Her blev vesterlandet født.

Rundrejse. I intet andet land er historien så levende som i netop Grækenland. I Olympia kan man stadig fornemme jubelen fra de første olympiader. I Delfi virker det som om at folkemasserne ved Sibyllans tempel netop har forladt stedet. En rejse i Grækenland er at genopdage sine rødder og samtidig opleve et af Middelhavets mest charmerende lande, hvor de evige mindesmærker omkranses at en storslået natur.

Rejs fra kun 8 498,-
Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Grækenland
  • Rejselængde: 8 dage
  • Gruppestørrelse: 18-26 personer
  • Visum kræves: Nej

Højdepunkter

  • Det Arkæologiske museum i Aten
  • Klostrene i Meteora
  • Gåture blandt Delfis ruiner
  • Epidauros amfiteater
  • Rejseledere bosatte i Athen
 

Afrejser

Dato Rejselængde Afrejselufthavn Grundpris Pladser
8 dage København 8 698,- Mere end 10 pladser Bestil
8 dage København 9 398,- 10 Bestil
8 dage København 8 498,- 9 Bestil

Andre rejser i Europa

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 7 morgenmad
  • 1 frokost
  • 4 middag
  • Entreer ifølge program
  • TEMAs rejseleder

Grækenland

Grækenland
  • Befolkning: 10,7 mill.
  • Landets areal: 131.940 km².
  • Valuta: Euro.
  • Religion: Græsk-ortodoks kristne ca 98 %. Minoriteter af muslimer, jøder og katoliker.
  • Sprog: Dimotiki (en form for nygræsk) er officielt sprog.

Dagsprogram Sommer 2012

aprokt

Dag 1 - Afrejse

I Athens lufthavn venter TEMA-rejselederen og bussen, som kører os til hotellet i det centrale Athen. Udenfor døren venter den intensitvt levende millionby med sit konstante mylder af mennesker og oplevelser. Her oplever du dagens moderne, vibrerende Athen, men også de gamle håndværkerkvarterer der stadig er at finde i nærheden af vores hotel. Om aftenen finder du et mylder af små stræder med restauranter og caféer ved Platía Iroon i den historiske bydel Psiri, der er blevet sammenlignet med New Yorks Soho.

Dag 2 - Akropolis

Over hustagene i Athen rejser det mægtige Akropolis sig som et skib på havet. De hvide marmortempler er ikke bare smukke, men står også som monumenter over tiden, da demokratiet blev født, og mennesket for alvor gjorde sin entré i historien ca. år 400 f.Kr. De gamle gudesagn lever stadig, men også minderne om de mennesker, som byggede og boede her, lever i høj grad. Sokrates, Perikles, Alkibiades med flere danner baggrund for vor Akropolis-vandretur. Afslutningsvis besøger vi det nyåbnede Akropolismuseum.

Om eftermiddagen kører vi nordpå til den lille by Kalambaka, der ligger for foden af de grå klipper, på det sted, hvor floden Pnios forlader Pindosbjergene.

Dag 3 - Meteora

Straks efter morgenmaden tager vi til Meteora med sine klostre, bygget som fuglereder på toppen af granitklipperne. De, af naturen skabte klipper, er som hentet fra en science fiction-film. Der blvier mulighed for at besøge to af disse fantastiske klostre med vidunderlige ikonostaser og andre uvurderlige historiske og religiøse skatte.

Om eftermiddagen fortsætter turen gennem det centrale Grækenland til det fascinerende Delfi, omgivet af mægtige bjerge. Apollotemplets orakel blev verdensberømt, og i disse pragtfulde omgivelser er det nemt at forstå, hvorfor Delfi blev verdens midtpunkt for grækerne. Middag og overnatning i Delfi.

Dag 4 - Delfi

Delfis tempelområde er meget velbevaret. På Parnassos-bjergets skråning snor den hellige processionsvej sig forbi "skathusene", hvor umådelige rigdomme blev opbevaret, og frem til selve Apollon-templet. Her sad oraklet og gav flertydige svar på alle spørgsmål om fremtiden.
Lidt længere oppe ligger det antikke amfiteater med sin betagende udsigt over bjerget og Pleistos-dalens vidtstrakte olivenlunde. Herfra er det indlysende, hvorfor Delfi altid har været et helligt sted.

