Rejsen til Centraleuropa går med tog gennem smukke kulturlandskaber og historiske steder. Vi begynder med Berlin, Tysklands fascinerende hovedstad, og fortsætter sydpå til Dresden, der er genopstået efter ødelæggelsen under 2. verdenskrig. Vi rejser videre til Slovakiet og Tjekkiet med Bratislava og Prag. Du lærer byerne at kende på interessante byture både med bus og til fods sammen med Temas dygtige rejseleder.
Historiens vingesus i Dresden
Toget kører dig til Berlin og en gedigen introduktion til de sande...
Rejsen til Centraleuropa går med tog gennem smukke kulturlandskaber og historiske steder. Vi begynder med Berlin, Tysklands fascinerende hovedstad, og fortsætter sydpå til Dresden, der er genopstået efter ødelæggelsen under 2. verdenskrig. Vi rejser videre til Slovakiet og Tjekkiet med Bratislava og Prag. Du lærer byerne at kende på interessante byture både med bus og til fods sammen med Temas dygtige rejseleder.
Historiens vingesus i Dresden
Toget kører dig til Berlin og en gedigen introduktion til de sande perler: Unter den Linden, Alexander Platz, Brandenburg Tor, Reichstag, Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie, men også lille Istanbul, byhavnen og Karl-Marx-Allee.
Rejsen fortsætter mod Dresden til en byrundtur gennem denne smukke "Elbens Firenze"", som Dresden også kaldes. Byen blev næsten slettet fra verdenskortet under intensive bombardementer fra amerikanske fly i 1945. De fleste af byens smukke bygninger blev forvandlet til sten og grus. Turen går langs Elbbreden forbi de tre smukke Elbslotte.
Vi kommer til at se Dresdens nyrenoverede barokgade Königstrasse samt byens gamle centrum. Vi ser nærmere på den genopbyggede Frauenkirche ved det historiske Neumarkt, Zwinger-slottet, Hofkirche, Semperoperaen og det nyrenoverede renæssanceslot. Vi bliver henført af Fyrstetoget, verdens største vægmaleri i meissnerporcelæn.
Smeltediglen Bratislava
Næste togstrækning byder på nogle af de smukkeste landskaber langs floderne Elben, Moldau og Svitava på vej mod Slovakiets charmerende hovedstad Bratislava. Stedet har haft mange navne - bl.a. Pressburg på tysk og Pozsony på ungarsk - og i løbet af århundrederne har Bratislava udviklet sig til en kulturel smeltedigel. Vi går til fods i den romantiske gamle bydel med alle dens historiske bygninger rundt om hovedtorvet Hlavne Namestie.
Det gamle vinland
Senere når vi De Små Karpater med små bjergbyer og smukke omgivelser. Her fremstilles nogle af landets bedste vine. Romerne menes at have indført vinen her for omkring 2000 år siden. Efter at Slovakiet blev indlemmet i Tjekkoslovakiet i 1945, satsede man dog på kvantitet, og kvaliteten faldt. Men efter selvstændigheden er man nu på vej til at kunne slutte sig til de øvrige vin-nationer i Europa. Vi besøger Modra og får mulighed for at smage vin på en vingård.
En spadseretur i Prag
Prag undgik ødelæggelserne under Anden Verdenskrig og er en af de mest velbevarede historiske storbyer i Centraleuropa. En af de mest berømte seværdigheder er den mesterligt byggede Karlsbro, 500 meter lang, over floden Moldau. Denne grundlæggende gotiske bro med pragtfulde barokskulpturer blev bygget i slutningen af 1300-tallet.
Vi vandrer gennem Pragborgen Prazskyhrad, som består af mange slotsbygninger fra forskellige tidsepoker. Herfra har vi udsigt over Moldau og de østlige dele af Prag. Vi besøger også Skt. Vituskatedralen og slentrer gennem Alkymistgaden, "Den Gyldne Gyde", med de maleriske små huse. Til sidst ser vi nærmere på "den gamle og nye by" med alle dens seværdigheder, og afslutter med en hyggelig afskedsmiddag om aftenen.
Sidste dag i Prag har du formiddagen til egen disposition, før toget afgår til Berlin og videre til København.