Lige siden antikken har det anatolske højplateau været skueplads for kulturers storhed og fald.

Rundrejse. I regionens hjerte ligger Kappadokein med bopladser fra 6.500 år f.Kr. Den nu uddøde vulkan Ercives Dagi har givet anledning til dagens landskab i blændende farver. Vores rejse giver dig et indblik i området med højdepunkter som Ankara, hettiternes tidligere hovedstad Hattusas samt Istanbul.

Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Tyrkiet
  • Rejselængde: 8 dage
  • Gruppestørrelse: 20-31 personer
  • Visum kræves: Nej
 
 

Denne rejse er enten udsolgt, eller endnu ikke åben for bestillinger på hjemmesiden. Ring til os på telefon 70 100 399.

Andre rejser i Asien

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 7 morgenmad
  • 4 frokost
  • 6 middag
  • Entreer ifølge program
  • TEMAs rejseleder

Tyrkiet

Tyrkiet
  • Befolkning: 69,6 mill.
  • Landets areal: 779.452 km² (heraf 23 764 km² i Europa)
  • Valuta: Lira
  • Religion: Muslimer (sunniter og aleviter) 99%, kristne og køder færre end 1%
  • Sprog: Tyrkisk er det officielle sprog, kurdisk er det største minoritetssprog

Dagsprogram Sommer 2012

sep

Dag 1

Du ankommer til Antalya, hvor du modtages af rejselederen før turen til hotellet. Afhængigt af flyets ankomst er resten af dagen til fri disposition, hvor du på egen hånd kan udforske denne hyggelige kystby med de myldrende markedsgader.

Dag 2

Vi forlader den pamfyliske kystslette og tager nordpå mod de vældige Taurusbjerge. Ved frokosttid er vi fremme ved en af Anatoliens charmerende byer, Konya, som udgør en blanding af gammelt, seldjukkisk handelssted og en moderne, udadrettet by med universitet. I Konya går tankerne til Mevlana. Denne digter og religiøse leder fra Afghanistan grundlagde her i 1200-tallet en af Islams mest kendte og respekterede sekter, De Dansende Dervisher.

Vi besøger Mevlanamuseet, et af den muslimske mystiks mest betydningsfulde monumenter. Museet, som i dag fremviser islamisk kunst, er beklædt med grønglaserede kakler og var i 1200-tallet klosterskole for Mevlanas lærlinge. I løbet af eftermiddagens rejse over den anatolske steppe mod Kappadokiens hjerte gør vi holdt ved Sultahani, et typisk og meget velbevaret eksempel på tidligere tiders karavanserai. Hen på aftenen ankommer vi til Nevsehir, hvor vi bliver i to nætter.

Dag 3

I Kappadokien findes et af de mest bemærkelsesværdige landskaber i verden. Dette højlandsområde med dybe dalstrøg blev dannet for cirka tre millioner år siden gennem en række kraftige vulkanudbrud, som dækkede hele sletten med vulkansk tufsten. Erosionen fra vind, regn og stærke temperatursvingninger mellem varme somre og bitterkolde vintre har frembragt de mest ejendommelige formationer i landskabet med søjler, pyramider og kegleformede tårne, som giver et nærmest surrealistisk indtryk. På denne egn har mennesker i årtusinder indrettet sig med klippekirker og klippeklostre, sammenfiltrede landsbyer og underjordiske byer.

Selv om landskabet er goldt, er farverne blændende med nuancer i rødt, gult, gråt og hvidt. I løbet af vores udflugtsdag stifter vi bekendtskab med denne ejendommelige egns enestående og urgamle kultur. Vi besøger Kappadokiens mest ejendommelig sted, den underjordiske by Kaymakli. Dette byggeri på otte etager rummede et samfund på op til 20.000 indbyggere. I dag kan man gennem en labyrint af tunneler komme hele fire etager ned og se soveværelser, spiserum, køkkener, vinkældre, kapeller m.m. Den underjordiske by fik frisk luft gennem indviklede og dybe ventilationsskakter.

Den tidlige kristne anatolske kultur kan du studere i Göremes klippe- og grotteby, hvor befolkningen i 1200-tallet var kommet op på 30.000 forfulgte kristne med mere end 300 grottekapeller. Traditionen med at bo i grotter aftog i forbindelse med det byzantinske riges undergang, og siden 1400-tallet har her kun været få indbyggere.

Dag 4

Vi forlader det egentlige Kappadokien og tager nordpå til en anden stor civilisations tidligere hovedstad, hettitternes Hattusas, der ligger udbredt som en naturlig fæstning på en bjergskråning. Byen blev opdaget i 1834 af Charles Texier, og hans efterfølgere har gennem udgravninger kunnet klarlægge meget af hettitternes dunkle historie. Hattusas i dag fremviser hettittisk fæstningskunst og bybebyggelse med de to berømte porte Løveporten og Kongeporten. Vi besøger også Yazilikaya, ca. 1 km fra Hattusas, ogh ser hettitternes vigtigste helligdom. Her udførtes de religiøse ritualer ude i det fri, i modsætning til i Hattusa, hvor man mødtes i lukkede rum. Vi ser reliefer i bjergvæggene af processioner med ialt 63 guder og gudinder.

