Følg med til et land fyldt med kontraster, hvor Orienten møder Europa.

Rundrejse. Du besøger en række spændende steder: Pammukales hvide kalkstensklipper, den velbevarede antikke ruinby Efesos, det mytologiske Troja med den gådefulde atmosfære, og som højdepunkt - Istanbul. Denne smeltedigel af en by overgår alle forventninger med monumenter som den Blå Moske, Hagia Sophia-kirken, Topkapipaladseet og Grand Bazaar.

Rejs fra kun 9 848,-
Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Tyrkiet
  • Rejselængde: 8 dage
  • Gruppestørrelse: 20-35 personer
  • Visum kræves: Nej
 
 
"Om aftenen bader du i det varme, boblende kalkholdige kildevand under åben stjernehimmel"
 

Afrejser

Dato Rejselængde Afrejselufthavn Grundpris Pladser
8 dage København 9 948,- Mere end 10 pladser Bestil
8 dage Aalborg 9 948,- Mere end 10 pladser Bestil
8 dage Billund 10 098,- Mere end 10 pladser Bestil
8 dage København 10 148,- Mere end 10 pladser Bestil
8 dage Billund 10 298,- Mere end 10 pladser Bestil
8 dage København 9 848,- Mere end 10 pladser Bestil
8 dage Aalborg 9 848,- Mere end 10 pladser Bestil
8 dage Billund 9 998,- Mere end 10 pladser Bestil

Andre rejser i Asien

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 7 morgenmad
  • 5 frokost
  • 6 middag
  • Entreer ifølge program
  • TEMAs rejseleder
"Om aftenen bader du i det varme, boblende kalkholdige kildevand under åben stjernehimmel"

Tyrkiet

Tyrkiet
  • Befolkning: 69,6 mill.
  • Landets areal: 779.452 km² (heraf 23 764 km² i Europa)
  • Valuta: Lira
  • Religion: Muslimer (sunniter og aleviter) 99%, kristne og køder færre end 1%
  • Sprog: Tyrkisk er det officielle sprog, kurdisk er det største minoritetssprog

Dagsprogram Sommer 2012

apr-okt

Dag 1

Afrejse fra Danmark. Efter ankomsten kører vi til Antalya og vort hotel. Afhængig af flyets ankomsttidspunkt er resten af dagen til fri disposition.

Dag 2

Om formiddagen besøger vi det arkæologiske museum i Antalya, som først og fremmest har samlinger fra den antikke naboby Perge, men man får også et fint indblik i historiens gang fra forhistorisk tid til den sene ottomanske æra i det sydlige Anatolien.

Vi fortsætter nordpå op i Taurusbjergene over højsletter og gennem bjergpas og dale til det kridhvide Pamukkale, der betyder "Bomuldsfæstningen", og hentyder til kalkstensbjergets uldne, kridhvide formationer.
Om aftenen kan du bade i det varme, boblende og kalkholdige vand under en forhåbentlig stjerneklar himmel.

Dag 3

Rejsen fortsætter gennem den frodige, grønne Meanderdal vestpå mod Efesos. Ophold ved Sultanköy, hvor vi introduceres til den tyrkiske tæppefremstillingskunst. Snart når vi det smukke gamle Efesos, den græske antiks bedst bevarede by, som tidligt blev påvirket af kristendommen, da både Paulus og Johannes grundlagde menigheder her.

Efesos er uden tvivl det vestlige Tyrkiets største seværdighed. Byen blev grundlagt allerede i 1100-tallet f.Kr., som en koloni af grækere under deres leder Androklos, der senere tog til oraklet i Delfi for at få råd om, hvor han skulle bosætte sig. Disse grækere stammede fra området omkring Troja og drog sydpå efter den trojanske krig i midten af 1200-tallet f.Kr. Udgravningerne, som er de største i Tyrkiet, påbegyndtes allerede i 1800-tallet, og man kan, skønt kun en brøkdel af området er udgravet, få et indtryk af, hvordan der så ud i en af antikkens absolut største byer.

