I Japan værner man om traditionerne i templer, zen-haver og tehuse.

Rundrejse. Samtidig skaber nationen det nyeste indenfor mode, design og elektronik. Vores rejse viser dig landets mange ansigter, fra storbymylder til meditative alpelandskaber og gamle kejserbyer. Fra Tokyo rejser vi over bjergene til Kanazawa og derefter videre til Kyoto og Hiroshima.

Rejs fra kun 28 998,-
Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Japan
  • Rejselængde: 12 dage
  • Gruppestørrelse: 20-24 personer
  • Visum kræves: Nej

Højdepunkter

  • Kanazawa med geishadistriktet
  • Shoguns borg Nijo
  • "Shinkansen" mellem Hakone og Nagoya
  • Miyajima-øen
 

Afrejser

Dato Rejselængde Afrejselufthavn Grundpris Pladser
12 dage København 28 998,- 2 Bestil

Andre rejser i Asien

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Samtlige overnatninger
  • 9 morgenmad
  • 6 frokoster
  • 3 middage
  • Entreer ifølge program
  • TEMAs rejseleder

Japan

Japan
  • Befolkningstal: 128.085.000 millioner
  • Landets areal: 377.835 km²
  • Valuta: Yen
  • Religion: 54% er shintoister, 40% buddister, 0,7% kristne og 4,7% opgiver andre trosamfund, f.eks. shamanism
  • Sprog: japansk
  • Statsform: Konstitutionelt monarki Kejser:Akihito Premierminister: Naoto Kan

Dagsprogram Sommer 2012

okt-nov

Dag 1 - Afrejse

Afrejse fra Danmark

Dag 2 - Ankomst Tokyo

Ankomst til Tokyo om formiddagen. Resten af dagen er fri til afslapning. For de interesserede, er der mulighed for om eftermiddagen, for egen regning at tage tunnelbanen og besøge observatoriet i Kenzo Tanges futuristiske rådhus, der ligner en blanding af en gotisk katedral og en datachi. Herfra styres og administeres Tokyo.

I klart vejr er der en fantastisk udsigt over Tokyos Manhattan. Shinjukuområdet, hvor rådhuset ligger, inspirerede instruktøren Ridley Scott til film som "Black Rain" og "Bladerunner".

Dag 3 - Byrundtur i Tokyo

Tokyo er en gigantisk storby med mange forskellige ansigter. Myldrende menneskeskarer på vej til og fra arbejdspladserne, motorveje i flere etager, men også store parker, hvor en gammel helligdom kan gemme sig i stilheden under trækronerne.

På vores sightseeingtur ser vi Det Kejserlige Palads, omgivet af mægtige voldgrave. Her bor kejser Akihito og hans unge hustru. Derefter besøger vi Meji-helligdommen, opført til minde om Kejser Meji (1867 - 1912). Kejser Meji anses for at have bidraget betydeligt til Japans forandring fra et lukket, feudalt samfund til en moderne nation. I Asakusa finder man noget af den gamle Edos sjæl. Asakusa var tidligere det førende forlystelsesområde med sine kabukiteatre og geishahuse. Nogle af områdets højdepunkter er Kannon-templet med den fem etager høje pagode og Nakamisearkaden med alle sine butikker, der sælger alt fra kimonoer til riskager.

Rundturen afsluttes i det kendte Ginza med de kæmpemæssige varehuse og helt fantastiske folkeliv. At spadsere i Ginza har været et begreb siden 1800-tallet.

Dag 4 - Bådtur på Ashino-Ko

En busrejse på en times tid (ca. 60 km) fører os sydpå fra Tokyo til Kamakura ved Stillehavet. Kamakura var i perioden 1192 - 1333 Japans administrative hovedstad. Det var starten på perioden med militærregeringer under ledelse af en shogun, som med korte afbrydelser styrede landet i flere århundreder. I dag er Kamakura et valfartssted for millioner, der blandt andet kommer for at se Daibutsu, den siddende Buddha, der sidder frit i naturen, da det tilhørende tempel engang blev ødelagt af en tsunami.

Rejsen fortsætter langs de sorte vulkanske strande ved Stillehavskysten til nationalparken Hakone. Her tager vi en bådtur på Ashino-ko, søen som det hellige Fuji-bjerg spejler sig i, når vejret er klart. Området omkring søen er vulkansk aktivt med mange varme kilder. På vores hotel får du mulighed for at prøve at bade i varme kilder.

