Vinvandring i Piemontemed besøg i Schweiz

Denne omvekslende rejse byder på natursmukke vandringer i vin- og madregionen Piemonte ved Alpernes fod. i det nordvestlige Italien. Oplev italiensk landsbycharme og prøvesmag Barolo-, Barbaresco- og Barberavine. Gå på trøffeljagt og tag en bådfærd på den smukke alpesø Lago Maggiore. Gå gennem fortryllende kastanjeskove, og tag en togrejse til Schweiz.

REJSEFAKTA

Lande: Italien

REJSETYPE: Vandreferie - Mad og vinrejse - sværhedsgrad 2, moderat

Rejselængde : 8 dage

Gruppens størrelse: 15-24 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • Besøg hos en trifolau og trøffelsmagning
  • Togrejse til Schweiz
  • Vinvandringer i distrikterne Barbaresco og Barolo
  • Vandring ved vandfald og kastanjeskove
  • Bådtur til Isola Bella

Dagsprogram
2024

Dag 1. Ankomst Alba
Vi flyver til Milanos lufthavn, der TEMA’s rejseleder, møder. Siden kører vi med bus til den hyggelige by Alba, hvor vi bor de næste tre dage.

Dag 2. Barbaresco
Idag kører vi Nordpå til Nieve, hvor vi starter dagen med en kortere vandring. Vandringen går i et kuperet landskab blandt sirligt plantede vinranker i circa 3 til 4 kilometer. Målet for vandringen er den lille by Barbaresco, hvor man producerer en DOCG-mærket vin, som er en smule mildere i smagen end Barolo. Efter en pause her fortsætter vi med bus til Treiso, hvor vi dækker op til picknickfrokost, som vi kan nyde en Barbarescovin til. Dagen afsluttes med en vandring på 7 kilometer tilbage til Alba og hotellet.

Dag 3. Barolodistriktet
Bussen kører os Sydpå til den lille by Monforte d’Alba, hvor vi har en fantastisk udsigt ud over Barolo og de omgivende landbrugsområder. Herfra begynder vi dagens vandring, som går gennem vinranker samt frugt- og nøddetræer. Vi spiser frokost på en passende plads undervejs. Om eftermiddagen besøger vi en traditionel vinbondefamilie i byen Grinzane Cavour. Her får vi præsenteret Piemontes mest ædle og kendte vine, og samtidig kan vi smage på nogle af familiens hjemmelavede småretter. Besøget i Alba afsluttes sidenhen med et rigtigt festmåltid, så kom sulten! Udsigten over vingården og de smukke alpetoppe er en oplevelse bare i sig selv.

Dag 4. Trøffeljagt
Trøflen er verdens dyrest og mest attråede svamp. Sammen med en trifolau, en trøffeljager, og hans veldresserede hund giver vi os ud på en kortere gåtur. De stærkt duftende klumper ligger lige under jordoverfladen. Vi bliver budt på friskbagt brød, olivenolien med trøffelaroma og salami. Robiolaost med reven trøffel og en fyldig Barberavin kompletterer den lille smagsmeny. Sidenhen siger vi farvel til Alba og kører videre til byen Baveno ved Lago Maggiores kyst. Lago Maggiore er ifølge den franske forfatter Gustave Flaubert det mest sensuelle og raffinerede sted, som naturen nogensinde har skabt. Mange generationer af rejsende er blevet fascinerede af den smukke sø, som omgives af grønne bjerge og pragtfulde villaer og parker. Vi bor fire dage på et hotel i Baveno.

Dag 5. Locarno, Schweiz
Dagen indledes med en kort busrejse til Domodossola, hvor vi stiger på toget Treno Panoramico delle Centovalli. Togrejsen, som tager circa to timer, leder os forbi skov, bjerg og vandfald. Jernbanen går over mange broer og via en hel del tuneller. Det er en rejse med mange smukke udsigter og naturscenerier. Målet er den schweiziske by Locarno, som ligger ved den Nordlige ende af Lago Maggiore. Her er der tid på egen hånd. Oplev de hyggelige cafeer og alle butikkerne langs med gaderne. Hvis vejret tillader det vender vi tilbage til Baveno med båd.

Dag 6. Bella og Madre
Isola Bella er navnet på en af øerne i Lago Maggiore. Vi tager en bådfærd derud fra hotellet. Stedet er verdenskendt på grund af barokpaladset og parkanlægningen som er anlagt i terasser. Stedet har været beundret af mange, heriblandt Charles Dickens og Napoleon. Derpå fortsætter båden til Stresa, hvor du har tid på egen hånd. Efter frokost tager vi en ny båd, denne gang til Isola Madre, hvor vi besøger renaissanceslottet og Isola Madres park. Til sidst tager vi så båden tilbage til Baveno. Aftenen i Baveno er fri til egne eventyr og rejselederen giver gerne tips om hvor i kan bruge tiden.

