Den store Kinarejsefra Beijing til Shanghai

En rejse til Kina er en kontakt med en helt anden verden, både kulturelt og sprogligt. Den store Kinarejse er vores mest omfattende rundrejse i Midtens rige med besøg i Beijing, ved den Kinesiske mur, Den forbudte by, hos Terrakottahæren udenfor Xian samt en bådtur på Li floden ud for sydkinesiske Guilin. Rejsen afsluttes i metropolen Shanghai. Det er en rundrejse som efterlander bestående indtryk.

REJSEFAKTA

Lande: Kina

REJSETYPE: Rundrejse

Rejselængde : 14 dage

Gruppens størrelse: 16-28 personer

Visum kræves: Ja (klik for detaljer)

HØJDEPUNKTER

  • Akrobatik og storbymylder i Shanghai
  • Longjis risterrasser
  • Terrakotta-hæren
  • Bådtur på Li-floden
  • Akrobater og storbyliv i Shanghai

Dagsprogram
2023

Dag 1 - Afrejse mod Beijing.

En spændende rejse mod Midtens Rige påbegynder idag med afrejse fra Danmark.

Dag 2 - Himlens tempel og velkomstmiddag i Beijing. 

Ankomstr til Beijing relativt tidligt på dagen. Efter vi har passeret told og pasmyndighederne i lufthavnen, mødes vi af rejselederen, som er klar til at give os en dybere indsigt i Kina de kommede 2 uger. Den første dag besøger vi Tian Tan, Himlens tempel. Templet regnes for at være Kinas mest ansete religiøse bygning, et arkitektoniskt mesterværk og derudover en Unesco verdensarv. Det ligger i en af Beijings største parker. Parken er velbesøgt og vi ser her masser af mennesker gennemføre gymnastikøvelser. Det kan f.eks. være tai chi, sværddans eller tango. Derefter køres til hotellet for indcheckning og en så er der en stund ledig til et lille hvil efter dagens rejse. I Beijing bor vi på det fine Asia hotel, der ligger i gangafstand til det fine San Li Tun  kvarter med dets moderne arkitektur og mangefold af modebutikker samt cafeer. Om aftenen venter en tidlig kinesisk velkomstmiddag. 

Dag 3 - Den Kinesiske mur og Sommerpaladset. 

Dagens udflugt går til den Kinesiske Mur. De ældste dele blev bygget af forskellige hertugdømmer allerede i 600-tallet f.Kr. Da det kinesiske rige senere blev forenet i år 221 f.Kr, under Qin Shi Huang, begyndte man at lænke sektionerne sammen til en sammenhængende mur. Det siges, at flere end 300.000 slaver arbejdede med det i ti års tid. I dag er muren over 6.000 km lang. Den er uden tvivl et af verdens underværker, og det er meget få oplevelser der kan måle sig med en gåtur på den Kinesiske Mur.  

I løbet af dagen besøger vi også det prægtige Sommerpalads, der ligger i Beijings Nordvestlige dele. Paladset er i flere omgange blevet ødelagt og siden genopbygget. Som det fremstår idag er det perioden fra kejserdømmets sidste tid, der præger paladset, og specielt tiden omkring århundredeskiftet 1800-1900. Her var det Enkekejserinde Cixi som trak i trådene og styrede bagved kulissen. Hun elskede dette paladsområde, hvor søen og alle pavillonerne gave en dejlig kølighed under de varme sommermåneder.  

Om aftenen er der mulighed for at opleve den specielle kunstform som vi i vest kalder pekingopera. Dens virkelige navn er jingju, og den er, fra sin lokale oprindelse i Beijing, blevet meget populær i hele landet. Det er farverigt og højlydt, med mange slagtøjsinstrumenter, skinger sang og indslag af dans og akrobatik. Det er her i Beijing man skal opleve den! Operaaftenen er en valgfri ekstra udflugt, der bestilles og betales direkte til rejselederen. (Prisen er mellem 285-300 yuan afhængigt af valg af siddeplads).  