Et højdepunkt er det majestætiske og omhyggeligt genopførte Celcus-bibliotek for enden af den store marmorgade. Nær Efesos ser vi også de sparsomme ruiner af et af et af den antikke verdens syv vidundere, det storslåede Artemistempel. Sent på eftermiddagen kører vi videre til Izmir, det tidligere Smyrna, som ligger ved det Ægæiske Hav.

Dag 4

Vores rejse fortsætter nordpå langs Det Ægæiske Havs kyst mod den 300 meter høje akropolisklippe i Bergama, vore dages Pergamon. Heroppe regerede Attaliderslægtens konger i en kort, men begivenhedsrig periode nogle århundreder f.Kr. Det var i Pergamon, at man begyndte at anvende pergament til bøger, fordi overbibliotekaren i det egyptiske Alexandria standsede eksporten af papyrus til Pergamon. Han ville forhindre det højkulturelle bystat i at konkurrere om pladsen som det kulturelle centrum for det østlige middelhavsområde.

I Pergamon ser vi ikke kun det store teater med de 78 bænkerækker, men også resterne af det berømte Zeus-alter. Langs Edremitbugten går turen mod Troja, der i dag består af syv til ni antikke byer (antallet er stadig usikkert) på et og samme sted langs alfarvejen ved Dardanellerne.

Det er svært at bedømme, hvilket Troja, som Homer omtaler i sine episke værker Iliaden og Odysséen, men det er let at fornemme den historiske og gådefulde atmosfære. Det var også her, arkæologen Heinrich Schliemann fandt Helenas juveler i slutningen af 1800-tallet. Vi overnatter i Canakkale. Her nyder vi udsigten over Dardanellerne. På den anden side ser vi Europa.

Dag 5

Om formiddagen kører vi over Dardanellerne til Gallipoli-halvøen, fra en verdensdel til en anden. Under overfarten er der en pragtfuld udsigt over den asiatiske og europæiske side ved den historiske søpassage mod Marmarahavet. Vi kører langs halvøens sydøstlige breder.

De nordvestlige breder var skueplads for en af de blodigste stillingskrige under Første Verdenskrig og blev et veritabelt slagtehus for primært de australske tropper. Vejen fører frem til Tekirdag, hvor vi spiser frokost. Derefter venter Istanbul, den sagnomspundne, kosmopolitiske millionby ved Bosporus.

Eftermiddagen er afsat til en bådtur ned ad den gamle vandvej, der fungerer som forbindelsesled mellem Middelhavet, Det Ægæiske Hav og Sortehavet. Fra båden får vi en introduktion til Istanbul som søfartsby. Tyrkiske borge, ottomanske sultanpaladser, parker, smukke villaer samt moskeer og kirker passerer forbi. Båden lægger til nær Det Gyldne Horns indløb, hvor bussen venter for at køre os til hotellet.

Dag 6

Næsten hele dagen er afsat til Istanbuls enestående seværdigheder og monumenter, levende såvel som museale. Den fængslende rundtur omfatter i dag den antikke Hippodrom samt Den blå Moské med de vidunderlige blåhvide kakkeldekorationer. "Kirkernes kirke", den enestående Hagia Sophia-katedral fra 500-tallet med kæmpekuplen og de underskønne mosaikker lader ingen uberørt i denne mangfoldige kulturby.

Vi ser også Topkapi-paladset, beliggende på en høj over Istanbul med en pragtfuld udsigt over det Gyldne Horn og Bosporus. Paladset indeholder ufattelige rigdomme af guld, juveler og en af verdens største samlinger af porcelæn fra Kina og Vietnam.
Mod et mindre beløb kan du på egen hånd besøge serraillet, hvor hundredvis af haremskvinder levede i total isolering, og kun tilhørte den regerende sultan. Her kan man virkelig fornemme orientens mystik. Dagens frokost spiser vi "i byen".

