Det bedste af BalkanKroatien, Bosnien-Herzegovina og Montenegro

Oplev Balkans sjæl i tre lande, hvor turen går fra mørk historie over grønne bakker til azurblåt hav og en lys fremtid. Gå på Dubrovniks bymur og tag et kølende dyp i Adriaterhavet. I Montenegro ser vi den naturlige havn ved Kotor og bugten som er på Unescos Verdensarvsliste. Derefter fortsætter oplevelserne i Bosnien-Hercegovina, med Mostars bro og byens orientalske stemning. Sarajevo syder igen af liv og fremviser en stor historie.

REJSEFAKTA

Lande: Kroatien, Montenegro, Bosnien-Herzegovina

REJSETYPE: Rundrejse

Rejselængde : 8 dage

Gruppens størrelse: 15-26 personer

Visum kræves: Nej

HØJDEPUNKTER

  • Den charmerende middelalderby Kotor og dens bugt
  • Mostars smukke bro og fascinerende historie
  • Byvandring i mangfoldige Sarajevo
  • Vin- og østerssmagning på halvøen Peljesac
  • UNESCO Verdensarvsbyen Dubrovnik

Dagsprogram
2024

Dag 1 - Dobrodosli.

Velkommen til en rundrejse i Balkan, i Illyrien og i en del af det forhenværende Jugoslavien. Vi besøger tre spændende lande, Kroatien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina på en og samme rundrejse. Rejsen starter i Kroatien "hvor Middelhavet er som det var engang"..

Efter en kort transport fra Dubrovniks lufthavn kommer vi frem til hotellet for de næste tre dage. Resten af ​​dagen er fri til egne aktiviteter inden middagsmaden.  

Dag 2 - Det myteomspundne og enestående Dubrovnik.   

Dubrovnik er en af Europa's bedst bevarede gamle byer, og er en havneby med en stolt historie. Under navnet Ragusa var byen i mange århudreder en selvstændig republik med mottoet: "Libertas". En stor handelsflåde besejlede verdenshavene helt til Nordamerika.

Under byvandringen stifter du nærmere bekendtskab med den gamle bydel, der er byens hovedattraktion, og som er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Byen blev angrebet og sønderbombet i krigen 1991, men den blev hurtigt restaureret. Idag findes der elegante kirker og smukke paladser samt gamle stenhuse langs gågaden Stradun. Rektorpaladset var sæde for Ragusa's regering, og bygningen er en ydmygere kopi af Dogepaladset i Venedig. Vi besøger også verdens ældste apotek. I løbet af dagen kommer du op og gå på byens velbevarede bymur. Udsigten ud over det azurblå hav på den ene side, og den gamle bys rosarøde teglstenstage på den anden er henførende.  

 Vi afslutter byvandringen med en frokost på en lokal restaurant beliggende ved en af byens porte. 

Dag 3 - Montenegro, Middelhavets perle. 

Vi kører idag Sydpå gennem den frodige Konavle dal. Her findes mange frugt- og vinmarker og overalt er der grønt. Navnet kommer fra Latin, hvor canale blev til konali og sidenhen til Konavle. Det er nabolandet Montenegro som er målet for dagens udflugt. Landet er med sine 1400 Kvadratkilometer ikke særligt stort, men der findes masser af skønhed her. Kotor området er rigt på natur og kultur. Den naturlige havn her er omgivet af høje klippesider. Kotorbugten rummer syv øer, og langs søens bred ligger middelalderbyer med høje bymure. Vi går en tur i Kotor's gamle bydel, som byder på brostensbelægning og smukke huse i byzantinsk og venetiansk stil.  

Vi spiser også frokost i byen, og derpå er der lidt tid til egne eventyr. Her kan du blandt andet besøge den romerske katedral, inden vi tager færgen over bugten.   

Sent hen på eftermiddagen er vi tilbage i Kroatien, og er på hotellet. Resten af ​​dagen er fri til egne aktiviteter.  

Dag 4 - Mostar, Bosnien-Herzegovinas kulturelle hjerte.  

Nu tager vi to dage til Bosnien - Herzegovina, som kaldet det hjerteformede land. Mostar er kendt for sin orientalske stemning, som stammer fra det tyrkiske vælde i landet. Under rundvandringen her besøger vi "Det tyrkiske hus", som er en pragtvilla med typisk osmannisk arkitektur. Den kendte marmorbro over Neretva floden blev opført under 1500 årene, og er nu blevet et symbol på mange folkeslags sameksistens.  

Da broen bombedes under borgerkrigen blev den et symbol på det sønderbombede Jugoslavien. År 2004 blev den genopbygget, og mange håber at den også fremover skal symbolisere fredelig sameksistens. De omgivende gamle huse er også blevet renoverede, men man ser stadigvæk kuglehullerne i husenes facader.  

