"Republikkens moder" og "Solfloden" er nogle af de kærlige kælenavnen til Seinen, floden der i et næsten 800 km langt løb snor sig frem i vestlig retning fra Bourgogne til den Engelske kanal. Seinen forbindes naturligvis med Paris, hvis indbyggere har et nærmest symbiotisk forhold til floden og de 37 broer, der krydser den inden for byens grænser. Impressionisterne har malet flodens solglimmer, Napoleon ønskede at blive begravet ved breden af floden, og både cabaretsangere og filmproducenter har skildret dens...
"Republikkens moder" og "Solfloden" er nogle af de kærlige kælenavnen til Seinen, floden der i et næsten 800 km langt løb snor sig frem i vestlig retning fra Bourgogne til den Engelske kanal. Seinen forbindes naturligvis med Paris, hvis indbyggere har et nærmest symbiotisk forhold til floden og de 37 broer, der krydser den inden for byens grænser. Impressionisterne har malet flodens solglimmer, Napoleon ønskede at blive begravet ved breden af floden, og både cabaretsangere og filmproducenter har skildret dens romantiske indflydelse på spadserende kærestepar.
Vores rejse tager dig med på en oplevelsesrig tur langs hele Seinens nedre løb, fra Paris via Rouen til idylliske Honfleur ved flodens munding. Du bor fire nætter om bord, mens rejsens første og to afsluttende overnatninger finder sted i Paris, så du også får tid til at opleve den franske hovedstad.
Paris by night
Flodkrydstogtet indledes med en stemningsfuld aftentur i Paris, hvor byens facadebelyste pragtbygninger spejler sig i flodens mørke vand. Eiffeltårnet, Grand Palais, Louvre og Notre Dame-katedralen er nogle af seværdighederne. Den efterfølgende morgen sejler vi vest på mod Les Andelys i Normandiet, smukt beliggende i en dal flankeret af imponerende klipper, der nærmest kaster sig ned i Seinen. Herfra tager vi en udflugt til det pompøse slot Chateau de Vascoeuil, som i dag huser en moderne kunstsamling og en fornem skulpturpark.
I Rouen går vi en aftentur blandt smukke bindingsværkshuse til den enestående katedral Notre Dame, der er et eksempel på den gotiske stils glansperiode i Normandiet, ellers er det romerske præg dominerende i området. Mest kendt er nok Place du Vieux Marché, torvet hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet i 1431.
Charmerende Honfleuer og mondæne Deauville
Idylliske Honfleur er en af Normandiets bedst bevarede gamle havnebyer med sine karakteristiske høje facader af træ og skiffer. Det unikke miljø tiltrækker kunstnere, der udstiller deres værker i de mange gallerier. Her besøger vi du Sainte Catherine, Frankrigs største trækirke, der er konstrueret af bådbyggere med et tag som en op-og-nedadvendt skrue.
Ikke langt derfra besøger vi den fashionable badeby Deauville, der i det forrige århundrede var en populær forlystelsesby for Paris' overklasse, med elegante hoteller, eget casino og travbane. På strandpromenaden kan man stadig se de udlagte planker, hvis funktion var at beskytte damernes lange kjoler mod at blive beskidte.
Calvados og dage i Paris
Landområdernes små gårde, der som regel er omgivet af bugnende appelsintræer, forsyner fabrikkerne med råvarer til blandt andet cider og calvados. Vi tager på en udflugt til Chateau du Breuil, et smukt 1600-tals slot, hvor man producerer den prisbelønnede Calvados Pays d’Auge, cider og pommeau, som vi prøvesmager efter rundturen.
På krydstogtets sidste dag, på vejen tilbage til Paris, har du en hviledag om bord, så du kan smelte indtrykkene og nyde udsigten over det forbipasserende landskab. Tilbage i Paris besøger vi områderne omkring katedralen Nôtre Dame samt Île Saint Louis, hvor du kan prøve ”Berthillons” berømte is. Inden rejsen afsluttes med en fælles afskedsmiddag, tilbringer du den sidste dag i Paris på egen hånd, eller du kan følge med på en udflugt til Versailles.