Indien er kontrasternes land, og denne rejser tager dig fra mylderet i Delhi via det indiske landområde og tigersafari i Kiplings verden til slumkvarterer i Mumbai og stilheden på en husbåd i Keralas Backwaters.

Rundrejse. Andre højdepunkter på rejsen er solopgangen over Ganges, kærlighedserklæringen Taj Mahal og den pragtfulde by Fathepur Sikri. Rejsen tager dig med til hele 12 af de verdensarve, som Unescos har udvalgt i dette mangfoldige land.

Rejs fra kun 27 498,-
Indlæser billeder...

Rejsefakta

  • Land: Indien
  • Rejselængde: 21 dage
  • Gruppestørrelse: 20-26 personer
  • Visum kræves: Ja

Højdepunkter

  • Tolv verdensarve på en og samme rejse
  • Gåtur i Shantarams slumkvarter
  • Bådtur på Ganges
  • Thalimiddag på palads
  • Tur og overnatning på risbåd i Keralas Backwaters
 
"I Mumbai går vi en tur gennem de slumkvarterer, der skildres i den moderne klassiker Shantaram"
 

Afrejser

Dato Rejselængde Afrejselufthavn Grundpris Pladser
21 dage Köbenhavn 28 498,- 4 Bestil
21 dage Köbenhavn 27 498,- 6 Bestil
21 dage Köbenhavn 28 498,- 8 Bestil
21 dage Köbenhavn 29 998,- 8 Bestil
21 dage Köbenhavn 29 498,- 8 Bestil

Andre rejser i Asien

Hvad er med i prisen

  • Fly t/r Danmark
  • Diverse indenrigsflyvninger
  • Alle overnatninger
  • 19 x morgenmad
  • 5 x frokost
  • 15 x middag
  • En halv dags frivilligt arbejde
  • Entreer ifølge program
  • Alle fælles drikkepenge indgår
  • TEMAs rejseleder
  • Mulighed for enkeltværelse, fra 7.900,-
"I Mumbai går vi en tur gennem de slumkvarterer, der skildres i den moderne klassiker Shantaram"

Indien

Indien
  • Befolkning: 1.080 millioner.
  • Landets areal: 3 287 590 km².
  • Valuta: Rupie.
  • Religion: Hinduer 80 %, muslimer 11 %, kristne 2,8 %, sikher 2 %, buddister 0,7 %, øvrige 3,5 %.
  • Sprog: Hindi og engelsk.

Dagsprogram

Dag 1 - Afrejse

Afrejse fra Danmark.

Dag 2 - Ankomst til Delhi med byrundtur

Du ankommer til Delhi tidligt om morgenen, og kører direkte vil vores hotel for morgenmad og lidt afslapning.

Ved frokosttid tager vi på en byrundtur i Indiens hovedstad med besøg ved historisk interessante steder. Det bliver en rejse tilbage i tiden med det britiske Nye Delhi, med parlamentet, det imponerende India Gate og præsidentpaladset. Vi besøger også Indiens ældste moské med den tandstiklignende minaret, Qutab Minar, der med sine 72 meter anses som et af Islams underværker.

Vi fortsætter ind i Gamle Delhi, hvor vi går gennem de myldrende og krydderiduftende bazarkvarterer frem til Jama Masjid, Indiens største Moské. På rundturen passerer vi også gamle historiske bygninger som det Røde Fort ved Yamunafloden, bygget i 1648 af mogulkejseren Shah Jahan. Afslutningsvis besøger vi Humayuns mausoleum.

Dag 3 - Varanasi

Alle Indiens religioner er fascinerende, og i dag flyver vi til Varanasi. Hertil valfarter millioner af hinduiske pilgrimme. Her mener man, at guderne Shiva og Parvati giftede sig.

Det er hinduernes helligste by, men Varanasi har også stor betydning for buddhismen. I Sarnah, hvor Buddha holdt sin første prædiken for sine lærlinge, kan man fornemme historiens vingesus blandt ruinerne, nu beliggende i et smukt parklandskab. Vi går også en lille tur i hjorteparken.