Rejsen går videre langs en smuk vej, der følger Neretvaflodens løb frem mod Sarajevo. Byen præges af den byzantinske og osmanniske arv fra Øst og den romerske, venetianske og habsburgske påvirkning fra Vest. Sarajevo er en kulturel smeltedigel, og er blevet udset til at skulle være UNESCO Verdensarv på baggrund af byens betydelse som "et symbol for universel multikultur".   

Om aftenen nyder vi en traditionel bosniakisk middag.  

Dag 5 - Byvandring i Sarajevo. 

Det siges at selv fremmede føler sig velkomne i Sarajevo. Og at byens rigdom ikke skal måles i materielle tilgange, men i venskaberne som opstår i den.  

Denne morgen går vi på opdagelse blandt historiens vingesus i denne mangekulturelle by. Først og fremmest fokuserer vi på Bascarsija, som er byens gamle del. Byen er kommet til hægterne igen efter borgerkrigens hærgen i 1992-1995, og du får et indblik i, hvordan livet udfoldede sig under de svære krigsår. Historien oplever vi igen, når vi føres endnu længere tilbage, til 1914, hvor den Østrig-Ungarske Ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru blev myrdet i byen. Denne hændelse, kendt som "skuddene i Sarajevo", udløste 1. Verdenskrig. Sporende fra forsvundne tider viser sig også i de osmanniske kvarterer, hvor indbyggerne idag ernærer sig ,ed at forarbejde kobber og andre ædelmetaller. Måske nyder du en stærk kop kaffe sammen med en bid lokum eller hurmasice.  

Eftermiddagen og aftenen er fri til egne eventyr. Din rejseleder kan give råd om arrangementer og mere. Vi kan klart anbefale Tunnelmuseet og et besøg ved Sebijfontænen. Hvis man drikker af vandet fra fontænen siges det, at man før eller senere kommer tilbage til Sarajevo igen.  

Dag 6 - Neum, Bosnien-Herzegovinas kystby. 

Vi forlader nu Sarajevo og kører langs med Jablanicasøen. I løbet af dagen stopper vi ved Neretvafloden, hvor vi finder en hyggelig vingård. Her smager vi på de lokale vine, og nyder en god frokost.  

Om eftermiddagen kører vi til landets korte kyststrækning, hvor vi stopper for natten i Bosnien-Herzegovinas eneste kystby Neum. Måske er havet for koldt til at svømme i, men vi bor godt på Grand Hotel Neum, hvor der findes både sauna og svømmepøl.  

Dag 7 - Vin og østers på Peljesac.  

Så forlader vi Bosnien-Herzegovina og kører til den kroatiske Peljesac halvø, som vi så beliggende overfor Neum. På Peljesac er der grønt hele året rundt, uanset årstiden, og klimaet er strålende for vindyrkning. Rejsevejen går gennem landlig idyl og små byer , hvor det virker som at tiden har stået stille. Stenmure og marker danner mønstre på bakkeslutningerne og langs med vejen gror der citroner, mandler og figner.  

Plavac Mali er den populæreste drue her, og den giver en mørk rødvin som er blandt Kroatiens bedste vine. Hvis druen skal give ekstraordinært gode vine, kræves det, at druen dyrkes på den næringsfattige jord på de stejle skråninger ud mod havet. Den bedste appellation for denne type dyrkning på Peljesac hedder Dingac. I løbet af formiddagen tager vi to vinsmagninger, en hos en lidt større producent, og en hjemme hos en familie.   

Ved Ston, som var en af Dubrovnik republikkens (1358-1808) vigtigste udposter, producere man idag først og fremmest havssalt. I Ston stopper vi for at nyde en frokost bestående af havets delikatesser. Mellem Peljesac og fastlandet, er der perfekte forudsætninger for at finde skaldyr, store havbrug med østers og forskellige muslinger giver produkter af høj kvalitet, produkter du kommer til at smage på.

Dag 8 - Farvel og på gensyn Balkan.  

Så siger vi farvel til dette spændende og smukke område og rejser hjemad til Danmark. Vi hilser dig varm velkommen tilbage til TEMA, og vi ved at Balkan kan friste til nye eventyr fremover.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

  • Fly t/r
  • Samtlige overnatninger.
  • 7 x morgenmad.
  • 4 x frokost.
  • 3 x middag.
  • Vinsmagning i både Bosnien-Herzegovina og i Kroatien.
  • Østerssmagning i Ston.
  • Entreuddgifter ifølge programmet.
  • TEMAs rejseleder.

REJSEFAKTA

Dag 1.

Flyrejse Danmark- Dubrovnik (Kroatien). Transport til hotel, circa 22 kilometer. Tre overnatninger på hotel i Dubrovnik. Middag indgår.

Dag 2.

Byvandring i Dubrovnik's gamle kvarterer. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 3.

Udflugt til Kotorbugten i Montenegro, circa 160 kilometer. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 4.

Mlini - Sarajevo, circa 280 kilometer. Besøg i Mostar. Morgenmad og middag indgår. To overnatninger på hotel beliggende i det centrale Sarajevo.

Dag 5.