Dag 4 - Himmelske Freds plads og Den Forbudte by. 

Idag besøger vi Den Himmelske Freds Plads, omgivet af regeringsbygninger, Folkets Store Hal og Mao Zedongs mausoleum. Beijing er en ejendommelig by, der har været hovedstad i over 700 år. Trods det store indbyggertal, cirka 14 millioner, har de centrale dele stadig en vis landsbykarakter. Den klassiske Beijingbebyggelse med lave huse og indergårde blandes med moderne skyskrabere. Tilsammen danner de en kvadratisk opbygget by, hvor den Chang An avenuen udgør hovedpulsåren.Den Himmelske Freds Plads ligger i direkte tilslutning til Beijings største seværdighed Den Forbudte By. Det er et 72 hektar stort rektangulært område med imponerende paladser, pavillioner og haver. Med et vist vemod besøger vi det Indre Palads, der var kejserens private del og "fængsel for livet". Der levede han, omgivet af konkubiner, prinser, eunukker, præster og ministre. Alene til madlavningen i Den Forbudte By krævede det 5.000–6.000 kokke! 

Om aftenen står et kulinarisk højdepunkt på programmet. Vi nyder peking and, en ret med aner tilbage til de tidlige 1200-år. Kokken anretter anden direkte ved bordet. Retten smager bedst med forårsløg, agurk og sødsur sauce anrettet i små hvedepandekager.

Dag 5 - Fridag i Beijing. 

Fridag til egne oplevelser i Beijing. Besøg eventuelt det berømte Silkemarked eller de gamle bydele- hutongerne. Taxier er billige, og der er mange velassorterede varehuse. TEMAs rejseleder kender Beijing, og kan give mange anbefalinger til, hvad man kan foretage sig,   

Dag 6 - Hurtigtog til Xian og byrundtur. 

Tidlig morgen forlader vi Beijing med højhastighedstog og rejser videre til den tidligere hovedstad Xian. Toget passerer nyopførte byer og landbrugsområder. Dalene omkring Xian hører til Kinas ældste bosættelser med levn fra stenalderen, ca. 6.000 år før Kristi fødsel.Under det mægtige Tang-dynasti blev Xian udbygget til en skakternsmønstret by indenfor kraftige fæstningsmure. Byen var engang den østlige hovedstad langs Silkevejen, en blomstrende og åben epoke i Det himmelske Rige. Få byer i Kina kan måle sig med Xians arkæologiske arv. I dag hersker der en febrilsk byggeaktivitet i Xian og man fører byen frem mod en mere "grøn" fremtid. 

Eftermiddagen er afsat til at bestige bymuren, der er 12 km i omkreds og tilstrækkelig bred til tosporet trafik.   

Vores hotel i Xi An, Grand Park  hotel ligger lige ved den sydlige byport ved den gamle bymur. Hotellet har det karakteristiske kinesisk pagodetag. Om aftenen er bymuren et fantastisk syn, da den oplyses af et imponerende lysshow. En gåtur på fem minutter leder udenfor bymurene til handelskvarteret Nandajie (den sydlige hovedgade), hvor der er restauranter og barer. 

Dag 7 - Terrakottahæren. 

Terrakotta-hæren vogter over gravstedet for Qinshihuangdi, kejseren der forenede Kina. Den er et af verdens mest ejendommelige og betydningsfulde arkæologiske fund. Stedet ligger cirka 30 km fra Xian og blev opdaget ved en tilfældighed i 1974, da nogle bønder var ved at grave en brønd. 

Kejser Qinshihuangdi skulle efter sigende have bestilt gravbyggeriet allerede i begyndelsen af hans regeringsperiode omkring år 246 f.Kr. 

