Vinrejse Sicilien & CalabrienEtna, Ciro Marina og Cosenza

Følg med på en helt fantastisk vinrejse i Syditalien. Vi smager Etna vine med vulkansk karakter på Sicilien og rejser videre til Calabriens topproducenter i Ciro Mariano, Crotone og Cosenza.

De seneste år har Sicilien oplevet et boom i vinproduktionen, hvor kvaliteten virkelig er hævet i forhold til kvantitet. Fra Etnas skråninger går rejsen videre til Calabrien, hvor man de sidste 10 år har produceret fantastiske vine på blandt andet regionens mest dyrkede drue Gaglioppo.

Rejs med til stjernerne på den italienske vinhimmel!

REJSEFAKTA

Lande: Italien

Rejselængde : 8 dage

Gruppens størrelse: 14-26 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • Vinproducenterne på Etna
  • Charmerende Tropea
  • Cosenza
  • Topproducenterne i Ciro Marina
  • Fridag ved Naxos/Taormina

I vores rejser indgår altid

  • Fly & hotel
  • Serviceafgifter
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • TEMAs rejseleder
  • Se dagsprogrammet

Dagsprogram
juni & september

Dag 1 - Ankomst til Sicilien 
Fra Catania lufthavn kører vi nordpå langs østkysten til vi kommer til Naxos. Her checker vi ind på vores hotel for de kommende to nætter. Ellers er dagen i dag, fri til egne oplevelser eller hvile. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen, for at køre med bussen frem mod Etna og byen Milo. Her skal vi besøge en lokal vingård, hvor vi får vinsmagning og en dejlig velkomstmiddag. 

Dag 2 - Etna og vingårdsbesøg 
Vi tager idag på en heldagstur på Etnas skråninger, hvor vi skal besøge vinproducenterne Fessina og Graci. På turen dertil, kommer vi naturligvis til at se nogle af de små byer, som lever livet i fare for at få ødelagt markerne af lava. Folket som bor her satser istedet på at udnytte den frugtbare jord til at lave gode vine og frugter som dyrkes i området. Her ser man købet af en mark, som en investering for generationer. Skulle lavaen finde vej til din mark, kan du måske ikke dyrke på den de næste 60 år, men så er det desto bedre vinmark for børnebørnene. 
Om aftenen spiser vi en fælles middag i hotellets restaurant.


Dag 3 - Støvlespidsen Calabrien
Vi forlader nu Naxos og rejser nordpå langs østkysten til vi kommer til Messina, øens 3. største by og hovedstaden i provinsen Messina. Byen har 260.000 indbyggere. Vi kommer ind forbi centrum for at se katedralen med sit astronomiske klokketårn. Byen har været omtalt i mange tider da den er vigtig for al trafik til fastlandet. En bro har været på tale og planen er, at man engang i fremtiden skal have en bro herfra og over til Villa San Giovanni. Men endnu den dag i dag, benytter vi færgen. En kort sørejse på ca. 40 minutter. Efter ankomst til Villa San Giovannis færgehavn fortsætter vi rejsen mod Tropea og på vejen dertil, besøger vi en lokal vingård, hvor vi smager på deres produktion over en let frokost. Vi indkvarterer os på hotel nær Tropea for de kommende 3 nætter. Fælles middag på hotellet efter ankomst.

Dag 4 - Cosenza
Her til morgen kan du vælge at sove længe eller nyde stemningen i byen rundt om hotellet. Måske er det her, der skal shoppes lidt?. Op ad formiddagen samles vi i receptionen og kører sammen nordpå mod Consenza hvor vi skal besøge to af Calabriens bedste vinproducenter. Ved den første vinproducent nyder vi også dagens frokost. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet. Fælles middag på hotellet.

Dag 5 - Ciro Marina og Gaglioppodruen
Efter morgenmaden kører vi mod den østlige del af Calabrien og Crotone provinsen til Ciro Marina, hvor vi besøger 2 topproducenter af den lokale Ciro, som dyrkes på Gaglioppo – hoveddruen i Calabrien. På rejsen dertil nyder vi skønne udsigter over vinmarker, olivenlunde og citrusplantager. Vel fremme er der rundvisning på vingården og også en skøn frokost i vente. Vi er tilbage på hotellet igen om aftenen og der serveres en sen fælles middag.

Dag 6 - Vinbesøg og retur til Sicilien
Efter vi har nydt morgenmaden, kører vi stille og roligt i sydlig retning, på vej tilbage mod Sicilien. Dog skal vi lige nå forbi en sidste vinproducent ved byen Reggio de Calabria. På vingården spiser vi også frokost og derefter venter en færgetur over Messinastrædet. Sidst på eftermiddagen er vi igen tilbage ved Naxos og vores hotel, hvor vi har de sidste to nætter på denne rejse. Fælles middag på hotellet.

