Hver eneste TEMA-rejse er i forvejen planlagt ned til mindste detalje. Minimum en repræsentant for TEMA har gennemført rejsen inden det første selskab bliver sendt af sted. TEMA-rejselederen, der skal lede rejsen, er lige så nøje udvalgt. Først og fremmest skal han eller hun have meget gode sprogkundskaber og viden om kultur, historie, dyr og natur de steder hvor rejsen går til.
De fleste rejsearrangører stiller i dag meget høje krav til deres rejseledere. TEMAs krav er ekseptionelle.
Selv om vore rejser nogle gange går til sværtfremkommelige steder og til miljøer der stiller store krav til minutiøs planlægning og handlekraft, kan vi aldrig se helt bort fra det uventede. Men overraskelser må ikke skabe forvirring, handlingslammelse og besværlige tidstab.
Derfor søger vi altid vore guider blandt mennesker med unikke talenter. Kundskaber kan vi præcisere. Ingen kommer igennem vort nåleøje uden at opfylde de kvalifikationer vi kræver. Men evnen til at improvisere , at handle bestemt og målbevidst og samtidig opfylde kravet om at være en god rejsekammerat, er svære at forudse.
I de snart 40 år TEMA har arrangeret rundrejser har vi troet på vores intuition og evne til at bedømme, hvilke personer der bedst kan leve op til vore krav.
Netop derfor betragter vi vore rejseledere som de mest priviligerede af alle os, der arbejder hos TEMA.
Vores mange stamgæster bekræfter os i, at det er lykkedes at samle en gruppe TEMA-rejseledere, som er meget mere end almindelige rejseledere. En TEMA-rejseleder er en enestående rejsekammerat med meget usædvanlige kvalifikationer og menneskelige egenskaber.
Uanset om du vælger en vandretur i nogle af Europas smukke områder eller en rundrejse i Kina vil du blive guidet af en rejseleder der med glæde og entusiasme deler sin viden og kundskaber med dig.