Til dette værk benyttede han hundredtusindvis af arbejdere og kunstnere, der skulpturerede den næsten 8.000 mand store "hær" i naturlig størrelse. Nogle generaler er 1,95 cm høje. Hæren har været sin kejser loyal gennem seklerne, og den vokser stadigvæk, alt efter som flere graves frem.

I Xian introduceres der til til himlens sten (jade). I Kina siger man, at guld har en værdi, men at jade er uvurdeligt. Kineserne har unægteligt en stærk forbindelse til denne stenart, som findes i mange farvevariationer.

Om aftenen kan man opleve en Tangdans forestilling En uforglemmelig opvisning! Af de dynastier, der har regeret i Xian, var Tangdynastiet (618–907) på mange områder de betydeligste. Den danse- og musikstil som dengang blev udviklet, vidner om epokens fredelige og stilfulde kultur. Aftenudflugten bestilles direkte af Temarejselederen, koster circa 50-60 US$ per person alt afhængigt af hvor i lokalet vi får plads.

Dag 8 - Fra Xian til Guilin og Long Ji's risterasser. 

Vi fortsætter vores rejse med fly til provinsen Guanxi, der er en af Kinas fattigste. Til gengæld er den rig på smuk, uberørt natur. Området omkring Guilin betragtes som et af Kinas smukkeste. En gang i tidernes morgen var landskabet en havbund. 

De vandlevende dyrs kalkholdige skaller har efterladt sig aflejringer, der med årene er blevet presset sammen og hærdet til kalksten. Bevægelser i jordoverfladen har sidenhen, sammen med erosionen, skabt det magiske landskab som vi ser i dag. Grønne små bjerge rejser sig som sukkertoppe i alle retninger. Det subtropiske klima gør vegetationen ekstra frodig. Landskabet er et af de mest klassisk kinesiske, og er afbildet i kunst fra mange forskellige epoker.Med bus kører vi cirka to timer nord for Guilin, til et landskab, der med menneskeskabte landbrugsområder er blevet mere end fantasifuldt. Fra lang afstand kan bjergene ligne store smukke muslingeskaller med sine spiraler af terrasser, der snor sig langs bjergenes stejle sider. Bjergenes navn, Long Ji, betyder dog "dragens ryggrad". 

Det sidste stykke til vores indkvartering for natten, foregår til fods op ad mange trapper  (ca. 30 minutters gang, der er lokale bærere som med bærestol kan transportere dig op. Det koster ca. 300-350 yuan og betales direkte i kontant til bæreren). Til denne overnatning medbringer vi en let overnatningstaske, gerne en rygsæk. Din større bagage er blevet transporteret direkte fra Guilins lufthavn til vores hotel for de efterfølgende to nætter. I Longji kan vi nyde stilheden og den smukke natur. 

Ping An Grand Hotel er områdets prisbelønnede øko-resort. Rummene er enkle men ikke primitive og er indrettede i bjergsfolkenes egen stil og med mange trædetaljer. Det er et familieejet hotel med et venligt personale og med en overraskende velssorteret bar når det gælder forskellige ølsorter. 

Dag 9 - Guilin. 

Om morgenen kan du besøge risterrasserne på "Dragens rygrad" igen, og uanset tidspunkt på året er det et fantastisk naturskønt sted. De sammenkædede terrasser varierer i sine farver i takt med årstiderne. Om foråret fyldes terrasserne med vand og bjergsiderne bliver bestrøet som med spejle. Når sommeren kommer er der grønne nuancer af bølger langs skråningerne. Og til efteråret kommer den gule farve, der bliver smuk gylden, når risen er høstet.

Foruden den naturlige farverigdom, er Longji også et godt sted at møde den varierede rigdom af Kinas minoritetskulturer. Her lever primært Zhuang- og Yaofolket, hvis kvinder klæder sig i unikke og farverige klæder. Visse af kvinderne fra Yaofolket har utroligt langt hår.