Dag 5 - Shinkansen til Takayama, bytur og indkvartering på Ryokan

Med "Shinkansen", det berømte japanske supertog, går turen nu til Nagoya, hvor vi skifter tog og fortsætter op mod Takayama. Turen er kendt som en af Japans smukkeste togrejser, når man kører op i bjergene, langs med floder og teplantager. Takayama ligger midt i det japanske alpelandskab. Disse dele af Japan var indtil for blot få årtier siden forholdsvis isolerede det meste af året, og her lever den urgamle håndværkskultur stadig i bedste velgående.

På en rundtur besøger vi et museum med Takayamas førende skatte, kortagevognene, som vises frem under den populære festival i byen.

Vi besøger også Takayama Jinya, den eneste eksisterende bygning af sin art i Japan. I shoguntidens glansperiode blev Hida-distriktet administreret herfra. Vi overnatter på en traditionelt japansk kro - ryokan, hvor vi også prøver Japans pendant til haute-cuisine, nemlig kayseki ryori. De mange småretter præsenteres meget æstetisk.

Dag 6 - Eventyrbyen Shirakawa-go

Ad en vej, der sine steder er særdeles smuk, går turen i dag med bus ned mod den japanske vestkyst. Vi passerer Shirakawa-go, en by, hvor husene har halmtage med meget høj rejsning, de såkaldte "gasho-zukari". Den specielle byggeform skyldes de ofte meget snerige vintre heroppe i bjergene.

Sent på dagen ankommer vi til Kanazawa. Om aftenen kan du evt. besøge Kanazawas nye imponerende stationsbygning med et utroligt vandur og en stor japansk port udenfor. Som så mange japanske togstatione, er bygningen også et varehus fyldt med butikker og restauranter.

Dag 7 - Besøg i Kanazawa

Omgivet af rige landbrugsområder med især risdyrkning og under fremsynet lederskab af den meget formuende familie Maeda blev Kanazawa i 1600- til 1800-tallet en betydningsfuld by. Kulturen trivedes, og her blev opført et stort antal udsøgte bygninger, hvoraf mange stadig findes. Nagamachi er et samuraidistrikt med typiske små, snoede gader. Her besøger vi samuraifamilien Nomuras hus med den smukke lille have. Ved floden Asanogawa findes et geishadistrikt, hvor gamle tiders stemning er bevaret.

Kanazawas absolut mest betydelige seværdighed er dog Kenroku-en, som er en af Japans tre smukkeste landskabsparker. Her finder vi alle de seks egenskaber, som anses for at være væsentlige for et fint parkanlæg: udstrækning, højtidelighed, omhyggeligt arrangement, kølighed (nærvær af vand), alder og et indbydende udseende.

Om eftermiddagen fortsætter rejsen med tog til Kyoto.

Dag 8 - Byrundtur i Kyoto

I Kyoto findes de mest elegante templer, paladser og haver i hele landet. Vi oplever også en forfinet kultur og livsstil. Det at stamme fra Kyoto anses for at være noget af det fineste i Japan. Kyoto er også søsterby med Paris.

Vi besøger borgen Nijo, bygget i 1603. Den er omgivet af en voldgrav og kraftige mure, men indvendig finder man shogunens "slot" bygget i træ med det berømte "nattergalegulv", som skulle advare shogunen mod eventuelle lejemordere - kroppens vægt aktiverer en mekanisme under gulvbrædderne, som får gulvet til at "kvidre". Slottet figurerer flere gange i filmen "Shogun".

Kinkakuji, den gyldne pavillon, er nok det mest kendte af Kyotos mere end 1.600 templer. Bygningen er helt dækket med bladguld, og har en dramatisk baggrundshistorie, da den blev brændt ned af en gal munk, for derefter at belive genopbygget. Ryoanji er et andet af byens verdensarv. Den tørre have er lidt af en gåde med sine 15 sten placeret i grus og omgivet af en lermur.

Dag 9 - Besøg på Mihomuseet

I dag besøger vi Miho museet. Mihoko Koyama, der var grundlægger af den åndelige bevægelse Shuemi, havde en vision om at bygge et museum til sin private samling af tekander. Det blev noget større end forventet. Museet, der er skabt af arkitekten Pei, rummer en stor samling kunstskatte og er et af Japans moderne arkitektoniske mesterværker. Bygningen harmonerer smagfuldt med naturen i den omkringliggende nationalpark.

