Oplev skønheden på den idylliske middelhavsø Menorca.

Vandreferie. Du cykler en dag, og vandrer i to dage i et pastoralsk landskab med badevige, kløfter, vådområder og forhistoriske bosættelser. Vi spiser picnic med delikatesser ude i naturen. Vores dygtige rejseleder tager dig med til Ciutadellas middelalderlige bykerne, og desuden får du tre dage på egen hånd ved havet nær byen Maó (Mahón).

Rejs fra kun 9 298,-
Nyhed!
Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Spanien
  • Sværhedsgrad:
  • Rejselængde: 8 dage
  • Gruppestørrelse: 15-20 personer
  • Visum kræves: Nej

Højdepunkter

  • Menorcas miljøomsorg
  • Middelalderlige Ciutadella og toppen Monte Toro
  • Fuglelivet ved Albufera des Grau
  • Sol og badning
 
"Et stykke vandrer vi ovenpå og parallelet med en stejl klippevæg, der byder på en pragtfuld udsigt over havet"
 

Afrejser

Dato Rejselængde Afrejselufthavn Grundpris Pladser
8 dage København 9 398,- 4 Bestil
8 dage København 9 898,- 4 Bestil
8 dage København 9 598,- 8 Bestil
8 dage København 9 798,- 6 Bestil
8 dage København 9 298,- 8 Bestil

Andre rejser i Europa

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 6 morgenmad
  • 4 frokoster
  • 7 middage
  • Entreer ifølge program
  • TEMAs rejseleder
"Et stykke vandrer vi ovenpå og parallelet med en stejl klippevæg, der byder på en pragtfuld udsigt over havet"

Spanien

Spanien
  • Befolkning: 40,3 mill.
  • Landets areal: 504.782 km²
  • Valuta: Euro
  • Religion: Katoliker 82%, agnostiker og ateister 14%, muslimer min. 1,2 %, protestanter 0,1%, øvrige ca 2,7 %
  • Sprog: Spansk/castiliansk, katalansk, galicisk og baskisk.

Dagsprogram Sommer 2012

maj-okt

Dag 1 - Ankomst til Menorca

Efter ankomsten kører du direkte til hotellet i nærheden af San Lluis på den sydøstlige del af Menorca. Her bor du hele ugen direkte ved havet på et bekvemt lejlighedshotel, hvor middag indgår hver dag i rejsens pris.

Dag 2 - Vandretur langs nordvestkysten

Efter morgenmad tager vi en kort bustur og er snart fremme ved Cap de Favaritx, der ligger længst ude i det nordøstlige hjørne af Menorca. Her indleder vi rejsens første fælles aktiviteter med en vandretur på ca. 9 km i et relativt let terræn. Fyrtårnet længst ude på odden blev bygget i 1916.

Den første del af vandreturen går gennem et goldt landskab med lavtvoksende træer og buske, urter og sukkulenter. Derefter fortsætter vi mod indlandet for senere at passere forbi strande og engområder.

Der bliver mulighed for at bade i det klare vand i løbet af dagen. Vi spiser frokost i form af en picnic ude i det fri, der blandt andet består af menorcinske specialiteter.

Efter frokosten kommer vi snart ind i Albufera des Grau, der er en af Balearernes vigtigste vådområder. Området har været fredet siden 1990 og er klassificeret som naturpark. Her er et rigt fugleliv. Antallet af fugle er størst om vinteren, men på vores rejser i sommerhalvåret får vi til gengæld mulighed for at se nogle smukke middelhavsarter.

Slutmålet for dagens vandretur er det lille samfund Es Grau, hvor bussen henter os og kører tilbage til hotellet.

Aftenen er fri til egne aktiviteter.

Dag 3 - Cykeltur til d'Algendar-kløften

I dag skal vi nyde et landligt og pastoralt Menorca på cykel, men også stifte bekendtskab med et af mange forhistoriske monumenter.

Efter morgenmaden tager vi bussen til Menorcas andenstørste by, Ciutadella, hvorfra vi indleder en afslappende cykeltur ad landlige småveje gennem et betagende landområde, hvor opdyrkede marker blandes med mastixbuske og vilde oliven. Afstanden til slutdestinationen Ferreries er cirka 16 km. Men det er ikke målet, der er det vigtigste, men vejen dertil, som filosoferne plejer at sige.

På Menorca er der en række forhistoiske stenmonumenter, der ligner enorme spiseborde, såkaldte taulas. I Torre Trencada, der åbenbart har været et mindre samfund, studerer vi en af disse taulaer. De blev opført for mere end 3.000 år siden og var formodede kultsteder. Man kan stadig se de symmetrisk udhuggede kæmpesten balancere vandret på en ofte flere meter høj søjle. Den i Torre Trencada er speciel, da den har en tredie sten på siden som støtte, hvilket den er ene om.