Dag 7

Efter morgenmaden venter den mageløse Grand Bazaar, som med sine 4.500 butikker er et kulturelt bygningesværk uden sidestykke, ligesom det er det perfekte indkøbsparadis. Her glitrer det fra guld- og sølvsmedenes butiksvinduer, her skråler tæppehandlerne, her udbydes dagens friske madvarer og luften er tung af alverdens krydderidufte. Resten af dagen er uden program, så du på egen hånd kan opleve Istanbuls butikstætte gågader.

Vil du yderligere fordybe dig i byens attraktioner, klenodier og kunstskatte, giver vores rejseleder dig gerne råd og tips. F.eks. kan du besøge Suleiman den Stores moské, den næststørste i byen, men uden sammenligning den fornemste og mest enestående af Istanbuls osmanniske arkitektoniske skabelser.

Rejselederen vil sikkert foreslå, at du besøger Choramuseet, tidligere den Hellige Frelsers Kirke, byens mest interessante bysantinske bygningsværk - ikke så megt på grund af dens udformning, men mere på grund af de fantastiske fresker og mosaikker, der er helt enestående i verden.

Dag 8

I løbet af dagen afrejse til Atatürk-lufthavnen, hvor vi flyver den korte tur til Antalya ved Middelhavet, hvorfra der senere afgår fly mod Danmark. Afgår flyet sent, får du et dagsværelse i Antalya.

Resumé

Dag 1

Danmark - Antalya. En overnatning på hotel i Antalya.

Dag 2

Besøg i Antalyas Arkæologiske Museum - Pamukkale, "Bomuldsfæstningen" med mulighed for bad i varmt kildevand. 310 km. Morgenmad, frokost og middag. En overnatning på hotel i Pamukkale.

Dag 3

Pamukkale - Sultanköy - rundvandring i det antikke Efesos - Izmir. 340 km. Morgenmad, frokost og middag. En overnatning på hotel i Izmir.

Dag 4

Izmir - Akropolisklippen i Pergamon - Troja - Canakkale. 370 km. Morgenmad, frokost og middag. En overnatning på hotel i Canakkale.

Dag 5

Canakkale - bådtur over Dardanellerne - Gallipoli - bådtur på Bosporus - Istanbul. 260 km. Morgenmad, frokost og middag. Tre overnatninger på hotel i Istanbul.

Dag 6

I Istanbul med byrundtur og besøg til Hippodromen, Den Blå Moské, Hagia Sophia-kirken og Topkapipaladset. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 7

I Istanbul med besøg på Grand Bazaar. Eftermiddag til egen disposition. Morgenmad og middag.

Dag 8

Istanbul - Antalya - Danmark. Morgenmad.

Billeder & film

Rejseledere

Denne side bliver snart opdateret med info om, hvilke rejseledere, der plejer at lede rejsen.

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse Antalya tur/retur, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider iflg. rejsefakta, Temas rejseleder, udflugter og entreer i det ordinære program, hvor intet andet er anført.

Ekstrauge

Efter rejsen kan du bestille en afslappende sol- og badeuge med Star Tour.

De forskellige hotel- og lejlighedsalternativer er udførligt ptæsenteret på www.startour.dk.

Ved spørgsmål, eller bestilling af en ekstra uge med sol og badninig, ringe til os på tlf. 70 10 03 99.

Valuta:

Valutaen i Tyrkiet hedder lira. Det kan være svært at veksle kontanter og specielt danske kroner i løbet af vores rejse i Tyrkiet. Nogle af vores hoteller kan gøre det, andre ikke. Alternativet er at søge ind til byer med banker og vekslingskontorer, men de har begrænsede åbningstider. Det bedste og mest sikre er følgende: 1. Medbring en mindre sum hjemmefra i form af kontante lita til at benytte de første par dage. 2. Medbring et kreditkort til betaling og hævning af kontanter. Det kan benyttes til størstedelen af de transaktioner du skal foretage i løbet af rejsen. Kontantautomater, åbne 24 timer i døgnet, findes ofte i tilslutning til hoteller og seværdigheder. 3. Medbring et beløb i danske kroner eller anden valuta til at benytte som reserve. Dem bør du under ophold på hotellet etc. opbevare i deponeringsbokse, som hotellerne stiller til rådighed.