Dag 4 - Bådtur på Ganges og erotisk tempel

I de tidlige morgentimer kulminerer aktiviteten ved Ganges breder og på de trapper, såkaldte ghats, der fører ned i vandet. På en bådtur i solopgangen ser vi, hvordan Varanasi vågner til live og pilgrimmene strømmer ned mod floden. Fordybet i bøn eller meditation står fromme mænd og kvinder i vand til livet ude i det ikke alt for klare vand.

Efter morgenens oplevelse flyver vi videre til yderligere et af Indiens forunderlige og fascinerende steder, Khajuraho, med de 1000-år gamle, erotisk udsmykkede templer.

Af de oprindelige 85 templer findes der i dag 22, i hvilke kongerne lod afbilde den hinduiske gudelære med Shiva, Vishnu, Brahma og jainismens profeter. Tilværelsen efter døden var et vigtigt anliggende, men deres virkelige interesse drejede sig om livet med dets daglige fornøjelser i form af jagt, fest, musik og dans, samt den side af livet som vesterlandsk snerperi ikke taler om. Uden blusel portrætteres i Khajurahos tempel den sensuelle kærlighed mellem mænd og kvinder i de mest intime og ofte akavede kropsstillinger. Rent erotisk eller et religiøst udtryk for mystiske principper, med den rette indstilling bliver du rigeligt belønnet, da du her finder højdepunkterne af den hinduiske skulptur med snoede, sammenflettede og sindrige former, menneskelige og guddommelige, som pulserer af liv.

Dag 5 - Mogulpalads

Vi forlader Khajuraho for at rejse mod Jahnsi. På vejen besøger vi Orcha, hvis middelalderlige storhedsperiode man kan fornemme blandt paladser og templer, bygget af Bundela-kongerne i 1500- og 1600-tallet. Mogulpaladset Jehangir Mahal med sit hattelignende tårn byder på en skøn udsigt fra højplateauet.

Efter frokost rejser vi videre med tog (ca. 2,5 time) mod Agra, hvor vi spiser middag, og bor i to nætter.

Dag 6 - Taj Mahal

I dag tager vi en rundvandring i Agrafortet med det berømte Jasmintårn. Her sad, i hans sidste leveår, mogulen Shah Jahan fængslet og kunne se over til hans elskede hustrus imponerende gravmonument, Taj Mahal, et af verdens underværker.

Da dette universelle kærlighedsbevis, helt i hvidt marmor, blev bygget til hustruen Mumtaz Mahal, blev der ikke sparet på noget. En helt ny by blev skabt af 20.000 dygtige kunsthåndværkere og bygningsarbejdere. Taj er et mesterværk ned til mindste detalje. I Mumtaz sarkofag, udført i agat, lapis, lazuli, karneol og blodsten kan en 2,5 cm høj blomst indeholde 60 forskellige stenindlægninger.

Dag 7 - Fathepur Sikri

Den indholdsrige rundrejse går nu gennem et indisk landområde til et af moguldynastiernes mægtigste steder, den forladte men monumentalt pragtfulde by Fathepur Sikri. Byen blev bygget af mogulherskeren Akbar, der fik fjernet en hel bjergryg og anlagt en kunstig sø, der var 32 km i omkreds. Fathepur Sikri med palads, forsvarsanlæg og en moské var dimensioneret til at rumme 10.000 troende, men blev forladt efter bare 14 år.

Om aftenen ankommer vi til Ranthambore. Denne nationalpark ligger smukt mellem to bjergformationer, Ran og Thabhore, der også har givet navn til tigerreservatet. Ranthambhore dækker i dag et areal på cirka 1.300 km², hvor den del der regnes som tigerreservat, og hvor al bosættelse er forbudt, dækker omkring 400 km² . I 1973 blev Ranthambhore en del af Project Tiger, og modtog statsstøtte til at bevare dens tigerbestand.

Dag 8 - Tigersafari

I morgengryet tager vi ud i parken på den første af dagens to game-drives.