På vej til Guilin lærer vi mere om perlekulturen i Kina. Specielt i Guangxi findes en lang tradition for at dyrke fersvandsperler og havperler. Perlerne symboliserer visdom, og siger at forsyne Kina med spoirituel energi.

Vi kommer frem til vores hotel midt i centrum af Guilin i løbet af eftermiddagen. Sheraton som er vores hjem for de følgende to nætter ligger lige ned til Li floden og når du går ud fra hotellet er der bare nogle minutters gang til det charmerende centrum. Her ligger Solen og Månens pagoder og en hyggelig gågade med et rigt folkeliv.  

Dag 10 - Bådtur på Li-floden. 

Et af rejsens højdepunkter er dagens udflugt med båd på floden Li. Fra dækket kan du se bønder i stråhatte, kvinder der vasker tøj, vandbøfler der slukker tørsten, bambusflåder og sampaner (små både). Det hele indrammet af den slags natur vi genkender fra kinesiske tuschtegninger. Bådturen afsluttes cirka 80 km nedenstrøms fra Guilin ved den lille byYangshou.Med en over 1.400 år lang historie, byder Yangshou på masser af traditionel kultur. Forskellige etniske minoriteter som Yao, Hui og Zhuang har alle beriget helheden med deres egne sædvaner. En specialitet fra området er Osmanthusvinen. Den er lavet på blomster og er sød i smagen som vesterlandske dessertvine. 

Om eftermiddagen er der tid til at på egen hånd til at udforske den farverige gade West Street. Den er et udsøgt miks af urgamle traditioner og udenlandske indflydelser. Borgerne i byen kalder den derfor "Den globale by". Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til Guilin med bus.   

Dag 11 - Fly fra Guilin til Shanghai. 

Vi flyver nu videre i Midtens rige til østkysten og Shanghai, en by med utallige tilnavne og landets vindue mod verden. Under vores dage i Shanghai får vi et godt indtryk af byen. 

Vi begynder med at køre til det berømte strøg The Bund langs floden Huangpu. Dens fashionable stil er et produkt af kolonitiden, og den fungerer stadig som en magnet på både byens borgere og turisterne. Her ligger Shanghai Club med sin lange træbar, toldhuset med sit karakteristiske Big Ching ur og ikke mindst Peace hotel med det grønne pyramidelignende tag. Stadigvæk idag spilles der jazz på det traditionsrige hotel. 

På den anden side af vandet ser man Shanghais nyeste bydel, Pudong, med sin fantastiske, futuristiske arkitektur og nogle af Kinas og verdens højeste bygninger. Den højeste af alle er Shanghai Tower med sine 632 meter. Når lysene tændes i denne skyline på aftentid er det endnu en oplevelse, som beriger rejsen.

Om aftenen tager vi på en kulinarisk rejse "syd for skyerne", hvilket vil sige til Yunnan provinsens køkken. Provinsen ligger i landets sydvestligste hjørne og er kendt for den mangefacetterede kultur og den rige natur. Her bor mange etniske minoritetsgrupper, hvilket afspejles i variationen i provensens køkken. Yunnan indgår på grund af de mange påvirkninger ikke i de fire (eller otte) køkkener man normalt inddeler landet i. 

For de der har kræfter til flere oplevelser, tilbydes en ekstra bådudflugt til "Shanghai by night" efter middagen (hvis vejret tillader det). Turen arrangeres af vores lokalguide. Prisen oplyses under rejsens gang og afspejler udflugtens længde og standarden på båden. 

Vi bor på det moderne Hotel Equatorial som ligger i Jin An distriketet i Shanghai, og er indenfor bare fem minutters gåafstand til Kinas længste handelsgade, Nanjing Street. Bagved hotellet ligger de gamle franske kvarterer, som giver et andet og hyggeligere indtryk af byen, med sine små barer og cafeer, blandet med lokale grøntsagshandlere og blomsterbutikker.

Dag 12 - Den gamle by og akrobater. 

