Oplev den varierende natur på Samos, en af det Ægæiske Havs grønneste og mest naturskønne øer. Samos er som skabt til vandreture, tilpas stor til at lære at kende på en uge og med en meget varierende natur.
Høje bjergmassiver, frodige dale, olivenlunde og smukke udsigter over det blå hav afløser hinanden. Som kulturelt højdepunkt på rejsen venter også et besøg ved antikkens Efesos i Tyrkiet.
Ved ankomsten til Samos lufthavn venter bus og rejseleder, for en tur tværs over øen. Allerede her får du en ide om de...
Oplev den varierende natur på Samos, en af det Ægæiske Havs grønneste og mest naturskønne øer. Samos er som skabt til vandreture, tilpas stor til at lære at kende på en uge og med en meget varierende natur.
Høje bjergmassiver, frodige dale, olivenlunde og smukke udsigter over det blå hav afløser hinanden. Som kulturelt højdepunkt på rejsen venter også et besøg ved antikkens Efesos i Tyrkiet.
Ved ankomsten til Samos lufthavn venter bus og rejseleder, for en tur tværs over øen. Allerede her får du en ide om de forskellige typer natur, som Samos har at byde på. Sølvfarvede olivenlunde fremhævet af cypressernes grønne udråbstegn afløses af et gradvist goldere bjerglandskab, inden vi når frem til byen Karlovassi længt opppe i nordvest. Her bor vi i tre nætter.
Nattergaledalen
På nordsiden af Samos, hvor vi tager på den første vandretur, ligger Nattergaledalen. Her går vi langs urgamle veje og stier forbi vinklædte terrasser og vild natur med sdsigter ned mod kysten. Vourliotes er en af Samos' ældste byer med gamle huse og snoede gyder.
En svømmetur ved vandfaldet
Fra den smukke Potami-bugt starter en smal kløft, som skærer sig ind mellem bjergene, og i bunden bugter sig en lille bæk. Vegetationen er så tæt, at sollyset knap trænger ned mellem træerne, og her vokser bl.a. vilde neriumtræer. Efter nogle hundrede meter fortsætter bækken gennem kløftens snævreste del, og for de modige, er der mulighed for at svømme helt ind og beundre det lille vandfald. Dagens anden vandretur fører os fra Potami-bugten til den beskyttede strand Mikro Seitani et stykke mod vest.
Vi rejser til øens sydside. Store dele af strækningen dertil kan du vandre gennem det vilde bjerglandskab. Vi begynder i Karlovassis gamle bydel og vandrer ad skovstier op mod byen Leka. Ved byen Tsourlei venter bussen for at køre dig til sydkysten, hvor du overnatter fire nætter.
På besøg i Tyrkiet
En tretimers bus- og bådrejse fører os til nabolandet Tyrkiet. Her besøger vi et af antikkens syv underværker, Artemistemplet, og vandrer rundt i den fantastiske by Efesos, med bl.a. Celsusbiblioteket og teatret i hellinistisk stil. Vi ser også det sted, hvor Jomfru Maria ifølge sagnet tilbragte sine sidste år, i dag et kristen og muslimsk pilgrimsmål.
Dagen efter vandrer vi til foden af Kerkis-massivet. Vandreturen går gennem olivenlunde mod syd mod den lokkende strand i Votsalakia.
Tomme byer og friske krydderier
Den sidste vandretur går gennem det vilde kystlandskab i sydvest. Vi passerer den lille by Paleochori, som nu næsten er affolket. I nærheden af klostret Agios Ioannis er der en fin lille sandstrand, hvor du kan tage en dukkert i det klare vand.
I løbet af vandreturen tilbage til bussen er der, ligesom på rejsens tidligere vandreture, rig mulighed for at plukke friske krydderurter til tørring. Det bliver et dejligt velduftende og velsmagende minde at tage med hjem fra Samos.