Det føles som at træde direkte ind i Rudyard Kiplings verden med farverige påfugle, legesyge languraber og forskellige slags hjorte, der fredeligt græsser mellem træerne. Andre dyr der også trives i parken er vildsvin, desmerdyr og den sky læbebjørn.

Frokost serveres på lodgen, hvor vi slapper af, inden vi tager ud på en game-drive om eftermiddagen for, med lidt held, at se verdens største kattedyr, tigeren. Ranthambhore betragtes som en af de bedste nationalparker i Indien for dem, der vil opleve dette majestætiske dyr i frie omgivelser.

Dag 9 - Ratjasthan

Fra junglen kører vi ind i det mere golde Rajasthan, Indiens måske mest fængslende delstat. Her har indbyggerne, rajputherne, en krigerisk fortid med konstante kampe mod indtrængende.

Der er fæstninger og borge på næsten hver eneste klippetop. Vi besøger Maharadjapaladset og Vindenes palads, Hawa Mahal, der måske mere er en facade end et palads. Det var her paladsets kvinder kunne se ud over byens liv uden selv at blive set.

Dag 10 - Amber fortet og frivilligt arbejde

Dagen indeholder spændende og inspirerende oplevelser. Vi starter med at besøge Amber Fort på samme måde som tidligere tiders maharajaer - ridende på fantasifuldt udstyrede og elegant dekorerede elefanter. I Amberpaladset findes et af verdens bedst bevarede spejlkabinetter, hvor man føler, at man befinder sig inde i en diamant.

Resten af dagen er afsat til et interessant besøg ved et såkaldt "I-India"projektområde. Her findes en skole, der huser cirka 250 skoleelever, både drenge og piger fra de nærliggende byer. På området er der også et lille sygehus og et mødested. Vi bydes velkomne af organisationen og får en indledende rundvandring for at gøre os bekendt med arbejdet. Derefter deltager vi i skolearbejdet i klasseværelset og biblioteket. En let vegetarfrokost (ikke stærk) serveres, og senere er der mulighed for at deltage i lege og aktiviteter som computerlære, sang og dans sammen med eleverne. Du kan også hjælpe til i køkkenet, på sygehuset. i værkstedet eller spille en let omgang cricket - alt afhængig af interesse og kundskab.

Glad over en givende dag, og måske en smule træt, returnerer vi til hotellet.

Dag 11 - Bombay/Mumbai og Shantaram

Om morgenen forlader vi Jaipur for at rejse sydover til kysten, nærmere bestemt til millionbyen (18 millioner) Bombay, eller Mumbai som den nu officielt hedder.

Indien byder på mange kontraster, og i løbet af rejsen vil du sikkert få flere kulturchock. Mumbai byder på ufattelige kontraster, og vi tager del i flere af dem. Vores besøg starter med en gåtur gennem slumkvarteret Daravi, der skildres indgående i den moderne klassiker og bestseller Shantaram, skrevet af Gregory David Roberts.

Byturen fortsætter videre med bus via Dhobi Ghat, hvor vasketøjet hænger tæt, til Victoria Terminus med den smukke koloniale arkitektur.

Vi spiser frokost, hvis der er ledige pladser, på korrespondenternes lokale favoritsted Leopolds Café.

Om eftermiddagen fortsætter byrundturen langs havet og promenaden The Queens Necklace til Mani Bhaven, hvor vi får en dybere indsigt i Mahatma Ghandis liv.Bombay/Mumbai

Dag 12 - Elefantgrotterne

Efter tidlig morgenmad tager vi båden fra India Gate, og ser det smukke Taj Hotel fra havet, når vi krydser Mumbais havn til Elephanta Caves. De detaljeret udsmykkede grotter viser blandt andet Shiva med de tre ansigter, der repræsenterer skaberen, bevareren og ødelæggeren. I sin 1.200 år lange historie har stedet haft mange besøgende, deriblandt de portugisere der selv viste sig som ødelæggere, og efterlod dele af grottetemplet i ruiner.

Om eftermiddagen flyver vi over det indiske subkontinent til øst og byen Chennai, måske mere kendt under navnet Madras.