Senere kommer vi frem til en overraskende frodig kløft. Her styrer vi cyklen ned i en af Menorcas største og smukkeste kløfter, Barranc d'Algendar. Herinde skjuler der sig en traditionel "finca", d.v.s en bondegård med tilhørende marker. Et bedre sted at dække op til picnic er svært at finde.

Denne finca er privat og ejes af en kunstnerinde ved navn Flora Ritman. Selve hovedhuset er indbygget i klippevæggens overhæng. Vi bydes på en rundvisning i huset, hvor Flora har et atelier. Vi ser også nærmere på nogle krydderi- og grøntsagsmarker. De der har lyst, kan efter frokosten tage sig en siesta eller tage med på en kort vandretur ned i den fantastiske kløft, der er et fredet området og lidt af et paradis for fugleelskere. Det er ikke usædvanligt at man kan se ådselsgribbe (neophron percnopterus).
Takket være den rige tilgang af vand er her mange planter, og artsrigdommen er en slående kontrast til det iøvrigt ganske tørre landskab.
Afslutningsvis trækker vi cyklen op og triller de sidste kilometer til bussen, der venter i Ferreries.

Aftenen er fri til egne aktiviteter.

Dag 4 - Udflugt til Ciutadella

I dag stifter vi bekendtskab med Menorcas andenstørste by Ciutadella, der ligger længst mod vest. Ciutadella har æren at huse biskoppen og en katedral, og rundt om den er der en middelalderlige labyrintagtig bykerne.

Ciutadella har en helt anden karakter end hovedstaden Maó. Vi vandrer i den charmerende lille by for at opleve de middelalderlige kvarterers vigtigste seværdigheder, men også de livlige markedshaller og fiskemarkeder. Via katedralen og det tilstødende mauriske kvarter besøger vi en af byens symboler, den gamle mølle. Herefter bliver der tid på egen hånd, inden vi fortsætter til Monte Toro, Menorcas højeste top 358 m.o.h. I klart vejr kan man se næsten hele øen. I nordlig retning kan man skimte fiskerlejret og turistbyen Fornells med sine hvide huse. Det lille kapel ved siden af tv-masten er tilegnet Menorcas skytshelgen "la Virgin de Monte Toro".

Dagens udflugt afsluttes med en traditionel frokost på en restaurant, der er indrettet i en tidligere finca, en typisk menorcinsk bondegård.

Resten af dagen er fri til egne oplevelser.

Dag 5 - Vandretur langs Camí de Cavalls

Dagens vandretur er noget længere end Dag 4, men det er nemme 12 km i et pragtfuldt landskab højt over havet, langs stejle klipper og spændende sletteland på Menorcas nordkyst.

Bussen kører os til Cala Morell, hvor vi starter med at opleve nogle imponerende grotter, der har fungeret som begravelsessted. Dette nekropolis består af 14 grotter, udhugget i bjerget med forbløffende dimensioner. Man har fundet spor af begravelser fra flere tidsepoker. Nogle af grotterne har reliefer ved indgangen. Fundet viser, at man har benyttet grotterne mellem 1500 f.Kr til 300 f.Kr, i den såkaldte talayotiske kultur. Efter dette interessante besøg starter vi vores vandretur på Cami de Cavalls "hestevejen", som de gamle middelalderlige veje kaldes. De forbandt stort set alle samfund på Menorca. Flere af dem er blevet restaureret i de senere år, og mange er perfekt vandrestier.

Vandreturen følger en sti af vindsleben kalkstensgrund. Der er ingen nævneværdig højdeforskelle. Den første del af vandreturen går ovenpå og parallelt med en stejl klippevæg, der byder på en pragtfuld udsigt over havet. Vender du dig om, ser du Cala Morelle med sine kalkstensklipper aftegne sig i baggrunden. Stien fortsætter ud i et næsten ørkenagtigt landskab med uendelige rækker af stenmure, der går på kryds og tværs over sletten. Mellem disse mure, ligger de sjove, stenbelagte sæterhytter udspredt som stiliserede bikuber.

Halvvejs når vi frem til fyrtårnet Punta Nati, der blev bygget i 1912 for at gøre kysten synlig og stoppe alle de ulykker, der var så normalt forekommende her. Fyrtårnet rejser sig over det ellers så golde landskab. Om foråret er der store chancer for at se orkideer. En anden almindelig plante er kapers, som vokser i overflod i det tørre landskab.

Her et sted i den golde skønhed slår vi lejr og nyder en skøn frokost. Derefter fortsætter vi ned til Cales Piques, hvor bussen venter på at køre os tilbage til hotellet.

Aftenen er fri til egne aktiviteter.

Dag 6 - Fridag

Fra og med i dag følger to fridage uden rejseleder, som du tilbringer på egen hånd. Hotellet tilbyder afslappende stunder ved poolen. Vil du svømme i havet, ligger hotellet på klipper lige ved Menorcas krystalklare vand. Du kan også tage ind til Menorcas lille hyggelige hovedstad Maó. Der kører flere lokalbusser dagligt.

