Det er altid hyggeligere at rejse, når man har forberedt sig ved at læse om det land eller de lande der besøges under rejsen. Hver enkelt boghandel kan efterhånden tilbyde en bred vifte af rejselitteratur og guide bøger. Det kan derfor være en god idé at rådgive sig med en boghandel, som kan give dig råd før afrejsen.
Det kan være en god idé at investere i et godt kort over det land eller område du skal besøge. Hvis ikke du kan finde et i Danmark, kan det oftest skaffes enkelt og billigt på rejsemålet. Turistbureauerne har ofte brochure materiale over de respektive lande og engang imellem har de endda bykort. Det kan være en fordel at kontakte det pågældende områdes turistinformation før afrejsen, for at forespørge det ønskede materiale. Du kan også finde mere information på turistinformationernes hjemmesider på Internettet.