Nyd Siciliens klassiske højdepunkter på en uge. Vulkanen Etna, romantiske Taormina og Rossellinis og Ingrid Bergmans kærlighedsø Stromboli. Vi besøger også den ukendte arkitektoniske skønhed Catania og beundrer kriminalkommissær Montalbanos Unesco-beskyttede barokby Ragusa. Som ekstra krydderi på rejseoplevelsen nyder du sicilianske delikatesser, mad og vin, som med garanti vil give smag for mere.
Sol, lava og stænk af havvand på Stromboli
Vulkanen Etna, Europas største aktive vulkan, er det første...
Nyd Siciliens klassiske højdepunkter på en uge. Vulkanen Etna, romantiske Taormina og Rossellinis og Ingrid Bergmans kærlighedsø Stromboli. Vi besøger også den ukendte arkitektoniske skønhed Catania og beundrer kriminalkommissær Montalbanos Unesco-beskyttede barokby Ragusa. Som ekstra krydderi på rejseoplevelsen nyder du sicilianske delikatesser, mad og vin, som med garanti vil give smag for mere.
Sol, lava og stænk af havvand på Stromboli
Vulkanen Etna, Europas største aktive vulkan, er det første udflugtsmål på vores rejse. På en af de imponerende bjergskråninger nyder vi en landlig vingårdsfrokost, før vi fortsætter til det mondæne, smukke og romantiske Taormina, som i mere end hundrede år har været en eksklusiv legeplads for det italienske jetset.
Langs den vindblæste, solrige kyst rejser vi videre mod nord via Messina til havnebyen Milazzo, hvorfra vi tager på en bådtur ud blandt øerne i det smukke Middelhav. Båden fører os over Det Thyrrenske Hav, og i klart vejr er der udsigt over alle øhavets syv øer.
Efter et par timers sol og stænk af saltvand gør vi vores første landgang på øen Panarea, som om sommeren er et nærmest eksotisk tilholdssted for kendte italienere. Efter en god frokost drager vi videre over havet mod øen Stromboli, som har en af verdens mest aktive vulkaner. Her indspillede filminstruktøren Roberto Rossellini filmen Stromboli og erobrede ved samme lejlighed Ingrid Bergmans hjerte. Om vejret vil – og Stromboli er i udbrudsstemning – bydes vi på et af naturens mest pragtfulde skuespil, når glødende kaskader af lava slynges op i den mørke middelhavsnat, inden båden sejler os tilbage til Milazzo, hvor bussen venter for en sen tilbagetur til hotellet.
Kunstværker og slow food
I Catania oplever vi den Unesco-beskyttede barokarkitektur, der danner et effektfuldt spil af kontraster mellem sort lavasten og hvid kalksten. Den lille by Piazza Armerina er rejsens næste mål. Den antikke, romerske kejservilla Villa Roamana del Casale er på grund af sin arkitektur og sine fremragende gulvmosaikker et enestående eksempel på det sene romerriges kunstværker. Besøget afsluttes med en velsmagende frokost i bedste italienske slow-food-stil på en prisvindende restaurant.
Siciliansk adelsmiljø
Vores tur går videre gennem Østsiciliens landområder, som er præget af hvide kalkstensmure, gamle gårde og godser samt et blomstrende landbrugslandskab mod slottet "Donnafugata". Med sine 122 værelser viser slottet, hvordan den sicilianske adel levede i 1800-tallet, og slottets omgivelser fører tankerne hen på Viscontis berømte film "Leoparden". Frokosten serveres i forbindelse med en herlig vinsmagning.
Guddommelig is og chokolade
I Noto når den sicilianske 1700-talsbarok sit absolutte højdepunkt. Efter en kort spadseretur i denne "stenenes have" besøger vi et kendt gelateria for at stifte bekendtskab med Siciliens kendte istradition, hvis aner går tilbage til arabisk tid. Derefter er det tid til ugens sidste fælles gastronomiske oplevelse. Området er nemlig berømt for sin ost og sin prisbelønnede olivenolie. På vejen tilbage til Ragusa udforsker vi også Modicas lokale chokoladefremstilling. Specialiteter som chokolade med chilipeber er en varm, men smagfuld oplevelse for smagsløgene og en herlig afslutning på dette eventyr.