Vi afslutter dagen i Tyrkiets hovedstad Ankara for overnatning.

Dag 5

Morgentimerne i Ankara bruges på et besøg på et af Tyrkiets uden tvivl mest interessante museer, Museum of Anatolian Civilizations. Her kan du følge, hvordan dette folkeslag indvandrede østfra i 2000-tallet f. Kr., og hvordan det bosatte sig i det, som i dag er det centrale Anatolien, og efter besøget i Hattusas lærer vi en af vores civilisations første højkulturer at kende gennem de mange fund, stenrelieffer, sfinkser og statuer. Vi besøger også Kemal Atatürks imponerende mausoleum. Her hviler "det moderne Tyrkiets fader".

Sidst på eftermiddagen kommer vi til Istanbul, den sagnomspundne kosmopolitiske millionby og menneskelige "smeltedigel" ved Bosporen.

Dag 6

Du bruger det meste af dagen på Istanbuls enestående seværdigheder og monumenter, levende såvel som i museer. Den fascinerende rundtur omfatter i dag den antikke Hippodrom og Den Blå Moské med den vidunderlige blå-hvide kakkeludsmykning. "Kirkernes kirke", den pragtfulde Hagia Sophia-kirke fra 500-tallet med den kolossale kuppel og de underskønne mosaikker indbyder til ærbødighed i denne mangfoldige kulturby.

Vi besøger også Topkapi-paladset, beliggende på en høj over Istanbul med en pragtfuld udsigt overt det Gyldne Horn og Bosporen. Paladset indeholder ufattelig store rigdomme og skatte i form af guld og juveler. Mod et mindre tillæg kan du på egen hånd besøge seraillet, hvor hundreder af haremskvinder levede deres liv i total isolation som den regerende sultans ejendom. Her fornemmer du mere end nogen andre steder den sagnomspundne Orientens mystik. Du spiser frokost i byen.

Dag 7

Efter morgenmaden venter den mageløse Grand Bazaar, som med sine 4.500 butikker er et kulturelt bygningesværk uden sidestykke, ligesom det er det perfekte indkøbsparadis. Her glitrer det fra guld- og sølvsmedenes butiksvinduer, her skråler tæppehandlerne, her udbydes dagens friske madvarer og luften er tung af alverdens krydderidufte.
Resten af dagen er uden program, så du på egen hånd kan opleve Istanbuls butikstætte gågader. Vil du yderligere fordybe dig i byens attraktioner, klenodier og kunstskatte, giver vores rejseleder dig gerne råd og tips. F.eks. kan du besøge Suleiman den Stores moské, den næststørste i byen, men uden sammenligning den fornemste og mest enestående af Istanbuls osmanniske arkitektoniske skabelser. Rejselederen vil sikekr foreslå, at du besøger Choramuseet, tidligere den Hellige Frelsers Kirke, byens mest interessante bysantinske bygningsværk - ikke så megt på grund af dens udformning, men mere på grund af de fantastiske fresker og mosaikker, der er helt enestående i verden.

Dag 8

I løbet af dagen afrejse til Atatürk-lufthavnen, hvor vi flyver den korte tur til Antalya ved Middelhavet, hvorfra der senere afgår fly mod Danmark. Afgår flyet sent, får du et dagsværelse i Antalya.

Resumé

Dag 1

Danmark - Antalya. En overnatning på hotel i Antalya.

Dag 2

Antalya - Konya - Nevsehir. 590 km. Morgenmad, frokost og middag. To overnatninger på hotel i Nevsehir.

Dag 3

Udflugt til Kaymakli og Göreme. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 4

Nevsehir - Hattusas - Ankara. Morgenmad, frokost og middag. En overnatning på hotel i Ankara.

Dag 5

Ankara - Istanbul. Morgenmad, frokost og middag. Tre overnatninger på hotel i Istanbul.

Dag 6

I Istanbul med byrundtur. Morgenmad og middag.

Dag 7

Istanbul. Morgenmad og middag.

Dag 8

Istanbul - Antalya - Danmark. Morgenmad.

Billeder & film

Rejseledere

Her er nogle af vores rejseledere, som leder vores rejser i Asien. Desværre kan vi ikke garantere præcis hvilken guide, der vil lede din rejse.

Helena Andrén

I TEMAs verden arbejder jeg først og fremmest med kulturrejser, men om sommeren cykler jeg også på Irland for TEMA (og for min egen fornøjelses skyld).

Jeg har ikke ét favoritland, men mange. Skal jeg vælge, så vælger jeg Sydafrika. Man kan vende tilbage mange gange og opleve noget helt nyt hver gang!

Mit bedste (og sjoveste) rejseminde med TEMA var, da jeg tog med en gruppe i kamelkaravane ud i Sahara i det sydlige Tunesien for at se solopgangen. Halvvejs fremme beslutter min kamel sig for at sætte i galop hele vejen hjem med mig på ryggen. Mine gæster havde aldrig set noget så komisk, og set i bakspejlet kan jeg også godt grine ad det.