Landevejen mod Peloponnes går gennem Pleistos-dalens tætte olivenlunde langs Korintherbugten med det dybblå vand, og med færge sejler man til Patras på Peloponnes. I løbet af turen passerer vi Naupaktos eller Lepanto, hvor der blev udkæmpet det uhyggelige søslag, som var medvirkende til afslutningen af den tyrkiske ekspansion i Middelhavet i 1571.
Overnatning og middag i Olympia.

Dag 5 - Olympia

Olympia er en ejendommelig oplevelse. Her afvikledes antikkens Olympiske Lege, forløberen for vor tids lege, der blev indledt i 1896. Når vi står på dette gamle stadion, synes folkets jubel stadig at hænge i luften.

I tempelområdet er det let at forestille sig trængslen omkring sælgerne og de populære idrætsfolk, der er ved at tilegne sejrskransen til guden Zeus, legenes beskytter. Trods morgenfreden og det fredelige landskab fornemmer man, at det olympiske område vibrerer af liv. På det lokale museum findes Praxiteles' mesterværk "Hermes med Dionysos-barnet".

Det skønne Taigetos-massiv med de dramatiske bjergformationer rejser sig på vejen sydpå mod Sparta. Her levede engang ulve. Der er masser af rovfugle, og de små byer klamrer sig fast til de stejle skråninger.

Dag 6 - Sparta og Mistra

Ruinbyen Mistra på en skråning ind mod Sparta er blevet kaldt et byzantinsk Pompeji. Indrammet af skøn natur ligger ruiner af paladser og kirker, og de sammensunkne mure er bevokset af græs og blomstrende buske.
Vi går rundt mellem stille fontæner, og de pragtfuldt dekorerede kirker og paladser i forskellige stadier af forfald er både et smukt og vemodigt syn. Dette var også det byzantinske riges sidste bastion, som faldt for tyrkerne efter selve Konstantinopel i 1453.

Vejen ned gennem Peloponnes' højland mod Herakles' landskab, Argolis, er blandt de smukkeste i Grækenland. Den eventyrlige udsigt over Argolisbugten og sletten, hvor Mykene og Argos kan anes, er næsten overrumplende.
Den dejlige lille by Tolo er en hyggelig base for videre opdagelsesrejser i området.

Dag 7 - Epidauros og Mykene

I Epidauros, hvor lægekunstens gud Asklepios blev dyrket, ligger det pragtfulde teater. Her er plads til 14.000 tilskuere, og akustikken er aldrig blevet overgået. En hvisken fra scenen høres tydeligt på de øverste rækker. Det er en speciel oplevelse at stå på denne scene, som stadig benyttes, og hvor de antikke dramaer er blevet spillet før vor tidsregning.

At gå gennem Løveporten i Mykenes antikke borg er som at tage et meget langt skridt tilbage i tiden med Homers fortællinger om Den Trojanske Krig som kulisse. Det var i disse omgivelser, at Agamemnon samlede achaierne til krig mod Troja for siden af blive myrdet af sin hustru ved sin hjemkomst. Homers' idé? Måske. Men senere udgravninger har bekræftet alle de udsagn, som er mulige at kontrollere. I 1870'erne fandt man til og med en smuk dødsmaske af guld, og arkæologen Schliemann telegraferede hjem: "Jeg har set Agamemnons ansigt".

På vejen mod Athen ligger Korinther-kanalen, som forkorter søvejen mellem Adriaterhavet og Det Ægæiske Hav med 320 km.

Om aftenen er der mulighed for en valgfri tur til en taverna med græsk musik og dans (indgår ikke i prisen).

Dag 8 - Hjemrejse

Hjemrejse til Danmark.

Resumé

Dag 1

Danmark - Athen. En overnatning på hotel i Athen.