Dag 10 - Hiroshima

Om formiddagen rejser vi med hurtigtoget til Hiroshima. Kl. 8.15 den 6. august 1945 standsede tiden i Hiroshima. Store dele af byen blev udslettet af en atombombe, og navnet Hiroshima blev for evigt ætset ind i alle menneskers sind.Vi besøger naturligvis Peace Memorial Park, Fredsparken, samt museet med billeder og genstande, som minder om den forfærdelige ødelæggelse. Ruinen af industrihallen og dens kuppel står tilbage som et symbol over alle krigens faser.

Dag 11 - Udflugt til Miyajima og Itsukushima-templet

Vi tager på en udflugt til øen Miyajima og Itsukushima-templet. Den store, røde torii-portal er blevet et velkendt symbol for Japan. Hele tempelanlægget er meget smukt og synes at flyde på havoverfladen.

Om eftermiddagen går vores rejse videre til Japans trediestørste by, Osaka, hvor vi afslutter vores rundrejse med at opleve den pulserende Dotonborigade med de mange resturanter og neonskilte.

Dag 12 - Afrejse og hjemkomst

Returrejsen til Europa starter fra Osakas lufthavn Kansai, der ligger på en kunstig ø. Om aftenen samme dag er du hjemme i Danmark igen.

Resumé

Dag 1

Afrejse fra Danmark.

Dag 2

Ankomst til Tokyo. Resten af dagen til egen disposition. Tre overnatninger på hotel i Tokyo.

Dag 3

I Tokyo. Byrundtur med det Kejserlige Palads, Meiji-templet, Asakusa m.m.. Morgenbuffet og frokost.

Dag 4

Tokyo – Kamkura – Hakone med bådtur på Ahino-Ko. Busrejse 60 km. Morgenmad, frokost og middag. En overnatning på hotel i Hakone.

Dag 5

Hakone – Nagoya – Takayama. Togrejse. Morgenbuffet samt middag. Rundtur i Takayama. En overnatning på Ryokan-hotel i Takayama.

Dag 6

Takayama – Shirakawago – Kanazawa. Busrejse samt lokaltog. 150 km. Morgenmad og frokost. En overnatning på hotel i Kanazawa.

Dag 7

Besøg i Kanazawa med Nagamachi og Nomuras residens. Kanazawa - Kyoto. Togrejse. Morgenbuffet. Fire overnatninger på hotel i Kyoto.

Dag 8

I Kyoto med byrundtur til Nijo, Kinkakuji og Ryoanji. Morgenbuffet og frokost.

Dag 9

Besøg på Mihomuseet. Morgenbuffet og frokost.

Dag 10

Kyoto – Hiroshima. Togrejse. Besøg ved Peace Memorial Park. Morgenbuffet og frokost. En overnatning på hotel i Hiroshima.

Dag 11

Udflugt til Miyajima og Itsukushima-templet. Hiroshima - Osaka. Togrejse. Morgenbuffet og middag. Overnatning på hotel i Osaka.

Dag 12

Afrejse med fly fra Osaka. Morgenbuffet. Hjemkomst til Danmark.

Billeder & film

Rejseledere

Her er nogle af vores rejseledere, som leder vores rejser i Asien. Desværre kan vi ikke garantere præcis hvilken guide, der vil lede din rejse.

Per Sundberg

Kulturrejse-entusiat med Nord- og Sydøstasien som særskilt interesse. Har rejst meget på egen hånd i områder siden det tidlige 90'erne og arbejdede et år som lærer i Taiwan inden rejselederkarrieren tod ved. Per har hjulpet TEMA Rejser i Asien siden 1998. På universitet studerede han bl.a. historie og religion, og Per har derfor udviklet et særskilt interesse for dette emne i Asien. Når han ikke leder rundrejser fir TEMA, bruger han tid sammen med familen og skriver. Per  har fået artikler publisheret i svenske magasiner og er en passioneret blogger. Per er en håbløs sportsfan, især når det gælder ishockey.

Se min blog

Fakta om Per Sundberg

  • Uddannelse: Asien-ekspert, bosat i Thailand
  • Antal år som rejseleder: 14
  • Sprog: Engelsk
  • Rejseledere: Thailand, Kina, Burma, Taiwan
  • Det vidste du ikke: Egen blog om Asien

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse Danmark - Tokyo og tilbage fra Osaka. Bus og togrejser i Japan ifølge programmet, delt dobbeltværelse, måltider i henhold til rejsefakta, entréudgifter og udflugter, hvis andet ikke er anført, samt TEMA-rejseleder.

