke. Museet indeholder også malerier af både italienske og flamske mestre. Mange standser især op ved det detaljerede mylder af groteske fantasifostre i Hieronymus Boschs malerier, eksempelvis ”Lysternes have” og ”Sankt Antonius fristelser”. Vil du returnere til Prado senere på eftermiddagen, kan du gratis modtage et stempel i din billet, så gælder den hele dagen. Spørg rejselederen hvordan du gør. Vil du nyde mere kunst, er der yderligere nogle museer i verdensklasse, som Museo Reina Sofia med moderne kunst og interessante internationale tematiske udstillinger. Der hænger også et af 1900-tallets mest kendte malerier, Guernica af Pablo Picasso. Et andet museum som tiltrækker kunstinteresserede fra hele verden, er Museo Thyssen-Bornemisza med en enorm privat samling af både gamle og nye mestre. Aftenen er fri til egne aktiviteter.

Dag 3 - El Escorial, Segovia og Ávila
Vi siger farvel til Madrid og rejser nordpå mod Guadarramas bjergtoppe. Her for foden af Monte Abantos ligger det gigantiske kongepalads El Escorial, som Filip II lod bygge i anden halvdel af 1500-tallet, da Spanien var verdens største og mægtigste rige. Den kolossale bygning rummer ikke bare det kongelige palads, men også et kloster og en basilika. Filip II hentede datidens største og mest kendte kunstnere fra hele Europa, for at dekorere den indvendige del.
El Escorial efterlader ingen uberørt. Vi fortsætter til næste verdensarv, byen Segovia, der ligger ca. 55 km nordpå. Segovia, muromkranset siden romertiden og prydet med en af den epokes smækreste bygningsværker, den 28 meter høje og mere end 720 meter lange akvædukt. Da det er frokosttid, indleder vi besøget i Segovia med en rigtig segoviansk frokost på en af Spaniens klassiske og mest kendte restauranter, El Mesón de Cándido, især kendt for sin helstegte pattegris. Efter frokosten går vi en tur i Segovias historiske bydele, hvor vi blandt andet beundrer det ejendommelige Casa de los Picos, ett segoviansk velhaverhus fra 1300-tallet, hvis vægge prydes af diamantformede sten, der skaber et skiftende skyggespil på facaden. Fra samme århundrede stammer Alcázar, det kongelige slot, der på afstand ser ud, som om det var hentet fra eventyrenes og legendernes verden. Faktum er, at det flere gange er blevet benyttet i scenografien til flere eventyrfilm. Vi forlader eventyrslot, akvædukter og pattegrise, for at fortsætte til dagens overnatningssted, Avila, Spaniens højest beliggende by, 1131 m.o.h. Avila har spillet en vigtig rolle i Spaniens historie - både religiøst og politisk. Nogle af Spaniens mægtigste familier har deres rødder her. Men byen er mest kendt for sine to store helgener, Hellige Teresa og Johannes af Korset. Begge boede her på 1500-tallet.
Ligesom Salamanca, Cáceres, Mérida og Toledo, er byen optaget på  UNESCO’s Verdensarvsliste. Indenfor den enorme og intakte bymur, over 2,5 km lang, fra 1000- og 1300-tallet, kan du se en række middelalderlige bygninger i meget god stand.

Dag 4 - Universitetet i Salamanca
Vi indleder dagen og formiddagen med at tage på en byvandring i Avila, hvor vi nyder en lettere frokost, inden vi fortsætter nordpå mod Salamanca, en af Spaniens mest fornemme byer med et af den spansktalende verdens vigtigste og ældste universiteter, grundlagt i 1215. Efter indcheckning på hotellet starter vi byrundturen, som vi også her foretager til fods i de historiske kvarterer. Vi ser de mest interessante bygninger: blandt andet den Nye og Gamle katedral, det ejendommelige Sneglepalads, Casa de Las Conchas og Universitetet. Aftenen er fri til egne aktiviteter. Hvorfor ikke nyde aftenen på en af udeserveringerne på Plaza Mayor og studere det hektiske folkeliv i denne internationale universitetsby!