Dag 7 - Fridag ved Naxos
I dag er der tid til egne oplevelser. Har du har lyst til en mere aktiv dag, så kan man gå ad den gamle æsel-sti op til Taormina by i 300 meters højde.Taormina er en lille by med bilfri stræder og kulturhistoriske seværdigheder. Mellem byens to antikke byporte kan du vandre rundt forbi torve, renæissancepaladser, markedsboder og små fontæner. Hovedgaden Corso Umberto er fyldt med modebutikker, isbarer og kunstgallerier. Det velbevarede græske teater fra 200-tallet f.kr. benyttes ofte til koncerter i solnedgangen. På torvet Piazza IX Aprile kan du nyde panoramaudsigten over havet, eller kigge ind i den stemningsfulde kirke San Giuseppe. 

Hvis man ikke vil gå dertil, så er der også felre busafgange fra Naxos og op til Taorminas busterminal.
Fælles middag på hotellet.

Dag 8 - Hjemrejse 
Efter morgenmaden på hotellet bliver vi hentet med bus og kørt retur til Catania lufthavn for videre hjemrejse til Danmark.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly t/r København- Catania
• Samtlige overnatninger
• Helpension
• Vinsmagninger
• Samtlige transportstrækninger og udflugter iflg. program
• Rejseleder Bill Kyhl
• Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg på kr. 1.800,-

REJSEFAKTA

Dag 1
København – Catania. Bustransfer ca 50 km til Giardini/Naxos. Indcheckning for 2 nætter. Flymåltid, frokost og middag indgår.

Italien

Befolkning 61,1 mil. Landets areal 301.230 km² Valuta Euro Sprog Italiensk samt minoritetssprogene sardisk, tysk, fransk, albansk, slovensk og græsk. Religion Ca 85 % af italienerne er romerske katoliker. Øvrige er blandt andet muslimer, protestanter, Jehovas vidner, buddhister og jøder.

I vores rejser indgår altid

  • Fly & hotel
  • Serviceafgifter
  • Udsøgte måltider
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Smagsprøver
  • TEMAs rejseleder
  • Se dagsprogrammet

Mere om rejsen

I grundprisen indgår

Flyrejse Catania t/r med TUI Fly Nordic, Rejseleder v. Bill Kyhl, del i dobbeltværelse, helpension, udflugter, rejsens transporter ifølge dagsprogrammet.

Hvis tiden tillader det og vi besøger arkæologiske eller historiske områder indgår evt. entrébilletter ikke. Entrépriserne er på enten 5 eller 10 EURO pr. person

Valuta:

Euro (EUR).

De mest almindelige kreditkort accepteres af de fleste butikker. Der findes hæveautomater( BANCOMAT) i alle byer.
For information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Drikkepenge:

Fælles drikkepenge, der formidles gennem rejselederen indgår ikke i denne rejse.
Drikkepenge, f.eks. til chauffør, lokalguider,serveringspersonale (beregn ca. 20 euro)

Klima og beklædning:

På Internettet finder du udførlige klimaoplysninger over de fleste rejsemål og områder der besøges på turene. Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser finder du nemt på forskellige vejrsider. Forslag til sider kan være: www.dmi.dk, www.cnn.com, www.weatherbase.com eller www.bbc.com.

Påklædning og udstyr:
I september måned kan der være kølige morgener og aftener, og regnbyger kan forekomme. Medbring derfor en varm trøje/jakke. Generelt kan du forvente behageligt højsommervejr. Det vigtigste er et par bekvemme sko til gåturene i naturen, ved vinmarkerne og i byerne.

Observere:

Denne rejse er en vinrejse, hvor der er fokus på vin og vinsmagninger.
Rejselederen er vinimportør Bill Kyhl fra Toscavini, og således vil der hver dag være indlagt vingårdsbesøg og ikke mindst smagninger af
vin. Det betyder at rejselederens rolle på denne rejse er noget anderledes end på en almindelig kulturrundrejse. Med det menes at den information som gives undervejs på rejsen vil være mere om vin
end om kultur og historie. Der vil naturligvis være tid til besøg i de enkelte byer, men varigheden af disse besøg kan blive afkortet, hvis vingårdsbesøgene eller kørslen tager længere tid end beregnet ved planlægningen af turen.

Øvrigt:

Rejsen er underlagt TEMA rejsers almindelige bestemmelser, som alle deltagere forudsættes at være bekendt med.
Se betingelserne her:
http://www.temarejser.dk/Om-Tema/Rejsevilkar/

Hotellerne på rejsen:
Afrejse den 6/6-2017- bor vi på Hotel Naxos Beach og Hotel Cala del Porto
Afrejse den 19/9- 2017 - bor vi på Hotel Diamond og Hotel Tropis



Hotelinformation

 
XClose