Valuta:

Den japanske valuta hedder yen. Vekselkursen i Japan er på nuværende tidspunkt dårligere end hjemme, hvorfor vi anbefaler, at du veksler penge hjemmefra (i lufthavnen inden afrejsen). Mulighderne for at veksle i løbet af rejsen er begrænsede. Kreditkort kan benyttes mange steder, men kan ikke tages for givet. Medbring dog også nogle USD eller EUR i kontanter. Du betaler selv for drikkevarer til måltider (øl, vin mineralvand eller måske sake) samt for de måltider, der ikke indgår ifølge Rejsefakta.

Der er alle muligheder for at indtage disse måltider uden større udgifter på mindre restauranter, hvor japanerne selv kommer. Sprog er ikke noget problem, da du blot skal pege på de overraskende vellignende plastkopier af de retter, du kan vælge imellem. Det japanske køkken er et af verdens ypperste.

Drikkepenge er stadig et forholdsvis ukendt begreb. Når du regner ud, hvor mange penge, du skal have med, så tænk på, at Japan er et eldorado for den shoppinginteresserede: kameraer, elektronik, cd'er, tøj, antikviteter, ure, lakarbejder, dukker, perler, samuraisværd, kimonoer med mere.

Klima og beklædning:

Om sommeren og først på efteråret anbefales let og køligt bomuldstøj på rejse- og udflugtsdagene. På de sene efterårsrejser kan en jakke eller frakke være god at have med. Om aftenen er man noget mere formelle på de japanske hoteller, end vi er vant til. Man klæder sig gerne til lejligheden. Klimaet varierer meget fra det snerige Hokkaido i nord til de sydlige deles nærmest subtropiske vejrforhold. Højden over havet kan indebære betydelige temperaturforskelle. Tag for en sikkerheds skyld uldendt tøj med til besøg i bjergegnene. Der falder temmelig meget regn i store dele af året. Du bør have paraply eller en let regnfrakke med på rejsen.

Observere

Vi vil også inden afrejsen informere dig om, at i Japan kan du kun benytte 3 G mobiltelefon, ligesom du skal bruge flade stikkontakter samt adapter til 100 volt, hvis du skal lade batterier op. Hotellet i Takayama er et traditionelt japansk såkaldt Ryokan, en anderledes oplevelse. Middag og morgenmad indtages siddende på gulvet, og "sengene" er madrasser på gulvet. Andre måltider kan eventuelt også spises siddende på gulvet.

I forbindelse med overnatningen i Hiroshima dag 10 bør du medbringe en letpakket overnatningstaske (kan også købes undervejs), da hovedbagagen transporteres direkte fra Kyoto til Osaka.

Pas og visum

Visum kræves ikke for danske statsborgere ved indrejse til Japan.
Dit pas skal dog være gyldigt i seks måneder efter hjemkomsten til Danmark.

TEMA kan ikke være ansvarlige for følgerne af hvis en rejsende mangler sit pas og/eller visum. Det er den rejsendes eget ansvar! Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i visumreglerne.

Læs mere her

Pas & visum

Hotel

Hotel Grand Palace

1-1-1 Iidabashi, Chiyoda-ku, Tokyo 1, TOKYO

Telefon: +81-3-3264-1111

Fax: +81-3-3230-4985

Hakone Hotel Kagetsu-En

244 Sengokuhara Hakone-machi, Kanagawa. HAKONE

Telefon: +81-460-4-8621

Fax: +81-460-4-9015

Hoshokaku Hotel

1-88 Baba-cho, Takayama Gifu TAKAYAMA

Telefon: +81-577-34-0700

Fax: +81-577-35-0717

Kanazawa Miyako Hotel

6-10 Konohana-cho, Kanazawa city, Ishikawa KANAZAWA

Telefon: +81-76-261-2111

Fax: +81-76-261-2113

Karasuma Kyoto Hotel

Karasuma-Shijo, Shimogyo-ku, Kyoto 600 KYOTO

Telefon: +81-75-371-0111

Fax: +81-75-371-2424

Hotel New Hiroden

14-9 Osuga-cho, Minato-ku, Hiroshima-shi, Hiroshima 732 HIROSHIMA

Telefon: +81-82-263-3456

Fax: +81-82-263-3784

Sheraton Miyako Hotel Osaka

1-1-20 Oyodonaka, Kita-ku, Osaka 531-0076 OSAKA

Telefon: +81-6-6440-1111

Fax: +81-6-6440-1100