Dag 5 - Gredos, kejserens villa og paprikapulver
I dag forlader vi regionen Castilla – Leon og provinsen Salamanca. Vi skifter bylivet ud med skøn og pastoral natur og kommer ind i Extremadura, der består af to provinser, Cáceres och Badajoz. Landskabet forvandles hurtigt fra ganske fladt til mere og mere kuperet, og snart ser vi Gredosmassivets mægtige bjergryg, Castiliens ryggrad, på hvis toppe sneen bliver liggende til langt ind i maj. Vi foretager et længere stop i bjergbyen Candelario, hvis oprindelse går tilbage til før romertiden. Byen der i dag har ca. 950 indbyggere, er meget velbevaret med sine typiske huse og stræder.  Vi er snart inde i Extremadura, der er en af Spaniens mindst befolkede regioner. Her findes meget velbevarede middelalderbyer og en række verdensarve. Vi genkender navnene på flere steder og byer, ikke kun Cáceres og Mérida men også Trujillo og Guadalupe. Det var netop herfra, at flere af Spaniens store erobrere,  conquistadores, kom fra. For at nævne et par stykker: Hernán Cortez og Francisco Pizarro. Det forklarer mange geografiske navne i Latinamerika. Det giver os også ledetrådene til, hvorfor det var netop her, at man dyrkede de første tomater og kartofler i Europa. De spanske munke spillede en vigtig rolle, når det drejede sig om at dyrke de nye landbrugsprodukter fra den Nye Verden. Det forklarer også hvorfor paprikaen som krydderi har fået sin hovedstad netop her i ”midten af ingenting” i Jaraíz de la Vera. Her fremstiller man det berømte paprikapulver, pimentón de la Vera. Ifølge indbyggerne selv så er det verdens bedste paprikapulver. Ligesom kvalitetsvin og olivenolie har sine oprindelsesgarantier, så har paprikaen herfra den samme beskyttelse. På paprikamuseet i Jaraíz lærer vi mere om det populære pulver.  Ikke langt fra Jaraíz ligger klostret, Monasterio de Yuste, hvor kejseren Karl V trak sig tilbage, efter at have afsagt sig tronen til fordel for sin søn Filip II. Efter hans død blev han begravet i den lille kirke, men Filip flyttede senere sin fader til mausoleet i El Escorial. Dette idylliske sted, omgivet af kastanjer og egetræer, står i stærk kontrast til kejserens enorme magt og storslåede historie.  Efter en interessant og lang dag ankommer vi til dagens overnatningssted Jarandilla de la Vera. Hotellet er en såkaldt parador og netop denne var oprindeligt et palads, hvor bl.a. Karl V boede af og til.  Resten af dagen er fri til egne aktiviteter. De spanske paradorer har generelt gode restauranter med forskellige temaer, bl.a. lokal husmandskost på højt niveau.

Dag 6 - Hernán Cortez hjemby
Cáceres, hovedstad i provinsen med samme navn er en af Spaniens 15 Verdensarve. Den kom på listen allerede i 1986 på grund af sit velbevarede og historiske centrum. Vi tager på en byvandring og flytter os tilbage til 1400- og 1500-tallets Spanien. Få byer i Spanien var mere indblandede i opdagelsen af den Nye Verden som Cáceres. En af byens mest kendte personligheder er Hernán Cortez, Mexicos erobrer. Flere af Spaniens mægtigste familier havde deres residens her i 1500- og 1600-tallet.   Efter byrundturen nyder vi en frokost på paradoren midt i den gamle bydel.  Resten af dagen er fri til egne aktiviteter.

Dag 7 - Conquistadorer og romere
Tidligt om morgenen efter morgenmad, fortsætter rejsen sydpå til denne rundrejses sydligste by Mérida. Byen blev den største og vigtigste under Spaniens romerske epoke, da den hed Augusta Emerita. Den havde sin glansperiode i det første århundrede e.Kr, da den spillede en meget vigtig rolle som hovedstad i den romerske provins Lusitanien. Dengang med over 120.000 indbyggere. Senere på 600-tallet blev den hovedstad i det Vestgotiske Spanien, indtil den blev invaderet af muslimer fra Nordafrika. Byen blev generobret i 1230 af de kristne arméer. Mérida har siden begyndelsen af 1980’erne været hovedstad i den autonome region Extremadura. Mérida har en forbavsende samling velbevarede romerske bygninger, for at nævne nogle få af de mest imponerende: amfiteater, teater, tempel, velodrom, flere akvædukter, en 790 m. lang bro over floden Guadiana og et af Europas smukkeste museer, det Romerske Museum, tegnet af den spanske arkitekt Rafael Moneo, der også skabte det Moderne Museum i Stockholm. Vi tager på en spændende byrundtur, lærer om historierne og ser de vigtigste monumenter. Frem til den fælles middag har du fri til egne aktiviteter.