Om formiddagen går vi en tur gennem det gamle og fortsætter derefter ind i Yu-haven. Den blev bestilt og anlagt af en velbjerget mandarin under Ming-dynastiet. Vi befinder os nu i de gamle kvarterer med et fantastisk mylder af smalle stræder, tehuse, boligrønner og små butikker.Derefter er eftermiddagen fri til egne eventyr. Vi kan blandt andet anbefale de gamle franske kolonikvarterer French Concession, eller Taikang Lu. Lave bygninger omkranser gårde, torve og stræder i en arkitektur med tydlige europæisk inspiration. Her bliver man fascineret af atmosfæren, og der er masser af gallerier, små butikker, cafeer og restauranter.

I løbet af en af dagene i byen gives der også indblik i den forfinde kunst, som det er at producere silke fra silkelarvernes kokonner. Denne kunst har rigt bidraget til Shanghais fremvækst til et moderne modecentrum i nutidens Asien.

Dagen afsluttes med et imponerende akrobatikshow, der får dig til at tabe pusten mere end en gang. 

Dag 13 - Fridag i Shanghai og afskedsmiddag. 

Dagen er fri til egne aktiviteter i Shanghai. Måske vælges handel på Nanjing-gaden? Vi kan absolut anbefale et besøg på Shanghai Museum, smagfuldt indrettet og overskueligt arrangeret med udsøgt porcelæn fra forskellige dynastier, tuschtegninger, bronze- og sølvgenstande m.m. Eller måske vælges en dagsudflugt til nogle af de ”watertowns”, der ligger i udkanten af Shanghai. TEMA-rejselederen har flere aktuelle tips.

Om aftenen mødes hele rejseselskabet for en fælles afskedsmiddag. Nu kan vi sammenfatte og sammenligne vores indtryk og oplevelser fra en indholdsrig rejse. 

Dag 14 - Hjemrejse fra Shanghai. 

To ugers rejse gennem Kina er nu ved sin ende. Fyldt med nye kundskaber om Midtens Rige, og måske også en overfyldt rejsekuffert. Bussen kører os nu retur til Shanghais lufthavn for hjemrejse til Danmark.

ALT DETTE INDGÅR I REJSEN

• Fly t/r Danmark- Kina
• Samtlige indenrigsflyvninger
• Samtlige overnatninger
• 12 x morgenmad
• 6 x frokost
• 5 x middag. Visse måltidsdrikkevarer indgår på de inkluderede frokoster og middage. Her bydes på 1 drikkevare, eksempelvis en lokal øl eller læskedrik.
• Entreer ifølge program
• TEMA-rejseleder

REJSEFAKTA

Dag 1.

Afrejse fra Danmark. Flymåltider indgår.

Dag 2.

Ankomst til Beijing. Udflugt til Himlens tempel. Middag ingår. Fire overntaninger på hotel i Beijing.

Dag 3.

Udflugt til den Kinesiske mur og Sommerpaladset. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 4.

Byrundtur i Beijing med Den Forbudte by. Morgenmad. frokost og middag med Pekingand indgår.

Dag 5.

Fridag i Beijing. Morgenmad indgår.

Dag 6.

Hurtigtog Beijing – Xian. Besøg på bymuren. Morgenmad og let frokost på togrejsen indgår. To overnatninger på hotel i Xian.

Dag 7.

Udflugt til Terrakottahæren. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 8.

Indenrigsfly fra Xian – Guilin. Busrejse Guilin – Longji. Besøg ved Longjis risterasser. Morgenmad og middag indgår. En overnatning på et mere enkelt hotel i Longji.

Dag 9.

Busrejse Longji – Guilin. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i Guilin.

Dag 10.

Bådtur på Li-floden gennem sukkertopslandskabet fra Guilin til Yangshuo. Morgenmad og frokost indgår.

Dag 11.