Dag 7. Cannobio
Idag går vi gennem ægte kastanjeskov, og nyder den smukke udsigt over bjerge og søen. Vandringen er otte kilometer lang, og går fra byen Cannero til Cannobio. Ved middelalderkirken San Gottardo tager vi en pause. Vandringen går forbi vandfald og stejle klippesider under en skøn dag. Fint malede huse spejler sig i søens klare vand i den lille by Cannobio. Om aftenen holder vi fælles afskedsmiddag.

Dag 8. Hjemrejse
Bussen kører os til Milanos lufthavn, hvor vi siger Arrivederci!

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly København–Milano, t/r.
• Samtlige overnatninger.
• 7 morgenmad.
• 2 frokost.
• 4 middag.
• 1 vinsmagning.
• 1 trøffelsmagning.
• Vin og vand indgår ved alle fælles frokoster.
• Udflugter og entreudgifter ifølge program.
• TEMAs rejseleder.

REJSEFAKTA

Dag 1
Danmark til Milano. Bustransport 180 km til Alba. Middag indgår. 3 overnatninger i Alba.

Dag 2
Vinvandring i Barbaresco-vindistriktet, circa 13 km. Bustransport 6 km. Morgenmad og picknickfrokost indgår.

Dag 3
Vinvandring i Barolo vindistriktet, circa 5 km. Bustransport 36 km. Morgenmad og middag indgår.

Dag 4
Besøg hos trøffeljæger og prøvesmagning. Bustransport 190 km. Morgenmad og middag indgår. 4 overnatninger på hotel i Baveno.

Dag 5
Bustransport Baveno – Domodossola, circa 40 km. Togrejse Domodossola - Locano (Schweiz), circa 2 timer. Bådfærd Locarno til Baveno circa 3 timer. Morgenmad indgår.

Dag 6
Bådfærd Baveno – Isola Bella – Stresa – Isola Madre – Baveno. Besøg på Isola Madre og Isola Bella. Fri aften. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 7
Vandring fra Cannero til Cannobio, circa 8 km med stigning på 250 højdemeter. Bustransport 52 km. Morgenmad og afskedsmiddag indgår.

Dag 8
Baveno – Milano – Danmark. Busrejse 60 km. Morgenmad indgår.

Italien

Befolkning: 60 millioner
Landets areal: 301.230 km² 
Valuta: Euro 
Sprog: Italiensk samt minoritetssprogene sardisk, ladinsk, tysk, fransk. 
Religion: Ca 85 % af italienerne er romerske katoliker.

Vigtigt om rejsen

I grundprisen indgår

Flyrejse København-Milano tur/retur, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge rejsefakta, TEMAs rejseleder, entreer og samtlige udflugter ifølge program, hvor intet andet er anført.
Ønsker du at bestille rejsen uden flyrejse Danmark t/r, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre. Kontakt os for mere information.
Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.

Valuta
Euro (EUR). De mest almindelige kreditkort accepteres i de fleste butikker. Hæveautomater findes. For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Drikkepenge
I denne rejse indgår drikkepenge ikke. TEMAs rejseledere indsamler 10 EUR på plads og fordeler på passende vis til eksempelvis bagagebærere, chauffører, eventuelle lokale guider samt til serveringspersonale ved fælles måltider.

Klima og beklædning
På Internettet finder du udførlige klimaoplysninger over de fleste rejsemål og områder der besøges på turene. Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser finder du nemt på forskellige vejrsider. Forslag til sider kan være: www.dmi.dk, www.cnn.com, www.weatherbase.com eller www.bbc.com.

Påklædning og udstyr
Medbring praktisk tøj til vandreture. Tag også gerne en lille rygsæk med. En regnfrakke kan være nødvendig, ligesom solcreme. Når det gælder middagspåklædning på restauranter, er det god skik, at klæde om til middagen.
Det er vigtig med gode sko med kraftige såler til vandringerne. Gerne en rigtig vandresko eller støvle.

Øvrigt
TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80 %), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.

Vandreturen
Tips og information om TEMAs vandreferier »
Vinvandringen foregår i et roligt og afslappet tempo, samtidig med at den er indholdsrig. Vi har korte rejsestrækninger, og du har tid på egen hånd i flere tilfælde.

Hotel/overnatning

I alle vores rejser indgår

  • Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
  • Nøje udvalgte fly og hoteller
  • Udvalgte måltider
  • Entreudgifter ifølge program
  • Tryghed med rejsegaranti
  • Se dagsprogrammet

Andre Vandreferier

Vandreferie i England
Nyheter !
sværhedsgrad 1 , Enkel
Nyhed
 
XClose
 
XClose
Tilmeld dig TEMAs nyhedsbrev!

Så er du hele tiden opdateret omkring det som sker i TEMAs verden. Du får de bedste tilbud, seneste rejsenyheder og spændende informationer fra vores rejseledere ude i verden..

Udfyld oplysningerne i skemaet nedenfor.


Du kan når som helst afmelde nyhedsbrevet igen.