Marokko, på grænsen mellem den sydeuropæiske middelhavslivsstil og de afrikanske ørkenkulturer, er et spændende land med sagnomspundne storbyer og en enestående natur. Her kommer vandrefolk fra hele Europa. På vores rejse vandrer vi forbi sneklædte bjerge, ørkenagtige miljøer og berberbyer. Vi følger delvist berberbefolkningens egne stier, som ofte er den eneste forbindelse mellem dem og omverden.
Marrakech og Mellematlas
Marrakech med sine rosa huse og mure, ligger midt i en oaselignende palmeskov, og har i...
Marokko, på grænsen mellem den sydeuropæiske middelhavslivsstil og de afrikanske ørkenkulturer, er et spændende land med sagnomspundne storbyer og en enestående natur. Her kommer vandrefolk fra hele Europa. På vores rejse vandrer vi forbi sneklædte bjerge, ørkenagtige miljøer og berberbyer. Vi følger delvist berberbefolkningens egne stier, som ofte er den eneste forbindelse mellem dem og omverden.
Marrakech og Mellematlas
Marrakech med sine rosa huse og mure, ligger midt i en oaselignende palmeskov, og har i århundreder fascineret mennesker fra hele verden. Byen forbindes primært med folkelivet i medinaens gamle kvarterer og bazarer. Hvælvinger, kupler, de farverige dragter og sælgerne hæse udråb skaber en stemning, der fører tankerne hen på Tusinde-og-én-nat.
Du kan selv indsnuse den orientalske atmosfære med en blanding af saffran, mynte og røg fra ildsteder, når du går rundt i de snævre stræder. Eventyrstemningenn kulminerer på torvet Djema-el-Fna med sine gøglere, eventyrsfortæller, slangetæmmere og vandbærere.
Efter en kort vandretur kører vi gennem et goldt bjerg- og ørkenlandskab til byen Taroudant, som du får mulighed for at udforske på egen hånd.
Argantræer og taginer
I bjerglandskabet nord for Taroudant er der grønne dale med oliventræer og johannesbrødstræer samt de endemiske argantræer, hvis olierige frugter og blade i umindelige tider har været populære blandte mennesker og områdets geder. I dette miljø indtager vi en typisk marokkanske frokost, som ifølge traditionerne indledes med en forfriskende mintte efterfulgt af tagine, en gryderet der spises med brød.
Turen går videre gennem et goldt bjerg- og ørkenlandskab mellem Højeatlas og Anti-Atlas. Der dækkes op til picnic i en frodig oase, og vi går en tur ind i en gold ørkenkløfte. Der bliver ophold i Tazenahkt, der er kendt for sin handel med smukke håndbroderede tæpper.
Sidst på eftermiddagen når vi kasbah-byen Ait Ben-Haddou, bygget af soltørret ler, halm og grus. Byens lysende eksempler på regionens jordarkitektur med bygninger, der har krenelerede tårne og geometriske mønstre, er med på Unescos verdensarvliste. Ait Ben-Haddou er også kendt som indspilningssted for film som "Lawrence af Arabien" og "Gladiator".
I 3.000 meters højde
Ved Okaimeden, en af Afrikas få skisportsbyer, er der enge med græssende får, omgivet at sneklædte bjergtoppe. Foruden alpekrager og alliker kan man også nogle gange opleve store rovfugle som kongeørn og lammegrib. Om foråret vrimler det med blomstrende gule påskeliljer og blå ginst.
Oppe i 3.000 meters højde ligger byen Imlil, hvor indbyggerne blandt andet lever af, at organisere ture op til Nordafrikas højeste bjerg Toubkal. At landbruget også spiller en vigtig rolle, kan man se på de terrasseformede bjergskråninger rundt om byen.
Rejsens sidste vandretur går gennem et kuperet landskab ca. 1.000 m.o.h. med macchialigneden skovvegetation, olivenlunde og mindre berberbyer. Vi kører derefter med bus langs dalen op mod Setti Fatma, et af marokkanernes favoritrejsemål på de varme sommerdage. Her kan du gå langs den fossende elv, hvor områdets kvinder mødes for at vaske deres tøj.