Dag 7 - Fridag

Fridag til egne aktiviteter.

Dag 8 - Hjemrejse eller ekstra uge

Transfer til lufthavnen og hjemrejse. Har du valgt en ekstra uge med Star Tour, rejser du videre til dit hotel med transfer fra lufthavnen. TEMA-rejsen kan kombineres med en uge på valgfrit hotel i Star Tours program.

Resumé

Dag 1

Danmark - Menorca. Transfer til hotellet. Middag. Syv nætter på Binibeca Club med halvpension.

Dag 2

Vandretur fra Favaritx til Es Grau. Morgenmad, picnic og middag.

Dag 3

Cykeltur fra Ciutadella til Ferreries. Morgenmad, picnic og middag.

Dag 4

Halvdagsudflugt til Ciutadelle og Monte Toro. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 5

Vandretur fra Cala Morell til Cales Piques. Morgenmad, picnic og middag.

Dag 6

Fridag til egne aktiviteter. Morgenmad og middag.

Dag 7

Fridag til egne aktiviteter. Morgenmad og middag.

Dag 8

Transfer til lufthavnen for hjemrejse.

Billeder & film

Rejseledere

Her er nogle af vores rejseledere, som leder vores rejser i Europa. Desværre kan vi ikke garantere præcis hvilken guide, der vil lede din rejse.

Wendela Wiik

Det er et privilegium at stå op om morgenen, åbne vinduet og kigge ud over et smukt bjerglandskab. Ko-klokkernes ekko kan høres fra dalen, og på de højeste tinder ligger der stadig lidt sne. I dette landskab tager vi på en fantastisk vandretur. Om eftermiddagen plejer vi vores trætte fødder med et frisk dyp i det Tyrrhenske Hav. Disse kontraster finder man på Sicilien, min absolutte favoritø i hele Middelhavet.

Verden har været min arbejdsplads længe, og det er præcis kontrasterne i et land, som sætter præg - både på landet og på dig.

Udover det smukke landskab er maden en oplevelse i sig selv. Til picnic'en finder vi egnens bedste oste og bagværk! En fornem belønning efter en dags vandring.

Når jeg ikke er ude i verden og arbejder, finder man mig i Roslagen i en lænestol, koncentreret om et håndarbejde og med punkrock på højeste volumen.

Fakta om Wendela Wiik

  • Uddannelse: Design & technology, Hyper Island og kunsthistorie Stockholms Universitet
  • Antal år som rejseleder: 10
  • Sprog: Svensk, engelsk, spansk, italiensk. Kan læse arabisk.
  • Rejseledere: Italien, Spanien, Marokko, England.
  • Det vidste du ikke: Ved alt, der er værd at vide om ost!

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse til Maó (Mahón) tur/retur, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge rejsefakta, TEMAs rejseleder i fire dage, entreer og udflugter ifølge program, hvor intet andet er anført.

Observere

TEMAs udflugtsprogram er fire dage. Udflugtsprogrammet starter Dag 2.

Ekstrauge

Efter rundrejsen kan du bestille en afslappende sol- og badeuge med Star Tour.

De forskellige hotel- og lejlighedsalternativer er udførligt præsenteret på www.startour.dk ».

For spørgsmål eller bestilling af ekstra uge, ring til os på tlf. 70 10 03 99.

Du kan også bestille din kombinationsrejse her på hjemmesiden. Klik på dette link og læs mere om, hvordan du bestiller en sol- og badeuge med Star Tour »

Valuta:

Valutaen i Spanien er euro. De mest almindelige kreditkort fungerer i de fleste bankomater. På vandreturen kan det være svært at veksle valuta.

Klima og beklædning:

I begyndelsen og slutningen af sæsonen kan Spanien være kølig om morgenen og aftenen, og regnbyger forekommer. Medbring derfor lidt varmt tøj og en regnfrakke. Generelt kan du regne med behageligt sommervejr. Når det gælder påklædning på restauranter o.l. er spanierne ikke overdrevet formelle, men det er god skik at klæde om til middagen. Husk bekvemt tøj til cykelturenre samt egen hjelm.

Drikkepenge:

Med Tema kommer man i kontakt med hverdagslivet og dets skik og brug. Måske kan der være forhold du ikke synes om, eller ikke er vant til, for eksempel skikken med drikkepenge. Temarejselederen kan give dig råd om hvilket beløb som kan være "passende" at give, men afskaffe drikkepengesystemet, kan vi ikke.

Drikkepenge til hotellernes bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider står Tema for. Drikkepenge til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen er sværere at inkludere, da deres service er personlig og kan opfattes forskellige af den enkelte. Vi vil dog understrege, at det er helt frivilligt at give drikkepenge.

Hotel

Binibeca Club

Paseo del Mar s/n, SAN LLUIS

Telefon: +34 971 15 10 75

Fax: +34 971 15 14 46