Dag 13 - Mamallapuram og Chennai

Dagen begynder med en busudflugt til det relativt nærliggende Mamallapuram, perfekt beliggende på udposten af en klippekant mellem strand og lagune. Det specielle tempelkompleks omfatter blandet andet et stort antal grottetempler, stentempler samt bjergvægge dækket med skulpturerede basreliefer. De menes at være nogle af verdens største. Det, der har fået mest opmærksomhed, er det såkaldte Kysttempel ved ved kanten af havet, der er tilegnet den opgående sol. Dette tempel er med på Unescos verdensarvsliste.

Om eftermiddagen koncentrerer vi os om Chennai. Vi ser blandt andet et tempel tilegnet guden Shiva, St. Georges fort, Marina Beach og San Thome Cathedral.

Dag 14 - Togrejse til Mysore

Vi står tidligt op for at spise morgenmad (eller medbringer en morgenmadspakke på rejsen). På den interessante togrejse får du mulighed for at læse, hvile eller betragte det altid fascinerende folkeliv.

Ved ankomsten til Mysore checker vi ind på det centrale hotel, og om eftermiddagen besøger vi blandt andet Maharajapaladset fra begyndelsen af 1900-tallet. Vi oplever også handlen og hverdagslivet, når vi besøger det lokale Devraja, blomster- og grøntsagsmarkedet, hvor vi fascineres af intensiteten i farver og duftene af krydderier, blomster og meget andet. Overalt mødes du af glade og  nysgerrige blikke. Her er der gode fotomuligheder. Lige ved siden af ligger hovedgaden, der byder på flere shoppingmuligheder, hvis du ikke allerede har fundet det du vil købet med hjem.

Dag 15 - Sirangapatna

På turen videre fra Mysore til Bangalore besøger vi Srirangapatna, eller Seringapatam, som det også hedder. Det bliver et stort religiøst, kulturelt og historisk tempelbesøg. Efter besøget kører vi til Bangalores lufthavn for at tage indenrigsflyet til Cochin.

Delstaten Kerala, "Guds eget land", byder os velkommen med varme og højere luftfugtighed. Kokospalmerne svajer i overflod langs vejene og kysten. Maden bliver nu også stærkere, og lokalbefolkningen, der er et eklektisk mix af en lang international historie, byder os varmt velkommen.

De kinesiske fiskenet i byens havneindløb er berømte, og hver dag trækker de store mængder fisk i land, hvilket vi kommer til at opleve.

Dag 16 - Cochin og Kathakali

Dagen bliver en blanding af europæisk og indisk historie, da portugisere, hollændere og briter alle har efterladt sig synlige spor. Vi besøger St Francis-kirken, bygget i 1503 af en portugiser. Det var her Vasco da Gama blev begravet, og selv om hans krop blev sejlet hjem til Lissabon 14 år efter hans død, er gravstenen blevet bevaret. Det hollandske palads bliver også et interessant besøg, når vi går gennem de jødiske kvarterer.

Kerala, med Kochi som centrum, er kendt for den farverige dramatiske dans Kathakali. Den er hele 1500 år gammel. Maskerne og kostumerne er imponerende, sammen med de 24 forskellige ansigtsudtryk som danserne benytter til at vise ni forskellige følelser.

Dag 17 - Husbåd i Backwaters

Efter tog, busser og hoteller skifter vi nu transportmiddel og indkvarteringsform, når vi tager på en stilfærdig rejse med risbåd i Keralas backwaters. Området er en labyrint af laguner, søer og menneskeskabte kanaler indenfor kysten. Vi checker ind på husbåde med 2-4 kahytter på hver og nyder stilheden efter de intensive dage. Den lille besætning sørger godt for os, og der serveres god mad og drikke.

Dag 18 - Ankomst til Kovalam

Det sidste stop på rejsen, Kovalam, når vi om formiddagen, og du har nu nogle dage til at samle indtrykkene, prøve den anderledes ayurveda-massage samt sole og bade.

Dag 19 - 20 - Sol- og badedage

Sol- og badedage i Kovalam. Den sidste aften mødes vi til en fælles afskedsmiddag.