Dag 2

Athen - Kalambaka. 350 km. Besøg på Akropolis med Akropolismuseet. Morgenmad og middag. En overnatning på hotel i Kalambaka.

Dag 3

Kalambaka – Delfi. 230 km. Besøg ved Meteora. Morgenmad og middag. En overnatning på hotel i Delfi.

Dag 4

Delfi - Olympia. 230 km. Besøg i Delfi. Morgenmad og middag. En overnatning på hotel i Olympia.

Dag 5

Olympia - Sparta. 230 km. Besøg i Olympia. Morgenmad og middag. En overnatning på hotel i Sparta.

Dag 6

Sparta - Tolo. 150 km. Besøg i Mistra. Morgenmad og middag. To overnatninger på hotel i Tolo.

Dag 7

Tolo - Athen. 160 km. Besøg i Epidaurus og Mykene. Morgenmad og frokost. En overnatning på hotel i Athen.

Dag 8

Athen - Danmark. Morgenmad.

Billeder & film

Rejseledere

Denne side bliver snart opdateret med info om, hvilke rejseledere, der plejer at lede rejsen.

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse Athen tur/retur, øvrige transporter iflg. rejsefakta, del i dobbeltværelse, måltider ifølge rejsefakta, Temas rejseleder, udflugter og entreer i det ordinære program, hvor intet andet er anført.

Valuta:

Den græske valuta er euro. I rejsens pris indgår måltider ifølge rejsefakta. Af øvrige udgifter skal du regne med er måltider der ikke er inkluderet (i de fleste tilfælde frokost, som nogle gange arrangeres som fælles frokost, hvis der er tilslutning nok, ca. 80,- kr. pr. frokost), drikkevarer til alle måltider, kaffe, forfriksninger, drikkepenge m.m.

Klima og beklædning:

Vigtigt med et par bekvemme sko til vandreture i naturen, i byerne og i forbindelse med de kulturelle seværdigheder. Mænd og kvinder skal have tildækkede skuldre og knæ ved klosterbesøg i Grækenland. Husk badetøj, da visse hoteller har pool (åbne fra midten af maj). Der kan i perioder være muligheder for at bade i Tolo.

Drikkepenge:

Med Tema kommer man i kontakt med hverdagslivet og dets skik og brug. Måske kan der være forhold du ikke synes om, eller ikke er vant til, for eksempel skikken med drikkepenge. Temarejselederen kan give dig råd om hvilket beløb som kan være "passende" at give, men afskaffe drikkepengesystemet, kan vi ikke. Drikkepenge til hotellernes bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider står Tema for. Drikkepenge til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen er sværere at inkludere, da deres service er personlig og kan opfattes forskellige af den enkelte. Vi vil dog understrege, at det er helt frivilligt at give drikkepenge.

Landekode

Landsnummer til Grækenland: +30

Øvrigt:

Hotelstandarden i Grækenland er varierende. Nogle hotelværelser kan opleves som mærkeligt udformede eller små. Visse hoteller kan opfattes som lydte. For rejser i Grækenland er visse dage, f.eks. 1. maj og den ortodokse påske hellige, hvilket kan medføre ændringer i dagsprogrammet.

Hotel

Hotel Ilissos

72 Kallirois Avenue, ATHEN

Telefon: +30 210 9202000

Fax: +30 210 9215371

Hotel Amalia

Theopetra, KALAMBAKA

Telefon: +030 24320 72216

Fax: +30 24320 72457

Hotel Amalia

1 Apollonos Street, DELPHI

Telefon: +30 22650 82101

Fax: +30 22650 82290

Hotel Olympion Asty

OLYMPIA

Telefon: +30 26240 23665

Fax: +30 26240 23123

Menelaion Hotel

91, Constantine Paleologos Avenue, SPARTA

Telefon: +30 27310 22161-5

Fax: +30 27310 26332

Hotel John and George

8 Halis Street, TOLO

Telefon: +30 27520 59097

Fax: +30 27520 59679