Byvandring i Sarajevo. Morgenmad indgår.

Dag 6.

Sarajevo - Neum, circa 215 kilometer. Vinsmagning. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i Neum.

Dag 7.

Heldagsudflugt til Pekljesac med vinsmagning og besøg i Ston. Morgenmad, frokost og middag indgår.

Dag 8.

Flyrejse Dubrovnik til Danmark. Transport til lufthavnen, circa 83 kilometer. Morgenmad indgår.

Kroatien

Befolkning 4,2 millioner
Landets areal 56 542 km²
Valuta Euro
Sprog Kroatisk, serbisk
Religion Ca 76 % katoliker, 11% ortodokse kristne, muslimer og protestanter

Montenegro

Befolkning: 645 000
Landets størrelse: 13 812 km²
Religion: Ortodokse 72.1 %, Muslimer 19.1 %, Romerskkatolsk 3.4 %, Øvrige 4.1 %. Ateister 1.2 %
Sprog: Montenegrinsk (officielt sprog) 37.0 %, serbisk 42.9 %, bosnisk 5.3 %, albansk 5.3 %, serbokroatisk 2.0, øvrige 3.5 %, uspecificerede: 4,0%

Bosnien-Hercegovina

Folketal: 3,86 millioner

Areal: 51 197 kvadratkilometer

Valuta: Marka

Sprog: Bosnisk, kroatisk og serbisk er officielle sprog.

Religion: Muslimer 40%, ortodokse 31 %, romersk katolske 15 % øvrige 14%

Vigtigt om rejsen

I grundprisen indgår

Fly Dubrovnik tur/retur, øvrige transporter ifølge program, del i dobbeltværelse, måltider ifølge dagsprogram, TEMAs skandinaviske rejseleder, samtlige udflugter og entreer ifølge program, hvor intet andet er anført.

Ønsker du at bestille rejsen uden flyrejse Danmark T/R, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre. Kontakt os for mere information.
Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.

Valuta:

Kroatien: Euro (EUR)
Montenegro: Euro (EUR)
Bosnien-Hercegovina: Marka (BAM) 

Kreditkort accepteres af de fleste forretninger og serviceerhverv. Til lokale markeder/kiosker gælder kontanter. Der er hæveautomater i de større byer.

Drikkepenge:

Drikkepenge til de fælles aktiviteter og måltider er ikke inkluderet i rejsen. Vi anbefaler derfor at du beregner 40 Euro per person i drikkepenge undervejs på rejsen. TEMAs rejseleder indsamler beløbet på plads, og fordeler på passende vis.

Iøvrigt er det kotume i regionen at give drikkepenge, ofte ca. 10% af prisen. Det er også almindeligt på restauranter, hvor en serviceafgift er inkluderet i regningen. I barer og til taxichauffører runder man som regel op. I butikker er priserne faste, men på de lokale markeder vi besøger, er det tilladt at forhandle sig frem til en bedre pris.

Klima og beklædning:

På Internettet finder du udførlige klimaoplysninger over de fleste rejsemål og områder der besøges på turene. Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser finder du nemt på forskellige vejrsider. Forslag til sider kan være: www.dmi.dk, www.cnn.com, www.weatherbase.com eller www.bbc.com.

Påklædningen er ganske uformel, men det værdsættes lokalt, hvis man har pænere tøj på ved for eksempel restaurantbesøg. På finere restauranter har man heller ikke gummisko på, men vi kan anbefale en behagelig sko med gummisål til gåture i de gamle byer for et bedre greb på de blankslidte brosten.

Hotellerne:

Hotellerne på rejsen er af god mellemklasse, hvor vi har taget hensyn til såvel standard og service som beliggenhed. Ved eventuelle hotelændringer, stiller vi samme krav til de alternative hoteller.

Observera
Vi anbefaler gode sko til at gå i de gamle byer for bedre greb på slidte brosten. Bemærk at der kan være byvandringer på et par kilometer. Det er noget kuperet og fladt med brosten.

Øvrigt:

TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.


Hotel/overnatning

Kommentarer

Vi forbeholder os ret til ændringer, der kan forekomme afvigelser fra den almindelige hotelliste (ovenfor), vi forsøger herefter at finde tilsvarende overnatning i forhold til standard og beliggenhed.

Afrejse 20/5 bor vi på Hotel Vis eller Hotel Komodor i Dubrovnik

I alle vores rejser indgår

  • Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
  • Nøje udvalgte fly og hoteller
  • Udvalgte måltider
  • Entreudgifter ifølge program
  • Tryghed med rejsegaranti
  • Se dagsprogrammet

Andre Rundrejser

 
XClose
 
XClose
Tilmeld dig TEMAs nyhedsbrev!

Så er du hele tiden opdateret omkring det som sker i TEMAs verden. Du får de bedste tilbud, seneste rejsenyheder og spændende informationer fra vores rejseledere ude i verden..

Udfyld oplysningerne i skemaet nedenfor.


Du kan når som helst afmelde nyhedsbrevet igen.