Dag 21 - Hjemrejse og hjemkomst

Tre indholdsrige uger i Indien er forbi og det er tid til en tidlig afrejse fra Trivandrum mod Skandinavien. Du ankommer til Danmark samme eftermiddag lokal tid.

Resumé

Dag 1

Afrejse fra Danmark.

Dag 2

Ankomst til Delhi. Byrundtur i Delhi. Middag. Morgenmad og middag. Overnatning i Delhi.

Dag 3

Flyrejse Delhi – Varanasi, 1,5 time. Byrundtur i Varanasi om eftermiddagen med besøg i Hjorteparken. Morgenmad og middag. Overnatning i Varanasi.

Dag 4

Bådtur på Ganges. Flyrejse Varanasi – Khajuraho, 40 min. Udflugt til tempelområdet i Khajuraho. Morgenmad og middag. Overnatning i Khajuraho.

Dag 5

Khajuraho – Jhansi, bus 172 km. Togrejse Jhansi – Agra, 2,5 time. Besøg i Orcha. Morgenmad og middag. To overnatninger i Agra.

Dag 6

Hel dag i Agra med Taj Mahal og Agrafortet. Morgenmad.

Dag 7

Agra – Ranthambhore, 285 km. besøg i Fathepur Sikri. Morgenmad og middag. To overnatninger i Ranthambhore.

Dag 8

Morgen- og aftensafari. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 9

Ranthambhiore – Jaipur, 160 km. Byrundtur i Jaipur. Morgenmad og middag. Overnatning i Jaipur.

Dag 10

Besøg i Amber Fort inklusive elefantridning eller jeeptur. Besøg ved et "I-India" projektområde. Bus ca. 100 km. Morgenmad og frokost.

Dag 11

Flyrejse Jeipur - Mumbai, 1,5 time. Byrundtur i Mumbay. Morgenmad og middag. Overnatning i Mumbai.

Dag 12

Flyrejse Mumbai - Chennai, ca. 2 timer. Bådtur til Elephanta Caves. Morgenmad og middag. En overnatning i Chennai.

Dag 13

Busudflugt til Mamallapuram og i Chennai. Bus 120 km. Morgenmad, frokost og middag.

Dag 14

Mysore – Conoor, bus 160 km. Markedsbesøg i Mysore og besøg på teplantage. Morgenmad, frokost og middag. overnatning i Conoor.

Dag 15

Bus Mysore - Bangalore 135 km, ca. 3-4 timer. Besøg ved Sirangapatnatemplet. Fly Bangalore - Cochin, ca. 1 time. Morgenmad og middag. To overnatninger på hotel.

Dag 16

Busudflugt i Cochin. Aftenforestilling med dansedramaet Kathakali. Morgenmad og middag.

Dag 17

Cochin – Alleppey, bus 65 km. Backwaters. Morgenmad, frokost og middag. Overnatning på husbåd.

Dag 18

Alleppey – Kovalam, bus 160 km. Morgenmad. Tre overnatninger i Kovalam.

Dag 19 - 20

Fridage i Kovalam. Morgenmad og afskedsmiddag.

Dag 21

Hjemrejse til Danmark.

Billeder & film

Rejseledere

Her er nogle af vores rejseledere, som leder vores rejser i Asien. Desværre kan vi ikke garantere præcis hvilken guide, der vil lede din rejse.

Eva Hamnede

Jeg arbejder mest med kulturrejser, men er også vældig glad for cykel- og vandreturer.

Jeg trives i alle lande jeg arbejder i, men er specielt glad for Indien, Indokina og Peru.

Et utroligt minde jeg vil fremhæve, er da jeg sad på elefantryg og så to leoparder lege med hinanden på ca. 50 meters afstand.