Fakta om Helena Andrén

  • Uddannelse: Geograf
  • Antal år som rejseleder: 12
  • Sprog: Svensk, engelsk, fransk og spansk.
  • Rejseledere: Irland, Sydafrika, Cuba, Peru, Tyrkiet.
  • Det vidste du ikke: Er redningsdykker og har faldskærmslicens.

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse Antalya tur/retur, øvrige transporter i henhold til programmet, delt dobbeltværelse, måltider ifølge rejsefakta, TEMA-rejsers rejseledelse, entreer, samtlige udflugter ifølge program, hvor intet andet er angivet.

Ekstrauge

Efter rundrejsen kan du tilføje en afslappende ekstra uge i Alanya. Rejsemålet med de forskellige hotel- og lejlighedsalternartiver er udførligt præsenteret i Star Tours katalog eller på startour.dk. Du kan vælge, hvor du vil tilbringe den ekstra uge. Prisoplysninger for kombinationen fås ved forespørgsel.

Valuta:

Valutaen i Tyrkiet hedder lira. Det kan være svært at veksle kontanter og specielt danske kroner i løbet af vores rejse i Tyrkiet. Nogle af vores hoteller kan gøre det, andre ikke. Alternativet er at søge ind til byer med banker og vekslingskontorer, men de har begrænsede åbningstider. Det bedste og mest sikre er følgende: 1. Medbring en mindre sum hjemmefra i form af kontante lita til at benytte de første par dage. 2. Medbring et kreditkort til betaling og hævning af kontanter. Det kan benyttes til størstedelen af de transaktioner du skal foretage i løbet af rejsen. Kontantautomater, åbne 24 timer i døgnet, findes ofte i tilslutning til hoteller og seværdigheder. 3. Medbring et beløb i danske kroner eller anden valuta til at benytte som reserve. Dem bør du under ophold på hotellet etc. opbevare i deponeringsbokse, som hotellerne stiller til rådighed. I rundrejserne indgår måltider ifølge rejsefakta, hvorfor du kun skal bruge penge til måltidsdrikke samt forfriskninger i løbet af rejsen.

Klima og beklædning:

Du kan undersøge vejrforholdene for de nærmeste dage/uger på internettet under din rejse til f.eks. Antalya og Istanbul. Hver dag vil du tage på udflugter i natur, byer og landsbyer, og det vil være mest komfortabelt for dig at bære let og køligt bomuldstøj. På forårs- og efterårsrejserne kan der være brug for uldent tøj og/eller en let frakke eller jakke om morgenen og aftenen. Der kan forekomme enkelte regn- og tordenbyger. Derfor kan det være praktisk med et regnslag, der er let at pakke ned. Tyrkiet er gennemgående ikke særlig handicapvenligt, og det forudsættes, at man er forholdsvis rørig for at kunne deltage i alle programpunkter under rundrejsen i landet. Der er dog som regel mulighed for at hvile sig på en café i stedet for at deltage i anstrengende spadsereture. Komfortable sko med gummisåler anbefales til spadsereture i byer, landsbyer, udgravninger og naturen. Kvinder er nødt til at medbringe et sjal at dække håret med ved besøg i moskéer.

Øvrigt:

På rejsens 8. dag foregår flyafgangen fra Istanbul tilbage til Antalya om morgenen for hele TEMA gruppen, selv om hjemrejsen fra Antalya til Danmark først sker om aftenen. Det skyldes, at vi i løbet af dagen har flere flyafgange fra Antalya til Skandinavien og medrejsende i din gruppe kan have tidlig hjemrejse. Rejsende med sen hjemrejse får et dagsværelse i Antalya på Atan Park Hotel (se hotelfortegnelse). I løbet af dagen er der meget at foretage sig på egen hånd i Antalya. Vær også opmærksom på, at hvis du har en tidlig hjemrejse dag 8 (afrejse Antalya - Skandinavien lørdag inden kl. 12.00), forlader du Istanbul på rejsens dag 7 sent eftermiddag/aften med indenrigsfly til Antalya, hvor du overnatter.

Hotel

Best Western K-Han Hotel

Kazim Özalp Cad. No: 55 07040, ANTALYA

Telefon: +90 242-248 38 70

Fax: +90 242-248 42 97

Cappadoce Peri Tower Hotel

Yunak Mh. Tevfik Fikaret C. No. 34, URGÜP, KAPPADOKIEN

Telefon: +90 384-212 88 16

Fax: +90 384-213 90 28

Ickale Hotel

Gazi Mustafa Kemal Bulvari No: 89, 06700 Maltepe, ANKARA

Telefon: +90 312-231 77 10

Fax: +90 312-230 61 33

Hotel Aziyade eller tilsvarende hotel

Piyerloti Caddesi No: 62 Gedikpasa, ISTANBUL.

Telefon: +90 212-638 22 00

Dagsværelse i Antalya rejsens dag 8: Atan Park Hotel

Yesilbahce Mah. Eski Lara Cad. 117, ANTALYA

Telefon: +90 242-321 78 55

Fax: +90 242-321 78 58