I rundrejserne indgår måltider ifølge rejsefakta, hvorfor du kun skal bruge penge til måltidsdrikke samt forfriskninger i løbet af rejsen. Når du beregner lommepengene, så husk, at udvalget af souvenirs, håndarbejde, skindtøj m.m. er meget stort. I Tyrkiet er ansatte inden for servicebranchen afhængige af drikkepenge, som supplemet til den lave løn. Beregn derfor ca. 10% i drikkepenge ved besøg på restauranter og lignende. Du bør også regne med drikkepenge til chaufføre og lokalguide.

Drikkepenge:

Med Tema kommer man i kontakt med hverdagslivet og dets skik og brug. Måske kan der være forhold du ikke synes om, eller ikke er vant til, for eksempel skikken med drikkepenge. Temarejselederen kan give dig råd om hvilket beløb som kan være "passende" at give, men afskaffe drikkepengesystemet, kan vi ikke. Drikkepenge til hotellernes bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider står Tema for. Drikkepenge til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen er sværere at inkludere, da deres service er personlig og kan opfattes forskellige af den enkelte. Vi vil dog understrege, at det er helt frivilligt at give drikkepenge.

Klima og beklædning:

I for- og efteråret kan en trøje eller en let jakke være praktisk til morgenerne og aftenerne. Enkelte regnbyger kan forekomme, hvorfor en let regnfrakke kan være praktisk.

Tyrkiet er generelt ikke handicap venligt og det forudsætter en vis førlighed for at kunne deltage i de programførte udflugter. Promenader på op til 3 timer kan forekomme (f. eks i Pergamon. Der findes dog oftest mulighed for at hvile på en café eller lignende. Lange busture forekommer. Bekvemme sko med gummisåler anbefales til vandreturene i byer, udgravningsområder og naturen.
Ved besøg i moskéer anbefaler vi, at kvinder dækker håret til.

Landekode

Landsnummer Tyrkiet: +90

Øvrigt:

På rejsens 8. dag foregår flyafgangen fra Istanbul tilbage til Antalya om morgenen for hele TEMA gruppen, selv om hjemrejsen fra Antalya til Danmark først sker om aftenen. Det skyldes, at vi i løbet af dagen har flere flyafgange fra Antalya til Skandinavien og medrejsende i din gruppe kan have tidlig hjemrejse. Rejsende med sen hjemrejse får et dagsværelse i Antalya på Atan Park Hotel (se hotelfortegnelse). I løbet af dagen er der meget at foretage sig på egen hånd i Antalya. Vær også opmærksom på, at hvis du har en tidlig hjemrejse dag 8 (afrejse Antalya - Skandinavien lørdag inden kl. 12.00), forlader du Istanbul på rejsens dag 7 sent eftermiddag/aften med indenrigsfly til Antalya, hvor du overnatter.

Hotel

Best Western Kislahan Hotel

Kazim Özalp Cad. Nr. 55. ANTALYA.

Telefon: +90 242-248 38 70

Fax: +90 242-248 42 97

Lycus River Hotel

Karahayit Köyü, PAMUKKALE-DENIZLI.

Telefon: +90 258-271 43 41

Fax: +90 258-271 43 51

Palm City Hotel

Mürsel Pasa Bulvan No. 149, Kahramanlar, IZMIR

Telefon: +90 232-445 80 80

Hotel Tusan

17001 Güzelyali, CANAKKALE.

Telefon: +90 286-232 82 10

Fax: +90 286-232 82 26

Aziyade Hotel eller tilsvarende

Gedikpasa Piyer cad. No 62, ISTANBUL

Telefon: +90 212-638 22 00

Fax: +90 212-518 50 65

Dagsværelse i Antalya rejsens dag 8: Atan Park Hotel

Yesilbahce Mah. Eski Lara Cad. 117, ANTALYA

Telefon: +90 242-321 78 55

Fax: +90 242-321 78 58