Fakta om Eva Hamnede

  • Uddannelse: Kunsthistorie, historie, antik og sprog
  • Antal år som rejseleder: 35
  • Sprog: Svensk, fransk, italiensk, spansk
  • Rejseledere: Arbejder i hele Asien, Frankrig, Italien og Sydamerika
  • Det vidste du ikke: Har været konkurrencesvømmer og elsker at svømme, svømme og svømme

Værd at vide

I grundprisen indgår

Flyrejse Danmark – Delhi/Trivandrum – Danmark, øvrige flyrejser og transporter ifølge program, samtlige aktiviteter, udflugter og entreer i det ordinære program, hvor intet andet er anført, TEMAs rejseleder. Alle hoteller er af god mellemklasse med privat douche/toilet.

Valuta:

Den indiske og nepalesiske valuta hedder rupi. Det kan være vanskeligt at veksle dansk valuta i Indien og Nepal. Derfor bør du tage lommepenge med i USD eller EUR. de fleste internationale kredit- og betalingskort accepteres. Måltider indgår i rejserne i henhold til rejsefakta. De udgifter, du skal forvente, er til øvrige måltider, drikkevarer til måltider og private drikkepenge i US-dollar.

Indien er et forholdsvis billigt land at besøge, også som turist. I hotellernes cafeterier kan du få frokost og mere omfattende indisk krydrede måltider til en forholdsvis lav pris. Vin er dyr, og de mest almindelige drikke til måltiderne er øl, sodavand eller mineralvand. Smykker, broderier samt kunsthåndværk er eksempler på varer og souvenirs, som du kan købe i Indien. Tænk på dette, når du beregner, hvor mange penge, du skal have med.

Vi vil minde om, at danske importbestemmelser forbyder indførsel af produkter fra udryddelsestruede dyrearter, f.eks. elfenben, skind fra krokodiller og plettede kattedyr, mange slangearter, koraller m.m.

Klima og beklædning:

Klimaet i Indien er præget af monsunen i Den Bengalske Bugt. Monsunen forårsager regntid fra midten af juni til midten af september. I disse måneder er den gennemsnitlige dagtemperatur særdeles høj (ofte over 30°) med daglige regnbyger. De mest behagelige måneder for besøg i disse lande er fra oktober til april.

I klimatabellen finder du temperaturoplysninger for forskellige byer i Indien og Nepal. Om dagen er det mest bekvemt for dig med let bomuldstøj, som let kan vaskes. Fra december til midten af februar er morgener og aftener som regel kølige. Der kan også være køligt i dagtimerne, når vejret er dårligt. Du bør gardere dig med uldtøj og en let frakke eller jakke samt lange bukser eller lang kjole og tøj, som er let at tage af lag for lag, efterhånden som temperaturen stiger i løbet af dagen.

Tøjet bør ikke være sart, da vi ofte er på udflugt. Det allervigtigste er dog et par praktiske og bekvemme sko med lav hæl og gummisål, som er godt gået til, til vores vandreture i naturen, landsbyerne og byerne. Tøjet bør fortrinsvis være af let og luftigt bomuldsstof.

Vær opmærksom på, at man på visse hellige steder og ved tempelbesøg skal være "anstændigt" klædt, hvilket betyder, at kvinder ikke må have bare skuldre, og både mænd og kvinder skal have benene tildækket. Ved dage med tempelbesøg er det godt at have et par bekvemme sko, som er lette at tage af og på, da du skal tage skoene af. Badetøj bør også medtages, da de fleste hoteller har pool.

Der er brug for solhat og solbriller. Det er også vigtigt, at du medbringer solcreme med høj beskyttelsesfaktor samt læbepomade, så solen ikke udtørrer din hud. "Fint tøj" er ikke nødvendigt, da atmosfæren selv på førsteklasses hoteller er forholdsvis uformel, men hvis du vil skifte til middagen, bør du medbringe et let jakkesæt / en let dragt.

Busserne i Indien er af god kvalitet, men kan nogle gange opleves som 'ubekvemme', fordi dele af vejnettet, især i trekanten Delhi - Jaipur - Agra - Delhi, er forholdsvis dårligt. Nogle strækninger har man fornemmelsen af at blive rystet godt igennem, men det opvejes af indtrykkene fra de indiske landområder.