Fly fra Guilin – Shanghai. Byrundtur i Shanghai. Morgenmad og middag indgår. Tre overnatninger på centralt beliggende hotel i Shanghai.

Dag 12.

Besøg i Yu Yuan og akrobatikshow. Morgenmad indgår.

Dag 13.

Fridag. Morgenmad og afskedsmiddag indgår.

Dag 14.

Shanghai – Danmark. Morgenmad og flymåltider indgår.

Kina

Befolkning: 1,39 milliarder
Landets areal: 9.600.000 km²
Valuta: Yuan
Religion: Buddhisme, taoisme og konfucianisme (udøves ofte parallelt), minoriteter af kristne og muslimer.
Sprog: Kinesisk (med flere meget forskellige dialekter). De fleste minoriteter har desuden deres egne sprog.

Vigtigt om rejsen

I grundprisen indgår:

Flyrejse København-Beijing, Shanghai-København. TEMA rejseleder, del i dobbeltværelse, måltider, udflugter, entreer og rejsens transporter ifølge dagsprogrammet.

Ønsker du at bestille rejsen uden flyrejse Danmark T/R, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre. Kontakt os for mere information.
Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg, så længe der er pladser ledige på rejsen. Ring for mere information.

Observer:

I kinesiske lufthavne er det ikke tilladt at medbringe alkohol, vand eller andre drikkevarer i håndbagagen, når man passere sikkerhedskontrollen. Man kan medbringe flydende medicin, men vær forberedt at den bliver åbnet og kontrolleret af sikkerhedspersonalet. Efter sikkerhedskontrollen kan man så købe drikkevarer og tax-free. Vær også opmærksom på at uåbnede flasker med væske kun må være i den indcheckede bagage. Lightere og magneter må heller ikke medbringes. Vær forberedt på at der er streng kontrol ved sikkerhedskontrollen.

Visum:

Du skal have navn, adresse og telefonnummer til det første hotel i Beijing på dig ved indrejse til Kina, da pasmyndighederne kan spørge til dette.

Man skal have visum inden indrejsen til Kina. Tema kan ordne et gruppevisum, for de som ikke selv ordner visum via den Kinesiske Ambassade. Hvis du er interesseret i at Tema ordner dit visum, skal du kontakte vores kundeservice.

Pris per visum: 1250,- DKK (år 2018 priser).

For at ordne visummet behøves vi følgende fra dig: En farvekopi af dit pas, oplysning om arbejde (inklusiv oplysning om arbejdsgiver) samt dit bestillingsnummer og afrejsedatoen. Vær obmærksom på, at vi behøver disse informationer senest 2 måneder inden afrejse, og helst i umiddelbar forbindelse med, at du bestiller din rejse. Dokumenterne sendes til passport@temaresor.se eller via almindelig post til: Tema rejser, Glödlampsgränd 1, SE-120 31 Stockholm, Sverige. Dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter HJEMKOMST. Gruppevisummet er gyldigt i 30 dage.

Visummet fremsendes med almindelig post circa 2 uger inden afrejse, sammen med yderligere information. Bemærk at dokumentet skal kunne fremvises både ved ind- og udrejsen.

Hvis du ønsker at ordne dit visum selv, så kontakt den kinesiske ambassade i København. Besøg deres hjemmeside for mere information. Vær obmærksom på, at vi på Tema har visse dokumenter (hotelvoucere og aktuelt dagsprogram), som du behøver for at kunne ansøge om visum. Kontakt os på passport@temaresor.se, og så fremsender vi de nødvendige oplysninger. Og bemærk at et turistvisum er gyldigt i 3 måneder, så derfor kan man først ansøge om visum 2 måneder inden afrejse. Ambassaden behøves circa 4 arbejdsdage til at behandle visumansøgningen. Beregne et par dages marginal, og ansøg i god tid!

Du skal også give ekstra oplysninger til flyselskabet inden afrejse. Dette gøres under "Min rejse", og bør gøres samtidig med at du bestiller din rejse.