Dag 8 - Guadalupe – alle spansktalendes skytshelgen
På denne rundrejse har vi set nogle af Spaniens mest interessante steder og oplevet en overraskende dramatik og smuk natur. I dag tilføjer vi Guadalupe og Spaniens gamle hovedstad Toledo. Landskabet er i dag visse steder et vidtåbent sletteland og udgør de vestlige dele af det store sletteland La Mancha, hvor Cervantes lod sin helt Don Quijote udføre sine forvirrede eskapader. Efter ca 1,5 time ankommer vi til Guadalupe, stadig i Extremadura, i dag et lille samfund men med en stor rolle i Spaniens historie. Madonnaen i Guadalupe kom til at få en enorm status i den spanskkatolske verden, eftersom at hun blev alle spansktalende landes skytshelgen. Ifølge historiske dokumenter var det i det enormt overdådige kloster i Guadalupe, at Kristoffer Columbus banebrydende ekspedition blev godkendt. I klosterkirken blev de første indianere, som spanierne tog med tilbage, døbt. Vi standser her og får lidt mere at vide. Efter besøget spiser vi frokost, inden vi fortsætter nordpå mod Toledo, hvor vi ankommer til sidst på eftermiddagen. Toledo, der også kaldes for El Grecos by, har en enestående smuk beliggenhed på en klippe, omkranset og beskyttet af floden Tajo. Fra toppen af en klippe genkender man et af El Grecos favoritmotiver med Alcázar på afstand i ensom majestæt over den middelalderlige by.  Efter indcheckning på vores hotel midt i den gamle bydel, har du aftenen fri til egne oplevelser i den fascinerende gamle hovedstad.

Dag 9 - Byrundtur i Toledo
Formiddagen er afsat til Toledo, der er en af Europas mest fascinerende byer. Få byer repræsenterer Spaniens historie så godt som Toledo. Rundvandringen i de snoede labyrintagtige gader og stræder, fører os til den klodsede og mægtige katedral med en værdifuld kunstsamling i sakristian. Vi ser også nærmere på nogle af byens virkelige perler, bl.a. Santo Tomékirken med El Grecos kendte mesterværk "Greven af Orgaz begravelse" og den smukke klosterkirke San Juan de Los Reyes, der blev bygget af det "Katolske kongepar" Isabella og Ferdinand før invasionen af det muslimske Granada. Efter vores guidede byrundtur har du resten af dagen fri til egne oplevelser. Om aftenen spiser vi afskedsmiddag på en lokal restaurant.

Dag 10 - Afrejse til Danmark
Afrejse til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly København- Madrid t/r
• Samtlige overnatninger
• 9 x morgenmad
• 4 x frokost
• 2 x middag
• Udflugter og entreer ifølge program
• TEMAs rejseleder

REJSEFAKTA

Dag 1

Danmark – Madrid. Fly og transfer. To overnatninger på centralt hotel i Madrid.

Dag 2


Panoramatur i Madrid med Pradomuseet. Morgenmad.

Dag 3


Madrid – El Escorial – Segovia – Ávila. 165 km. Morgenmad og frokost.

Dag 4


Avila – Salamanca. Byrundtur i Avila og Salamanca. 110 km. Morgenmad og frokost. En overnatning på hotel i Salamanca.

Dag 5


Salamanca – Candelario, Gredos – Jarandilla de la Vera. 190 km. Morgenmad. En overnatning på parador i Jarandilla de la Vera.

Dag 6

Jarandilla de la Vega – Cáceres. 150 km. Morgenmad og frokost. En overnatning på hotel i Cáceres.

Dag 7

Cáceres – Mérida. 78 km. Morgenmad og middag på parador. En overnatning på hotel i Mérida.

Dag 8


Mérida – Guadalupe – Toledo. 336 km. Morgenmad og frokost. To overnatninger på hotel i Toledo.

Dag 9


Byrundtur til fods i Toledo. Morgenmad og middag.

Dag 10

Toledo – Danmark. Transfer og flyrejse. Morgenmad.

Spanien

Befolkning 40,3 mill. Landets areal 504.782 km² Valuta Euro Religion Katoliker 82%, agnostiker og ateister 14%, muslimer min. 1,2 %, protestanter 0,1%, øvrige ca 2,7 % Sprog Spansk/castiliansk, katalansk, galicisk og baskisk.

I vores rejser indgår altid

  • Fly & hotel
  • Serviceafgifter
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • TEMAs rejseleder
  • Se dagsprogrammet

Mere om rejsen

I grundprisen indgår

Fly Madrid t/r, TEMAs rejseleder, del i dobbeltværelse, måltider, udflugter, entreer og rejsens transporter ifølge dagsprogrammet. Flyselskaberne tidstabelle kan ændres og ankomsterne til Madrid kan ske fra tidlig eftermiddag til sen aften. Husk at kontrollere dine flytider på billetten.

Valuta:

Euro (EUR).

De mest almindelige kreditkort accepteres af de fleste butikker. Der findes hæveautomater.

For information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Klima og beklædning:

Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser finder du nemt på forskellige vejrsider. Forslag til sider kan være: www.dmi.dk, www.cnn.com, www.bbc.com eller www.yr.no.

Det spanske højland ligger højt over havet og tidligt om foråret kan der være koldt om morgenen og aftenen – nogle gange under frysepunktet. Det gælder først og fremmest de fem første dage.

Hotelinformation

 
XClose