Drikkepenge:

Med TEMA-rejser kommer du også i kontakt med hverdagslivet og lokal skik og brug. Måske kan der være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, for eksempel drikkepenge. TEMA-rejselederen kan give dig råd om, hvilke beløb der er passende at give, men afskaffe drikkepengesystemet kan vi ikke. Under rundturene har vi inkluderet en vis mængde fælles drikkepenge til f.eks. bagagebærere, chauffør og eventuelle lokale guider, men også til serveringspersonale ved fælles måltider. Rejselederen vil oplyse om dette. Hvis du derudover ønsker at "tippe" f.eks. chaufføren, bliver det naturligvis modtaget med glæde.

Husbådene i Keralas Backwater har 2-4 kahytter, og gruppen er i dette døgn splittet på forskellige både, og spiser frokost, middag og morgenmad på de respektive både. her anbefaler vi, at man giver drikkepenge til "sit" bådpersonale på ca. 10 USD.

Øvrigt:

Mange tror automatisk at man får maveproblemer, når man rejser i Indien. Det er ikke tilfældet.

På grund af varmen skal man drikke meget vand, sørg for at det er på flaske og at forsejlingen ikke er brudt. Meget mad spises med hænderne, når man f.eks. dypper brød i saucer. Vi anbefaler en god håndhygiejne. Du kan evt. købe noget alcogel på dit apotek inden rejsen.

Pas og visum

Der kræves visum for indrejse til Indien. Dette søges via den indiske ambassade inden afrejse. Information, vejledning og sansøgningsskema kan hentes på ambassadens hjemmeside.

Pr. april 2012 koster visum DKK 370,- pr. person.
Passet skal være gyldigt i 6 måneder udover opholdet.
Adresse:

Vangehusvej 15
2100 København Ø.

E-mail: visa@indian-embassy.dk.
Telefon: 39 18 29 95 & 39 18 28 88 (kl. 14.30-16.30).

TEMA kan ikke være ansvarlige for følgerne af hvis en rejsende mangler sit pas og/eller visum. Det er den rejsendes eget ansvar! Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i visumreglerne.

Læs mere her

Pas & visum

Hotel

Hilton Garden Inn New Delhi

A4 DLF Place Saket District, NEW DELHI 110017

Telefon: +91 011 3919 1919

The Gateway Hotel Ganges Varanasi

Nadesar Palace Grounds, VARANASI 221002

Telefon: +91 0542 6660 001

Fax: +91 0542 2501 343

Hotel Chandela

Dist. Chhatarpur, KHAJURAHO 471 606

Telefon: +91 07686 2723 5564

Fax: +91 07686 2723 6566

ITC Mughal

Taj Ganj, AGRA 282001

Telefon: +91 056 2402 1700

Fax: +91 056 2233 1730

Ranthambore Regency Hotel

Ranthambore Road, Sawai Madhopur, RANTHAMBORE, 322001

Telefon: +91 074 6222 3456

Fax: +91 074 6222 1672

Jaipur Marriott Hotel

Ashram Marg, Near Jawahar Circle, JAIPUR 302015

Telefon: +91 014-14567777

Trident Nariman Point

Nariman Point, MUMBAI 400 021

Telefon: +91 022 6632 4343

Fax: +91 022 6632 5000

Courtyard by Marriot

564 Anna Salai, CHENNAI 600018

Telefon: +91 044 6676 4000

Fax: +91 044 6676 4001

Fortune JP Palace

3 Abba Road Nazarbad, MYSORE 570007

Telefon: +91 082 1398 8444

Fax: +91 082 1398 8444

The Gateway Hotel

Church Road, COONOOR, 643 101

Telefon: +91 042 3223 0021

Fax: +91 042 3223 2775

Holiday Inn Cochin

National Highway Bypass, Vennala 33/1739 A, Chakkaraparambu Junction Cochin , 682028 COCHIN

Telefon: +91 484 4199000

Fax: +91 484 4199111

Evergreen Tours Houseboats & Resorts

Zilla Court Ward, ALLEPPEY, 688013

Telefon: +91 047 7226 4654

Turtle on the Beach

VPI/439, ITDC Road, KOVALAM, 695 527

Telefon: +91 047 1251 4000

Fax: +91 047 1251 4001