OBS! Visummet kræver at man er minimum to personer. Hvis du rejser alene bliver vi derfor nødt til at sammensende visumansøgningen med andre rejsendes ansøgning, under forudsætning af at du og de andre rejsende rejser fra samme afrejselufthavn. Dette indebærer at i behøves at indchecke sammen i lufthavnen, og må gå igennem sikkerhedskontrollen i Kina sammen. Det samme gælder for hjemrejsen. Tæt på afrejsetidspunktet bliver du og de andre rejsende kontaktet af os, og vi oplyser kontaktoplysninger om jer, så i kan aftale hvor på lufthavnen i skal mødes før indcheckning. Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt kundeservice på: +46 771- 37 38 39

Vi behøves også en kopi af dit pas senest 40 dage inden afrejse. Send den venligst til TEMA, Glödlampsgränd 1, SE – 120 31 Stockholm, eller send med mail til passport@temaresor.se

Valuta:

Kinesiske Yuan Renmibi (RMB) også kaldet yuan.
1 yuan = 10 jiao = 100 fen.De mest almindelige kreditkort accepteres af større hoteller samt i større butikker og på restauranter.

For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et veklsingskontor.

Når du beregner dine lommepenge, så husk på, at Kina er et eldorado for shopping. Måltidsdrikke til de fælles måltider indgår ikke i rejsens pris.

Klima og beklædning:

På internettet finder du udførlige klimaoplysninger over de fleste rejsemål og områder der besøges på turene. Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser finder du nemt på forskellige vejrsider. Forslag til sider kan være: www.dmi.dk, www.cnn.com, www.weatherbase.com eller www.bbc.com.

Næsten hele Kinas klima styres af monsunvindene og luftfugtigheden er meget høj om sommeren. I vintersæsonen kan dagene være kølige.

Påklædning og udstyr:

Atmosfæren på hotellerne er relativt uformel, selv på de bedre hoteller. Om dagen går man i løst og afslappet tøj. Det er vigtigt at medbringe gode sko med lav hæl og gummisål.

Udstyret er naturligvis afhængig af årstiden. Om sommeren rejser man i let bomuldstøj (hotellernes vaskeservice fungerer hurtigt og godt). På de tidlige forårsrejser samt om efteråret bør du medbringe en trøje eller en let jakke. Regn forekommer, så medbring en regnjakke eller en paraply.

Rejsetasken skal være rimelig holdbar, da den ofte i forbindelse med flyrejserne udsættes for en ublid behandling. Der er masser af shoppingmuligheder, så det er næsten uundgåeligt, at du har mere bagage på hjemrejsen, end ad du rejset ud. Det kan være en fordel at medbringe en ekstra, sammenklappelig taske.

Elektricitet:

220 volt. Stikkene er anderledes end i Danmark, medbring derfor en adapter.

Vaccinationer:

Hos Danske Lægers Vaccinations Service, som har klinikker i hele landet, kan du altid få opdateret rådgivning og relevante vaccinationer.
Tlf.: 70 25 40 80.
Hjemmeside: www.sikkerrejse.dk
E-mail: info@sikkerrejse.dk

Drikkepenge:

Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris. Istedet anbefaler vi dig at beregne 350 RMB per person til chauffører, restaurantpersonale og diverse guider. Beløbet indsamles på plads af TEMA rejselederen og fordeles på passende vis. 

Anden forberedelse:

År 2012 tildeltes Mo Yan Nobels litteraturpris, og Tema kan varmt anbefale hans bøger:

De Røde Marker, som er en roman der udspiller sig under 1920'erne og 1930'ernes kaos i Kina. Fattigdom, banditter og japansk besættelse. Den omhandler kærlighed, grusomhed og poesi med de røde sorghum marker i Kina som baggrund.


