Dag 1 - Ankomst fra Danmark
Afrejse fra Danmark til Sharm el Sheikh. Transfer til Dahab når gruppen er samlet. Her tager vi ind på hotel for en nat. Du kan eventuelt bade i det Røde Hav inden middagen.
Dag 2 - Sinais hvide bjerg
Efter morgenmad og udcheckning, starter vi dagen med en times jeeptur fra Dahab mod Mahkroum Mountain. Her tager vi på en vandretur i cirka en times tid frem til Ain Hudra oasen, en af de få oaser, der findes i Sinaiørkenen. Her slår vi os ned i et beduintelt for at hvile lidt, inden vi fortsætter rejsen til Nuweiba. Dagens frokost spiser vi på en egyptisk restaurant på stranden. Hvis vejret tillader det, kan du også tage en dukkert i det Røde Hav. Lidt senere fortsætter vi ned til havnen i Nuweiba, og tager på en cirka 1,5 times bådtur over til den jordanske by Aqaba. Efter en kortere bustur på cirka en time, når vi Bait al Camp, hvor vi checker ind og spiser en traditionel jordansk middag.
Dag 3 - Månelandskab og klippebyen Petra
Efter morgenmaden kører vi i jeep ud i de dybe sandfyldte dale blandt rosarøde sandstensklipper. Forhistorisk keramik og indristninger vidner om tidlig bosættelse, og her er spor efter kamelkaravaner, der fragtede krydderier, harpiks og røgelse fra det østlige Indien til Aqaba og Middelhavets havne. Her følger vi i i Lawrence af Arabiens fodspor, denne personlighed, hvor hvem det lykkedes at samle beduinstammerne under første verdenskrig, for at kæmpe mod tyrkerne.
Lidt senere på dagen når vi rejsens højdepunkt, Petra, den skjulte klippeby, der længe var omgærdet af et mystisk skær, da beduiner holdt vagt mod indtrængen af uvedkommende. Her kan du med egne øjne opleve Mellemøstens absolut største seværdighed, når vi først rider fra indgangen ind til en siq, en kløft i klippevæggene, for derefter at vandre videre ind. Vi ser et enestående tempel, der er udhugget i hånden direkte i den rosa sandstensklippe.
Ud over Al Khasneh Farun er der mange tilsvarende mesterværker, skabt af nabateerne, det nomadefolk, der kontrollerede karavanevejene, og som skabte et betydningsfuldt handelsområde. Att nabateernes hemmelige by totusinde år senere skulle blive vist på store filmlærreder verden over, i "Indiana Jones og det sidste korstog", kan virke som skæbnens ironi.
Dag 4
Efter tidlig morgenmad rejser vi til Wadi Araba, og det er tid til at forlade Jordan for at rejse til Israel. Ved frokosttid får du mulighed for at bade i det Døde Havs salte vand, hvor det er lige som at flyde som en prop. Salt og mineraler fra havet er blevet benyttet til helse og skønhed siden Herodes dage. Det Døde Hav, det laveste sted på jorden og et af Israels mest populære turistmål, var en af de 28 finalister i 2011 blandt Naturens 7 Nye Underværker. Om aftenen når vi frem til kibbutzen Almog Resort Village, hvor vi checker ind, går en tur, og spiser middag.
Dag 5
Jerusalem har mange ansigter. Her er nyt og gammelt, religiøse og konfessionsløse, jøder og arabere.
Når vi ankommer til byen, starter vi med en rundtur for at du skal blive orienteret i både tid og sted. Vi beundrer udsigten fra Oliebjerget, og nyder stilheden i Getsemane have.
Vi fortsætter med at udforske den enestående by. Størstedelen af dagen går vi inde i de muromkransede, gamle dele. Vi hører om Jerusalems firetusindårige historie, oplever bazargadernes mystik og ser det myldrende folkeliv i stræderne.
Efter et besøg ved den vestlige mur (den såkaldte Grædemur), der er jødedommens aller helligste sted, går vi også op til den muslimske Klippedom på Tempelpladsen, følger Via Dolorosa og når til sidst frem til Golgata og den Hellige Gravs kirke
Dag 6
Formiddagens højdepunkt bliver et besøg i Fødselskirken i Betlehem, stedet hvor Jesus blev født, og David blev myrdet. Fødselskirken er den ældste i verden, som stadig benyttes. Yad Vashem er mindepladsen over nazismens ofre, og der en både stærk og chokerende oplevelse. I disse dage, hvor femmedfjendtlighed og racefordomme atter spreder sig i verden, virker besøget ved Yad Vashem og det nye Tilintetgørelsesmuseum mere aktuelt end nogensinde.
Dag 7
Efter morgenmaden kører vi sydpå langs det Døde Havs breder. Snart når vi det, der var kong Herodes klippefæstning, Massada, på toppen af en klippe 441 meter over os. Vi tager svævebanen op til toppen. Derfra er der en enstående udsigt over ørkenen, det Døde Hav og bjergene i baggrunden. Området er blevet udgravet i nyere tid. Efter frokost kører bussen tilbage til Egypten, og ved grænsen i Taba skifter vi bus og fortsætter ned til vores hotel for rundrejsens sidste overnatning i Dahab.
Dag 8
Transfer til lufthavnen i Sharm El Sheik inden hjemrejse til Danmark. Eller måske har du valgt at blive en uge ekstra på et af Star Tours hoteller i Sharm el Sheik?