Hvidløgsballaderne, som udspilles i det Nordøstlige Kina, hvor hvidløgsbønderne gør oprør mod et totalitært og kurrupt bureaukrati. Blev hyldet verden i hele verden, men fordømt i Kina pga. det kontroversielle indhold.


Følgende anden litteratur kan anbefales:

Den sidste Kejser - Brian Power.

Kina's første kejser - R. W. L. Guisso.

En rød heltindes død - Qiu Xiaolong

Shanghai Baby - Wei Hui (40.000 eksemplarer brændtes af den kinesiske stat. Bogens indhold var alt for vovet og frisproget).

Vilde Svaner - Jung Chang

Om busserne:

Busserne i Kina er af god kvalitet, men holder ikke altid samme standard som i Skandinavien.

Øvrigt:

TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.


Hotel/overnatning

Afrejser

Dato Fly-
info
Rejselængde Rejse Afrejselufthavn Pris Status
03-07-2024 info_icon

Flyinformation

cross

Alle tider er i lokaltid.

Departure
From
To
Departure
Time
Arrival
Time
Airline and flight number
Copenhagen
Amsterdam
2024-07-03
11:50
2024-07-03
13:15
K L M, 1270
Amsterdam
Beijing
2024-07-03
16:00
2024-07-04
08:55
K L M, 897
Return
From
To
Departure
Time
Arrival
Time
Airline and flight number
Shanghai
Amsterdam
2024-07-16
11:15
2024-07-16
19:05
K L M, 896
Amsterdam
Copenhagen
2024-07-16
21:05
2024-07-16
22:30
K L M, 1279
14 dage Den store Kinarejse København 32 550 DKK 6 ledige pladser Bestil
16-09-2024 info_icon

Flyinformation

cross

Alle tider er i lokaltid.

Departure
From
To
Departure
Time
Arrival
Time
Airline and flight number
Copenhagen
Amsterdam
2024-09-16
11:50
2024-09-16
13:15
K L M, 1270
Amsterdam
Beijing
2024-09-16
16:00
2024-09-17
08:55
K L M, 897
Return
From
To
Departure
Time
Arrival
Time
Airline and flight number
Shanghai
Amsterdam
2024-09-29
11:15
2024-09-29
19:05
K L M, 896
Amsterdam
Copenhagen
2024-09-29
21:05
2024-09-29
22:30
K L M, 1279
14 dage Den store Kinarejse København 31 690 DKK 3 ledige pladser Bestil
07-10-2024 info_icon

Flyinformation

cross

Alle tider er i lokaltid.

Departure
From
To
Departure
Time
Arrival
Time
Airline and flight number
Copenhagen
Amsterdam
2024-10-07
11:50
2024-10-07
13:15
K L M, 1270
Amsterdam
Beijing
2024-10-07
16:00
2024-10-08
08:55
K L M, 897
Return
From
To
Departure
Time
Arrival
Time
Airline and flight number
Shanghai
Amsterdam
2024-10-20
11:15
2024-10-20
19:05
K L M, 896
Amsterdam
Copenhagen
2024-10-20
21:05
2024-10-20
22:30
K L M, 1279
14 dage Den store Kinarejse København 34 450 DKK 6+ ledige pladser Bestil
16-03-2025 14 dage Den store Kinarejse København 37 190 DKK 6+ ledige pladser Bestil

I alle vores rejser indgår

  • Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
  • Nøje udvalgte fly og hoteller
  • Udvalgte måltider
  • Entreudgifter ifølge program
  • Tryghed med rejsegaranti
  • Se dagsprogrammet

Andre Rundrejser

 
XClose
 
XClose
Tilmeld dig TEMAs nyhedsbrev!

Så er du hele tiden opdateret omkring det som sker i TEMAs verden. Du får de bedste tilbud, seneste rejsenyheder og spændende informationer fra vores rejseledere ude i verden..

Udfyld oplysningerne i skemaet nedenfor.


Du kan når som helst afmelde nyhedsbrevet igen.